Undervisningssted: P1, Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering P1 er en del af Regionspsykiatrien Vest og er beliggende ved Regionshospitalet i. Man finder os på adressen Lægårdvej 12, 7500 og ved at benytte indgang B eller C og herfra tage elevator til 8.etage. Regionspsykiatrien i har et primært optageområde, som er, Struer og Lemvig/Thyborøn kommuner. Afdeling P1 har i alt 29 senge fordelt på 3 etager. Afdeling P1 er delt i to afsnit som varetager hver deres speciale. P1 7.etage modtages patienter med diagnoser indenfor det affektive område (12 pladser) P1 9.etage modtages patienter med diagnoser indenfor det psykotiske område(12 pladser) P1 8.etage 5 pladser som kan benyttes af begge afsnit. Patienter på denne etage er således tilknyttet henholdsvis P1 7. etage eller P1 9.etage. Regionspsykiatrien Vest (Herning og ): Afdelingsledelsen udgøres af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske som er fælles for afdelingerne i Herning og. Derudover er der ansat læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der foregår et tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og ergoterapeuterne på afdeling P1 i forhold til de miljøterapeutiske aktiviteter. Derudover er der et samarbejde med de læger og psykologer der er tilknyttet hvert afsnit. Pårørende betragtes som betydningsfulde samarbejdspartnere. Der er et formaliseret samarbejde med pårørende. Der er et tværsektoriel samarbejde med kommunerne via den aktuelle patients sagsbehandler, støtte kontaktperson, hjemmeplejen, praktiserende læge m.m. Der samarbejdes med alle for patienten relevante instanser, såsom andre ambulante teams, psykiatriske bosteder, somatiske afdelinger, forsorgshjem, kriminalforsorgen, patientrådgiver og diverse patientforeninger. Patientkategorier/borgerkategorier Der modtages patienter i alderen 18-65 år. Afdelingen P1 er inddelt i to specialer, som er organiseret således: P1 7.etage modtager patienter indenfor det affektive område. Det er i alt 12 pladser på afdelingen. P1 9.etage modtager patienter indenfor det psykotiske område. Der er i alt 12 pladser på afdelingen. I forhold til begge afsnit kan patienterne også have en misbrugs eller angst problematik foruden ved hoveddiagnosen. August 14 Side 1 af 10
Undervisningssted: P1, Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnosticering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Planlægge, udføre sygepleje i samarbejde med patienter med psykisk sygdom, hvor målet er at helbrede den psykiske syge. Hvor dette ikke er muligt at forbygge tilbagefald og sikre at den hjælpende indsats bliver så frigørende for den enkelte som muligt. Målet søges opnået ved at yde borgere med psykiske lidelser hurtig og kvalificeret diagnostisk afklaring, behandling og omsorg. Indsatsen skal være så lidt indgribende som muligt. Der ydes hjælp under hensyn til de samlede vilkår, hvilket forudsætter kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbene og et samarbejde på tværs af sektorer. Ved 1.gangsindlæggelser tilbydes en samtale indenfor 6 dage efter indlæggelsen. Der tilbydes samtaler til børn af psykisk syge ved specielt uddannet personale. Før udskrivelse stiles mod afholdelse af netværksmøde. Værdi grundlag for Regionspsykiatrien Vest: dialog, dygtighed og dristighed. De vigtigste værdier i patientbehandlingen: faglig kompetence, samarbejdende fællesskab, ansvarlighed, dialog. De vigtigste værdier for samarbejdet: fælles mål of visioner, respekt, ansvarlighed, dialog. De vigtigste værdier for personaletrivsel: Tryghed, faglige og personlige udviklingsmuligheder, synlig ledelse, humor. Sygeplejeområder / Funktioner Relationen mellem patient og sygeplejerske: Bruge sig selv som redskab, samarbejde, skabe kontakt, samspil. Omsorg: Omsorg/egenomsorg både fysisk og psykisk, respekt/beskyttelse af den enkelte, individualitet, observation, psykiatrisk skærmning, paternalisme. Kommunikation: verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning, ikke polariserende kommunikation, samværsformer, observationer, forsvarsmekanismer, containing/ transport af psykisk smerte, bruge sig selv som redskab (rollemodel), situationsfornemmelse, autentisk i situationen, lære fælles sprog og kultur. August 14 Side 2 af 10
Undervisningssted: P1, Miljøterapi/terapeutisk miljø: Patient og sygeplejerske samarbejde, forskellige behandlingsmetoder og principper, struktur som behandling, normalitet hvad er sundt/sygt?, overgreb, adfærdsvejledning, kontaktperson, tværfaglig samarbejde, medicin. Fysiske aktiviteter som en samværsform, gruppeaktiviteter. Pædagogiske: Egenomsorg ansvarlighed, vejledning, undervisning, psykoedukation, vejledning og observation i forbindelse med medicingivning, pårørendesamarbejde herunder børn af psykisk syge. Sundhedsfremme og forebyggelse af multisygdom. Etiske: Tvang/ umyndiggørelse, respektfuld grænsesætning og skærmning, overgreb, patientrettigheder, håndtering af tavshedspligt, medicinering kontra terapi m.m. Udvikling: Supervision, faglig vejledning, refleksion, fagudvikling. Ledelse/Organisation. Kontaktpersonfunktionen, ledelse af grupper morgenmøde, cafemøde, fællesmøde, indgå i en personalegruppe, tværfaglig samarbejde, fælles værdier og mål, mål, personale ledelse. Modulet omhandler sygeplejens selvstændige