Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske vision fra Skanderborg Kommunes sammenhængende børnepolitik, hvor»alle børn og unge i Skanderborg Kommune har ret til et godt børne-unge liv, hvor børn og unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.«vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune udfolder denne vision for undervisningstilbud, skolefritidsordninger, klubtilbud og ungdomsskoletilbud i Skanderborg Kommune, og er altså en politik i den vifte af områdepolitikker, som er under paraply-politikken den sammenhængende børnepolitik. Den bedste start på livet 0-6 årige 2
tsområder Sammenhængende børnepolitik Fremtidens Skole 6-15 årige Ungdomspolitik 15-25 årige Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa Indledning og baggrund Politikken slår fast, at Skanderborg Kommune arbejder med helhed og sammenhæng set fra børnene og de unges perspektiv. Undervisningstilbud, skolefritidsordninger, dagtilbud, klubtilbud og tilbud om ungdomsskole udgør tilsammen denne helhed, som betyder, at børnene og de unge lærer hele dagen. Nærværende politik omhandler de tilbud, der beskæftiger sig med børn og unge i skolealderen i Skanderborg Kommune. Endvidere skal det anføres, at brug af ordet skole i denne politik dækker over skole, skolefritidsordning og skoleklub, mens helhedsperspektivet, som anført ovenfor, omhandler alle tilbud til børnene og de unge uanset organisatoriske forhold. Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune har en vision for de børn og unge, som Skanderborg Kommunes skoletilbud er med til at ruste til livets udfordringer. En vision skal i nærværende politik forstås som en erklæring, der beskriver hvordan Skanderborg Kommune ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden. Visionen er altså en ledestjerne, som kommunen pejler efter på skoleområdet. 4
tsområder Arbejdet med visionen understøttes af en række indsatsområder, der hver især beskriver Skanderborg Kommunes politik på en række områder. I Skanderborg Kommune er der central styring og decentral ledelse. Skanderborg Kommune ser skolernes forskellighed som værende af stor værdi. Lederne har en udstrakt grad af frihed til og ansvar for at drive tilbuddene inden for politikkens rammer og med skarpt sigte på de politiske indsatsområder. Indsatsområderne udstikker retning for skolernes arbejde, og en række af de beslutninger, som Undervisnings- og Børneudvalget skal træffe i fremtiden. Nogle af indsatsområderne er kommunens skoler allerede begyndt at arbejde med, andre skal der arbejdes med på kort sigt og nogle har længere udsigter. Intentionen er, at der ikke må være tvivl om, hvilken retning kommunen bevæger sig i på de forskellige indsatsområder og på skoleområdet som helhed. Frands Fischer formand, Undervisnings og Børneudvalget Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa 6
tsområder Visionen for børnene og de unge i Skanderborg Kommunes skoletilbud Børnene og de unge i Skanderborg Kommune glæder sig til at komme i skole, og de har lyst til at lære. De forlader skolen som harmoniske mennesker i balance med sig selv, og med lyst til at videreuddanne sig, de tænker kreativt, innovativt og problemløsningsorienteret. De besidder solide faglige og sociale kompetencer, og de er rustet til at påbegynde ungdoms- og voksenlivet. Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa Indsatsområder LÆRING Elevens læring står i centrum, hvorfor forskellige måder at lære på tilgodeses gennem varierende metoder og strukturer. Projekt- og procesarbejde indenfor og på tværs af egen årgang og samarbejde med eksterne parter f.eks. ungdomsuddannelser og erhvervslivet supplerer i høj grad holdundervisningen. I tilrettelæggelsen af elevens læring er der fokus på tværfaglige forløb og problemløsning, hvilket i denne sammenhæng forstås som kombination af fagligheder. Herigennem opnår eleven solide kompetencer indenfor såvel de humanistiske fag og naturfagene som de praktisk-musiske fag. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) anvendes indenfor alle fagligheder. Anvendelsen af IKT i alle fag er en central del af udviklingen af elevens kompetenceportefølje, ligesom en naturlig anvendelse af IKT i hverdagen i sig selv er en væsentlig kompetence. I læringsprocessen arbejdes der med aktiv involvering og tydelige forventninger til børnene og de unge. 8
tsområder HELHED Helhed ses fra børnene og de unges perspektiv. Det betyder, at det centrale er, at børnene og de unge oplever helhed og sammenhæng i hverdagen og læreprocessen uafhængigt af hvilket tilbud, de befinder sig i. Helheden i Skanderborg Kommune tager ikke udgangspunkt i de organisatoriske forhold, men i samarbejdet om at skabe et optimalt læringsmiljø for børnene og de unge. Igennem et helhedsperspektiv kan de forskellige fagligheder bringes i spil med henblik på at tilrettelægge en læringsproces og en hverdag, der netop tilgodeser forskellige måder at lære på. Alle tilbud, der tager del i børnenes og de unges hverdag, bidrager med hver sin faglighed og kompetence, så alle faggrupper har fælles fokus på udviklingen af børnene og de unges faglige, sociale og personlige kompetencer. Helhed medfører et tæt og forpligtigende samarbejde mellem alle parter. I samarbejdet indgår koordinering mellem de forskellige fagligheder, så den samlede indsats tager udgangspunkt i at skabe et læringsmiljø, der understøtter børnene og de unges læring og udvikling af kompetencer. Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa DE FYSISKE RAMMER I Skanderborg Kommune inspirerer skolernes indretning, udearealer og fysiske rammer til kreativitet og læring. De understøtter en skole med fokus på sundhed, trivsel og bevægelse. Det æstetiske udtryk indgår som en naturlig del af overvejelserne ved indretning og udsmykning. De fysiske rammer giver mulighed for at arbejde tværfagligt og projektorienteret. Der er mulighed for fleksibel og varieret undervisning, og rammerne muliggør både store og små holddannelser. Samtidig understøtter udearealerne læring ved bl.a. at give mulighed for udeskole, udeliv og bevægelse. I de fysiske rammer indgår også kantinefaciliteter, der giver mulighed for sund og nærende kost. Det samme gælder fællesfaciliteter, der opfylder sociale behov og understøtter udviklingen af de sociale kompetencer. Ved nybyggerier, tilbygninger samt ved vedligeholdelse af de fysiske rammer kommer dette indsatsområde i spil. 10
