Målaftale 2016, Guldborgsund Handicap

Relaterede dokumenter
Målaftale 2016, Guldborgsund Handicap

MÅLAFTALER VS. PIXIE

MÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]

MÅLAFTALE AFTALE INDGÅET [Se underskrift ark side 13]

Målbillede for socialområdet

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

CHEFGRUPPENS MÅLAFTALE

Det gode og aktive hverdagsliv

Uddannelse og beskæftigelse

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

MÅLAFTALE Socialpsykiatrien og Center for Afhængighed. AFTALE INDGÅET [Se underskrift ark side 15]

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

EN NY SOCIALSTRATEGI

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Målbillede på socialområdet

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Forslag. Handicappolitik

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Afdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg. Job- og personprofil

Bilag SSU : Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Effektiv drift. KKR Styringskonference den 6. november 2015

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

UDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET

Psykiatri- og misbrugspolitik

AKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Masterplan Horisont 2018

Velfærd gennem digitalisering

Handleplan for opfølgning på Socialtilsynets driftsorienteret tilsyn på Rødbo 2017

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Udkast maj Ældrepolitik

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

Direktionens årsplan

Forslag. Handicappolitik

De vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling Kommunalbestyrelsens Introseminar Ystad

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg

Business case Bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Indhold. Version 17. december 2015

Kvalitetsstandard 85

Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Dialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Kvalitet i SOF 2017 Skriftlig Feedback. Marianelund, Snekken Besøg den 19. juni 2018

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Politisk udvalg: Socialudvalg

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Målbillede på socialområdet

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Sygefravær Viborg Kommune

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A

Transkript:

1 MÅLAFTALE 2016-18 INSTITUTION/AFDELING Guldborgsund Handicap ANSVARLIG LEDER Jørgen svendsen CENTER Center for Socialområdet AFTALEPART Centerchef Pedro Michael AFTALE INDGÅET [Se underskrift ark side 25] STRATEGISK AFSÆT Guldborgsund Handicap bidrager i 2016-2018 til realiseringen af følgende strategiske målsætninger og politisk vedtagne indsatser: 1

2 FORMÅL Målaftalerne har samlet set til formål, at... tydeliggøre den effekt, som vi ønsker vores arbejde skal have for kommunens borgere og bruge det som drivkraft for både udvikling og drift... skabe sammenhæng mellem byrådets strategiske målsætninger og prioriteringerne hele vejen ned i organisationen, herunder at: omsætte de indsatser og effekter, der er defineret i udvalgsstrategierne, til konkrete handlinger og mål give et overblik over det samlede målbillede for hele organisationen - både horisontalt og vertikalt... fungere som ramme for den løbende ledelsesdialog, læring og opfølgning på resultater. PRINCIPPER Aftalerne skal udfyldes og anvendes i overensstemmelse med kommunens styringsprincipper... effektbaseret, ved at: det strategiske afsæt er tydeligt, den ønskede effekt er omdrejningspunkt i planlægningen, og effekten skal være målbar (kvantitativt eller kvalitativt).... tillid og ansvar, ved at: nærmeste leder bruger aftalen som grundlag for dialog, der er plads til faglige vurderinger og forvaltning af ramme, og der udarbejdes og vedlægges effektkæder for hvert bidrag.... strategisk styring - lokal ledelse, ved at: ejerskabet ligger hos leder og medarbejdere, der er tilstrækkelige frihedsgrader i processen, og der sker en tværgående koordinering efter behov.... systematisk opfølgning, ved at: indeholde aftalte handlinger, milepæle og indikatorer, være smidige og muliggøre korrigerende handlinger, og skabe fælles referenceramme og terminologi. 2

3 Indholdsfortegnelse Markedsgørelse Nye tilbud... 4 Kvalitetsudvikling som følge af højere faglighed... 9 Branding... 13 Livsmestring via samskabelse og inddragelse Digitalisering og velfærdsteknologi... 16 Mestring af egen tilværelse... 19 Virkningsbaseret praksis Virkningsbaseret praksis... 22 Effektkæde: Digitalisering og velfærdsteknologi... 23 3

4 BIDRAG Titel Markedsgørelse Indsats Ophav Udvalgsstrategi, Handicap og Psykiatri Koordinator Center for socialområdet Nye tilbud Der skal arbejdes med oprettelse af nye tilbud i Guldborgsund Handicap samt tilpasning af den eksisterende tilbudsmasse til den aktuelle efterspørgsel. For at sikre overensstemmelse mellem pladsantal, indhold i tilbud og efterspørgsel baseres det videre arbejde på behovsanalyse fra Center for Socialområdet, der foreligger den 31.12.2016. Derudover skal der arbejdes med følgende indsatser: Der kan med stor sandsynlighed blive oprettet nye opgangsfællesskaber med 85 støtte, da der er flere Guldborgsund borgere, der snart skal fraflytte deres 107 eller STU-tilbud og mangler bolig. Det kan ligeledes være fordelagtigt at udvide antallet af pladser i 108 tilbud, eventuelt i form af specialiserede tilbud med fokus på autisme, dobbeltdiagnoser, demens, unge, ældre, etc. Bidrag Beskrivelse Som følge af en ændret efterspørgsel ift. 103 pladser er der sket en ændring i målgruppens behov og muligheder for at deltage i produktionen. Den igangsatte proces omkring en eventuel opførelse af et 104 aktivitetshus i Nysted skal fortsætte som en del af en samlet strategi for aktivitets- og samværstilbud i GH. Der skal generelt ses på den bedst mulige udnyttelse af de fysiske rammer på området. I forbindelse med oprettelse af nye tilbud: skal det analyseres, i hvilket omfang pladsudvidelserne kan ske med den nuværende anvendelse af bygninger. bør der ses på særlige behov blandt de borgere, der visiteres i disse dage, og i mødekomme dette fagligt, for eksempel evne til at rumme komplekse problemstillinger, kompetencer inden for ungdomsmiljø, demens, akutmodtagelse, etc. bør der ses på nye samarbejdsmuligheder, både med andre afdelinger på det sociale område og med eksterne 4