virksomhedsområde, med fokus på udførende og formidlende funktion i forhold til klinisk kompleks virksomhed. Der bliver arbejdet med udviklings- og forskningsbaseret viden, patientsikkerhed og med sygepleje som moralsk praksis Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: Selvstændigt varetage individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. Selvstændigt indgå som kontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. Selvstændigt udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. Selvstændigt varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Selvstændigt deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper. Selvstændigt støtte patienten i behandlingen. Selvstændigt vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. Selvstændigt vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje. Selvstændigt støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. Selvstændigt støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. Selvstændigt samarbejde med pårørende. August 14 Side 3 af 10
Undervisningssted: P1, Selvstændig varetagelse af medicinhåndtering. Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Formidlende aspekt: Selvstændigt undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. Selvstændigt undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. Fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At kunne varetage koordineringen af samarbejdet omkring patienten, således at alle relevante parter inddrages. På sikker, selvstændig vis videregive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ med brug af et tydeligt fagsprog. Udvise overblik over komplekse problemstillinger og uddelegere opgaver til andet personale. Argumentere for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. At kunne udarbejde handlingsplaner. Planlægge, udføre og evaluere, samt uddelegere opgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. At kunne varetage funktionen som forløbsansvarlig sygeplejerske i samarbejde med denne, herunder opgaver som: stuegang, konference, samtaler m.v. Medvirke til et åbent og udviklende miljø i afdelingen. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. Medvirke til implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. August 14 Side 4 af 10
Undervisningssted: P1, Argumentere for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Identificere og reflektere over fag etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne kan indlægges ved akutte eller planlagte indlæggelser på P1. For nogen patienter er det første gang de indlægges på psykiatrisk afdeling. For deres vedkommende et udrednings arbejde, for at afklare hvad patienten fejler. For andre patienter er der tale om genindlæggelser, hvor patienten er blevet diagnosticeret, men har fået et tilbagefald i deres forløb og har brug for indlæggelse. Der iværksættes psykiatrisk behandling både relationelt, medikamentelt og miljøterapeutisk. Ved udskrivelse afdækkes støttebehov og der iværksættes relevante initiativer, så patienten igen kan klare sin hverdag. Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Behandlingsplaner Handleplaner Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen ADHD rating scale Hamilton Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf Brøset score Ernæringsscreening Kognitive metoder Psykoedukation Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig sparring med personalet Tværfaglig samarbejde Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Projekt Fysiske aktiviteter i psykiatrien Kost til den psykiatriske patient August 14 Side 5 af 10
Undervisningssted: P1, Sundhedsfremme Udvikling af elektronisk patientjournal Udarbejdelse af handleplaner Patientsikkerhed Mobil funktion Kliniske retningslinier og den danske kvalitetsmodel Psykoedukation til patienter og pårørende Miljøterapi Dialogmøder med tidligere indlagte patienter Kognitiv miljøterapi til patienter med depression Udvikling af opgaven Skærmning af den psykiatriske patient Dobbeltdiagnoser, udredning og behandling og koordinering Bevar barndommen Gennembrudsprojekt Nedbringelse af tvang /eftersamtalen Relationsbehandling og mestringsstrategier. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Regionspsykiatrien Vest,, er der ansat en fuldtids vejleder til at varetage den kliniske vejledning af sygepleje studerende, fordelt på to sengeafsnit og to ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i afdelingen, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder eller daglig vejleder, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk og fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes der selvstændigt med opgaver og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. I hele perioden vil du have sparring med sygeplejersker med stigende aktiv deltagelse og selvstændighed. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende. Her tages der udgangspunkt i en skriftlig case, dilemma eller lignende, som skal August 14 Side 6 af 10
