ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
VIDENSCENTER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE Formål: At styrke kvaliteten i anbringelser af børn og unge. Vi gennemfører løbende aktionsforskningsundersøgelser, hvor vi inddrager anbragte børn, forældre, plejefamilier og medarbejdere. Vi udvikler praksisnære redskaber til plejeforældre, medarbejdere og børn Vi arbejder ud fra et stærkt børneperspektiv Vi er VISO-leverandører 2
DISPOSITION: Ny undersøgelse om anbragte børn og unges skolegang: 1. Hvad ville vi med undersøgelsen? (Hvorfor) 2. Hvordan gjorde vi det? 3. Hvad var vi inspirerede af? Pointer fra forskningen 4. Hvad viste undersøgelsen? (En lille bid) 5. Hvordan har vi omsat undersøgelsen til konkrete tiltag i Københavns Kommune? (Forandring) 6. Hvad er styrken ved kommunalt forankret forskning? 3
SKOLEPROJEKTET I KØBENHAVNS KOMMUNE (2014-2016) HVORFOR? Baggrund: OBS i SOF siden 2012: Færre anbragte børn og unge gennemfører 9. klasses afgangseksamen, de har mere skolefravær og får lavere karakterer. Dette ville man gerne vende! Projektets formål: At generere ny viden om, hvordan anbragte børn og unge oplever kommunens støtte til deres skolegang, og hvad der skal til, for at flere anbragte børn klarer sig fagligt godt og trives i skolen. Med afsæt i undersøgelsen, styrke kommunens praksis på området.
UNDERSØGELSENS METODER OG DATAGRUNDLAG (HVORDAN): Kvalitativ undersøgelse forankret i aktionsforskning: 1. 10 interviews med institutions- og familieplejeanbragte børn og unge normalt begavede, alder 13-18 år 2. Ungeforskergruppe (8 unge) 3. 7 fokusgruppeinterviews med: - Skolelærere i folkeskolen og på intern skole - Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter - Plejeforældre og kontaktpædagoger - Stabens skoleteam
POINTER FRA FORSKNINGEN, SOM HAR INSPIRERET OS TIL FOKUS I UNDERSØGELSEN: SFI s trivselsundersøgelse fra 2015: Anbragte børn og unge og særligt de institutionsanbragte er mindre gunstigt stillede end deres jævnaldrende, når det kommer til dannelse og omverdensforståelse. Vinnerljungs undersøgelser fra Sverige: Plejefamilier, lærere, socialrådgivere og pædagoger undervurderer ofte plejebarnets kognitive formåen og har derfor lave forventninger til barnet, hvorfor der ikke altid bliver stillet relevante faglige krav Den tyske forsker Rosenthal beviste allerede i 1968 sammenhængen mellem læreres forventninger og elevers faktiske præstationer. 6
POINTER FRA FORSKNINGEN: BETYDNING AF SOCIAL BAGGRUND (METTE DEDING, SFI) En tre-årig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord, end en tre-årig fra et lavtuddannet hjem Børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen Den største læring sker i familien Der er altså gode grunde til at interessere sig for, hvilke plejefamilier, vi godkender, og hvad der foregår hjemme hos plejeforældrene!
HVAD VISTE UNDERSØGELSEN? Lærernes, plejeforældrenes og forældrenes forventninger og opbakning har stor betydning for børnenes motivation til skolegang: Min nye plejefar siger fra, hvis lærerne siger, at jeg er dum. Det er lidt pinligt, men også ret fedt. [Isak, ungeforsker] Ja, og så kom vi bare ind på min tatovering, og så spurgte han [far] mig, om jeg skulle være luder og sådan nogle ting ikk. Jeg siger bare til min far, at når jeg står med min studenterhue, så vil jeg række fuck til ham. [Nadia, 18 år, døgninstitution, i gang med en ungdomsuddannelse]. 8
HVAD VISTE UNDERSØGELSEN? Ikke alle plejefamilier leverer relevant dannelse og omverdensforståelse: De fleste kommer fra familier, hvor forældrene er højtuddannede, ikk. Nu går jeg jo i en samfundsfaglig klasse, hvor vi er sådan nogle, der ikke er vokset op med samtaler og snakke om politik [ ] Jeg tror bare, de andre ligesom har haft lettere ved at komme ind i hele det her gymnasieliv, fordi de har forældre, der selv kender til uddannelsessystemet og derfor har lettere ved det. [Jonas, bor i netværkspleje] 9
