Det er første gang der udarbejdes forslag til en ny vippe efter der er besluttet indførelse af områdeledelse og bestyrelser.

Relaterede dokumenter
77. Forslag til fastsættelse af børnetal i dagtilbuddene fra 1. juli 2015

Sagsnr P Cpr. Nr. + Dato Navn Sagsbehandler Johnni Helt

Politikområde Dagtilbud

Børnehjørnet opnormeres, hvilket også kommer Skattekisten i Tybjerg til gode. I fremtiden tilbydes børnehave/vuggestue/ressourcegruppe i Elverhøj.

3. rate af tidligere indefrosne selvforvaltningsmidler

Selvforvaltningsoverførsler fra 2014 til 2015

Bemærkninger til budget 2018 Politikområde Dagtilbud

Den kommunale dagpleje.

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Brøderup/Tappernøje Befolkning pr. 1. januar Alder Mogenstrup. Befolkningsprognose

Anm.: Regnskab 2018 er i 2018-prisniveau; budget 2019 er i 2019-prisniveau og budget er i er i prisnvieau. += udgift; -= indtægt.

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

Resultat af udvalgsbehandlingen politikområde Dagpasning OMPRIORITERINGER

Grønt Regnskab

NOTAT: Kapicitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2019

Prognose årige Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i flyttemønstre og den planlagte udbygning af kommunen.

Spodsbjerg Børnehus- sammenlagt af Spodsbjerg Børnehus og Lynæs Børnehave ved udbygningen af Spodsbjerg i 2013.

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose November Dagtilbud. 0 6 år

Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Budgetkontrol pr. 1. april 2015

NOTAT RÅDHUSET. Børn & Velfærd Familie- og Dagtilbudsafdelingen Souschef: Flemming Lunde Østergaard Hansen. Sagsnr.: 16/16876 Doknr.

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF BESPARELSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

Børneudvalget. Protokol. Mødedato: 28. februar Mødetidspunkt: 8:30. Sluttidspunkt: 9:30

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Mødet holdes torsdag den 21. juni 2012 kl. 15:00 på Rådhuset i Mødelokale C.

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Regnskabsbemærkninger, regnskab 2015

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim

NOTAT. Sagsbeh.: LES/RIP Sagsnr.: 11/14293

I denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:

I henhold til dagtilbudslovens 4 skal kommunen sikre, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.

Fagsekretariatet Børn Og Unge. Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017

Referat Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 12. juni 2017

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Børnetalsprognose og kapacitet

Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue

NOTAT: Sammenfatning af høringssvar til tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

2. Pladser i dagtilbud i Roskilde Kommune Der kan søges om plads i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og børnehuse.

Børnetalsprognose og kapacitet

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn juli 2013

Kapacitets- og behovsanalyse for dagtilbud 0 til 6 år Skanderborg Kommune Maj 2018

Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose September Dagtilbud. 3 6 år

Oplæg vedr. ny organisering af MED og arbejdsmiljø på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015.

Næstved Kommune ny.vip Forslag til ny vippen fra til

NOTAT. 1. Baggrunden for notatet markant stigning i antallet af børn og unge i Solrød Kommune

NOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:

Dragør Kommune Skole/Børn & Pædagogik

Budgetkontrol pr. 1. november 2018

Sept Januar år år år år

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget

Notat om kapacitetsanalyse for dagtilbud. Foråret 2018

Praksis for tilpasning af kapaciteten i dagplejen og dialogen med forældrene

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet. April 2016

Regnskabsbemærkninger, regnskab 2016

Gæstedagpleje i Egeknoppen, Grimstrup

Perspektivnotat Skole og dagtilbud

Sagsnr.: 2013/ Dato: 24. februar 2014

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

Analyse af vuggestue- og dagplejekapaciteten i udvalgte distrikter

Bilag 3: Årlig kapacitetsgennemgang af dagtilbudsområdet 2018

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018

Indhold Ny bus til busbørnehaven Frit

NOTAT: Demografinotat budget 2018

Imødekommelse af forældrenes 1. prioritetsønske på 1-2 års området

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: P

TILDELINGSMODEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET

Der er kapacitetsudfordringer i områderne Nord, Sdr. Hastrup og Midt. Ventelistestatus samt mulige løsninger beskrives i nærværende notat.

Notat. Sammenlægning af dagtilbud i Gellerup og Toveshøj

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen

Bemærkninger til regnskab 2017 Politikområde Dagpasning

65,5% af børnene i aldersgruppen forventes at gå i dagtilbud. Dette illustreres med den blå linje.

1 INDHOLD. Kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2018

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

Demografiudvikling for det samlede dagtilbudsområde 2018 til 2025

Økonomirapport pr. 30. september 2017 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

NOTAT. Analyse - Skoledistrikter

Notat vedrørende kapacitet for kommunale dagtilbud i Støvring

Notat om kapacitet i dagtilbud i distrikterne. tilpasning i 2019

NOTAT. Pladsprognose for daginstitutionsområdet

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

NOTAT. 3. økonomiske redegørelse, Børneudvalget

Foreløbigt udkast Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Analyse af bygningskapaciteten på dagtilbudsområdet Dragør Kommune

Udvalget for Børn og Skole

Plan for sikring af pasningsgarantien

TID&STED. WaUW PRAGTFULD SCENEKUNST FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Optagelse i dagtilbud

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Transkript:

Sagsnr. 28.06.16-P21-1-15 Cpr. Nr. Dato 25-3-2015 Navn Sagsbehandler Johnni Helt Notat med forslag til nye børnetal fra 1.7.2015. 1. Indledning Forslaget til hvordan kapaciteten på dagtilbudsområdet bør tilpasses til det faldende børnetal er udarbejdet af administrationen, som det har været tilfældet de sidste mange år. De sidste år er reduktionen i pladserne fortrinsvis sket ved, at det gennemsnitlige børnetal i alle institutioner er nedsat og der er kun nedlagt få hele grupper og få institutioner. For at undgå de fortsatte reduktioner i de fleste institutioner, så er der denne gang gået mere drastisk til værks, forstået på den måde, at børnetallet forhøjes i de institutioner, hvor det kan lade sig gøre og til gengæld foreslås et antal institutioner lukket eller sammenlagt med andre institutioner. I 2014 blev der nedlagt 244 pladser uden at der blev lukket nogen institution. I år lægges der op til, at der skal lukkes ca. 230 pladser. Derfor er det nødvendigt, at der også foretages lukning af institutioner, selvom det ikke alle steder er lige populært. Det er første gang der udarbejdes forslag til en ny vippe efter der er besluttet indførelse af områdeledelse og bestyrelser. Det har selvfølgelig givet nogle nye udfordringer, idet det efter de vedtægter der er godkendt af Byrådet, er bestyrelserne som er høringspart. Bestyrelserne skal høre forældrerådene i de institutioner hvor der er foreslået væsentlige ændringen inden bestyrelsen kan udtale sig. Endvidere er Virksomheds MED udvalgene høringspart. For en række områder skal der træffes beslutning om, hvordan kapaciteten skal nedsættes og der er i en række områder lagt op til, at Børne- og Skoleudvalget må træffe beslutning om, hvor pladserne skal nedlægges. Udover at der er for mange pladser så er der den økonomiske udfordring, at en del af besparelserne der er besluttet i f.m. indførelse af områdeledelse, er forudsat hentet ind ved at der skal bruges færre bygninger. Hvis ikke det er muligt at indregne en sparet bygningsdrift ved lukning af institutioner, så skal besparelsen hentes på anden måde og det vil typisk være ved at reducere yderligere på personalet. 2. Udvikling i børnetal. Generelt er førskoleområdet fortsat præget af et faldende børnetal. Et børnetal, som faktisk er faldet meget mere end det var forventet jfr. befolkningsprognosen fra maj 2014. Med udgangspunkt i en opgørelse over det faktiske antal børn pr. 31.12.2014 er faldet 47 børn større i alderen for 0 2 år og 3 børn større i alderen 3-5 år. Den økonomiske konsekvens af det er, at budgettet for 2015 demografireguleres med ca. kr. -2,3 mio., således at det samlede demografibudget i 2015 udgør kr. -8.2 mio. Side 1 af 16

Når man ser tilbage til 2009 og frem til udgangen af 2014, så er det faktisk børnetal i hele kommunen faldet med ca. 900 børn. Ifølge sidste års prognose, så forventes børnetallet at falde med yderligere 250 børn frem til 2018/2019. Det ser fortsat ud til, at det især er i landområderne at det største fald i børnetallet er. Det har indtil nu betydet, at der er lukket institutioner i Glumsø, Næstved by og Hammer. Oversigt over ændring i børnetallet. Faktiske tal Prognose tal 1.1.09 1.1.12 31.12.14 1.1.17 1.1.19 0-2 årige 2.851 2.498 2.234 2.314 2.340 3-5 årige 2.844 2.890 2.569 2.411 2.448 I alt 5.695 5.388 4.803 4.725 4.788 Der er p.t. et arbejde i gang med at udarbejde en revideret prognose bl.a. med udgangspunkt i en ny Boligudbygningsplan. Det forventes, at der foreligger en ny befolkningsprognose i maj 2015. Der vil være en usikkerhedsfaktor omkring pladsantallet i de kommende år. Det usikkert i hvilket omfang modtagelse af et antal flygtninge i Næstved, vil medføre en familiesammenføring, hvor der også kommer ekstra børn til kommunen. Administrationen har et samarbejde med kommunens Integrationsteam og får besked, når der kommer familier med børn til kommunen. Yderligere kan en større boligudbygnig og dermed tilflytning af børnefamilier i et område få den konsekvens, at der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet i et område. Det vil for alvor give den udfordring, at der ikke er afsat anlægspenge til bygning af nye institutioner og at pladserne vil skulle findes i hele kommunen! 3. Dækningsgrad. Beregning af dækningsgraden for efterspørgsel efter pladser i dagtilbud pr. 1. januar 2015 er sket med udgangspunkt i 1) det faktiske børnetal pr. 31.12.2014 fra Center for Økonomis foreløbige opgørelse over børnetal og 2) et udtræk af indmeldte børn i alle dagtilbud pr. 1. januar 2015 fra KMD`s institutionssystem. Dækningsgrad er et udtryk for, hvor mange pladser der skal til pr. 100 børn for at dække efterspørgslen efter pladser i Næstved Kommune. Alder Børn i Næ. Indmeldte Venteliste Dækningsgr.2015 Pr. 1.1.2014 0 årige 722 113 0 18,4 20,5 1 årige 779 720 0 92,4 92,3 2