Undervisningssted: P1, sendes til vejleder dagen forinden. Derudover vil være en ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). I perioden vil der blive tilbudt relevante undervisnings tilbud, fælles vejledning med andre 8.modul studerende og et tværfagligt supervisionsforløb sammen med andre elever og studerende. Planlagt studieaktivitet: Seminar(Bilag 2 i modulbeskrivelsen). Seminaret tager udgangspunkt i et autentisk patientforløb og finder sted på det kliniske undervisningssted i den midterste del af modulet. Formålet er, at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet med kollegaer på det kliniske undervisningssted, opnår ny erkendelse og nye perspektiver på sygepleje til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relevant viden knyttet til modulets fagområder. Rammer: Seminaret afvikles af den studerende og afholdes på det kliniske undervisningssted. Tidspunktet aftales mellem den studerende og den kliniske vejleder. Ved evt. sygdom aftaler den studerende og den kliniske vejleder nyt tidspunkt. Udover den studerende og den kliniske vejleder deltager fagpersonale fra det kliniske undervisningssted samt eventuelle medstuderende. Den studerende er i samarbejde med den kliniske vejleder ansvarlig for at fagpersonale og eventuelt medstuderende deltager. Studieaktiviteten består af et skriftligt individuelt udarbejdet oplæg som er afsæt for en refleksion/ diskussion med kollegaer. Forberedelse til seminaret Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger). Det skriftlige oplæg lægges endvidere som en fil i e-portfolio under præsentationsportfolio i mappen Præsentation af studieaktiviteter på modul 12. Samtidig adviseres den kliniske sygeplejelærer pr. email. Det skriftlige oplæg skal indeholde: Indledning, hvor det valgte emneområde bliver introduceret og illustreret med en konkret situationsbeskrivelse, hvor den studerende selv har været i interaktion med en patient. Udgangspunktet kan være en patientsituation, en gennemført aktivitet med en patient, en undren over en hændelse med en patient, et etisk dilemma eller anvendelse af en standard i forbindelse med instrumentel eller specifik sygepleje. Klinisk relevant problemformulering Kort redegørelse om litteratursøgning, samt præsentation af og begrundelse for de teorier, begreber samt udviklings- og forskningsresultater der er valgt til bearbejdning af problemformuleringen. Relevante fagområder fra modulet inddrages. August 14 Side 7 af 10
Undervisningssted: P1, Referenceliste Seminarafvikling I seminaret deltager den studerende, den kliniske vejleder, personalet og eventuelt medstuderende. Det forventes, at alle deltagere er velforberedte til seminariet. Alle er ansvarlige for at bidrage med kvalificerede input og aktivitet. Den studerende er ansvarlig for at diskussion og teoriforståelse tager udgangspunkt i problemformuleringen. Den kliniske vejleder er sparringspartner i forhold til at støtte op om dette. Seminaret inkl. evaluering har en varighed på 45 min. Den studerende afvikler et oplæg på 10 minutter, hvorefter han/hun leder den videre proces, hvor der reflekteres med inddragelse af de øvrige deltagere. Studieaktiviteten afsluttes med, at den studerende sammenfatter diskussionen i forhold til problemformuleringen. Herefter evaluerer den kliniske vejleder. Evaluering af studieaktiviteten Den kliniske vejleder giver en mundtlig tilbagemelding af studieaktiviteten. Evalueringen rettes mod den studerendes evne til dialog, faglig argumentation, dybde i teoriforståelsen, inddragelse af udviklings- og forskningsbaseret viden i dialektik med praksis og evne til at engagere tilhørerne under formidlingen. Studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje(bilag 3 i modulbeskrivelsen). Teoretisk undervisning I skal læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske studieplan. Derudover forventes det, at den studerende har repeteret sit modul 8 pensum. Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og afdelingen. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom konferencer og supervisioner. Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er mulighed for før- og eftervejledning i forbindelse med patientkontakt. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være Studietiden tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder, men det anbefales at studere i dag-,aften- og weekendvagt, for at få størst mulig udbytte af læringsmulighederne. August 14 Side 8 af 10
Undervisningssted: P1, Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre e-portfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Udarbejde cases/dilemma som udgør det skriftlige vejlednings grundlag for den individuelle vejledning Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Den studerende skal generelt være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder, Tina Thagaard Jakobsen, har mange års erfaringen indenfor psykiatrien og vejledning. Klinisk vejleder har en Sundheds faglig Diplom uddannelse og har deltaget i mange kurser og temadage indenfor psykiatri og vejledning. Derudover har klinisk vejleder deltaget i Linda Kragelunds treårige forsknings projekt, som omhandlede sygeplejestuderendes lærings muligheder i psykiatrien. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patie- udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. August 14 Side 9 af 10
Undervisningssted: P1, - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i e-portfolio - brug og opdatering af e-portfolio. - Tilstedeværelsespligten skal være opfyldt. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen August 14 Side 10 af 10