5 aktører som center for afhængighed, flygtningeområdet, ældreområdet og jobcenteret. bør man undersøge, om det er fordelagtigt at koordinere med andre kommuner i regi af rammeaftalerne. Aktuelt er der ikke ledig kapacitet på nogle af de tilbud i Guldborgsund Handicap, hvor der er efterspørgsel fra andre kommuner og fra egen kommune. Det drejer sig om 108, 107 og bofællesskaber med 85 støtte. Ved at øge kapaciteten i de eksisterende tilbud og oprette nye tilbud vil det være muligt at tilgodese behovet hos borgere, der visiteres af Guldborgsund Kommune, samtidig med at der vil kunne sælges pladser til borgere fra andre kommuner. Et øget antal borgere i 108 tilbud vil sandsynligvis også betyde en tilgang til 104 dagtilbud, hvor der i øjeblikket er ledige pladser. Guldborgsund handicap kan ikke tilbyde et 107 tilbud til gruppen af unge, der afslutter STU/flytter hjemmefra, og har behov for et målrettet tilbud med botræning og et ungt miljø. Afsæt Der er desuden ikke tilstrækkelig kapacitet i form af opgangsfællesskaber til gruppen af unge, der afslutter STU eller et botræningsforløb i 107. Disse borgere har ikke har et støttebehov, der berettiger til et 108 tilbud, men mange af dem evner ikke at bo i egen bolig uden et fællesskab til andre. Der har desuden været en ændring i efterspørgslen ift. 103 pladser, idet der er sket en ændring i målgruppens muligheder for at deltage i produktionen. De nuværende typer beskæftigelse er i mange tilfælde for kompleks for de nyankomne borgere i GH. Derudover er der fra visitationen i Center for Socialområdet et ønske om en øget kapacitet, hvor der aktuelt er venteliste. Der mangler viden om behovet for andre typer af specialiserede tilbud, herunder tilbud til ASF, ældre med udviklingshandicap, borgere, der er særligt sensitive og/eller udadreagerende, borgere med dobbeltdiagnoser, misbrugsproblemer, autisme og demens. Effekt Problem Guldborgsund Handicap oplever i øjeblikket en mangel på pladser, både i forhold til egne borgere, og hvad angår efterspørgslen fra andre kommuner. Som beskrevet i forrige afsnit under Afsæt er der mange muligheder for at oprette både generelle tilbud på 107 og 108 samt specialiserede tilbud, der kan imødekomme de særlige behov, der forekommer hos den nye generation af borgere. Målgruppe Borgere i Guldborgsund Kommune og i andre kommuner, der har behov for tilbud inden for handicapområdet. 5

6 Mange kommuner har valgt at etablere egne tilbud med henblik på at have de nødvendige tilbud til egne borgere. I de fleste tilfælde vil borgerne blive visiteret til kommunens egne tilbud, da de på den vis kan blive i deres nærmiljø. Hvis prognoserne viser en øget tilgang af en bestemt borgergruppe, vil det således være meningsfuldt at have tilbuddene til at matche borgerne. Er tilbuddene desuden målrettede, tilpassede og af høj kvalitet, vil de forventes at være salgbare til andre kommuner. Evidens En rapport udarbejdet i 2015 konkluderer, at socialområdet i Guldborgsund Kommune er i fare for at miste mange arbejdspladser, hvis ikke der anlægges en offensiv strategi. Rapporten anbefaler, at man gennemføre[r] en offensiv udviklingsstrategi for virksomhederne på socialområdet. En offensiv tilgang vil være det beskæftigelsesmæssige og økonomisk set mest fordelagtige for kommunen. GK løber ikke en økonomisk risiko ved at vælge en offensiv tilgang, idet de nødvendige investeringer kan styres og integreres i virksomhedernes priser, fordi området i forvejen er indtægtsdækket og dermed selvfinansierende (Markedsorientering på socialområdet, Nilausen, 2015). Effekt Tilstrækkeligt pladsantal i tilbuddene vil gøre det muligt at tilbyde pladser i nærområdet til borgere i Guldborgsund Kommune, der ellers vil skulle modtage tilbud i andre kommuner eller på private tilbud. Det vil være til glæde for borgere og pårørende, hvis de er tilfredse med tilbuddets beliggenhed og indhold. Det vil desuden have økonomiske fordele for virksomheden. Overgangen fra ung til voksen vil kunne understøttes med tilbud til unge i Guldborgsund Handicap og gennem øget samarbejde med uddannelsesstederne, Center for arbejdsmarked samt borgerne og deres familier. Der kigges på følgende parametre: Det samlede antal boliger i opgangsfællesskaber med 85 støtte. Det samlede antal pladser i 108 tilbud. Parametre Optimal udnyttelse af bygningsmassen i beskæftigelsestilbuddene. Inddragelse eller opførelse af nye bygninger. Antallet af unge, der har et vellykket forløb i overgangen fra uddannelse eller 107 tilbud til egen bolig og beskæftigelses/aktivitetstilbud. Milepæle Antallet af boliger i opgangsfællesskaber med 85 støtte er tilpasset efterspørgslen fra Guldborgsund Kommune og andre kommuner. 6