2 årige 733 704 0 96,0 99,4 Gennemsnit 2234 1537 68,8 70,7 for børn under 3 år 3 årige 802 798 0 99,5 97,0 4 årige 882 878 0 99,6 97,9 5 årige 885 864 0 97,6 97,3 Gennemsnit 2569 2540 98,9 97,4 for børn 3 5 år Børn med udskudt skolegang 6 årige 972 67 0 6,9 5,6 I budgettet og demografiberegningen er der regnet med en dækningsgrad på 72,0 for aldersgruppen 0 2 år og en dækningsgrad på 97,1 for aldersgruppen 3 5 år. 4. Samlet antal pladser. Oversigt over udviklingen i de budgetterede gennemsnitlige pladser de seneste år. 1.7.13-30.6.14 1.7.14-20.6.15 1.7.15-30.6.16 Pladser 0 2 årige 1.682 1.595 1.485 Pladser 3 5 årige 2.641 2.497 2.375 I alt 4.323 pladser 4.092 pladser 3.860 pladser I den nye vippe fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 regnes der med at være brug for følgende antal pladser i gennemsnit. Heri er indregnet forventede pladser i private daginstitutioner og pasning hos private børnepassere. Pladser 0 2 årige 1.485 Pladser 3 5 årige 2.375 I alt 3.860 pladser En ændring med -108 pladser for de 0 2 årige (- 54 pladser i dagpleje, -35 pladser i vuggestuer, -19 pladser i private og 3

en ændring med -125 pladser i gn.sn. for de 3 5 årige. Samlet reduceres der med ca. 230 pladser i gn.sn. Der er ikke taget højde for konsekvensen af, at der pr. 1. maj 2015 åbner en ny privat daginstitution i Ringstedgade, hvor der kan indmeldes ca. 10 vuggestue- og 25 børnehavebørn. 5. Privat børnepasnings betydning for pladsgarantien. I Næstved kommune findes der 3 former for privat børnepasning. Den ene form er den, hvor forældre når de får tilbudt en plads i et kommunalt dagtilbud i stedet vælger den såkaldte frit valg ordning, hvor man i stedet for et kommunalt tilbud kan få udbetalt et beløb til selv at betale en ung pige i huset eller en privat børnepasser. Denne ordning findes for børn indtil de fylder 3 år. Antallet af forældre som vælger denne ordning, har været svagt stigende de seneste år. De to andre er henholdsvis puljeordninger, hvor der findes én i kommunen og private daginstitutioner, hvor der findes 4 i kommunen. Der er godkendt oprettelse af endnu en privat daginstitution i Ringstedgade, som åbner den 1. maj 2015. Byrådet kan jfr. Dagtilbudsloven ikke sige nej til at der oprettes en privat daginstitution, hvis den i øvrigt kan leve op til de krav, som fremgår af lovgivningen og som Byrådet har besluttet. Økonomisk er daginstitutionerne uanset om de er kommunale eller private stilles nogenlunde ens, idet tilskuddet til de private udgør et beløb som svare til den gennemsnitlige kommunale udgift for en tilsvarende plads. Udfordringen for forvaltningen når der skal planlægges med pladser til dækning af pladsgarantien er, at de private pladser ikke kan indregnes i den samlede kapacitet og forsyningssikkerhed for opfyldelse af pladsgarantien. Der er også set eksemplar på, at afskedigede dagplejere eller dagplejere som selv ønsker at stoppe, fortsætter som private børnepassere, hvilket normalt indebærer, at der så bliver ledige kommunale pladser. På den anden siden, så er der ikke en økonomi på området som gør, at der kan planlægges med en overskudskapacitet, som vil skulle benyttes, hvis antallet at private pladser falder. Lovgivningsmæssigt er det sådan, at hvis en privat daginstitution eller en privat børnepasser lukker/stopper, så er det Byrådets forpligtigelse, at skaffe plads til alle børnene i et kommunalt dagtilbud. Derfor er der også en hvis risiko forbundet med at nedlægge al for megen institutionskapacitet, hvis en privat daginstitution eller en privat børnepasser lukker og vi dermed på meget kort sigt skal finde flere pladser. I pladsbehovet fra 1. juli 2015 er der regnet med at der er 120 pladser til børn i alderen 0 2 år og 130 pladser til børn i alderen 3 5 år i privat pasningstilbud. 4

6. Pladser til børn med særlige behov. På dagtilbudsområdet er der relativt få pladser til børn med særlige behov. Det betyder, at der i stor udstrækning arbejdes med inklusion af langt de fleste børn. I 2012 besluttede Børneudvalget, at omlægge de tidligere støttepædagogressourcer, således at der fremover i stedet skulle være ressourcepladser, p.t. i 8 dagtilbud. Herudover findes der ét dagtilbud, som har karakter af specielbørnehave og hvor de børn, som ikke kan inkluderes i et almindeligt dagtilbud visiteres til. Dette dagtilbud Akaciehuset er organisatorisk tilknyttet Center for Børn og Unge (CBU), men der er i det daglige et tæt og godt samarbejde for hele området. I pladsbehovet fra 1. juli 2015 er der indregnet følgende: 6-8 pladser i specialdagpleje 40 pladser i 8 ressourceinstitutioner. 10 præmaturpladser i Birkehegnet samt 15 udslusningspladser for præmaturbørn. 39 pladser i Akaciehuset (Specieltilbud for 3-6 årige) er ikke talt med i det samlede antal pladser. Antallet af specielle tilbud udgør pr. 1.7.2015 112 pladser. Heraf er de 73 børn inkluderet i et almindeligt dagtilbud eller dagpleje og de resterende 39 børn ca. 1% - er ikke inkluderet idet de er visiteret til Akaciehuset. 7. Forslag til ny vippe med bemærkninger til de enkelte områder. Der er flere forhold, som gør at det er meget vanskeligt at beregne pladsbehovet i de enkelte områder. Bl.a. skal peges på følgende: A. Forældre kan opskrive og få plads i andre områder end der hvor de bor. B. I Næstved midtby ligger 3 dagtilbud (Tryllefløjten, Frit 16 og Mariehuset), som henvender sig til forældre fra alle områder af Næstved by. Derfor skal der når man ser isoleret på Næstved by vest være en overkapacitet i forhold til det beregnede behov. Omvendt så skal der være en underkapacitet i specielt Næstved by Nord og Syd. C. Erfaringsmæssigt søger flere forældre fra landområdet i gl. Næstved især Hyllinge plads i et af dagtilbuddene i Næstved by. D. I andre landområder ses tilsvarende mønster dog i mindre omfang. E. Rudolf Steiner børnehaven søges af forældre fra hele Næstved. F. Andelen af børn med udsat skolegang har de seneste år været faldende fra op imod 18% af en årgang til nu forventet ved indskrivningen til børnehaveklassen pr. august 2015 ca. 67 børn eller 6,9%. Tidligere besluttede principper for tilpasning. 5

