Gyldne dage Har I lagt mærke til "Golden Days in Copenhagen"- festivalen? Udstillinger om arkitektur og kunst, koncerter, foredrag og byvandringer. Det handler om 1800-tallet. Dengang blomstrede kulturen i København på en måde, så man efterfølgende har døbt perioden "Guldalderen". I år er det specielt årene fra 1857 og frem, hvor voldene omkring det vi nu kalder City faldt, og hvor byen uden for voldene voksede op, bl.a. Vesterbro. Matthæusgades Skole blev indviet i 1887 og er en lille, men karakteristisk brik i denne sammenhæng. Skolens arkitektur baserer sig på en meget fornuftig indstilling til tingene: En solid og omhyggelig Udførelse, gode Materialer, smukke Forhold og en diskret anvendelse af Farver tror jeg har en stor opdragende Indflydelse, og ved at Børnene faa Respekt for Bygningen, de opholde sig i, ledes de naturlig til Orden og Renlighed. *) Vi har på Matthæusgades Skole fulgt denne holdning op gennem det storstilede udsmykningsprojekt af lokaler, trapper og gange, som Eva-Karin Thomsen, Poul Gernes og Henrik Norn stod for på den over 100 år gamle skole, omend den knap så udprægede diskretion mht. farvevalg netop viser, at der er gået de 100 år. I dette nummer af Matthæusposten ses nogle fotos, med nogle af den gamle skolebygnings detaljer. De ledsages så af 9.u's artikler affødt af deres gyldne dage på Matthæusgades Skole. Tag dem med et gran salt! Jens Christian Jensen viceskoleinspektør *) Citatet er af arkitekt Andreas Lauritz Clemmensen (1852-1928) og taget fra Ning de Coninck-Smith's fine lille artikel "Orden, disciplin, hygiejne - og økonomi - Københavnske kommuneskoler i 1870'erne og 1880'erne" i bogen "Uden for murene" udgivet af Gads Forlag i anledning af dette års "Golden Days". 17. årgang 2002/03 nr. 2 september 2002
Nyt fra Skolebestyrelsen Lejrskoler Efterårets forældremøder er snart overstået og et af emnerne har været, hvorfor eleverne på Matthæusgades Skole ikke kommer på lejrskole. Skolebestyrelsen diskuterede det på seneste møde og måtte fastslå, at der heller ikke i år er timer til lejrskoler. Sådan er den såkaldte timeudmelding lagt op af byens politikere og forvaltning. Skolebestyrelsen har tidligere besluttet, at vi ikke vil være med til at skære timer hist og her og på den måde forringe undervisningens vilkår over hele linien. Vi har i stedet valgt at spare på områder, så besparelsen er til at få øje på. På den måde kan vi lettere arbejde for at få besparelsen tilbage. Da den store besparelse på lærernes timer blev åbenbar for et par år siden, stod skolebestyrelsen i et valg mellem pest eller kolera. Skulle vi fjerne alt skole/hjem-samarbejde, lærernes efteruddannelse eller klassernes lejrskoler? Vi synes, at det er uansvarligt at forringe lærernes mulighed for at opdatere deres viden og dermed skolens udvikling. Det er absurd og ulovligt at ødelægge skole/hjem-samarbejdet. Valget faldt altså på lejrskolerne. Det er noget vi - sammen med skolens øvrige elever, forældre og lærere begræder dybt. Der er flere årsager til at vi er endt i denne situation. Skolen er eetspors skole og bruger ligeså meget tid til administration, samarbejde, tilsyn og planlægning, som skoler med flere spor, og dermed flere timer. Da Matthæusgades Skoles grunddistrikt med en hovsaløsning blev indskrænket sidste år, blev andelen af tosprogede elever potentielt mindre. Det medfører - udover en social og kulturel skævhed i forhold til nærmiljøet - at der bliver tildelt skolen færre timer. Kravet fra politisk hold om mere undervisningstid medfører røvtil-bænk -undervisning på bekostning af de anderledes undervisningsformer, indsatsen for at skabe et godt klima i klassen - herunder lejrskoler. Vi kan komme ud af denne klemme ved at forsøge at lægge pres på politikerne, så de tager de små skolers vilkår alvorligt. Og vi kan håbe, at Matthæusgades Skole udvides til en skole med dobbelt antal elever - derved opnår vi stordriftsfordele, som frigiver lærertimer til fx lejrskoler. Nogle klassers forældre arrangerer weekendudflugter med overnatning, men uden lærere. Det er en god idé at lave anderledes sammenkomster for børn og forældre. Forældre kan få lejlighed til at snakke om glæder og problemer og børnene får oplevelsen af, at klassens liv sættes i centrum. Men vi mangler det pædagogiske islæt, sammenhængen med skoledagen og ikke mindst læreren, for at vi kan tale om en rigtig lejrskole. Med venlig hilsen fra Skolebestyrelsen
