Kommentarer til forslag til anlægsprogram 2018

Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 7. juni 2017 Til Center for Byudvikling og Mobilitet Kommentarer til forslag til anlægsprogram 2018 Allerførst vil vi fortsat fremhæve at Bering-Beder vejen (der står som projekt 625 under Mårslet) er uhyre vigtig og skal etableres så hurtigt som mulig og er nødvendig uanset etableringen af en ny by vest for Malling. Ligeledes vil vi generelt set udtrykke, at vi sidste år blev noget forundrede over, at mange projekter blev skudt til hjørne, fordi de indgik i skolevejsanalysen. Denne er fortsat ikke tilgængelig på kommunens hjemmeside. Mange af disse projekter er også af stor interesse for lokalområderne og dermed for fællesrådene. Vi finder det væsentligt at disse projekter medtages i diskussionen med fællesrådene. 1. Bredgade Mellem 2018 og 2020 kommer Aarhus Vand til at grave store dele af Bredgade op. I forbindelse med genetableringen af vejen vil det være formålstjenligt at genetablere den med trafikdæmpende foranstaltninger, samt at sikre at cykelstier og fortove ikke starter og stopper tilfældigt på strækningen. Det er vigtigt at handle på dette nu, da man ellers mister en oplagt synergi i forbindelse med det allerede planlagte gravearbejde. Kommunen kunne prioritere at få deres arkitekter til at udarbejde et forslag til Bredgade på baggrund af et borgermøde og et samarbejde med Fællesrådet. Hastigheden af denne proces bør tilpasses Aarhus Vand, så de ikke når at genetablere vejen, inden der ligger en plan klar. Forslag: Efterår 2017 laver vi borgermøde og cykeltur i området, som kan være inspiration for arkitekternes arbejde. 2. Skolevej i Malling Syd Byrådet har sendt et lokalplanforslag for et stort boligområde syd for Malling i høring. Det kan potentielt give Malling en befolkningsforøgelse på 25%. Sammen med Krækærområdet vil det medføre et yderligere pres for, at man får etableret en fungerende skolevej for Mallings sydlige dele. Det nybygget område ligger godt for, at man kan komme på Oddervej og hurtigt ind til Aarhus. Men det fungere ikke, hvis alle forældre skal omkring Malling Skole først! Og det er et ønske i Fællesrådet, at man prioriterer, at motivere flere forældre til at sende deres børn på cykel i stedet for at køre dem i bil til og fra skolen. 1

Hvis det skal lykkedes at få flere børn til at cykle, så skal skolevejen føles sikker og logisk først. Projektet med at etablere en sti bl.a. gennem tunnelrøret under Odderbanen(projekt nr. 638) har været igang i en årrække. Det vil være godt at få afsluttet dette projekt. Det er lidt uklart hvad der menes med lokalplanen i kommentaren. Hvis det er Krekærområdet (lokalplan 711), er det for længst på plads. Hvis det er den sydlige udstykning (lokalplanforslag 1020), er det på tide at gå igang. Hvis der tænkes på området omkring Efterskolen for Scenekunst/Jordbrugets UddannelsesCenter (lokalplanforslag 1015/1028), er det uacceptabelt at bremse projektet med den begrundelse, da der er tale om en vigtig skolevej. 3. Cykelstier Aarhus bryster sig af at være en cykelby. Derfor virker det underligt at den nationale cykelrute gennem den sydlige del af kommunen fører så skjult et liv. Man fremhæver etableringen af supercykelstier men disse er kun etableret i den nordlige del af kommunen, hvor der ovenikøbet er flere af slagsen. Vi finder det fint, at der nu er kommet gang i etableringen af cykelstien langs Kirkebakken (projekt nr. 600) men vil alligevel påpege det store lokale ønske om at få en cykelsti fra rundkørslen i Ajstrup til stranden (projekt nr. 21) og en cykelsti fra Norsminde og nordpå (projekt nr. 890). Håndteringen af rekreative ruter som den laveste kategori, som i realiteten betyder at der intet sker, er ikke rimelig, da de har stor betydning såvel for os, der bor i området, idet man så turde lade bilen stå, som for markedsføringen af Aarhus som en cykelby. Her tænkes især på den nationale cykelrute. Med venlig hilsen Jørgen Bak, formand Kirkebakken 23 8330 Beder tlf. 86 93 72 53 mobil 50 56 75 53 jorgen.friis.bak@gmail.com 2

2017 Rev. 2017.03.01 [HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG] Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg. Indeholdende lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende lokalsamfunds landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov.

