Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00 21.00. Lars Hende Svenson Skolechef
Program 1.Præsentation af Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Ved Skolechef Lars Hende Svenson Pause 2.Spørgsmål og dialog 3.Evt. 2
Overblik Aftalen mellem Regeringen, V, K og DF 2013 Styringsmæssige udfordringer i Folkeskolen Fremadrettet skal der styres efter få klare mål og viden om resultater Kommunerne skal gå forrest i udviklingen af folkeskolen. Aabenraa Kommune 2012 aug. Sund Opvækst 2012-2017 2014 apr. Principper for udmøntning af Folkeskolereformen 2014 august. Reformen træder i kraft i skolerne 2014 okt. Tysk obligatorisk fra 3. klassetrin (2. beh. budget) 2015 marts. Strategidrøftelser ml. skoler og forvaltning 2015 april. Alle Børn i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan til orientering i Børne og Uddannelsesudvalget 3
Formål Hvorfor strategi?
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan skal: 1.Sikre baggrundsviden om hvorfor, vi laver strategi 2.Sikre lokal implementering og kvalificering af reform 3.Synliggøre hvor skolerne i Aabenraa Kommune skal hen 4.Synliggøre hvad, der skal til for at styre reformen i mål. 5
Baggrund I) Nationale krav til skolerne
Aftale om et fagligt løft af folkeskolen En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen, 4.-6.klasse: 33 timer om ugen, 7.- 9.klasse: 35 timer om ugen Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Åbning af skolen mod det omgivende samfund Klare mål og regelforenklinger Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. 7
Åbning af skolen mod det omgivende samfund Kommunerne forpligtes til samarbejde med idræts-, kulturog foreningslivet Folkeskolen, musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde Valgfag, valgfagspakker og udskolingslinjer fra 7. klasse Elite- og talentklasser Elev- og uddannelsesplan integreres Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet. 8
Formålet med folkeskolen Ifølge folkeskoleloven er det overordnede formål med folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. 9
Nationale mål i reformen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. 10
Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger styrkes Det er et mål, at lærerne i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i 85 procent i 2016 (i år 82 procent i Aabenraa Kommune) 90 procent i 2018 95 procent i 2020 Der er afsat 1 mia. kr. til indsatsen 7 millioner til Aabenraa Kommunal kompetenceplan til 38 millioner 11
Kvalitet og dialog nationalt og lokalt Kvalitetsrapporter hvert andet år i lige år (2016, 2018 og 2020 dog også i 2015 pga. reform) Beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau og synliggør skolernes progression Mål- og resultatstyringsværktøj udgangspunkt for Undervisningsministeriets dialog med kommunerne Skal understøtte resultatopfølgning på kommunalt niveau, og skal fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling i: Byrådet Forvaltning På de enkelte skoler Ledelsesinformationssystem samt en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. 12
Baggrund II) Lokale krav til skolerne
Sund Opvækst 2012-2017 Sund Opvækst udtrykker Børn og Skoles kerneopgave Fokuserer på børn og unges trivsel, udvikling og læring Udgangspunktet for alle børn er almenområdet inklusionsprocent på 96 procent. 14
Fire kommunale principper for udmøntning af skolereformen 1.Fokus på progression i læring 2.Skolen ud i verden og verden ind i skolen den åbne skole 3.Skolen er tryg, motiverende og aktiverende 4.Fælles ansvar for børnenes udvikling. 15
Tysk fra 3. klassetrin 2015 I oktober 2014 besluttede byrådet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 til 2018, at tyskundervisning fra august 2015 skal være obligatorisk fra 3. klassetrin i Aabenraa Kommunes skoler Aabenraa Kommune har sammen med Tønder Kommune søgt og fået ca. 1,4 mio. kr. til projekt Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommune.
Den gode skole i Aabenraa Kommune Udgangspunkt i det enkelte barn, og fokus på individuelle læringsmål Trivsel og trygge rammer er grundlaget for barnets udvikling af selvværd, selvtillid og sociale kompetencer Fokus på dansk og matematik, så alle elever kan bestå afgangsprøven i dansk og matematik (forudsætningen for at komme videre i uddannelsessystemet).
Dialogbaseret aftalestyring Siden 1. januar 2007 krav om, at alle forvaltninger har virksomhedsaftaler med deres institutioner. Aabenraa Kommune ønsker central styring og decentral ledelse. Politikerne fastlægger mål og budget for servicetilbuddene i kommunen, og institutioner og forvaltningsenheder får et frit råderum indenfor dialogbaserede fastlagte mål samt økonomiske rammer. Dialogbaseret aftalestyring og virksomhedsaftalerne sikrer fokus på økonomi og styring efter mål.