Årets populæreste klasse Hej med jer. Vi er tre flinke og arbejdsengagerede drenge fra 9.u som har knoklet vores røve i laser for at finde vinderen af årets yndlingsklasse. Vi har simpelthen spænet rundt på hele skolen for at finde de eftertragtede lærere og udspørge dem om hvilke klasser de ville placere som nr. 1, 2 og 3, hvis de skulle lave en top 3 over deres yndlings- klasser på skolen så lærerne ikke konstant behøver at gå rundt og checke, om vi arbejder seriøst. Andre elever fra 9. klasse mener dog at vi vandt fordi vi nu har gået på skolen i 9 år (ekskl. børnehaveklasse) og derfor Og vinderen blev 9.u. Og stol på os, vi har ikke, og vi mener ikke, fusket. Vi har spurgt nogle elever fra 9. klasse om hvorfor de tror at det lige præcis blev os der vandt. Jeg tror at vi vandt fordi Ulla Koefod som hun plejer har fortalt alle de andre lærere om hvor gode vi er, siger et par elever fra 9. klasse, mens andre siger: Vi vandt selvfølgelig fordi vi er så søde, flittige og frem for alt selvstændige, Her ses et billede af den vindende klasse kender de fleste af lærerne. Og det medvirkede til at nogle lærere, selvom de ikke havde os, stemte på os alligevel. Silas, 9.u
Niende klasses biografi Igennem de mange år fra 1.-9. klasse har vi haft både gode og dårlige oplevelser. Dengang blev man sur over små ting, men nu griner vi af dem. Fx gad man ikke holde drengene i hånden, og man gad slet ikke at lege med dem. Dengang syntes man at de var så barnlige. Men nu når man tænker tilbage på det, kan vi ikke lade være med at grine over det. Der har været en masse problemer i vores klasse gennem tiderne, men vi har klaret det og er kommet igennem dem altid. Vi er og har været en meget stærk klasse. Vi har været meget ude af huset og er derfor blevet kendt som den udendørs klasse. Vi har været en masse gange oppe i skoven hos skovvejlederen Jan Werner, hvor vi altid har lavet en masse forskellige ting. I anden klasse har vi også været i Skive hvor vi boede på en skole i en hel uge. Der var vi også på besøg hos de elever hvis skole vi overnattede på. Og derefter kom de til Matthæusgades Skole og overnattede. Vi har deltaget i en del konkurrencer og har vundet et par gange. Vi har blandt andet været i Bruxelles og Odense. Bruxelles var klart den bedste af dem alle. Vi havde været med i en konkurrence som gjaldt om at tage en masse billeder om noget der var typisk svensk. Vi fik lavet en meget flot collage som blev valgt til den bedste. Vi kom til Bruxelles på et firestjernet hotel. Vi overnattede der en nat og kom tilbage næste dag med en masse positive minder om rejsen. Det var en af de mange gode oplevelser. Odense var heller ikke nogen dårlig oplevelse, men Bruxelles-turen var helt klart den bedste! Det sidste år, det hårdeste år. Eksamen sætter gang i frustrationerne. Der bliver stillet højere krav og der bliver forventet mere. Men det sidste år er også det sjoveste år. Der er karameldag, man får mere opmærksomhed. Det bedste er, at man er den ældste klasse på skolen, og man bliver behandlet som voksen. Men alligevel bliver man ked af det, fordi man har gået på skolen lige fra børnehaveklassen og opefter. Det bliver ret svært at forlade de gamle venner og de gamle klasselærere man har haft de mange år. Hifsa, Asha & Mille, 9.u