Forslaget til ny vippe er udarbejdet af Center for Dagtilbud med udgangspunkt i de principper for tilpasning af kapaciteten, som Børneudvalget tidligere har besluttet samt vurdering af beliggenhed, efterspørgsel fra forældre (tomme pladser) og en optimering af anvendelse af de fysiske rammer. Der kan være brug for, at børnetallet justeres/ændres mellem to afdelinger på de daginstitutioner, som har flere afdelinger. Ændringerne vil blive foretaget efter drøftelse med de enkelte ledere. Børneudvalgets principper er 1. prioritet Nedlæggelse af hele børnegrupper i de største institutioner. 2. prioritet Nedlæggelse af hele afdelinger. 3. prioritet Tilpasning af børnetallet på flere dagtilbud 4. prioritet Nedlæggelse af dagtilbud. Dagplejen eller vuggestuereduktioner. Endvidere har indgået en konkret vurdering af, hvor der har været flest tomme pladser. Børne- og Skoleudvalget har tidligere besluttet et princip om, at der ved fastsættelse af pladserne til de 0-2 årige skulle være ca. 50% i vuggestuer og 50% i dagplejen. Det er vanskeligt at opretholde princippet uden at skulle skuffe nogle forældre, idet flere end 50% af forældrene faktisk ønsker en vuggestueplads. Det giver ind imellem nogen utilfredshed ved tildeling af pladser. På den anden side så er der en tendens til, at når en dagplejer stopper af naturlige årsager, så bliver stillingen først besat, når det er konstateret, at der er en konkret venteliste i området. Det kan have den konsekvens, at dagplejen automatisk nednormeres. Det er en af baggrundene for, at administrationen i denne sag i en række områder lægger op til, at der må træffes konkrete politiske beslutninger om reduktionen skal ske i vuggestueeller i dagplejepladser. Pr. 1.7.2015 vil der jfr. dette forslag være følgende fordeling af de kommunale pladser: Dagplejen = 649 pladser = 47% Vuggestue = 716 pladser = 53% Kvalitet som kriterie. Alle dagtilbud i kommunen bidrager til kvaliteten og mangfoldigheden på området. Det fremgår klart af den seneste sag om kvalitetsrapport for 2014 på dagtilbudsområdet, som Børne- og Skoleudvalget netop har fået forelagt. Derfor indgår der IKKE overvejelser omkring kvalitet i vurderingen af, hvilke tilbud der foreslås nedlagt eller sammenlagt. Endvidere viser de tilkendegivelser fra forældre på de institutioner, som er nævnt i forslaget som en mulighed for at lukke, at der er stor forældreopbakning og tilfredshed med institutionerne. De tidligere år, hvor der er lukket institutioner har billedet været fuldstændig det samme. Store eller små institutioner. 6

En del af debatten for og imod lukning af institutioner går meget på, at vi skal bevare de små institutioner bl.a. for at bevare den mangfoldighed der er på området. Mange refererer også til en nylig offentliggjort undersøgelse om Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner fra DPU, Århus Universitet. Undersøgelsen peger, at det ikke kan anbefales at der oprettes institutioner på 100 børn eller derover. Det er administrationens opfattelse, at langt de fleste såkaldte store institutioner i Næstved alle sammen er opdelt i afdelinger, som hver har en størrelse svarende til højst 3 børnegrupper og dermed kan de ikke regnes med i gruppen af store institutioner. Faktisk er der kun en institution, som i gennemsnit har 110, men her er institution opdelt i 3 særskilte afdelinger/huse. Så udgangspunktet for at pege på nogle institutioner, som vi ikke længere behøver er, at der kan opnås en optimering af driften og at der samtidig kan opnås de besparelser, som også er nødvendige at opnå på bygningsdriften. Mulighed for fleksibilitet. Hvis det skulle vise sig, at forudsætninger ændres væsentligt i forhold til det fastsatte pladsantal, så er der stadigvæk en relativ stor fleksibilitet, som kan tages i anvendelse for at sikre pladsgarantien. Især muligheden for at overflytte børn fra de er 2 år og 8 måneder fra vuggestue/dagpleje til en børnehaveplads samt muligheden for at der generelt midlertidigt kan foretages en merindskrivning på alle dagtilbud. Disse muligheder er afgørende for, at der ikke opstår problemer med pladsgarantien. Endvidere har dagplejen overtaget flere af de nedlagte institutioner til legestue og de vil kunne inddrages, hvis der opstår behov for det. Bemærkninger til de enkelte områder i Næstved Kommune, som nu er opdelt efter de nye distrikter fra 1. januar 2015. 7.1 Distrikt ØST Området udgøres af skoledistrikterne Lundebakke, Korskilde, Kalbyris og Kildemark. Der er ikke taget højde for evt. søgning fra området til den nye private daginstitution. 0-2 årige Lundebakke. Det planlægges med et uændret pladsbehov. Der er dog en opmærksomhed på, at hvis behovet stiger, så kan der udvides med en dagplejer. Korskilde. På baggrund af det faktiske børnetal, som pr. 1.1.2015 er lidt højere end prognosen, så er der udvidet med 2 pladser i vuggestue og der er en opmærksomhed på, at det kan blive nødvendigt med en yderligere udvidelse i dagplejen. Der vil være mulighed for at dagplejen kan anvende et lokale i Tappernøje bh. enten til legestueaktivitet eller til gæstepleje, hvis er behov for det. Kildemark og Kalbyris. 7