INDHOLD FORORD 02 INDLEDNING 03 1 BAGGRUND 03 LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT 03 HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 SOLBJERG 03 BY- OG LANDSKABSANALYSE 04 SOLBJERG FØR OG NU 04 LANDSKABET 05 BYEN 06 VEJE 07 STIER OG TILGÆNGELIGHED 08 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER 09 # 1 Byudviklingsområder 10 # 2 Byrumsgenerator som samlingssted 11 # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov 12 # 4 Skoven som grøn infrastruktur 13 PROCESSEN 14

FORORD Igennem arbejdet med at kortlægge Solbjergs DNA, identiteten, styrken i lokalsamfundet, det bevaringsværdige skal lyde en særlig tak til Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv. Én ting er at udarbejde helhedsplaner og kigge fremad med ønsker til fremtidens udvikling. Noget andet er at se bagud og belyse, hvilke faktorer der har haft indvirkning på det lokalsamfund vi har i dag områdets identitet og tilblivelse. 2 Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv blev dannet tilbage i 1966 på initiativ fra Gerda Reppke og Th. Schulz og har gennem tiden blandt andet udgivet Solbjergbøgerne Fire sogne omkring Solbjerg der gennem fire bind (1/1979, 2/1981, 3/1992 og 4/ 1999) og samlet over 900 sider og 130 artikler beskriver lokalhistorien i fortællinger om skoler, kirker, købmænd, herregårde, vejtrafik, møller, biblioteker, idræt, folkeliv, betydende foreninger og mange enkeltpersoner, bl.a. lærere, præster, emigranter og markante erhvervsfolk.

INDLEDNING BAGGRUND I 2017 udarbejder Aarhus Kommune på baggrund af Planstrategi 2015 en kommuneplan. Kommuneplanen indeholder de kommunale lokalsamfundsbeskrivelser opdelt i overskrifterne, Trafikstruktur, Den grønne struktur, Centerstruktur og Skolestruktur. Tanken er at lade Kommuneplan 2017 med Aarhus Kommune som afsender suppleres med fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser samlet i et særskilt hæfte. Hæftet bliver i sagens natur ikke en del af den officielle kommuneplan, som byrådet er afsender på, men hæftet kommer til at ligge sammen med kommuneplanen som udtryk for, hvordan fællesrådene spejler deres tanker om fremtidens lokalsamfund i de værdier og retninger for byudvikling, som byrådet har udstukket i planstrategien. Hæftet for Lokalsamfund 33 Solbjerg kan lokalt skabe mødested for den videre dialog og i samarbejde med byens borgere, foreninger og institutioner danne ramme for en helhedsplan for Solbjerg. 3 LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT Lokalsamfundsbeskrivelsen til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune er gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg, som indeholder lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG Formålet med lokalsamfundsbeskrivelsen er fra Solbjerg Fællesråds side, at få belyst og beskrevet de kvaliteter der er i lokalområdet Solbjerg og ikke mindst få belyst de ting der kan arbejdes med at forbedre. Sætte fokus på tilgængeligheden mellem lokalsamfundsbydelen Solbjerg og de omkringliggende landsbyer og tilgængeligheden til områdets natur. Formålet er at strukturere visionerne for udviklingen og skabe sammenhæng mellem de enkelte områder og dermed skabe fundamentet for en bæredygtig byudvikling. Lokalsamfund 33 - Solbjerg

BY- OG LANDSKABSANALYSE SOLBJERG FØR OG NU Da Aarhus-Horsens landevej i 1870 blev flyttet uden om det vi i dag benævner Gl. Solbjerg flyttede den daværende kroejer Hans Madsen sin kro ved søen i Tiset sogn til vejkrydset Solbjerg Hovedgade og Østergårdsvej i Astrup sogn og opkaldte denne Ny Solbjerg Kro. Grundlaget for bysamfundet der voksede op omkring kroen og som vi nu kender som Ny Solbjerg (1871) eller i dag blot Solbjerg. Næste skelsættende indvirkning på Solbjergs udvikling kom i 1963, hvor Solbjerg Kommune blev dannet ved sammenlægning af Tiset og Astrup-Tulstrup-Hvilsted med planer om en fælles centralskole, Solbjergskolens grundlæggelse i 1965. Solbjerg Kommune bestod indtil 1970, hvorefter den blev indlemmet i Aarhus Kommune. I dag udgør lokalsamfundet Solbjerg i alt 5.402 indbyggere (1.1.2017) og med den igangværende udbygning ved Møddebro Parkvej vest for Solbjerg er lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup fuldt ud sammenbygget. 4 Ny Solbjerg grundlagt 1871 Solbjerg 2016

