De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger en del af dem, der ellers ikke ville være tilbud til. De fleste forældre er fortvivlede og ved ikke, hvad de skal stille op, og skolerne føler sig magtesløse, når den unge hverken følger med eller møder op til undervisningen. Der er forskellige opfattelser af, hvor udbredt ungdomsdepressioner er. Flere undersøgelser peger på, at mellem 2 og 5 % af unge på et givet tidspunkt lider af behandlingskrævende depression. Dette tal stiger med alderen i teenageårene, således at flere ældre teenagere lider af depres sion end de helt unge (Verduyn et al., 2009). Det svarer til at ca. én elev i hver klasse på de sidste klassetrin i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne lider af depression. Hvis man ser på, hvor mange unge der på et tidspunkt i deres liv oplever depression, viser undersøgelser tal, som er langt højere (ibid.). I projekt Unge i Psykiatriens Grænseland i regi af Ungdomscentret i Århus Kommune modtager vi mange henvisninger på unge, der beskrives som deprimerede. I projektet behandler vi unge med begyndende eller lette til moderate ikke-psykotiske psykiske lidelser, såsom depression, angst og OCD. Ca. halvdelen er henvist under diagnosen depression. Vi prøver vi at få fat på de unge med lette til moderate psykiske vanskeligheder, som der ikke tidligere har været tilbud til egen læge har syntes, at de var for tunge, og psykiatrien fundet dem for lette. Psykolog nyt 5 2010 3
4 Psykolog nyt 5 2010 Brug for mere udredning Henvisningsdiagnosen depression kan i praksis dække over en lang række vanskeligheder, som kræver helt forskellige former for håndtering eller behandling. Man kan komme til at opfatte det, som om diagnosen bruges som lidt af en rodekasse, der dækker over forskellige former for mistrivsel blandt unge. Der savnes blandt andre ting konkret stillingtagen til symptomer og varighed. Mistrivsel hos unge skal altid tages alvorligt og håndteres. Mistrivsel er et bredt begreb, der kan bunde i andre psykiatriske problemstillinger eller kognitive dysfunktioner, som har et depressionslignende udtryk, eller som medfører depression (sekundær depression). Disse andre lidelser kan have været usynlige, indtil den unge reagerer med depression. Det kan fx skyldes, at det er lykkedes den unge at kompensere for problemerne, indtil kravene i teenageårene stiger, eller måske har forældrene hele tiden lagt skinner ud for den unge, så problemerne ikke er blevet synlige. Først når depressionssymptomerne dukker op, bliver omverdenen opmærksom på, at der for alvor er problemer og et hjælpebehov. Det kan give anledning til udredning og undersøgelse, som kan afsløre bagvedliggende vanskeligheder, fx specifikke eller generelle kognitive vanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser eller egentlige udviklingsforstyrrelser. Det giver endelig de unge mulighed for at få hjælp til at blive aflastet i en hverdag, som er alt for krævende og stressende for dem, og dermed risikerer at gøre dem deprimerede. Det er dog misvisende, at klassificere mistrivsel som klinisk depression, da man i så fald vil forsøge at behandle det som sådan. Der er således risiko for, at der iværksættes unødvendig medicinsk og psykologisk behandling til unge, som har brug for helt andre indsatser. Det kan være, at der er brug for mere struktur i dagligdagen, mere aflastning, afhjælpning af familieproblematikker, støtte-kontaktpersons-ordning eller andre ting. Det er samtidig vigtigt at huske på, at den unge i tillæg til disse mere grundlæggende vanskeligheder kan have udviklet depression med eget liv. Det forventes ofte, at depressionen går over, idet man afhjælper de grundlæggende vanskeligheder, fordi de regnes for en reaktion på, at den unge er overbelastet af manglende hensyntagen til de grundlæggende vanskeligheder. Denne gruppe af unge er dog ofte alvorligt nederlagspræget, hvilket i sig selv gør dem sårbare over for at udvikle depression. Depressionen kan på denne