7 Kapaciteten i 108 er tilpasset efterspørgslen fra Guldborgsund Kommune og andre kommuner. Der er den 31.12.2016 gennemført en analyse af behovene for at tilpasse de fysiske rammer i beskæftigelsestilbuddene. Der er udarbejdet en netværksstruktur for samarbejdet med uddannelsestilbud og Ungeenheden omkring de unge. Risici Udsving i den forventede efterspørgsel vil kunne føre til enten over- eller underkapacitet i de enkelte tilbud. Der har tidligere været oprettet nye tilbud, der endte med at blive lukket. Det er vigtigt at se på erfaringerne herfra. Komplekse problemstillinger hos nye borgere kan udfordre både de eksisterende fysiske rammer og de pædagogiske ressourcer i tilbuddene. Dermed kan det blive vanskeligt at udvide målgruppen og dermed imødekomme efterspørgslen. Øget salg af pladser til andre kommuner vil give øgede indtægter til Center for Socialområdet. En udvidelse af pladser i Guldborgsund Handicap vil mindske behovet for at købe pladser i andre kommuner eller ved private udbydere og vil således have en positiv indflydelse på økonomien i Guldborgsund Kommune. Økonomi Oprettelsen af nye tilbud, fx udvidelse af antallet af 108 boliger, vil medføre anlægsudgifter. Andet En væsentlig forøgelse af antallet af borgere, der modtager 85 støtte, vil udfordre den eksisterende ramme for 85 støtte på handicapområdet. Man bør derfor se på den samlede økonomi på området, hvis der sker betragtelige ændringer i antallet af pladser, samtidig med at udgiftsniveauet til køb af ydelser i andre kommuner falder. Leder og gruppeledere med ansvar for 108 følger op på behov for og mulighed for at oprette nye 108 boliger ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Opfølgning Leder og gruppeledere med ansvar for 85 følger op på behov for og mulighed for at oprette nye 85 boliger i opgangsfællesskaber ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Leder og gruppeledere med ansvar for 103 følger op på analysen på tilpasningen af de fysiske rammer i beskæftigelsestilbuddene ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Leder og gruppeleder med ansvar for 104 følger op på processen omkring aktivitetstilbud i Nysted ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 7

8 Rapportering Der sker rapportering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 8

9 Titel Markedsgørelse Indsats Ophav Udvalgsstrategi, Handicap og Psykiatri Koordinator Center for socialområdet Kvalitetsudvikling som følge af højere faglighed Der er et højt uddannelsesniveau og en høj faglighed i tilbuddene i Guldborgsund Handicap. Gennem forsat kompetenceudvikling og målrettet rekruttering kan fagligheden styrkes yderligere og bidrage til kvaliteten i tilbuddene. Kompetenceudviklingen skal målrettes målgrupper og tværgående opgaveløsning. Kompetenceudviklingen kan ske ved formel videreuddannelse samt ved vidensdeling og lærende samarbejde omkring praksis. Rent praktisk skal der ske følgende: Kursusudvalget skal tilrettelægge kursusudbud, der danner det bedst mulige afsæt for en stærk og sammenhængende kvalitetsudvikling i organisationen. Der skal ligeledes tages højde for målaftalens indsatsområder, eksempelvis velfærdsteknologi og virkningsbaseret praksis. Bidrag Beskrivelse Der skal arbejdes målrettet med at sikre, at de nye kompetencer bliver anvendt og implementeret i det daglige arbejde. Den løbende kvalitetsudvikling sker ikke udelukkende i kraft af efteruddannelse, men også i kraft sidemandsoplæring, evaluering, fælles refleksioner og faglige arrangementer. Faglighed og kompetenceudvikling forudsætter også, at der er fokus på personaletrivsel og arbejdsmiljø. Det vil løbende blive tænkt ind i alle kompetenceudviklingstiltag, hvor MEDudvalget vil have en central rolle. Fagligheden vil også blive understøttet ved den forstående implementering af NEXUS. Det vil blandt andet blive muligt at opstille indikatorer, der kan måle på borgernes individuelle progression ift. de opstillede mål. Den løbende kvalitetsudvikling skal sikre, at borgere, der modtager flere tilbud i Guldborgsund Handicap, skal opleve en bedre sammenhæng mellem tilbuddene. Personalet skal udveksle viden og sørge for den bedst mulige koordinering af ydelser og ressourcer, eksempelvis i samarbejdet mellem aktivitets- og botilbud. Der skal desuden iværksættes tværfaglige indsatser i samarbejde med det øvrige Socialområde, Ungeenheden samt Sundhed og Omsorg. Sådanne tiltag forudsætter nogle stærke samarbejdsevner og et bredere kendskab til andre 9