Skolens populæreste lærer Vi har også fundet frem til skolens populæreste lærer, Marianne Ellingsen, som ses her på billedet. For at finde frem til dette resultat, har vi spurgt samtlige skolens klasser. Det var tre tilfældige som skulle give sin mening om hvem skolens populæreste lærer er. Vi har så spurgt nogle tilfældige på skolen om hvad de synes om Marianne Ellingsen. Vi startede med Sultan: Jeg synes hun er en alle tiders lærer. Hun er den bedste lærer jeg har haft. Jeg har trods alt haft hende i 6 år. Også fordi hun forstår elevernes problemer. Da vi skulle til at interviewe Marianne Ellingsen spurgte vi hende: Hvad tror du det skyldes, at du er blevet valgt til skolens populæreste lærer." Hun så meget overasket ud og sagde: Det må klart være fordi jeg hader børn!. Vi bad hende om at være seriøs. Det blev hun så. Og denne gang så hun meget seriøs ud og sagde: Det må da være fordi jeg er fantastisk sød og fordi jeg er sød overfor børn. Marianne havde hele tiden vidst, at hun ville være lærer, for det var hendes farfar og far nemlig også. Hun har også arbejdet med handicappede børn og tidligere været lærer på Frederikssundsvejens Skole i seks år. Hun har nu været otte år på Matthæusgades Skole. Vi spurgte også Erin og Anne om deres mening. Hun er for sej, sagde de. Hun er god til at forstå, og hun er bare for sej. 9.u
Vejen til lærerens hjerte Lone er kendt for at være MULTI ME GA MO N- STER morgenfrisk. Selv om du måske ikke lige selv besidder den følelse om morgnen. Hun ved hvad hun vil have ud af sine timer og regner med at du opfylder de krav der bliver stillet, så ikke noget med at dovne i hendes timer!!! Vi anbefaler at du selv om du ikke lige er i gymnastikhumør, trækker du i skoene og begynder at løbe for vejen uden om gym-timerne er lang. Gå desuden under alle omstændigheder i bad og spyt dit tyggegummi ud for så bliver du helt klart hendes yndlingselev og scorer de gode bemærkninger. Hun er meget imod fodvorter, og hvis du ikke tager dig af dem kan hun godt true med at skære i dem!!! Jytte er kendt for sin hyggelige og til tider lidt sjove bornholmeraccent. Hun er skolevejleder og kommer tit op i din klasse for at bruge den og fortæller gerne en masse om alle de dejlige muligheder der venter på dig ude i ver- den. Du kan lige så godt lade være med overhovedet at tænke på hvordan du kan komme udenom, for det sker ikke Hun vil have at lige præcis DU ved hvilke muligheder du har og udnytter enhver chance for at fortælle dig om dem! Vi anbefaler at du prøver at finde ud af hvad du vil, hurtigst muligt og afleverer dine ting til tiden. Jytte har overhovedet intet imod at du kommer ned på hendes kontor og spørger om alle mulige ting som fx hvilke gymnasiemuligheder der er osv. for så giver du jo bare udtryk for at du vil ud i verden!!! Men virk for alt i verden ikke som om du er bedøvende ligeglad, for så får du det der dybe suk, og måske den bestemte (bornholmske) tone. Per er kendt for sine sundhedssandaler som han gerne går i på alle årstider! Lidt sne og regn kan ikke skræmme ham. Desuden kræver han fuldstændig stilhed under morgensamlingen, og hvis du ikke selv synger med, sørger han for at synge så højt at du kan høre det, og helst inde i øret på dig Vi anbefaler at du smiler sødt til ham når du møder ham på gangen og virker bare en smule
interesseret i skolens velvære (og måske også hans sandaler, thihi). Hvis lige præcis du vil være hans yndlingselev, så følg moden. Prikken over i et kunne være at du måske var en af de elever der synger højest til morgensamling. Men pas på, manden har temperament!!! Ulla er kendt for sin lille søde skikkelse som ganske overraskende kan være meget bestemt! Især hvis du ikke makker ret når det gælder billedkunst og kultur. Hun er utroligt kreativ, og man plejede at se hende sammen med den anden Ulla hvilket ikke skete så sjældent endda! Nu ser man hende rende rundt med M-1 erne hvor hun gerne er alt for beskyttende på en rigtig morlille-måde. Vi