LANDSKABET Skoven Fra Gl. Solbjerg i vest og nord om Solbjerg til landsbyerne Tiset og Ravnholt er landskabet gennemskåret af rammeområder udlagt som grønne kiler. I alt har Naturstyrelsen planer om at rejse 315 ha skov i samarbejde med Aarhus Vand, for at sikre værdifulde drikkevandsboringer i området. De første arealer blev beplantet tilbage i 2002 og danner i dag ramme om blandt andet hundeskov. Skovrejsningen udgør i Solbjerg dags dato cirka 130 ha ud af de planlagte 315ha. 5 Astrup mose Ligger i det bevaringsværdige landskab syd for Solbjerg, hvor landskabet strækker sig øst-vest og terrænet hæver sig 15-20 meter syd og nord for området. Astrup Mose er betegnet som potentielt værdifuldt kulturmiljø. Aarhus Å starter sit tilløb fra området, der ligger 50-55 meter over havets overflade. Området har gennem tiden været anvendt som tørvemose helt frem til 2. verdenskrig. Solbjerg Sø Strækker sig vest for Solbjerg til Stilling med et overfladeareal på ca. 370ha. I 1936 blev søen sænket 1,5 meter til den nuværende kote 50. Søen har ved Solbjerg tilløb fra Løjenkær og Møddebro bæk. Det vand, der løber ud af søen, løber igennem Aarhus Å via Årslev- og Brabrand Sø til Aarhus bugten. Søen indgår sammen med Pilbrodalen mod syd i en større fredning.

BYEN Solbjerg By har gennem tiden primært udviklet sig ved udstykning af boligområder vest for den oprindelige hovedgade anlagt tilbage i 1870. 6 Solbjerg Hovedgade Primært udlagt som blandet boligområde, hvor husene fremstår med små forhaver eller trukket ud til fortovskanten. Enkelte allétræer og lave buske fremstår i gadebilledet. I starten af 1900 tallet var Hovedgaden præget af mindre erhverv som købmand, bager, læge og lignende. I dag står den tilbage som beboelse ikke mindst forsaget af omfartsvejens anlæggelse mellem Aarhus og Horsens vest for hovedgaden i 1977, nuværende rute 433 Centerområde Nord: Tidligere erhvervsområde omdannet til centerområde, udelukkende dagligvarehandel. Syd: Dagligvarehandel mod øst og tidligere stålvarefabrik omdannet i midten af 90érne til mindre lejemål for servicefag i den vestlige del. Erhvervsområde Området består af Solbjerg Halmværk og to mindre kontordomiciler. Området er ikke fuldt udbygget. Fællesskabets institutioner Skolen, idrætshal, svømmehal, folkebibliotek, børneinstitutioner, lokalcenter udgør alle væsentlige Institutioner med potentiale for at understøtte de lokale fællesskaber og aktiviteter i byen.

VEJE Vest for Solbjerg gennemskæres byen fra det øvrige landskab af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Parallel med denne løber Solbjerg Hovedgade, der mødes af de tre veje fra øst, Solbjerg Hedevej, Kærgårdsvej og Østergårdsvej og fra vest Fastrupvej. 7 Ankomst til Byen De tre primære ankomstområder til byen er fra vest ad Østergårdsvej. Fra nord ad Solbjerg Hovedgade og syd ligeledes fra Solbjerg Hovedgade ved skæring med Fastrupvej. Busvej Forbinder Kærgårdsvej og Egevangen til Solbjerg Hedevej. Solbjerg Hedevej Er i dag eneste vej til og fra det lukkede boligområde, der dækker Solbjerg Hedevej, Hasselvangen, Hyldevangen, Pilevangen, Egevangen, Birkevangen og Møddebro Parkvej. Forbindelsen fra disse boligområder og videre øst for Solbjerg By foregår primært via Elleskovvej, Kærgårdsvej og videre ud af byen ad Østergårdsvej. Der er som en del af boligudvidelsen ved Møddebro Parkvej planlagt en forlængelse af Solbjerg Hedevej til Østergårdsvej. Kærgårdsvej Kærgårdsvej er den naturlige forbindelse for gennemkørsel fra øst til nord ud af Solbjerg. Samtidig er skole, hal og institutioner langs denne vej og dertil eneste udkørselsmulighed for det lukkede område ved Kærgårdsparken.

