Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MBA, MTM, MKB Dato 7. maj 2015 Salg af Dalgas Avenue 12 til international skole 1. Resume Aarhus Byråd har med vedtagelsen af Aarhus Kommunes erhvervsplan Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift besluttet, at Aarhus skal have større international gennemslagskraft og bedre rammer til at fastholde og tiltrække internationalt orienterede virksomheder, medarbejdere samt forsknings- og uddannelsesaktiviteter. I den sammenhæng er en attraktiv international skole en helt afgørende forudsætning. En internationale skole i Aarhus er Aarhus Academy for Global Education (herefter AAGE). Med det formål at udvikle en attraktiv og økonomisk bæredygtig international skole i Aarhus i 2017 indstilles et projekt, hvor AAGE køber Dalgas Avenue 12 af Aarhus Kommune, og hvor der samtidig etableres adgang til boldbanefaciliteter på anlægget ved Ingerslev Boulevard. Ejendommen fremgår af Aarhus Kommunes salgsliste, og der er i forbindelse med salget af ejendommen desuden taget hensyn til Dalgas Skolen og Fjordsgadeskoles genhusning, ligesom Sport & Fritids brugere fortsat kan benytte sportsalen om aftener og i weekender. Salgsaftalen pålægges en klausul om anvendelse, købe- og forkøbsret. Byrådet gøres samtidig opmærksom på, at ejendommen kunne være solgt i fri handel uden anvendelsesmæssige bindinger eksempelvis til boliger hvilket kunne have givet et større provenu. Klik her for at angive tekst. side 1 af 8
2. Beslutningspunkter At 1) salget af Dalgas Avenue 12 for 34.500.000 kr. til Aarhus Academy for Global Education godkendes. At 2) der af salgssummen reserveres 2,0 mio. kr. til indretning af Dalgas Skolens nye lokaler på Nørre Boulevard Skole gennem optagelse af en KB-bevilling på Ejendommes område - sektor 2.53. At 3) der af salgssummen reserveres 5,64 mio. til etablering af kunstgræsbaner på Ingerslev Boulevard der meddeles bevilling i form af et anlægstilskud til Sport og Fritid sektor 4.72 på dette beløb. At 4) der i 2015 på sektor 2.53, Ejendomme, meddeles anlægsbevilling: Indtægt på 34,5 mio. kr. og udgift på 0,3 mio. kr. til salgsomkostninger. At 5) der i 2015 på sektor 2.51, Ejendomme, gives en tillægsbevilling med rammekorrigerende effekt vedrørende afledt drift på 1,2 mio. kr. og 2,0 mio. kr. herefter. Denne finansieres dels ved omregning af nettosalgsindtægten til en driftsbevilling, dels via Borgmesterens Afdelings opsamling af afvigelser på det ikke-decentraliserede område. At 6) Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at udbetale de 12,7 mio. kr., som blev afsat i budgetforliget for 2014, og der meddeles således anlægsbevilling hertil. 3. Baggrund Aarhus Byråd har med vedtagelsen af Aarhus Kommunes erhvervsplan Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift, som dækker årene 2014-2017, besluttet, at Aarhus skal have større international gennemslagskraft og bedre rammer til at fastholde og tiltrække internationalt orienterede virksomheder, medarbejdere samt forskningsog uddannelsesaktiviteter. I den sammenhæng er en attraktiv international skole en helt afgørende forudsætning. Den internationale skole i Aarhus er Aarhus Academy for Global Education (herefter AAGE). Skolen er pt. lokaliseret Klik her for at angive tekst. side 2 af 8
i midlertidige og utidssvarende lokaler på Bushøjvænget og på en lejekontrakt på Dalgas Avenue 12. Faciliteterne lever hverken i kvalitet eller størrelse op til kravene til en attraktiv international skole lige som der kræves en sammenlægning og yderligere investeringer i faciliteterne. Derfor har Aarhus Kommune gennem det seneste år samarbejdet med AAGE s bestyrelse, Salling Fonden og en række andre virksomheder om visionen om en attraktiv og økonomisk bæredygtig international skole, som kan håndtere væksten og stå klar i 2017. Her er de fysiske rammer afgørende, og projektet har siden primo maj 2014 bestået i at finde rammer og tilhørende finansiering til en international skole, som kan rumme 500 elever (100 i preschool/børnehave og 400 i en skole med to spor). En placering på Dalgas Avenue 12 er fundet attraktiv som følge af: Mulighed for at bygge en ny skole, der kan