anbefaler at du falder i god jord hos Ulla, for kan hun li dig én gang, kan hun li dig længe! Du skal bare hilse lidt på hende på gangen, tale med hende om kulturelle/kunstneriske ting du gerne vil afprøve, og hun elsker dig for evigt. Hun er ikke bange for at tale med folk, men har tit meget travlt, så du skal være hurtig for at nå hende Kim er kendt for sin meget sjove form for humor. Han elsker at komme med ret så platte bemærkninger, netop som man sidder i sin MAT-time, og det kan da være opkvikkende (især hvis det ikke går ud over en selv), men det går jo ikke altid ud over andre, så pas på! Du kunne være næste offer!!! Han elsker tegneseriefigurer og er ikke spor bange for at gå med en kæmpe Anders And på T- shirten Vi anbefaler at du hører efter hvad Kim siger i timerne, for selv om han er vittig bliver han alvorlig hvis du ikke tager hans timer alvorligt. Det fede er at du godt kan lave lidt sjov, men det gælder om at finde grænsen mellem hvad der er sjovt, og hvad der alvor (matematik) Lav for guds skyld dine lektier, for så har du helt klart fundet vejen til en lærers hjerte Sofie, Josefine & Camilla, 9.u
Hvor blev vores lejrskoler af? Vi kommer ikke på lejrskoler i år, og det gør de andre klasser heller ikke. Det er vi sure over, så derfor har vi fundet ud af hvorfor. Lærerne må kun arbejde et vist antal timer om året, og det tal er lavere end nogensinde. Derfor har lærerne været nødt til at skære yderligere ned. Den normale undervisning, (dansk, engelsk, matematik osv.) må der ikke ændres på. Derfor er de blevet nødt til at vælge mellem at skære lidt her og der og derved få det hele til at passe. (Men det har de gjort hele tiden så det duer ikke mere). Eller lærerne kan fjerne en af de dele der fylder mest i deres timer, nemlig skole/hjem-samtaler, kurser og lejrskoler. Det eneste der kunne undværes var lejrskoler. Det var mere ment som en protest imod nedskæringerne, men der er ikke andre end os der mærker det. Vi vil selvfølgelig gerne på lejrskole, så vi har tænkt på hvordan det kan lade sig gøre. Det vigtige ved at komme på lejrskole eller udflugter er at man får et meget bedre sammenhold i klassen, både ved at komme lidt væk fra det hele men også via de fælles oplevelser man får sammen. Desværre ser det sort ud, selv hvis vi vandt en rejse med alt betalt, og lærerne arbejdede gratis kunne vi ikke. (Det ville jo også være et brud på aftalen om at protestere imod nedskæringerne.) - Så derfor har vi tænkt lidt på at protestere ved at ligge i telt på Rådhuspladsen. (Det ville der da være nogen der lagde mærke til.) - Men vi må gøre det selv for lærerne har jo ikke tid. - Hvem vil være med? Andreas & Kasper, 9.u Hvorfor idræt er blevet valgt til yndlingsfag! Idræt er blevet valgt af mange fordi man ikke skal lave lektier. Man skal heller ikke lave noget skriftligt arbejde, og eleverne synes at det er godt for dem. I idrætstimerne kan de også nogle gange selv bestemme hvad de vil lave. I idræt har børnene det også meget sjovt, så derfor kan de godt lide det. I idræt spiller de fx meget fodbold, basketball, håndbold, volleyball og dyrker mange flere sportsgrene. Og går i bad. Dalbir, 9.u
Bygningsmæssige detaljer - læs lederen på forsiden
Er tøjet et problem i skolen? Der er mange debatter og diskussioner om hvilken slags tøj børn går og burde gå i. Men der er én ting som mange er enige om, og det er at 10-årige børn og mavebluser slet ikke hører sammen! Vi har taget et tjek på skolen om hvad børn og unge synes om det tøj som de og deres jævnaldrende går i. Vi har prøvet at finde ud af om tøjet virkelig er et problem, men efter vores undersøgelse virker det ikke som om at tøjet er et kæmpeproblem. Selv om mode styrer mangt og meget, er det ikke et synderligt stort problem i skolen efter vores opfattelse. Efter at have spurgt børn og unge i forskellige aldre, har vi bl.a. fundet ud af, at det er få der mobber