måde have eget liv og kræve selvstændig opmærksomhed. Der forekommer at være brug for mere kapacitet til ordentlig udredning af de unge. De to instanser, som primært varetager denne opgave det psykiatriske system og pædagogisk psykologisk rådgivning har begge meget lange ventelister. Det har voldsomme konsekvenser for de unges liv og prognose. Som projektmedarbejder er det et stort ansvar at skulle behandle på noget, som ikke er tilstrækkeligt udredt. Det er formentlig et problem, som mange psykologer står med, såfremt de ikke selv foretager udredning eller arbejder i et system, hvor udredning er forankret. Udredning bør så vidt muligt foregå i et tværfagligt miljø, hvor flere kvalificerede faggrupper er involveret med deres synsvinkel på sagen. Hvor er de henne? Når vi har fået lavet den nødvendige udredning, står vi tilbage med gruppen af unge, som vi betragter som de egentligt deprimerede. Denne gruppe er påfaldende lille i projektet i forhold til vores forventninger, når man tager i betragtning, hvor mange unge forskningen peger på har behandlingskrævende depressioner. Det undrer os. Der må være en del depressioner, vi overser. Vi regner med, at de unge med svære depressioner fx de, som har selvmordstanker/-planer, er psykotiske eller psykomotorisk hæmmede bliver behandlet mere eller mindre akut i det psykiatriske system. Det er dog også vores indtryk, at der er så meget pres på ungdomspsykiatrien, at de unge, som har lette og moderate depressioner ikke har så let adgang til det system. Dette understøttes indirekte af privatpraktiserende læger, som vi hører udtale, at de ikke vil lave henvisning, fordi det alligevel er helt usandsynligt, at psykiatrien vil tage sig af så let en problematik. Nogle unge behandles af privatpraktiserende psykologer, som familien selv betaler, da de unge under 18 år ikke er omfattet af Sygesikringens tilskudsordning. Det er dog vores indtryk, at det ofte er de privatpraktiserende læger, som sidder med disse unge i deres konsultationer. En del af lægerne tilbyder støttende samtaler til de unge, idet de ikke ved, hvor de ellers skal sende den unge hen. Såfremt de henviser til det psykiatriske system, kommer den unge på venteliste og kan forvente at vente flere måneder på at blive udredt og dernæst modtage behandling. Dertil kommer en stor gruppe af unge, som formentlig ikke er opdaget. De modtager slet ingen behandling, for der er ingen, der har fået øje på dem. De går fx rundt med so- FAKTA Baggrund Børn og Unge i Psykiatrien Grænseland er et projekt baseret på SATS-puljemidler. Målgruppen er unge med begyndende ikke-psykotiske lidelser, såsom angst, depression og OCD, som forventes at kunne behandles med individuel korttids kognitiv adfærdsterapi (12-20 samtaler). Fokus for projektet er primært behandling ikke udredning. Projektperioden er 2008-2012. Projektet er opdelt ud fra to målgrupper: børn 0-13 år, unge 14-17 år. Fire psykologer arbejder med børn. Disse er fysisk placeret på de fire socialcentre i Århus Kommune. Tre psykologer arbejder med unge: Disse er fysisk placeret på Ungdomscentret i Århus Kommune. Ungdomscentret henvender sig til unge i hele Århus Kommune. Artiklen er baseret på unge-delen af projektet. Mens arbejdet med børn primært indebærer familiesamtaler eller forældresamtaler, arbejdes der mere individuelt med de unge, primært ud fra en kognitivt adfærdsterapeutisk ramme. Forældrene inddrages altid i forløbet, men i vekslende grader. Klienterne er primært diagnosticeret af egen læge eller ved klinisk interview (Present State Examination) i forbindelse med forsamtale til projektet. Psykolog nyt 5 2010 5
6 Psykolog nyt 5 2010