Der planlægges stort set med samme antal pladser, som der er i dag. Det har været nødvendigt at ændre lidt på fordelingen mellem dagplejen og vuggestuerne. 3 5 årige Lundebakke. Samlet for området reduceres pladserne i Ellebæk med ca. 7 pladser. Ellebæk er valgt da det er her, at der har været tomme pladser. Korskilde. Pladserne er nedsat med ca. 10 p.g.a. af det faldende børnetal. Reduktionen er fordelt mellem de to enheder i området. Kan efter aftale med områdelederen fordeles anderledes. Kildemark og Kalbyris. Det samlede børnetal i området fastholdes. Den væsentlige ændring er, at Markblomstens to afdelinger Valmuen og Kornblomsten nu betragtes som én enhed, hvor alle børn indskrives i Kornblomsten (tidl. Regnbuen) og der samtidig foretages en reduktion i antal børnehavebørn. Det vil dog fortsat være nødvendigt, at én børnegruppe dagligt benytter lokaler i Valmuen (tidl. Kildegården). Det giver mulighed for at indrette kontor til områdeleder og de administrative medarbejdere i Valmuen. Dagplejen i området vil benytte den tidligere vuggestuegruppe i Valmuen som legestue. Antallet af børn i øvrige børnehavegrupper forhøjes svarende til reduktionen i Valmuen. 7.2 Distrikt NORD Området udgøres af skoledistrikterne Susålandet, Herlufmagle, Holmegaard (Fensmark) og Holsted. Der er ikke taget højde for evt. søgning fra området til den nye private daginstitution. 0 2 årige Susålandet. Der er for ca. 8 pladser for meget i området. Det foreslås, at dagplejen nednormeret med 8 pladser. Alternativt kan de 8 pladser nedlægges i Rumlepotten, som er den største institution i området. Herlufmagle. Pladsantallet i området fastholdes. Allerede sidste år blev det besluttet, at Tromlehuset og Elverhøj skulle sammenlægges med fælles leder og bestyrelse. Fensmark. For få år siden var antallet af 0-2 årige på 215 børn. Nu er antallet på ca. 164 børn og efter prognosen forventes et yderligere fald de kommende år. Der er planlagt med lidt færre pladser i området. 8

Allerede sidste år blev det besluttet, at der skulle arbejdes hen imod en sammenlægning af Hasselvang og Mælkebøtten senest fra sommeren 2015. Umiddelbart betyder det, at det samlede antal vuggestuepladser reduceres i området. Der er dog ledig kapacitet til at udvide antal pladser i Mælkebøtten og Himmelhøj, hvis der skulle blive behov for det. For at optimere lokaleudnyttelsen i området foreslås, at dagplejen overtager Hassevang til legestue. Og dermed kan den ejendom Trollesgave, som dagplejen har brugt frigives og fremsendes til Økonomiudvalget. Områdeleder og de administrative medarbejdere placeres også i Hasselvang. Holsted. Der planlægges stort set med uændret antal pladser til de mindste børn i Holsted. 3 5 årige Susålandet. Der fastholdes nogenlunde uændret antal børnehavepladser i området. Hvis prognosen, som viser et kraftigt fald i børnehavebørn fra 2016 holder, så må det forventes, at der til næste år skal lukkes en børnehavegruppe i Glumsø. Det må overvejes til den tid, hvilken løsninger der er bedst. Herlufmagle. Børnetallet er faldet og forventes at falde yderligere de kommende år. Hvis prognosen holder, så er faldet fra 171 børn pr. 1.1.14 til 120 børn pr. 1.1.2018 eller svarende til 30%. Det samlede børnetal fastholdes nogenlunde, men foreslås fordelt således, at børnene fremover kan være i 3 huse i stedet som nu 4. Det sker ved at hæve antallet i Børnehjørnet i Gelsted og overflytte børn fra Tromlehuset til Elverhøj i Herlufmagle og herefter lukke Tromlehusets bygning og overføre den til videre beslutning i Økonomiudvalget. Inden indførelse af områdeledelse havde den fælles bestyrelse for Tromlehuset og Elverhøj selv foreslået denne løsning for en optimering af ressourceudnyttelsen. Fensmark. I 2011 var der 247 børn i alderen 3-5 år. Nu er antallet faldet til 209 børn i 2014 og forventes jfr. prognosen at falde til omkring 150 i 2018. Hvis prognosen holder så vil der være tale om et fald på ca. 40%. Der foreslås reduceret i pladserne svarende til den forventes nedgang i børnetallet. Der vil fortsat være ledig kapacitet, hvis behovet ændrer sig. I dette skoledistrikt har der siden kommunesammenlægning været en særlig ordning, hvor de kommende skolebørn allerede fra august året før de skal starte i børnehaveklasse, starter i en førskoleordning knyttet til skolens SFO. To gange tidligere har bestyrelserne fra Himmelhøj og Mælkebøtten rejst spørgsmålet om, at denne ordning burde harmoniseres svarende til alle andre steder i kommunen, hvor 9