10 fagområder. Afsæt Kvaliteten i tilbuddene er sammen med prisen en afgørende faktor for, om tilbuddene i Guldborgsund Handicap er attraktive for borgere i Guldborgsund Kommune, og for om andre kommuner vil købe pladser. Kvalitet handler i denne sammenhæng om at leve op til vores kvalitetsstandarder og overholde alle lovforskrifter på området. Men det er også et spørgsmål om, at ydelsen skaber størst mulig livskvalitet og personlig udvikling hos borgerne. Problem Personalet i Guldborgsund Handicap er generelt set uddannet og meget kompetent. Men videreuddannelse og fortsat kompetenceudvikling er en afgørende ressource i tilbuddenes kvalitet. Hvis ikke efteruddannelse og kompetenceudvikling prioriteres, vil kommunens tilbud kunne opleve en faglig stagnering, mangle faglig inspiration og sakke agterud i forhold til tilbud i landets andre kommuner. Hvis det lykkes Guldborgsund Handicap at blive mere konkurrencedygtige (blandt andet i kraft af en høj faglighed) vil det føre til, at der optages en bredere målgruppe. Det stiller nye krav til medarbejdernes faglige kompetencer og vil i nogle tilfælde fordre et behov for yderligere efteruddannelse. Målgruppe Borgere i Guldborgsund Kommune og i andre kommuner, der har behov for tilbud inden for handicapområdet. Effekt Tilbud med en høj kvalitet forventes at være salgbare til andre kommuner, at kunne dække behovet til borgere i Guldborgsund Kommune og at understøtte borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse. Evidens En undersøgelse foretaget af undervisningsministeriet konkluderer, at efteruddannelse er en vigtig prioritering i innovative virksomheder. Blandt de vigtigste indsatsområder for at sikre innovation og produktivitet, [ ] blev medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling udpeget som langt det vigtigste indsatsområde (Magisterbladet 22. marts 2013). En undersøgelse foretaget af KORA viser desuden, at AMUuddannelser i sammensatte forløb dækker et behov for efteruddannelse blandt medarbejdere på blandt andet det socialpædagogiske område. Sådanne uddannelsesforløb bidrager til at styrke medarbejdernes kompetencer, så de kan løse stadigt mere komplekse og specialiserede opgaver og leve op til øgede krav om kvalitet. På baggrund af de gennemførte diplomforløb i Guldborgsund Handicap er der gennemført en interviewundersøgelse blandt de deltagende medarbejdere, der viser en sammenhæng mellem 10

11 videreuddannelse og vigtige ændringer i praksis. Høj faglighed og kvalitet i tilbuddene er desuden en parameter, der er vigtig i visitatorers valg af tilbud i andre kommuner og må derfor anses for at være en vigtig parameter i forhold til markedsgørelse. Den tidligere omtalte rapport om markedsgørelse på socialområdet i Guldborgsund Kommune beskriver følgende: Styringsscenariet på det specialiserede socialområde bevæger sig i stigende grad mod decentrale, markedsgjorte løsninger. De mere centrale løsninger via regionale rammeaftaler og Tilbudsportalen synes i stigende grad at miste betydning for kommunerne. Parallelt hertil er der med Det Sociale Tilsyn sket en bevægelse i retning af at rette fokus på kvalitet og pris af de enkelte tilbud, således at den enkelte køber kommune kan have (en vis) sikkerhed for kvaliteten af de tilsynsgodkendte tilbud. (Markedsorientering på socialområdet, Nilausen, 2015). Effekt Fokus på efteruddannelse og kvalitetsudvikling forventes at kunne styrke markedsgørelsen af ydelserne i Guldborgsund Handicap. Det vil ligeledes have en række andre gunstige effekter i forhold til medarbejdertilfredshed, en høj kvalitet i tilbuddene og borgere, der oplever sammenhæng mellem indsats og individuelle mål i 141 handleplanen samt i videst muligt omfang at kunne mestre egen tilværelse. En styrket faglighed og en målrettet brug af de tillærte kompetencer vil føre til velfungerende tilbud af høj kvalitet. Det vil for eksempel kunne føre til, at medarbejderne hurtigere eller med bedre resultat kan nå de opstillede mål i 141 handleplanerne. En styrket faglighed vil således være et vigtigt element i salget af tilbud til andre kommuner. Prioritering af efteruddannelse og midler hertil vil være et centralt parameter for indsatsen. For 108-tilbuddene vil bedømmelsen i Socialtilsynets tilsynsrapporter være en parameter for kvaliteten af tilbuddene. Parametre For 103 og 104 tilbuddene vil bedømmelsen i tilsynsrapporter fra Visitations- og Kvalitetssikring være en parameter for kvaliteten af tilbuddene. Salg af pladser til andre kommuner vil være et centralt parameter for den opnåede markedsgørelse, hvilket dog også kan afhænge af andre indsatsområder, for eksempel branding. Der skal desuden ses på omfanget af tværfaglige indsatser i samarbejde med det øvrige Socialområde og andre afdelinger. 11

