Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.



Relaterede dokumenter
Samfundsfag, niveau G

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Undervisningsbeskrivelse

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling

Undervisningsbeskrivelse

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Fagplan for Samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Studieplan Samfundsfag C

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Undervisningsplan 1617

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Workshop om Studieområde del 1

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?

Fælles Mål Samfundsfag. Faghæfte 5

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Velfærdssamfundet under afvikling?

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for faget samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Samfundsfag 8

Undervisningsbeskrivelse

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Samfundsfag 9

FIP i samfundsfag marts 2018

Læreruddannelsen i Skive

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Fag: Samfundsfag. Tema Hvad er samfundsfag? Uge 33. Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Studieplan (HF2-hold)

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kernestof Jacobsen, Benny m.fl.: "Liv i Danmark" (2007), s Supplerende stof:

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Undervisningsbeskrivelse

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag Fælles Mål

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsbeskrivelse

Delmål og slutmål; synoptisk

Transkript:

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige viden til elevernes demokratiske handlekompetence?

Disposition 1. Udviklingen i samfundsfag i Danmark fra 1995 til i dag 2. Fagforstålelse i fælles mål 2009 3. Konkrete målsætninger i det beskrevne forløb 4. Undervisningens form og indhold 5. Resultater i forhold til elevernes læring 6. konklusion og perspektiver

1995: 7 områder under de centrale kundskabs og færdighedsområder Begrebet demokrati Det internationale samfund Dansk økonomi Velfærdssamfundet Sociale relationer Kultur og kulturmøder Grundlæggende sammenhænge mellem økonomiske interesser og miljøgrundlaget Der lægges op til en problemorienteret undervisning. Begreber fra bland andet politik, international politik, økonomi, sociologi, antropologi og økologi anvendes funktionelt til belysning af de valgte problemstillinger. (faghæfte 5 samfundsfag, Undervisningsministeriet 1995, side 11) Desuden er der i læseplanen angivet 4 indholdsområder: menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur, menneske og natur

2002 Beholder de fire inholdsområder Formulerer delmål efter 9. og 10 klasse 2004 Samme inholdsområder og mål, der omdøbes til trinmål

2009 3 områder: Politik. Magt beslutningsprocesser og demokrati. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering kultur, og identitet + områder på tværs Det er tydeligt at med fælles mål 2009 lægger faget sig tættere på den/de videnskabsfaglige discipliner der udgør samfundsfaget på universitetsniveau. Dermed lægger faget sig ogsåtættere pådet samfundsfag der undervises i pågymnasieniveau. Målformuleringerne væsentlig mere omfattende end i 2002 og 2004

Eksempel fra faghæfte, Fælles Mål 2009 Fælles mål 2009

Mål der er inddraget i det konkrete undervisningsforløb: Redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen. Det er første gang det økonomiske kredsløb nævnes specifikt som del af fagets indhold i forhold til de tidligere fagbeskrivelser, selvom det ogsåhar været del af undervisningen tidligere, dog efter lærerens skøn(fx i forenklet form Samfundsstudier Gyldendal 1995, mere udførligt i Samfundsstudier 2. Udgave Gyldendal 2007 s. 104)

Progressionsforståelse i Fælles Mål 2009 Undervisningsministeriet: Faghæfte 5, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 Fælles mål 2009 s. 40

Indhold og form i det aktuelle undervisningsforløb Læreroplæg omkring det økonomiske kredsløb Lærebog (Samfundsstudier Gyldendal 2005) Forskellige gruppe øvelser Quiz og byt Rollespil

Evalueringen: Skriftlig hjemmeopgave 2 kilder + spørgsmål Taksonomier i opgaven: Redegøre for indholdet i kilder, analysere med faglige begreber, vurdere.

SOLO taksonomi http://www.johnbiggs.com.au/solo_graph.html

Opgaveformulering udleveret til eleverne med 2 kilder (en annoncetekst fra partiet Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti Du skal læse de to kilder og besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke forslag har de to partier, ifølge kilderne, til den økonomiske politik? 2. Hvordan kan man se, påde forslag de kommer med, at SF er et venstrefløjsparti (dvs. socialistisk) og at Liberal Alliance er et liberalt parti. 3. Skriv hvad du ved om socialistisk og liberal økonomisk politik og hvilke fordele og ulemper der er ved de to. Inddrag hvordan penge-vare kredsløbet påvirkes af store skattelettelser påarbejde og virksomheder. Og hvordan påvirker store offentlige investeringer kredsløbet?