matiske klager, såsom mavepine eller hovedpine. Mange af dem har ikke lyst til at være sociale eller gå i skole. De begynder at blive væk fra timerne, og til sidst nægter de måske at gå i skole og isolerer sig helt derhjemme. Det giver en masse konflikter på hjemmefronten, hvor fortvivlede forældre forsøger at presse den unge i gang: Nu må du tage dig sammen. Du bliver aldrig til noget, hvis du ikke går i skole. Alle de andre kan, hvorfor er du så doven. Du forspilder dit liv. Deres problemer bliver ikke sjældent tilskrevet almindelig teenagetumult (Parker, G. & Eyers, K., 2009). litteratur Parker, G. & Eyers, K. (2009): Navigating teenage depression. A guide for parents and professionals. Allen & Unwin. Rey, J.M. & Birmaher, B. (2009): Treating Child and Adolescent Depression. Lippincott & Wilkins. Verduyn, C., Rogers, J. & Wood, A. (2009): Depression. Cognitive Behaviour Therapy with Children and Young People. Routledge. WHO: www.who.int Risici ved manglende behandling Det kan have alvorlige følger at blive ramt af depressioner, som ikke opdages og håndteres i tide (Verduyn et al., 2009). Det er en af årsagerne til, at de lange ventelister er så problematiske. Man risikerer, at den unges lidelse forværres betragteligt i ventetiden, og at de sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser bliver uoverskuelige for den unge og familien. Ryger de unge først ud af de sociale systemer og skole, så bliver det ofte meget vanskeligt at vende tilbage igen, selv når de har det bedre. De bekymrer sig om alt det, de er kommet bagud med fagligt, de bekymrer sig om modtagelsen i klassen også selv om man forsikrer dem om, at alle glæder sig til, at de kommer tilbage. De føler ofte, at de nu er den der Weirdo i klassen. Det kræver ofte en stor indsats at få dem til at vende tilbage. En anden risiko er, at depressionen går over af sig selv i ventetiden. Det er jo for så vidt en god ting, at lidelsen forsvinder. Risikoen er imidlertid, at den unge får gentagne depressioner (periodiske depressioner), som vedkommende aldrig kommer i behandling for, når de står på, hvilket forværrer prognosen betragteligt (Rey, J.M. & Birmaher, B., 2009). Det er endvidere velkendt, at depressive kan blive umotiverede for behandling i perioder med remission, og det gælder formentligt også de unge. De er meget optagede af at være normale, så når de har det godt igen, er ønsket om fortsat at søge behandling for depression væsentligt aftaget. En tredje risiko er, at den unge føler sig så deprimeret, dårligt hjulpet eller direkte overset, at han tager sit eget liv. Det forekommer heldigvis relativt sjældent. Diagnosen bruges for bredt De er sådanne vanskeligheder, Unge i Psykiatriens Grænseland er løbet ind i. Halvandet år inde i en projektperiode på i alt fire år er det blevet tydeligt for os, at diagnosen depression bruges om mange forskellige problemer i en ung persons liv, hvis tristhed er en del af billedet. Man risikerer dermed at overse, hvilken indsats der er den rigtige for den unge. En styrket og tidlig indsats over for udsatte børn og unge er ikke nødvendigvis en hurtigt behandlende indsats, men snarere en hurtigt udredende indsats, som kan hjælpe med at pege på relevant behandling. Det vil sandsynligvis redde flere unge fra psykisk sygdom end en tilfældig behandlingsindsats på baggrund af en uklar henvisning, der indikerer et hjælpebehov. Statistikken viser, at mange unge rammes af depression. Manglende behandling har vidtrækkende konsekvenser for dem på en lang række punkter, herunder socialt og uddannelsesmæssigt. Det har ligeledes store konsekvenser for den familie den unge lever i med forældre og søskende. Behovet for hurtig udredning og behandling er altså stor. Sammenholdt med WHO s forudsigelser om, at depression i år 2020 vil være den anden mest invaliderende sygdom af alle inklusiv fysiske sygdomme (www.who.int) og dermed både direkte og indirekte er bekosteligt for samfundet hvert år, må man betragte den hurtige og tidlige udredningsmæssige og behandlingsmæssige indsats som meget tiltrængt. Lisbeth Jørgensen, cand.psych. Ungdomscenteret, Unge i Psykiatriens Grænseland Psykolog nyt 5 2010 7