12 Udvikling og implementering af målemetode i NEXUS i løbet af 2017. Milepæle Forbedringer ved sammenligning af nye tilsynsrapporter i 2016 og 2017 med tidligere rapporter. Forøgelse af salg til andre kommuner. En risiko kan være, at besparelser inden for den samlede ramme til Guldborgsund Handicap kan gøre det nødvendigt at nedprioritere videreuddannelse og kompetenceudvikling. Det vil bremse den positive udvikling, der er i Guldborgsund Handicap i forhold til høj kvalitet og udvikling i tilbuddene til borgerne. Risici Investeringerne i efteruddannelse er ikke nødvendigvis udslagsgivende i forhold til salg af pladser. Efteruddannelse har dog fundamental betydning for arbejdsmiljø og trivsel blandt eksisterende brugere, og det bør ikke ses udelukkende som led en i markedsgørelse. Større fokus på indsatsen ift. de individuelle mål, der er opstillet i 141 handleplanen kan betyde, at indsatser, der ikke indgår i bestillingen, skal nedprioriteres. Dette kan påvirke borgerens livskvalitet i negativ retning og opfattes som en serviceforringelse. Øget salg af pladser til andre kommuner vil give øgede indtægter til Center for Socialområdet. Økonomi Pladser i Guldborgsund Handicap til konkurrencedygtige priser vil mindske behovet for at købe pladser i andre kommuner eller ved private udbydere ofte med flere omkostninger til følge. Kompetenceudvikling og videreuddannelse finansieres inden for den samlede ramme for Guldborgsund Handicap, og påvirker således ikke fordelingen i Center for Socialområdet. Andet Uddannelses- og kursusaktiviter evalueres i MED ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Opfølgning Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn og fra Visitation og Kvalitetssikring indgår i evaluering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Dialog med visitation omkring øget efterspørgsel og salg af pladser. Rapportering Der sker rapportering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 12

13 Titel Markedsgørelse Indsats Ophav Udvalgsstrategi, Handicap og Psykiatri Koordinator Center for socialområdet Beskrivelse Branding Organisationens brand er tæt knyttet til virksomhedskulturen og til den måde, hvorpå vi løser opgaver og møder borgere, pårørende, sagsbehandlere og andre interessenter. Det er nødvendigt at undersøge, hvilket budskab vi ønsker at bringe videre. Der skal igangsættes en proces, der skal gøre os klogere på, hvad er det der gør tilbuddene i Guldborgsund Handicap til noget særligt, og hvordan kan vi bedst formidle dette budskab. Særlige kvaliteter i Guldborgsund Handicap kan blandt andet være den høje faglighed blandt medarbejderne og en evne til at arbejde målrettet med vores kerneopgave, nemlig at styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og indgå i relevante fællesskaber. Man kan også brande sig på faglighed, herunder de faglige og (multi)teoretiske tilgange, der arbejdes med i organisationen. Rent praktisk skal der desuden arbejdes med følgende tiltag: Bidrag Tilpasset indgang på hjemmeside til sagsbehandlere i andre kommuner, der guider frem til de relevante oplysninger. Lettilgængelig information om de enkelte tilbud i Guldborgsund Handicap, hvor indhold, omfang og serviceniveau fremgår. Opsøgende kontakt (via mail eller post? Brochure, film ) med info om nye tilbud, høj faglighed, lave priser, etc. Tilbudsportalen har en meget skematisk fremstilling af data, men man kan stadig forsøge at brande indholdet her. Afsæt Det er målet i Center for Socialområdet at udbrede kendskabet til socialområdets tilbud uden for kommunens grænser. Guldborgsund Handicap kan bidrage til dette gennem aktiviteter, der præsenterer de mange kvaliteter i Guldborgsund Handicap til borgere og visiterende myndigheder. Brandingen vil ligeledes kunne fremme rekrutteringen af kompetente medarbejdere. Effekt Problem Salg af tilbud i Guldborgsund Handicap forudsætter kendskab til tilbuddene hos sagsbehandlere og borgere i andre kommuner. Branding kan bidrage hertil. 13

14 For det andet kan branding være med til at styrke organisationen indadtil i form af nogle fælles visioner for arbejdet og en styrket arbejdsidentitet blandt medarbejderne. Målgruppe I første omgang er målgruppen sagsbehandlere mv. i andre kommuner, potentielle jobansøgere samt socialområdets eget personale. De afledte effekter vil naturligvis også komme brugerne til gode. Evidens Kendskab til andre kommuners tilbud og tilbuddenes kvaliteter er afgørende blandt visitatorer, der henviser borgere til andre kommuner. Der bliver en øget bevidsthed i organisationen omkring styrkerne i det daglige arbejde. En sådan bevidsthed vil skabe en fælles forståelse af kerneopgaver og en anerkendelse af egen indsats. Effekt De gode historier kan videreformidles til borgere og pårørende, der opnår en forståelse for medarbejdernes arbejde og de vigtige indsatser, der sker på området. Kendskabet til tilbuddene i Guldborgsund Handicap øges hos sagsbehandlere i andre kommuner og hos andre interessenter. En styrket og fælles forståelse af kerneopgaver blandt medarbejdere. Parametre Øget efterspørgsel fra og salg til andre kommuner (dog under hensyntagen til at sikre pladser til egne borgere i første omgang). Større rekrutteringsgrundlag ved besættelse af stillinger. Det er svært at angive deciderede milepæle i forhold til branding og markedsgørelse. Det er en proces, der både skal tage form internt i organisationen og udadtil skal der opstå en genkendelse af de værdier, vi gerne vil brande os på. Milepæle Det er vigtigt, at brandingen tager udgangspunkt i reelle værdier og kvaliteter, og derfor skal processen starte blandt medarbejderne og ske i et løbende samarbejde med medarbejdere. En omtrentlig milepæl kunne således være, at brandet tager form, formuleres og anerkendes bredt i medarbejdergruppen. Herefter kan en milepæl være, at man oplever, at der eksternt refereres til brandet i Guldborgsund Handicap. Risici For at skabe og bevare et godt brand skal der være sammenhæng mellem handlinger, beslutninger og det, der kommunikeres fra organisationen. Det giver anledning til følgende risici: Enkeltsager, der ikke håndteres hensigtsmæssigt, kan føre til negativ omtale og dermed et dårligere brand. Handlinger, som ikke er i overensstemmelse med 14