på grund af tøjet. Camilla, 9.u: Der er forskellige meninger om hvad for noget tøj der er det rigtige til en pige mellem 10 og 13 år. Jeg har mange meninger om unge pigers beklædning. Især piger på 10 år der går med g- streng, som du kan se igennem de stramme bukser de render rundt i, eller hvad med en bh til en pige der ikke engang har fået bryster. Jeg synes at unge i dag prøver at blive hurtigere voksne igennem beklædning. Jeg fik et helt chok for et par dage siden da jeg mødte en pige med stilethæle, nedringet bluse, og kort nederdel som du/i i hvert fald kunne se en g-streng igennem. Og hun lignede en på 15, men var kun 13. - Der fik jeg et chok!!! Anja, 9.u: Jeg synes, at det er helt i orden at piger der er fra 14 år eller derover går med g-streng og bh, men når de er under 13 år bliver det upassende, og når det når helt ned på under de 10 år er det fuldstændigt barbarisk. Jeg synes det er for meget at butikkerne havde sagt ja til at have g-streng til 7-årige. Heldigvis blev de taget af hylderne med det samme. Jeg synes det kunne være ret sejt at prøve at have skoleuniformer. Så kunne man bagefter se om det er noget. Joy-Ann, 9.u: Der er nogle piger der er hurtigere udviklet end andre, og for dem synes jeg at det er i orden at gå med bh. Men dét med at dem der ingen bryster har skal gå med bh, det kan jeg simpelthen ikke forstå. - Og så g-streng til 7-årige, hvad er det for noget? Man kan simpelthen ikke lave sådan noget til så små piger. Dem der gør, at små piger i dag går mere udfordrende klædt, er producenterne. Også aviser og blade tager en del af skylden, for selv om de skriver om at små piger ikke burde gå med g- streng osv. viser de billeder af piger
som netop går i det tøj. Især bladene er slemme til det. Jeg synes bare at de skulle tænke lidt over det. Der er mange som er bevidste om udviklingen. Det er også lidt sjovt at tænke på, at da vi (9. klasse) gik i omkring 2. og 3. klasse, var vi ikke så bevidste om hvad for noget tøj vi gik i. For os var tøj bare tøj, vi gik i hvad der passede os. Men i dag går vi alle meget op i hvad vi går i, nogle mere end andre. Pointen er at børn og unge, især børn, er blevet meget mere modebevidste. Vi gik rundt og spurgte forskellige på skolen, og alle er på en eller anden måde, mere eller mindre, med til at bestemme det tøj barnet skal gå i. Hvad skal skoleuniformer til for? I bl.a. England har man skoleuniformer, og det er egentlig en meget god idé, eller er det? Med en skoleuniform er alle ens, man kan ikke blive drillet, fordi man har de forkerte bukser på, eller fordi de ikke matcher til blusen, og så er der ingen undskyldning for at komme for sent, fordi man ikke lige kunne finde sin yndlingsbluse. Men en skoleuniform koster også penge, og så skal skolen finde ud af hvilket design den skal have, og så skal man købe en ny uniform hver gang eleven vokser ud af den, og det sker mange gange, fra man går i børnehaveklasse, og så til at man går ud af 9.-10. klasse. Og det kan let gå hen og blive mange penge, især hvis man har flere børn i familien. Der er mange forskellige meninger om skoleuniformer, og som først nævnt har de det bl.a. ovre i England. Det er endnu ikke kommet til Danmark, men hvem ved, måske om 10 år går alle rundt i skoleuniformer, eller også er der ingen, der går rundt med dem. Alt kan ske, og der er ingen der rigtigt ved hvad der sker i fremtiden. Det ville heller ikke være så sjovt at tænke på hvad der kan ske i fremtiden, hvis man allerede vidste det! Camila, Joy-Ann & Anja, 9.u