TILFØRSEL AF SOCIAL OG KULTUREL KAPITAL Plejefamilien og forbilleder: Jeg minder meget om min plejefar og min plejesøster. De er kloge. De ved meget om ting. Her er det som om, det er sjovt, når de ved nogle ting. Det er tit de samme ting, som jeg gerne vil lære om. Også fordi min [pleje]søster hun går på universitetet, og hun har fået et rigtig godt job. Jeg lærer rigtig meget af dem. Det er bare den måde, jeg gerne vil være på. Gøre alle de ting de gør (pige i plejefamilie). 10
HVAD VISTE UNDERSØGELSEN? Fysiske rammer, rutiner og relationer i plejefamiliehjemmet er vigtige for, at de unge kan finde ro og støtte til skolearbejde: Nogle plejebørn oplever at få megen hjælp til lektier: Mine plejeforældre er meget strikse med lektier og sådan noget. Derfor er jeg kommet op på det niveau, som jeg er nu. Skal man have en god uddannelse, skal man også gøre noget for det. [Rune, flyttede fra specialskole til almindelig folkeskole] Plejebørn, plejeforældre og konsulenter fortæller, at plejeforældre ikke altid kan støtte børnene godt med lektielæsning i de enkelte fag 11
HVAD VISTE UNDERSØGELSEN? Anbringelsen i sig selv kan medføre bedre skolegang: Jeg ville ikke få hjælp, hvis jeg boede der [hos mor]. Jeg ville ikke en gang være sikker på, at hun ville være hjemme. Hvis jeg havde vokset op der, havde jeg ikke fået særlig meget ud af min skolegang. Det giver lidt sig selv. Hun er ikke hvad skal jeg sige social arv og sådan noget der. Det er jeg jo kommet rigtig, rigtig meget væk fra ved at bo her [i plejefamilie]. Der er en virkelig lille chance for, at jeg falder tilbage til det, hun er. [Irene, 14 år, har boet i plejefamilie siden hun var lille] 12
HVAD VISTE UNDERSØGELSEN? Samvær og møder kan gå ud over skolegang: Når jeg ikke hører efter, det er, når jeg har møde med kommunen. Hver gang, jeg har de der samtaler, så sidder jeg der: Okay, hvad vil min mor sige? Hvad kommer der til at ske? Jeg kan ikke tænke på andet end det dagen inden eller nogle dage før, jeg skal noget med kommunen. ( ) Og nogle gange kan jeg godt være sådan ked af det i skolen, og jeg kan ikke fortælle hvorfor. Det er jo bare sådan, at jeg har jo ikke lyst. [Ayah, folkeskoleelev, bor i plejefamilie] 13
HVORDAN HAR VI OMSAT UNDERSØGELSEN PÅ FAMILIEPLEJEOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE? Undersøgelsen er formidlet til sagsbehandlere, familieplejekonsulenter og plejeforældre og de har fået at vide, at de skal have fokus på skolegang Vi måler på plejebørns fravær, karakterer og gennemførsel af 9. klasses afgangseksamen Større fokus på plejeforældres uddannelsesmæssige baggrund (ST) Fokus på skolegang ved råd-og vejledningsbesøg nye spørgsmål Forbud mod at lægge kommunale møder i børnenes skoletid Inspirationsmaterialer til plejefamilier, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere, skolelærere, plejebørn mfl. er udarbejdet Kurser for plejefamilier i KK og andre kommuner Makkerlæsning 14
KURSER FOR PLEJEFAMILIER: HVAD SIGER VI TIL PLEJEFORÆLDRE, DE SKAL GØRE? Yngre børn: Læse højt for barnet, gerne hver dag Værdisætte læring og skolegang i dialogen med barnet Indgå i skole-hjemsamarbejdet med skolen Skabe rutiner omkring lektielæsning og gode rammer (plads, ro og tid, internet og bøger til rådighed). Søge tilkøbt lektiehjælp ved behov Tale med barnet dagligt om, hvad det oplever i børnehaven, i skolen eller om, hvad der foregår i verden (se tv avis), og gøre ting sammen med barnet: bibliotek, ture i skoven,udflugter, tage i biografen, zoo osv. 15
HVAD ER STYRKEN VED KOMMUNALT FORANKRET FORSKNING? Vi har et indefra kendskab til problemer på området Vi har en privilegeret adgang til felten Vi har en forankring, der gør det let at implementere, mens vi forsker Det er svært at afvise resultater fra en undersøgelse, som kommunen selv har igangsat og som er baseret på data fra kommunens egne borgere og medarbejdere Det er ikke let at bedrive kritisk forskning i en politisk styret organisation, men det kan lade sig gøre, når der opbakning oppefra! 16
TAK FOR I DAG! Læs mere om Videnscenter for Anbragte Børn og Unge og find vore undersøgelser og praksisnære vejledninger på : www.vabu.dk Kontakt os også gerne, hvis du har en god ide! Vi vil gerne indgå i samarbejde med andre aktører. 17