15 organisationens værdigrundlag, og manglende opfyldelse af de indgåede aftaler med sagsbehandlere og andre interessenter påvirker brandets troværdighed. Da organisationen er blevet til ved en nylig sammenlægning, vil det tage tid, før organisationen tager form og finder et fælles værdimæssigt fodslag. Det er en vigtig forudsætning for at brande organisationen. Andet Økonomi Opfølgning Indsatsen i forhold til branding forventes at kunne finansierers inden for den overordnede ramme for Guldborgsund Handicap. Øget salg af pladser til andre kommuner vil give øgede indtægter til Center for Socialområdet. Indsatsen ift. branding evalueres i MED ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Rapportering Der sker rapportering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 15

16 Titel Livsmestring via samskabelse og inddragelse Indsats Ophav Udvalgsstrategi, Handicap og Psykiatri Koordinator Center for socialområdet Beskrivelse Digitalisering og velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske løsninger skal være: værdiskabende og meningsfulde for borgerne og/eller være en støtte i personalets arbejde. understøtte/tilpasses borgernes udviklingsniveau og kognitive færdigheder. Der skal anlægges en samskabende tilgang til udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger. Det skal bygge på et flerfagligt samarbejde med andre aktører f.eks. VISP, frivillige, brugerråd, virksomheder, m.fl. Der vil blandt andet blive arbejdet med følgende tiltag: IT-cafe, der er borgerdrevet. Borgerbegrebet kan her tænkes bredt: Alle borgere i GBS. Bidrag Videreførelse af projekt Social-IT som et samskabende projekt med borgerinddragelse i fokus. Der vil blive sat et særligt fokus på virtuel bostøtte. Der er allerede nedsat en arbejdsgruppe på tværs af socialområdet og ældreområdet, der arbejder med mulige løsninger hos de relevante målgrupper. Fokus på totalløsninger i hele organisationen, således at de forskellige indsatser kan arbejde sammen, og at personalet vil komme til at beskæftige sig med teknologi som en integreret del af deres pædagogiske, administrative og omsorgsmæssige praksis. Afsæt Borgerne skal gives mulighed for at være så selvhjulpne som muligt. Der skal sikres inkluderende rammer, så borgerne kan føle sig som en værdig del af samfundet. I nogen sammenhænge vil anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af medarbejderressourcerne. Effekt Problem Der findes i øjeblikket et uudforsket potentiale for at øge borgernes livsmestring og livskvalitet i kraft af digitalisering og velfærdsteknologi. Det gælder både selvhjulpenhed inden for praktiske aktiviteter, hjælp til kommunikation, struktur og planlægning i dagligdagen samt en styrkelse af sociale relationer. 16

17 Borgere med handicap er i langt højere grad afskåret fra de formelle aktiviteter og sociale muligheder, der finder sted på nettet. Det gælder alt fra varetagelse af økonomi til medborgerskab og deltagelse i demokratiske aktiviteter. Der er ligeledes uudnyttede muligheder for, at medarbejdere ved hjælp af digitalisering og velfærdsteknologi kan prioritere deres tid anderledes. Der kan for eksempel bruges mindre tid på praktiske opgaver eller administration og i stedet bruges mere tid på omsorg og personlig kontakt. Målgruppe Borgere i Guldborgsund Kommune og i andre kommuner, der har behov for tilbud inden for handicapområdet. Evidens Velfærdsteknologi kan bidrage med vidtrækkende støttemuligheder, hvad angår praktiske opgaver. Det betyder en mere selvhjulpen tilværelse for borgeren og en fysisk aflastning af personalet. En statusmåling fra KL viser, at cirka halvdelen af landets kommuner har opnået varige økonomiske gevinster på handicapområdet ved inddragelse af velfærdsteknologi (www.kl.dk/imagevaultfiles/id_73822/cf_202/udbredelse_af_velfrdsteknologi_-_statusm-ling_201.pdf). De velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter sociale og kommunikative muligheder, er kun i begrænset omfang udviklet og implementeret i landets kommuner. Der er derfor begrænset evidens på området. Der findes dog flere enkelthistorier, der vidner om et potentiale på området. Guldborgsund Handicap har selv gennemført et projekt med Social IT (sociale og kommunikations-orienterede apps). Det har skabt et godt erfaringsgrundlag inden for denne del af velfærdsteknologien. Flere borgere får i kraft af tilpassede teknologiske løsninger øgede muligheder for at mestre eget liv. Effekt Flere borgere får mulighed for at anvende sociale medier og herigennem få tættere tilknytning til forskellige relevante fællesskaber. Medarbejderne får muligheder for at give støtte mere effektivt via skærm- eller andre kommunikationsløsninger. Organisationen holder sig orienteret om udviklingen og deltager i konferencer og netværk på området, fx Social IT netværk. Parametre Antallet af borgere, der anvender teknologiske løsninger. Medarbejdernes muligheder for at kunne give støtte mere effektivt. Antallet af medarbejdere, der føler sig fortrolige med ITværktøjer. 17