Matthæusgades Skoles IT-plan Danmark skal blive en af de førende IT-nationer i hele verden! Sådan sagde den tidligere statsminister Poul N. Rasmussen. Det er gået lidt i stå hvad angår ITudviklingen, for aktiekurserne på ITfirmaer her i Danmark, er i de seneste år faldet kraftigt! Alt for mange firmaer er simpelthen gået konkurs til at en god IT-nation ville kunne vokse herhjemme. Men hvis vi bare skal gøre et forsøg på leve op til hensigten om Danmark som IT-nation, skal det være helt fra bunden. Børnene som på et tidspunkt skal arbejde i stedet for alle dem som er voksne nu bliver nødt til at stifte bekendtskab med computeren allerede fra de begynder i skolen. - Men det er lige det med pengene. Matthæusgades Skole har lavet en IT-handleplan: Matthæusgades Skole har tænkt sig at sørge for at IT bliver integreret i den daglige undervisning. Alle elever og lærere skal sættes ind i brugen af IT i undervisningen. Som det er lige nu, er det kun få elever som kan betjene videokamera, digitalkamera og lydudstyr. Det skal der laves om på. Alle elever skal kunne betjene videokamera, digitalkamera, lydudstyr, samt redigeringsudstyr i forbindelse med IT-undervisningen. Men eleverne skal også selv kunne finde ud af, hvornår der er brug for computer m.v. Eleverne skal også være i stand til at søge information på nettet. Dog bliver nettet allerede brugt til at søge information på, men det er ikke altid at eleverne finder den information de skal bruge. De skal lære noget om sikkerheden på nettet, så de kan færdes på nettet uden fare for noget som helst. For at lære alt dette er det dog også vigtigt at de lærer hvordan man skal forholde sig på nettet. Ud over at lære om sikkerhed osv. er det også vigtigt at de lærer hvordan de skal sidde, altså hvad der er fornuftige arbejdsstillinger, men også det rigtige belysningsforhold. Det er ekstremt vigtigt at de lære gode IT-vaner. Hvis de skal benytte så lang tid foran computeren skal man også sørge for at de unge (børnene) ikke får computerskader, fx museskader! Eleverne skal også lære at kommunikere via Internettet. Man kunne evt. også e-maile sammen med andre skoler i verden. Alle klasserne skal have deres egen e-mail-adresse på SkoleKom (en hjemmeside), og hver enkelt elev fra 7. klasse og opefter skal have deres egen e-mail på SkoleKom.
Matthæusgades Skoles IT-plan - fortsat Det er dog ikke det eneste. Der skal også være mulighed for mobile ITværksteder, såsom bærbare computere som man kan koble til skolens netværk fra alle lokaler. Ligesom vi har elevrådet, skal der også etableres et IT-råd. IT-rådet har til opgave at tjekke om IT-miljøet er som det skal være, ellers må det komme med forslag til hvad man skal gøre og komme med gode råd til hvordan man kan løse problemerne. Rådet skal bestå af en blanding af elever, lærere og ungdomsskolen. Undervisningskontoudvalget udarbejder hvert år et budget som kan bruges til at forbedre IT-miljøet. Skolen har lige i øjeblikket i alt 37 computere fordelt på 3 forskellige rum: 1. Datalokalet: 20 computere 2. Bibliotekets datalokale: 7 computere 3. Lærerlokalet: 3 computere 4. Biograflokalet: 4 computere 5. Specialcenteret: 3 computere Alle disse 37 computere er knyttet sammen til et netværk som bliver styret af et overordnet netværk. Udover det er der 8 bærbare computere på skolen som kan logges på i de forskellige klasser, og lærerne kan låne dem med hjem. Biblioteket har ud over de 7 computere i datalokalet, yderligere tre computere nogle som ikke er helt ligesom de andre. En af dem bruger bibliotekaren til at registrere udlånte bøger og hvilke bøger der egentlig er i biblioteket. (Denne computer er dog meget gammel i forhold til alle de andre og bruges kun til registrering). Den anden er kun til videoredigering og er da også specielt bygget til det. Den sidste computer er også en af de gamle. Den kan eleverne bruge til at finde ud af hvilke bøger der er på biblioteket. Rundt omkring i nogle af klasserne er der nogle gamle computere som dog ikke er koblet til skolens netværk. Hele skolens netværk er der jo nogle som skal administrere. Der er etableret en server (som er en stor maskine som overvåger alle computerne og Internetadgangen). Kontorets computere er forbundet til dette administrative netværk.