børnene overgår til førskoleordning pr. 1. april ca. 4 måneder før start i børnehaveklassen. Begge gang har udvalget valgt at fastholde ordningen i Fensmark, bl.a. fordi det tidligere har været undersøgt, at der er stor tilfredshed blandt de forældre, som har børn i førskoleordningen. Bestyrelsen for området har medsendt bilag til forældrerådene i Himmelhøj og Mælkebøtten, hvor de igen rejser et ønske om, at førskoleordningen harmoniseres med den gældende ordning andre steder. Hvis udvalget på baggrund af den fornyede henvendelse vil overveje at ændre ordningen, så skal administrationen gøre opmærksom på, at Skolebestyrelsen og dermed forældrene til børn i førskoleordningen IKKE har haft lejlighed til at udtale sig. Holsted. Antallet af pladser er nedsat ganske lidt i Ønskeøen (Tidl. Hvide Hus). Baggrunden er, at den pavillonløsning der er etableret som erstatning for lokalerne på Ringstedgade er midlertidige i 3 år. Derfor er der en accept i bestyrelsen af, at der reduceres lidt i f.m. et forventet beskedent fald i efterspørgslen. 7.3 Distrikt VEST Området udgøres af skoledistrikterne Karrebæk, Hyllinge, Borup-Riis og Ll. Næstved. Der er flere af institutionerne i midtbyen bl.a. pendlerinstitutionen Tryllefløjten, Frit 16 og Mariehuset, som typisk har børn fra hele Næstved og derfor planlægges der med en overkapacitet i forhold til de bosiddende børn. Der er ikke taget højde for evt. søgning fra området til den nye private daginstitution. 0 2 årige Karrebæk. Det vurderes, at efterspørgslen efter pladser i Karrebæk kan klares ved, at den ene dagplejer i området lukker og at vuggestuen i Humlehaven opnormeres med de to pladser, som der p.t. er i dagplejen. Dagplejeren tilbydes overflytning sammen med børnene til job i Humlehaven. Hyllinge. Der er p.t. et mindre overskud af pladser i dagplejen i området, hvilket kan skyldes at der er oprettet en del private børnepassere i området. Det vil blive vurderet, om der skal reduceres med 4 dagplejepladser i området. Samtidig vil dagplejen vurdere, hvordan en gæstepleje kan sikres. Der kan evt. etableres et samarbejde med Hyllinge Bh. eller en af institutionerne i Borup-Riis. Der er modtaget en henvendelse fra bestyrelsen i Hyllinge, som foreslår, at hvis der er behov for det i området så kan der etableres en vuggestuegruppe, da der er ledig kapacitet i børnehaven. Borup-Riis. Pladserne i området fastholdes stort set. Dog er der sket en mindre reduktion ved naturlig afgang i dagplejen, således at pladserne svare til den forventede efterspørgsel. 10

Ll. Næstved. Pladserne i Tryllefløjten udvides lidt for bedre at kunne dække behovet. Til gengæld er der brug for at beslutte, hvor der skal foretages en reduktion med 10 12 pladser. Administrationen har foreslået, at Udvalget enten kan beslutte at lukke småbørnsstuen i Mariehuset eller reducere med 3 dagplejere. Hverken dagplejen eller bestyrelsen for område VEST synes at anbefale de foreslåede lukninger og der er ikke fremkommet alternativer. 3 5 årige Karrebæk. Børnetallet i Karrebæk er faldet kraftigt. Faktisk er der pr. 1.1.2015 kun 39 børn i alderen 3-5 år. Derfor nedsættes børnetallet svarende til det reducerede behov. Med de ændringer der foreslås, så vil der fortsat være mulighed for udvidelse af pladserne, hvis behovet igen skulle stige. Hyllinge. Pladsantallet nedsættes ganske lidt svarende til den konkrete efterspørgsel. Borup-Riis. Tidligere har området været præget af en mindre stigning i børnetallet. Det faktiske børnetal og prognosen tyder nu på, at der vil ske en nedgang i børnetallet i fremtiden. Derfor tilpasses kapaciteten til det forventede faktiske behov. Administrationen peger på, at hvis der i forbindelse med den kommende vurdering af ændringer på skoleområdet sker ændringer for Borup-Riis, som betyder at der f.eks. bliver ledige lokaler på Grønbro afdelingen, så vil det være naturligt at vurdere mulighederne for optimering af bygningsanvendelsen ved evt. flytning af Sandved Børnegård. Der kan ikke forventes besparelser på ledelsestiden, idet denne er effektiviseret i f.m. indførelse af områdeledelse. Det vil dog efter administrationens opfattelse dels kræve væsentlige bygningsmæssige ændringer vedrørende krav til vuggestue og børnehave, afklaring af placeringen uden at den forstyrrer undervisningen samt et nærmere samarbejde mellem de involverede om vilkår m.v. Ll. Næstved. Ved at optimere og opgradere driften af områdets institutioner, så kan der lukkes en institution. Administrationen har peget på, at Frit 16 og deres busbørnehave flyttes fra bygningen på Farimagsvej og overtager lokalerne, som i dag huser børnehaven Lagunen. Lagunen, som ligger på Grimstrupvej ved Susågården er valgt fordi det vurderes, at der er bedst mulighed for børns adgang til busserne og parkeringsmuligheder, når de ikke er ude og køre. 11