Strategisk retning 2015-2020
Syv strategiske mål afstemt med UVM og skolelederne 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.
Aktiviteter til realisering af strategi
Aktiviteter på skoler med afsæt i syv strategiske mål Forandringsmodel på hver skole Kompetenceplan Dialogbaseret aftalestyring med et-årige virksomhedsaftaler Bidrage til udarbejdelse af kvalitetsrapport Bidrage til etablering af drift af professionelle læringsfællesskaber. (samarbejde med Undervisningsministeriet) 22
Forandringsmodel på hver skole = skolens strategi for de syv mål Dialog mellem forvaltning og skoler om lokale aktiviteter 23
Kompetenceplan 2014-2020 Aktionslæring for samtlige medarbejdere med fokus på målstyret undervisning, læringsledelse, elevens alsidige udvikling og inkluderende læringsmiljøer Pædagogisk kompetenceudvikling med fokus på elevernes læring og trivsel, derunder udvikling af samarbejdet mellem skolernes pædagogiske medarbejdere Uddannelse af vejledere/ ressourcepersoner til matematik, IT, inklusion, dansk og Uddannelse og job. Undervisningskompetence i de nye fag: Håndværk og design, tidligere sprogstart i engelsk og tysk.
Udvikling af læringsmålstyret undervisning Afsat 40 timer til målstyret undervisning Afsat 20 timer til pæd. samarbejde. Lokale projekter central opfølgning forår 2016 Alle medarbejdere har kendskab til målstyret undervisning lokale principper for det professionelle pædagogiske samarbejde. Alm teamarbejde Udviklingsaktiviteter 25
Kompetenceplan for udvikling af læringsmålstyret undervisning Fælles oplæg for hele skolen (evt flere skoler sammen) Intro til lokalt forløb + aftale om 1. aktion Opfølgning på 1. aktion + aftale om 2. aktion Opfølgning på 2. aktion + midtvejsjustering og 3. aktion Opfølgning på 3. aktion + aftaler om 4. aktion Opfølgning på 4. aktion + fremtidig forankring
Virksomhedsaftalen Virksomhedsaftale ml. skole og forvaltning en gang årligt i december Mission Vision Værdier Forandringsmodel Aktiviteter Budget Afrapportering fra skole til forvaltning og fra forvaltning til byråd i 1. kvartal det følgende år. 27
Kvalitetsrapport 2.0 Styringsredskab Kvalitetsrapporten version 2.0 skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau og dertilhørende måltal samt lokalt fastsatte mål. Over år vil kvalitetsrapporten synliggøre skolernes progression. Til brug for skoler, skolebestyrelser, forvaltning, byråd og Ministeriet Er under udvikling. 28
Distriktsfællesskaber, samarbejde skal skabe kompetencefællesskab 5 hoved-distrikter: Kongehøj / Stubbæk Hærvejsskolen / Hjordkær / Hellevad/Hovslund Lyreskov / Felsted / Varnæs / Kliplev/Kollund, Høje Kolstrup / Løjt / Genner Tinglev / Bylderup / Ravsted / Bolderslev. 29
Professionelle læringsfællesskaber 30
PLC faglige netværk med fokus på uddannelse af faglige vejledere 31
Tidsplan 2015 12. maj Temamøde om strategi Juni Efterår Nov.-dec. Dec. Kvalificering af lokale strategier via dialog i distrikter mellem skoler og skolechefen Arbejde med virksomhedsaftaler starter op Etablering af professionelle læringsfællesskaber Udvikling af kvalitetsrapport version 2.0 Dialog i distrikter mellem skoler og skolechef om indgåelse af virksomhedsaftaler Virksomhedsaftaler indgås ml. direktør og skoler. Rummer mål fra forandringsmodel og kompetenceplan. 32
Styringsmæssige hovedaktiviteter i skolevæsnet 2016-2020 December Justering af virksomhedsaftale, forandringsmodel, kompetenceplan Januar februar Skoler og forvaltning afrapporterer status på økonomi og målstyring til B&U-udvalg samt Byråd 2016-2020 Marts Kvalitetsrapporter til B&Uudvalg samt Byråd og UVM
Spørgsmål og dialog