rumme op til 500 børn (børnehave og to spor), hvor der ved hjælp af eksisterende bygning og tilbygninger kan skabes attraktive rammer. Tilstrækkelig med plads til udearealer og legeplads. Boldbaner og svømmehal som nabo. 5 min. til skov og vand og 8-10 min. til offentlig transport på Aarhus H og let adgang med bil. Tiltrædelse af denne indstilling vedrører alene etape 1 af 2 på projektudviklingen. Etape 1 dækker over AAGE s køb af ejendommen, som sikrer grundlaget for etape 2, som består af renovering og en nybygning, som skal sikre dels arealbehov og dels tidssvarende og attraktivt undervisningsmiljø. Etape 1 er finansieret via donation fra Salling Fonden. Aarhus Kommune udbetaler desuden kr. 2,5 mio. til anlæg og renovering. Pengene tages af de kr. 12,7 mio., som blev afsat i budgetforliget 2014. Etape 2 finansieres via resterende fra Aarhus Kommunes bevilling i Budget 2014 samt via virksomheder, fonde og evt. lån. Aarhus Kommune har historisk ikke haft hjemmel til at drive en international skole efter de behov, som erhvervsliv, universitet m.fl. efterspørger. Derfor har Aarhus Kommune samarbejdet med AAGE om at udvikle Klik her for at angive tekst. side 3 af 8
attraktive rammer. Regeringen fremsatte primo 2015 et lovforslag om, at kommuner kan etablere international skole. Aarhus synes for nuværende kun at have markedsgrundlag til én attraktiv og økonomisk bæredygtig international skole efter de rammer, som erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner efterspørger. AAGE har for nuværende knap 200 elever og har stor opbakning fra erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Information om Dalgas Avenue 12 og salget af ejendommen findes i vedlagte bilag. Som en del af projektudvikling af Dalgas Avenue 12 er der arbejdet på håndtering og genhusning af eksisterende lejere. Adgang til idrætsfaciliteter Som en del af salget af Dalgas Avenue 12 til AAGE er det afgørende for en attraktiv international skole også at have adgang til udendørs idrætsfaciliteter. Fodboldbanerne omkring Ingerslevs Boulevard er meget pressede med mange brugere og stor slitage på græsbanerne. For at skabe støre kapacitet i området indstilles det at omlægge dele af anlægget på Ingerslevs Boulevard til kunstgræsbane i et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Kommune (Sport & Fritid), fodboldklubben ASA og AAGE. Modellen for etablering er efter gængs model i Aarhus Kommune, og kan ses af bilag. Anlægsstøtte fra Aarhus Kommune I forbindelse med budget 2014 blev der afsat kr. 12,7 mio. kr. (2015-priser) til et rente- og afdragsfrit lån til international skole i Aarhus. Med tiltrædelse af denne indstilling bemyndiges Borgmesterens Afdeling til at udbetale lånet. Der udbetales kr. 2,5 mio. nu i forbindelse med etape 1, mens det resterende beløb udbetales i forbindelse med realisering af etape 2, som opfatter nybyggeri på grunden. 4. Den forventede effekt Dalgas Avenue 12 er opført på Aarhus Kommunes salgsliste og bliver med tiltrædelse af indstillingen solgt til AAGE. Klik her for at angive tekst. side 4 af 8
Med salget sikrer Aarhus Kommune grundlaget for at udvikle de fysiske rammer for en attraktiv og økonomisk bæredygtig international skole i Aarhus. Det er en helt afgørende forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække internationale virksomheder, talenter og forskningskapaciteter til Aarhus. Som en vigtig effekt i projektudviklingen har det været afgørende at Håndtere flytningen af Dalgas Skolen jf. byrådsnotat af 2012 Sikre Sport & Fritids brugere kunne fastholde adgang til sportsalen i eftermiddags-, aften- og weekendtimerne Opgradere fodboldanlægget på Ingerslevs Boulevard med kunstgræsbaner som giver merkapacitet i det pressede anlæg 5. De planlagte ydelser Dalgas Avenue 12 er opført på Aarhus Kommunes salgsliste og bliver med tiltrædelse af indstillingen solgt til AAGE. MTM, Ejendomme har som intern kommunal ejer underskrevet en købsaftale med AAGE, betinget af Aarhus Byråds godkendelse af handlen. Handlen sker uden udbud med henvisning til udbudsfritagelsen fra Statsforvaltningen. Der er etableret aftaler med de eksisterende lejere i ejendommen. Der er desuden lavet betinget principaftale med ASA og AAGE om kunstgræsbanen. 6. Organisering af indsatsen AAGE er en international skole og børnehave, som har til formål at udbyde en international IB-certificeret undervisning og børnepasning i henhold til friskolelovens 36a. Skolen har et særligt fokus på at varetage interesserne fra de internationalt orienterede virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer m.v. i Aarhus-området. Samarbejdet om projektet er internt i Aarhus Kommune sket i samarbejde mellem MBA, MTM og MKB, mens Klik her for at angive tekst. side 5 af 8