Der er ikke peget på en alternativ placering i børnehaven Møllen, som var et eksempel fra områdebestyrelsen, da det vurderes at børns adgang og trafikforhold for busserne ikke er særlige gode og sikkerhedsmæssigt så forsvarlige, som ved Lagunen. De administrative medarbejdere har været samlet på Spiloppen. Derfor indrettes også kontor til områderleder på Spiloppen. 7.4 Distrikt SYD Området udgøres skoledistrikterne Sydby, Sct. Jørgens, Rønnebæk og Fladså Skoler. 0 2 årige Fladså Skolen. Der er fortsat fald i børnetallet i området. Sidste år blev det besluttet, at lukke vuggestuegruppen i Mogenstrup børnehave. Yderligere behov for reduktioner foretages indtil videre i dagplejen. Næstved by syd. Der er brug for at nedsætte kapaciteten i syd. Der ligger mange institution og derfor er der mange muligheder for at reducere. Administrationen anbefaler, at der lukkes én enhed for at give bedre muligheder for optimering af driften på alle øvrige institutioner. Der peges på, at Børnehuset Nøddehegnet lukkes. Anbefalingen sker ud fra, at den er beliggende i området omkring Parkvej, hvor der i forvejen er mange andre institutionstilbud til forældre. Svalen og Humlebien har været nævnt som andre alternativer, men de anbefales ikke idet Svalen ligger som den eneste institution i området Appenæs og Humlebien ligger midt i Sct. Jørgens Park. Der peges heller ikke på lukning af en af vuggestuegrupperne i de institutioner, som har 3 vuggestuegrupper, da det vil give dem ringere driftsmæssige muligheder. Lokalerne i Nøddehegnet kan overgå til Økonomiudvalgets disposition. 3 5 årige Fladså skolen. Det er fortsat fald i antallet af børnehavebørn. Der er samtidig en privat daginstitution i området som betyder, at behovet for pladser i de kommunale tilbud bliver endnu mindre. For at omtimere muligheder for drift, så foreslås Mogenstrup børnehave sammenlagt med Troldehøjen ved at børn og medarbejdere overflyttes. Da lederen i Troldehøjen har valgt at stoppe så kan der samtidig ske en ledelsesmæssig sammenlægning. Dagplejen overtager bygningen Mogenstrup bh. til legestue og som den ekstra kapacitet i området, hvis børnetallet mod forventning skulle stige. Næstved by SYD. Samlet lægges der ikke op til, at der skal bruges færre pladser i Syd. Der lægges op til at optimere driften ved, at èn institution med to børnehavegrupper foreslås lukket og derved kan det gennemsnitlige børnetal forhøjes på de resterende 12

institutioner. Forhøjelsen af børnetallet svarer til det antal, der var i institutionerne for få år siden. Administrationen peger på at de to børnehavegrupper lukkes i Nøddehegnet, jfr. bemærkningerne under de 0-2 årige i Næstved by Syd. Der er indrettet kontor til områdeleder og de administrative medarbejdere på Eventyrgården. Endvidere vil administrationen pege på muligheden for, at hvis der kan findes andre kommunale lokaler i syd så vil Solstrålen i Sct. Jørgens Park kunne flyttes og derved kunne bl.a. opnås en optimering af bygningsanvendelsen samt ikke mindst en sparet husleje på ca. kr. 650.000 årligt. Det anbefales at dette forslag indgår i den kommende sag om optimering af de fysiske rammer på skolerne. Samlede personalemæssige konsekvenser. Den samlede reduktion med ca. 230 pladser er næsten ligeså stor en besparelse som sidste år, hvor der blev nedlagt 244 pladser. Reduktionen vil ske ved, at budgetterne nedsættes med ca. kr. 98.000 årligt pr. plads for 0 2 årige og ca. kr. 47.000 pr. børnehaveplads. Dagplejen reduceres med ca. kr. 84.000 pr. plads der lukkes. Lidt afhængig af hvilke konkrete beslutninger der træffes i valget mellem dagpleje og lukning af vuggestuer, så vurderes det, at den samlede nedgang i personalet vil blive 25-30 medarbejdere. Overtallige medarbejdere vil selvfølgelig blive forsøgt omplaceret til steder indenfor områderne, hvor der er brug for dem. Men personalekonsekvenserne ved reduktionen er så store, at det må forudses, at det vil medføre afskedigelser i et eller andet omfang. I det omfang, at der ikke kan ske omplacering til ledige stillinger, så vil afskedigelserne belaste institutionernes selvforvaltningsresultat negativt svarende til lønudgifterne i opsigelsesperioden. Der er risiko for, at det kan betyde vanskeligheder ved at holde underskud under de tilladte 3%. I opsigelsesperioden vil de blive tilbudt at stå i jobbanken. Men det er usikkert om der i alle tilfælde kan tilbydes andet arbejde indenfor området/kommunen. Af hensyn til det psykiske arbejdsmiljø og en vis sikkerhed for de ansatte, så er det vigtigt, at overtallige medarbejderes søges tilbudt andet arbejde. Udgangspunktet er, at der er tale om dygtige medarbejdere, hvor der bare p.t. ikke er nok børn til at kunne opretholde samme antal beskæftigede som tidligere. 8. Generelle udfordringer ved tilpasning af vippen. Erfaringsmæssigt vil det være vanskeligt for mange af institutionerne at tilpasse deres personalenormering, når der sker så store reduktioner. 13