Kulturcenteret Det er en udvikling som nok kommer til at strække sig over længere tid, men som helt sikkert er en god idé med hensyn til skolens udvikling.???????men hvad synes du????????mangler der noget????????eller er der mon noget som kunne gøres bedre? Det er op til dig at vurdere. Michel & Jonas, 9.u I Kulturcenteret kan du låne lokaler til næsten ethvert tænkeligt formål: gymnastiksal - køkken - håndarbejdslokale - træsløjdværksted - musiklokale - mødelokaler, og så har du mulighed for at benytte skolebiblioteket og det åbne dataværksted. Alt dette får du for kun 50 kr. pr. skoleår (400 kr. for en forening). Kulturcenterets kontortid: Tirsdag 18.00-19.30 Dataværkstedets åbningstid: Tirsdag 13.30-18.30 Torsdag 13.30-18.30 Matthæusposten er medlemsblad for Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter samt skoleblad for Matthæusgades Skole, Matthæusgade 33, 1666 København V. Redaktionen: Søren Sørensen (ansvarshavende), Vibeke Nyfos og Jens Christian Jensen. Medarbejdere på dette nr.: 9.u Deadline for de næste to numre: 1. oktober og 19. november Indlæg modtages helst på diskette eller som e-mail: kontoret@matt.dk
Postbesørget blad (0900 KHC ) Bladnr. 51 013 Skolens kontor...33 22 43 09 Skoleinspektør Søren Sørensen Viceskoleinspektør Jens Christian Jensen Skolesekretær Betina Groth Lærerværelset...33 55 05 55 Servicepersonale...33 55 05 56 Skolebetjent Alf Hansen...2612 4309 Tilsynsassistent Anni Pedersen...2711 4309 Aftenskolebetjent Steen Hansen..2612 2201 Skolevejleder...33 55 05 57 Jytte Jessen Skolebiblioteket...33 55 05 58 Kulturcenteret...33 55 05 58 Kontoret (skolebiblioteket, 1. sal): tirsdag kl. 18-19.30 Telefax...33 55 05 59 Skolens mobil...26 73 43 09 Bruges på ekskursioner, m.v. Skolepsykolog...33 31 61 64 Pia Terkelsen Talepædagog...33 31 61 64 Winnie Holmsteen træffes onsdag Sundhedsplejerske...33 31 61 64 Kari Ruud træffes onsdag Børnelæge...33 17 36 01 Eva Due Skoletandlægen...33 22 04 88 Ny Carlsberg Vejens Skole Ungdomsskolen...33 21 48 18 Ungdomsskoleleder Kirsten Vyum Kontortid mandag til onsdag kl. 10-18 fra september til april Skolebestyrelsen...33 31 92 16 Formand Claus Nielsen Elevrådet...33 22 43 09 Formand Anne Jacobsen Absalon...33 24 42 89 Fritidshjem knyttet til skolen Garvergården...33 22 62 86 Fritidshjem knyttet til skolen Saxogården...33 21 57 45 Fritidshjem knyttet til skolen Kalenderen: 26/09 Liftfotografering af hele skolen 27/09 Åbent hus i 0.u 30/09-04/10 Emneuge: "Den sære historie" daglig mødetid for alle klasser: 08:00-11:30 30/09-04/10 9.u i praktik 02/10 M-1 forældrearrangement på Kalvebod Brygge 03/10 Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde 05/10 0.u og 1.u har arbejdslørdag 08/10 1.u er i biografen 09/10 5.u på Økobasen 11/10 Motionsdag for alle klasser 08:00-11:30 12/10-20/10 Efterårsferie