medarbejdere fra MBU har bidraget med at kvalificere lokaliseringsmuligheder. Finansiering af etape 1 kommer fra et tilskud fra Salling Fonden. Som medfinansiering til skolens drift, investering i IB-certificering og etape 2 med tilbygning deltager ud over Aarhus Kommune også blandt andre Vestas, Arla, Bestseller, Industriens Fond og Aarhus Universitet. 7. Konsekvenser for ressourcer Vedtagelse af indstillingen indebærer, at der i 2015 på sektor 2.53 Ejendomme gives en anlægsbevilling med indtægt på 34.500.000 kr. og udgift på 0,3 mio. kr. til salgsomkostninger. Udgiften til indretning af Dalgas Skolens nye lokaler på kr. 2,0 mio. og til etablering af kunstgræsbanen ved Ingerslevs Boulevard på kr. 5,64 foreslås dækket via salgssummen for Dalgas Avenue 12. Midlerne til indretning af Dalgas skolens nye lokaler afsættes som en KB-bevilling i 2015 på Ejendommes område, mens anlægstilskuddet til kunstgræsbanerne afsættes under Sport og Fritid. Nettosalgsprovenuet udgør herefter 26,56 mio. kr. Nettolejeindtægten på ejendommen er 2 mio. kr. efter fradrag for driftsudgifter. Når nettosalgsprovenuet omregnes fra en anlægsindtægt til en løbende driftsindtægt udgør dette 0,8 mio. kr. Det indstilles, at Ejendommes indtægtsbudget reduceres med 2 mio. kr. (svarende til en nulstilling). Denne nulstilling finansieres dels via de 0,8 mio. kr. fra salgsprovenuet. De resterende 1,2 mio. kr. henstår som en merudgift. Det indstilles, at merudgifterne indgår i Borgmesterens Afdelings opsamling vedrørende de ikke-decentraliserede driftsområder. I 2015 har ovenstående ændringer 7/12-effekt, da ejendommen sælges midti året. Dalgas Avenue 12 indgik i den oprindelige salgsliste fra Budget 2007 med et forventet salg efter Ingeniørhøjskolens fraflytning. Den estimerede salgsindtægt lød dengang på 65 mio. kr., hvilket nogenlunde svarer til den kapitaliserede værdi af Klik her for at angive tekst. side 6 af 8
lejeindtægten på bygningen. Den estimerede salgsindtægt blev i byrådsnotat af 2012 opdateret til 42 mio. kr. Byrådet gøres opmærksom på, at ejendommen kunne være solgt i en handel uden anvendelsesmæssige bindinger eksempelvis til boliger hvilket kunne have givet et større provenu end det aktuelle. Salget til AAGE bidrager yderligere til at vanskeliggøre realiseringen af det indtægtskrav på 114 mio. kr. ved salg af bygninger, der er optaget i Budget 2015-18. Med indstillingen meddeles der anlægsbevilling til Borgmesterens Afdeling til at udbetale det lån på 12,7 mio. kr. der blev reserveret midler til i forbindelse med Budget 2014. Midlerne er afsat på reserven. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Kristian Würtz / Erik Jespersen Rabih Azad-Ahmad / Kirsten Jørgensen Bilag Bilag 1: Ansøgning til Statsforvaltningen om udbudsfritagelse. Bilag 2: Udbudsfritagelse fra Statsforvaltningen. Bilag 3: Bevillingsmæssige konsekvenser T-15-000-002 Bilag 4: Anlægsbevillingsskemaer Bilag 5: Information om Dalgas Avenue 12 og salget af ejendommen Bilag 6: Etablering af kunstgræsbane Tidligere beslutninger Erhvervsplanen 2014-2017 om international gennemslagskraft samt at fastholde og tiltrække internationale virksomheder, medarbejdere og forskere Budget 2007 og byrådsnotat fra 2012, hvor Dalgas Avenue 12 siden da har indgået på salgslisten Budget 2014, hvor der blev afsat 12,7 mio. kr. til et rente- og afdragsfrit lån til international skole MBA, MTM og MKB Tlf.: 89 40 20 00 Lix: 44 Sagsbehandler: Søren Boel Pedersen Klik her for at angive tekst. side 7 af 8
Tlf.: 89 40 22 05 E-post: sbp@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 8 af 8