Selvom der foreslås en jobbank, så vurderes det vanskeligt at opnå økonomisk balance for de institutioner, som skal bære de største reduktioner. Derfor foreslås det, at såfremt der samlet ved årets udgang kan realiseres et overskud på regnskabet udenfor selvforvaltningsområdet, at et sådant overskud kan anvendes til dækning af merudgifter i f.m. afskedigelse af medarbejdere. Udvalget har tidligere besluttet, at en del af det sparede beløb i indeværende år kunne anvendes til dækning af merudgifter til løn i opsigelsesperioden. I kommunens økonomiske situation vurderes dette ikke som en mulig løsning, men en ordning, hvor et evt. overskud kunne anvendes, vil give et ekstra incitament til optimering af driften på området. 9. Økonomiske konsekvenser. Den nye vippe med næste 230 færre pladser vil betyde følgende økonomiske regulering (2015 niveau) af de kommunale institutionernes budgetter: Helårsvirkning fra 2016. 54 dagplejepladser (*) á ca. kr. 84.000 4.536.000 kr. 35 vuggestuepladser á ca. kr. 98.100 3.433.000 kr. 125 børnehavepladser á ca. kr. 47.200 5.900.000 kr. Mistet forældrebetaling (helårs) -3.470.000 kr. I alt helårsvirkning fra 2016 10.399.000 kr. Reduktion i 2015 Halvårsvirkning af 54 dagplejepladser (netto) Halvårsvirkning af øvrige forslag (netto) Forventet virkning i 2015 1.700.000 kr. 3.500.000 kr. 5.200.000 kr. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget beregning af, hvor stor en reduktion, der skal foretages for tomme pladser i perioden 1.1. 30.6.2015. Beløbet skal medvirke til dækning af reduktionen i budgettet, som er indarbejdet på grund af demografien. Reduktionen udgør i 2015 foreløbig ca. kr. 5,8 mio., men stiger med ca. kr. 2,3 mio. som følge af at der pr. 1.1.2015 var et yderligere fald i børnetallet i forhold til prognosen med ca. 50 børn. Således udgør den samlede demografiregulering i budget 2015 et minus på kr. 8,2 mio., som skal hentes ved at der nedlægges pladser. 14

Den endelige regulering af konsekvensen for demografireguleringen kan først gøres endeligt op, når udvalget har taget stilling til, hvilke typer af pladser der skal lukkes de steder, hvor valget er mellem vuggestue eller dagpleje. Såfremt det besluttes, at der sammenlægges institutioner og der derved kan ske lukning af fysiske rammer, så vil der være en besparelse på bygningsudgifter og formentlig også en besparelse på mindre ledelsestid. Det er afgørende for opnåelse af det sparekrav Byrådet har besluttet som følge af indførelse af områdeledelse, at denne besparelse medregnes i opgørelse af den specifikation, der skal udarbejdes som økonomiske opfølgning på den nye struktur. Det samlede sparekrav vedrørende færre bygninger var i alt på kr. 2.050.000 ved fuld indfasning af områdeledelse. Administrationen vil på en senere møde nærmere redegøre for opnåelse af sparekravet ved indførelse af områdeledelse. 10. Anbefaling Administrationen anbefaler følgende: 1. Der nedlægges i det kommende år 54 dagplejepladser, i gennemsnit 35 vuggestue- og 125 børnehavepladser. 2. Administrationen får bemyndigelse til at foretage mindre justeringer i børnetal/normeringen, såfremt der er nødvendigt af hensyn til sikring af pladsgarantien og især pasning af søskende i samme dagtilbud. 3. I område ØST lukkes afd. Valmuen i Markblomsten som selvstændig afdelingen, men bygningen er fortsat til rådighed for Markblomsten. 4. I område NORD Susålandet anbefales dagplejen nednormeret med 8 pladser. Alternativt kan peges på lukning af 8 pladser i Rumlepotten. 5. I område NORD Fensmark Dagplejen overtager Hasselvang, som er besluttet sammenlagt med Mælkebøtten og frigiver nuværende legestuehus på Trollesgave, som oversendes til Økonomiudvalget. 6. I område NORD Fensmark Førskoleordningen på Holmegårdsskolen fortsætter som hidtil. 7. I område NORD Herlufmagle sammenlægges Tromlehuset og Elverhøj i Elverhøjs lokaler og Tromlehusets bygninger oversendes til Økonomiudvalget. 8. I område VEST Karrebæk Dagplejen nedlægges og overføres til Humlehaven. 9. I område VEST Hyllinge Der etableres ikke en vuggestue i Hyllinge Børnehus. 10. I område VEST Ll. Næstved skal udvalget tage stilling til a. eller b a. Nedlæggelse af småbørnsgruppen i Mariehuset b. Nedlæggelse af 12 dagplejepladser 11. I område VEST Ll. Næstved Nedlæggelse af børnehaven Lagunen og flytning af Frit 16 til Lagunens lokaler. Frit 16`s lokaler på Farimagsvej oversendes til Økonomiudvalget. 12. I område SYD Næstved by syd Nøddehegnet som er en afd. af den sammenlagte institution Volden/Nøddehegnet foreslås lukket. Nøddehegnets bygninger oversendes til Økonomiudvalget. 15

13. I område SYD Fladså skolen Mogenstrup børnehave sammenlægges med Troldehøjen. Dagplejen overtager bygning til legestue samt ekstra kapacitet hvis behovet stiger. 14. De øvrige foreslåede ændringer i antallet af pladser med de heraf følgende økonomiske konsekvenser godkendes. 15. At et evt. overskud udenfor selvforvaltningen på dagtilbudsområdet ved regnskabsafslutningen anvendes til dækning af merudgifter i områdeinstitutionerne i f.m. afskedigelse af medarbejdere. 16. Sagen fremsendes for så vidt angår pkt. 5, 7, 11 og 12 til Økonomiudvalget med anbefaling og øvrige pkt. til orientering. 16