tsområder EVALUERINGSKULTUR Skolerne har en solid intern evalueringskultur, hvor spørgsmålet om, hvordan god undervisning omsættes til læring for den enkelte elev, altid er i fokus. Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer. Testresultater, målinger og andre angivelser af standpunkt er udgangspunkt for en tæt dialog med elev og forældre om, hvordan elevens fortsatte udvikling sikres. I Skanderborg Kommune er det de væsentligste mål, som er genstand for den største opmærksomhed ved evaluering. Der er overensstemmelse mellem kommunens og skolernes målsætninger og den betydning, vi tillægger de tests og målinger, som gennemføres. Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa 12 SUNDHED OG TRIVSEL I skolen er sundhed og trivsel en fast del af hverdagen i både tanke og handling. Det primære ansvar for den enkeltes sundhed ligger hos forældrene. Skolen understøtter forældrene i dette ansvar. Elevernes læring og daglig fysisk aktivitet er i konstant samspil, og den fysiske aktivitet tænkes ind i planlægningen af den hele dag. Samtidig har skolerne fokus på sund kost og betydningen af sunde kostvaner, ligesom skolen er røgfri. Sundhed er også trivsel og fravær af mobning. Skolen skaber sociale og faglige miljøer, der gør at børnene og de unge trives og finder glæde ved at være i skole. BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE B BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE E Børn og unge med særlige behov og udfordringer på det niveau, der beds med, at de skal være en del af et giv Det givende og bæredygtige fælless som skal rumme både de børn og un socialt og de børn og unge, der man Alle elever skal udfordres og udvikle tialer. Det gælder de fagligt særligt s deres potentialer og det gælder de fa kompetencer, så de har en reel mulig uddannelse. Det betyder videre, at der er en tidlig tiltag overfor disse elever. Det stiller læring tilrettelægges på, ligesom det tenceudvikling, skoleledelsen og mu
tsområder EHOV OG VNER evner skal have faglige og sociale t sikrer den enkeltes udvikling samtidig ende og bæredygtigt fællesskab. kab er i skoletilbuddets almene miljø, ge, der har det svært fagligt og/eller gler faglige udfordringer. s, så de får udnyttet deres fulde potentærke elever, som skal udfordres på gligt svagere elever, som skal opnå hed for at gennemføre en ungdomsindsats med henblik på at iværksætte krav til den måde den enkelte elevs stiller krav til medarbejdernes kompeligheden for supervision. TO-SPROGEDE BØRN OG UNGE På lige fod med alle børn og unge bidrager de to-sprogede børn og unge til de bæredygtige og givende fællesskaber. De to-sprogede børn og unge har forskellige forudsætninger og behov i forhold til at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer. For bl.a. at imødekomme denne udfordring indgår dansk som andetsprog som en naturlig del af undervisningen i alle fag. Der er en fokuseret indsats både på det faglige og det kulturelle niveau, og der sker kompetenceudvikling af medarbejderne på dette område. Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
Forord Indledning Politiske visioner Indsa FORÆLDRESAMARBEJDE I Skanderborg Kommune er der tydelighed i samarbejdet med forældrene. Skolen er opfordrende og understøttende i forhold til, at forældrene engagerer sig positivt i barnets/den unges skolegang. Det sker bl.a. ved gensidig afstemning af forventninger. Det er en forudsætning for en velfungerende skole, at forældrene er aktivt medansvarlige for deres børns læring. Forældrene har forskellige ressourcer og forskellige behov. Derfor arbejder skolerne med differentieret forældresamarbejde såvel i den løbende dialog som i mødesituationer. Skolebestyrelsen og dennes kontakt til den øvrige forældrekreds er et vigtigt omdrejningspunkt for skolens udvikling og helhedsindsats. Det er af stor betydning, at skolen vægter denne del af forældresamarbejdet, så forældrene oplever sig hørt og anerkendt for deres bidrag og indsats. KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERE Børn og unge bliver mere kompetente med kompetente voksne omkring sig. Derfor sker der en bevidst investering i kompetenceudvikling af medarbejderne. Kompetenceudvikling er både efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i dagligdagen på skolerne og skolerne imellem. De gode idéer og tiltag, der opstår og gennemføres på de enkelte skoler udbredes til alle skoler gennem vidensdeling og kompetencenetværk. Kompetenceudvikling øger kvalitet og engagement og giver inspiration og fornyelse i tilbuddene til børnene og unge. Kompetenceudvikling er endvidere en forudsætning for, at kunne arbejde med at rumme børn og unge med særlige behov og evner i givende og bæredygtige fællesskaber. Samtidig er det midlet til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. 14
tsområder Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune
www.skanderborg.dk/boernepolitik