18 Milepæle Teknologi-workshop afholdes i 2016. Afhængigt af de ressourcer der prioriteres til indsatsen, vil de forskellige løsninger blive tilbudt i løbet af 2017. Indsatsen vil i en opstart kræve ressourcer, både personalemæssige og til indkøb af hardware og programmer. Hvis der i den samlede ramme for Guldborgsund Handicap ikke er mulighed for at prioritere tilstrækkelige midler, vil det forsinke processen. Det kræver også IT support og vedligehold af teknologi. Risici Implementeringen af teknologiske løsninger, der øger borgernes berøringsflade med det omgivende samfund, herunder brug af sociale medier, vil i nogle sammenhænge kræve et tæt samarbejde med pårørende. Det er en forudsætning for processen, at dette samarbejde fungerer. Ved velfærdsteknologiske løsninger skal potentielle etiske dilemmaer overvejes. For eksempel erstatter de teknologiske løsninger en vis grad af personlig kontakt. Hvilken betydning har det for den enkelte borger? Andet Økonomi Som udgangspunkt vil indsatsen blive finansieret inden for den samlede ramme for Guldborgsund Handicap. Ønskes en hurtigere eller mere omfattende implementering vil der være behov for at få tilført midler til dette. Når borgere får øgede muligheder gennem velfærdsteknologiske løsninger for at mestre eget liv vil det i nogen udstrækning kunne føre til et mindre støttebehov. Dette vil særligt på 85 området kunne nedbringe udgifterne for socialområdet. Opfølgning Indsatsen ift. digitalisering og velfærdsteknologi evalueres i MED ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Rapportering Der sker rapportering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 18

19 Titel Livsmestring via samskabelse og inddragelse Indsats Ophav Udvalgsstrategi, Handicap og Psykiatri Koordinator Center for socialområdet Beskrivelse Mestring af egen tilværelse Gruppen af borgere, der modtager støtte i handicapområdet er meget bred. Nogle borgere har brug for støtte i en afgrænset periode, hvorefter de kan klare sig med ingen eller perifer tilknytning til handicapområdet. Andre borgere i handicapområdet vil have brug for livslang støtte som følge af omfanget af varige funktionsnedsættelser. Karakteren og omfanget af støtten kan ændre sig over tid. Borgerens mulighed for at kommunikere med omverdenen er en vigtigt forudsætning for at opnå øget mestring af egen tilværelse og få mulighed for at indgå i fællesskaber. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan borgerne beskrives og italesættes i dagligdagen, i EKJ samt i pædagogiske planer. Konkrete tiltag: Bidrag Efter-/videreuddannelse af personale med fokus på pædagogisk og skriftlig dokumentation. Indsats, der kan styrke fortællingernes rolle i det pædagogiske arbejde. Implementering af redskaber, der kan afdække, understøtte og udvikle borgernes kommunikative kompetencer. Tæt samarbejde med visitation i forhold til relevansen af visiterede ydelser og opstillede mål i handleplaner. Tværfagligt samarbejde med andre afdelinger både inden og uden for socialområdet. Afsæt I Center for Socialområdet er målsætningen at skabe en hurtig og effektiv afklaring omkring den enkelte borger, så indsatsen kan iværksættes så tidligt som muligt og tage udgangspunkt i kerneopgavens mål om mestring af eget liv. Med udgangspunkt i målene i borgerens 141 handleplan understøtter tilgangen i Guldborgsund Handicap denne målsætning ved at kvalificere og udvikle arbejdet med individuelle mål i handleplanerne og i pædagogiske planer. 19

20 Problem I det pædagogiske arbejde er borgerens progression ift. de opstillede mål i fokus. Forventninger til hvor meget progression borgeren skal opnå - og hvor hurtigt - skal afstemmes med borgerens egne ambitioner og livssituation, så målsætninger og indsatser giver mening for borgeren. Borgergruppen, der modtager støtte i Guldborgsund Handicap, har varierende muligheder for at indgå i dialog om opsætningen af pædagogiske mål. Dette stiller store krav til medarbejdernes evne til at aflæse borgernes signaler og indgå i støttende relationer, der giver borgerne mulighed for at fremkomme med ønsker. Målgruppe Borgere i Guldborgsund Kommune og i andre kommuner, der har behov for tilbud inden for handicapområdet. Effekt Evidens Effekt Indsatsen for at styrke borgerens selvhjulpenhed og mestring af eget liv har pågået i mange år. Der er sket meget og opnået meget på dette område siden tidligere tider, hvor borgere med handicap levede i meget kollektive boformer og med kun ringe selvstændighed. Der er således mange årtiers evidens for, at man i kraft af pædagogiske, juridiske og teknologiske tiltag kan styrke denne udvikling. I Guldborgsund Handicap er det en central del af arbejdet, der udføres med stor dedikation og høj faglighed. Øgede muligheder for at mestre eget liv (en generel opsamling på baggrund af de individuelle handleplaner) Parametre En oplevelse blandt medarbejderne af et fortsat højt fagligt niveau og gode handlemuligheder i arbejdet med borgeren. Omfanget af borgere der kan klare flere ting selv i kraft af nye færdigheder eller teknologiske muligheder. Borgernes tilfredshed med indsatsen. Milepæle Det er svært at forudsige denne proces, da der er tale om en mangfoldig gruppe af mennesker og fremskridt, der kan være svære at måle. Ikke desto mindre vil der ofte opstå mærkbare forbedringer hos forskellige borgere, der vidner om en stor faglig indsats på området. Risici I processen med at styrke borgernes selvstændighed og færdigheder, kan nogle borgere have svært ved og mistrives med den øgede grad af selvstændighed. Det kan ikke desto mindre være nødvendigt at udfordre borgeren for at opnå en udvikling. Nogle gange vil initiativerne desværre kunne føre til utilsigtede reaktioner eller midlertidig regression. Andet Økonomi Som udgangspunkt vil indsatsen blive finansieret inden for den samlede ramme for Guldborgsund Handicap. 20