Analyse spørgsmål 1 Eksempel Elever (opgavenu mmer) Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 a) b) Ikke forstået Gengive men som Gengive som referat Gengiver Gengiver (kan ikke gengive) citat (genfortælle med brug selvstændigt, men af relevante begreber refererer usikkert og citater) sikkert, men refererer ikke SF de knokler for et bedre velfærdssamfund E 7 Ifølge kilde 2, som er fra Liberal Alliance, er vi voksne nok til at beslutte os, hvordan vi vil leve, og de ønsker derfor en mindre stat eller en mindre Big Mother som der står skrevet i deres annonce. (E 17) socialister går altid ind for høj skat. De ville derfor aldrig vælge at sænke skatten ligesom de liberalistiske partier ville gøre. Hvis skatten blev sænket, ville der ikke være penge nok, til et super godt velfærdssamfund. (E3) 2, 4, 7, 9, 16 17 1, 3,5, 6, 8, 10, 11, 12, 13, 15 (delvis)

Socialisme -eksempel Elever 12 (kopierer fra bogen Liberalt -eksempel Elever 12 (kopierer fra bogen Analyse spørgsmål 2 Kan bruge begrebet i en anden sammenhæng: kan kombinere viden fra teksten med begreber der er kendt her informationer fra kilden og begreberne socialisme og liberalisme. nej ja usikkert sikkert det kan ses at SF er et venstrefløjsparti fordi de gerne vil have høj skat for at kunne have gratis hospitaler, sygehuse uddannelser ældreomsorg og daginstitutioner. E10 1, 3,7, 8, 16 1,7, 8, 16 2, 4, 5, 6, 9, 10, 11, 13, 14, 17 De vil fjerne topskatten og efterlønnen, og de går ind for at der er mest brugerbetaling. Erhvervslivets vilkår skal styrkes. De ældre vil fåmindre hjælp, og pensionsopsparinger vil blive belønnet. Disse standpunkter stemmer godt overens med en liberalists tankegang, da de vægter frihed og det at kunne tage vare påsig selv meget højt. (E2) 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11, 13, 14, 17

Analyse spørgsmål 3 Kan forholde sig til begreber (argumentere for fordele og ulemper ved de to bud på økonomiske politik) Usikkert 2, 7, 8, 12,16 Sikkert 1,4, 5, 6, 9, 10, 11 Inddrager det økonomiske kredsløb 4 (5), 12, 13, 14 (og forklarer) 16 (stikord), 17 (grundigt) Tager selvstændigt stillling 14 Eksempel på en usikker besvarelse: Ulemperne ved liberalisme er at uligheden bliver stor, og arbejdsløsheden bliver for stor når der er krise. Statens rolle er mindre, og markedskræfterne handler efter egen vinden, og tager ikke hensyn til den enkelte borger. (E2) Eksempel påen sikker besvarelse: Socialisterne mener at der skal være forholdsvis stor lighed mellem borgerne i et samfund.. Dvs. at de mennesker der har det godt og kan arbejde, skal betale mere til samfundet end de mennesker der er svage og ikke kan arbejde. Socialisterne mener ogsåat alle skal være lige stillede i forhold stil offentlige ydelser og hjælp, altsåalle skal have ret til at kunne komme til læge. Samtidig skal der ogsåvære gode offentlige boliger og transportmuligheder såman igen tage hensyn til de svage. Skatterne skal være høje for at man kan bruge pengene til at udbygge de offentlige ydelser til dem der har brug for det. Fordelen ved den socialistiske tankegang er, at der bliver taget hånd om alle borgere i et samfund og at alle har mulighed for at klare sig. Ulempen er at hvis skatteprocenten bliver for høj, kan det gøre at forbruget kan blive mindre og derved mindskes produktionen og arbejdsløsheden stiger. (E4)

Nogle tentative konklusioner og perspektiver Konklusioner Mange elever kan nåde stillede mål på et tilfredsstillende niveau. De varierede undervisningsformer giver en høj elevaktivitet Mange elever kan godt referere et partis holdning, men overser nødvendigheden af at kunne referer præcist fra kilden. De fleste elever opnår en god forståelse for forskelle i socialistisk og liberal fordelingpolitik Inddragelsen af det økonomiske kredsløb er svært for mange af eleverne Perspektiver Undervisning med begreberne i centrum giver god mulighed for eleverne til at tilegne sig komplicerede begreber Det er vigtigt at klargøre også de mere grundlæggende krav at kunne redegøre for hvad der står i en kilde Undervisning i økonomi og politik kræver også tid