21 Når borgere får øgede muligheder for at mestre eget liv vil det i nogen udstrækning kunne føre til et mindre støttebehov. Dette vil særligt på 85 området kunne nedbringe udgifterne for socialområdet. Opfølgning Indsatsen ift. Livsmestring via samskabelse og inddragelse evalueres i MED ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Rapportering Der sker rapportering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 21

22 Titel Virkningsbaseret praksis Indsats Ophav Udvalgsstrategi, Handicap og Psykiatri Koordinator Center for socialområdet Beskrivelse Virkningsbaseret praksis Gennem øget fokus på metodebeskrivelser i det pædagogiske arbejde styrkes fagligheden og muligheden for at evaluere og udvikle den borgerrettede indsats. Konkrete tiltag: Udvælgelse og beskrivelse af metoder, der indgår i den pædagogiske praksis. Efter-/videreuddannelse af personale med fokus på pædagogisk og skriftlig dokumentation. Øget inddragelse af borgerne i evaluering af indsatsen. Bidrag Afprøvning af evalueringsmetoder, der er anerkendt og er særligt velegnet i kvalitative evalueringer (fx PDSAmodellen). Begrænse evalueringer til de indsatser og projekter, hvor det vurderes meningsfuldt, så der ikke bruges unødige ressourcer på evalueringer, der ikke kan anvendes eller ikke bliver fulgt til dørs. Afsæt I Center for socialområdet skal der arbejdes med implementering af værktøj, hvori metodeoptimering, monitorering af målgrupper og borgerprogression indgår. Metodebeskrivelser og fokus på kvaliteten af pædagogiske planer vil kunne understøtte at en praksisnær udvikling af målings-, dokumentations- og evalueringsværktøjer, således at de understøtte fagligheden og kvaliteten i tilbuddet til borgerne. Effekt Problem Målgruppe Udvikling af kvaliteten i den borgerrettede indsats forudsætter kvalificeret viden om metodernes egnethed ift. at skabe den ønskede effekt. Aktuelt foregår der ikke en systematisk opsamling og bearbejdning af information om sammenhængen mellem metode og effekt, og borgerne inddrages ikke konsekvent i evalueringen af den pædagogiske indsats. Borgere i Guldborgsund Kommune og i andre kommuner, der har behov for tilbud inden for handicapområdet. Evidens To formål går igen ved de fleste evalueringer. Det ene formål er kontrol: What gets measured, gets done. Hvis man evaluerer på 22

23 noget, vil indsatsen blive fokuseret i forhold til de effektparametre, der opstilles. Selve evalueringen vil desuden kunne vurdere, om de opstillede mål er nået, og sikre, at ressourcerne er anvendt optimalt. Det andet mål er mere processuelt og et spørgsmål om læring. Der kan for eksempel være tale om at finde fejl og problemer i processen, så dette kan rettes op i det aktuelle projekt eller i efterfølgende projekter (såkaldt enkelt-loop læring). Evalueringen kan dog også rumme målet om at forstå problemets karakter og på den baggrund overveje, om der er problemer med projektets opbygning eller forudsætningerne for projektet. Effekt Ved i højere grad at inddrage evaluering, metodebeskrivelser og best-practice kan den faglige praksis styrkes. Borgeren vil opleve en bedre forudsætning for at opnå mål i handleplanen. Der sker en øget inddragelse af evaluering i indsatsen. Parametre Målrettet pædagogisk indsats tilrettelægges på baggrund af metodiske overvejelser. Borgerne inddrages i størst muligt omfang i evalueringen af pædagogiske planer. Milepæle Der er indkredset anvendelige metoder og udarbejdet metodebeskrivelser i løbet af 2017. Risici Borgerne evalueres løbende på et individuelt plan. Spørgsmålet er, hvordan man laver samlede monitoreringer og evalueringer af borgernes progression. Det er en mangfoldig målgruppe, og der kan være mange grunde til at en borger ikke oplever progression eller ligefrem oplever tilbagegang. Derfor kan en samlet evaluering være misvisende. Som udgangspunkt vil indsatsen blive finansieret inden for den samlede ramme for Guldborgsund Handicap. Andet Økonomi Når borgere får øgede muligheder for at mestre eget liv vil det i nogen udstrækning kunne føre til et mindre støttebehov. Dette vil særligt på 85 området kunne nedbringe udgifterne for socialområdet. Opfølgning Indsatsen ift. virkningsbaseret praksis evalueres i MED ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. Rapportering Der sker rapportering af indsatsen ved fastsatte evalueringsdatoer i MED-årshjul. 23

24 Effektkæde: Digitalisering og velfærdsteknologi 24

25 25

26 26