STIER OG TILGÆNGELIGHED Overordnet prioriteres cykelstier og dermed sikring af de bløde trafikanter i Aarhus Kommune ud fra Cykelhandlingsplanen. Lokalt omkring skolerne er stier og overgange belyst i Skolevejsanalyser. I Solbjerg Skov er der udlagt stier og der forefindes outdoor fitness. Området har begrænset adgang, da erhvervsområde adskiller Skov og By. 8 Solbjerg Sø er et aktiv for ikke mindst Solbjerg Søsport. Adgangen til søen er langs stier i det sydøstlige hjørne. Området har begrænset adgang, da Gammel Horsensvej adskiller Sø og By. Igennem boligområder ældre som nye i Solbjerg er der et godt net af stier, der forbinder boligområder og fællesskabets institutioner skole og hal. Med udgangen af 2017 forventes et stort skridt taget i forhold til at sikre en bedre tilgængelighed fra Landsbyerne Ask og Tulstrup, når cykelsti mellem Solbjerg og Malling indvies. Udfordringerne er stadig mod syd, med tilgængeligheden fra Onsted og Hvilsted, hvor ikke mindst strækningen fra Trolddalsvej til Solbjerg bør sikres for de bløde trafikanter. Mod nord ender cykelstien ud af Solbjerg, hvor Gammel Horsensvej bliver til Landevejen. Vejstrækningen, hvor de bløde trafikanter ledes ud på, er samtidig hængsel for motorvejstilkørsel i Hasselager, hvorved trafikintensitet og fart er høj. Strækningen har et særligt fokus i forhold til sammenhæng med Landsbyerne Tiset, Ravnholt og Kildegårdsvej, men også i forhold til adgang til Tranbjerg Station og letbanens muligheder.

STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER Solbjerg bør dyrke de store bynære landskabstræk Søen og Skoven for at udnytte de rekreative og brandingmæssige potentialer, der ligger heri. De to områder rummer kapacitet for at organisere nuværende og fremtidige bynære natur- og rekreative områder. Således foreslås, at - nye relevante aktiviteter og attraktioner tænkes ind i mindst én af disse landskabelige rammer. - naturen trækkes ind i nye udviklingsområder som grønne og blå elementer i byrummet. 9 I Solbjerg bør der værnes om de eksisterende kvaliteter og byliv og skabes sammenhænge til natur- og kommende byudviklingsområder. Solbjergs identitet bør bevares gennem de grønne kiler i landskabet, der sikrer mod at bymæssig bebyggelse vokser sammen byerne imellem. # 1 Byudviklingsområder # 2 Byrumsgenerator som samlingssted # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov # 4 Skoven som grøn infrastruktur

BYUDVIKLINGSOMRÅDER 10 Solbjerg Byport Omforandring af tidligere erhvervsområde ved indkørsel til Solbjerg. Ca. 16-20.000 m2. Solbjerg Have Solbjerg Have, der i starten af 1900 tallet var et populært udflugtssted, har gennem mange år været privat område. Gennem partnerskab med bygherre, vil området igen kunne blive byrum for byens borgere. Plan foreligger med 4 punkthuse med i alt 48 lejemål. Solbjerg Hovedgade 78-80 I området ved den tidligere købmandsgård på Solbjerg Hovedgade 80 er der mulighed for fortætning med boliger. Hasselvangen 113-189 Området udlagt som storparcel, men endnu ikke udbygget. Hyldevangen Området forventes udbygget fra medio 2017. Plan foreligger med i alt 41 lejemål i form af halvanden plans huse. Møddebro Parkvej Sidste del af lokalplan 854 er under byggemodning, der forventes afsluttet ultimo 2017, hvorved 96 parcelhusgrunde er klar til grundsalg.

BYRUMSGENERATOR SOM SAMLINGSSTED 11 Solbjerg ALIVE 2.0 I 2011 blev der arbejdet visionært på at få sammenbygget Skole og Idrætshal. Tankerne bagved var forud for sin tid og projektet bør stadig have fokus. En modning - version 2.0 Hvad nu hvis? Folkebiblioteket blev placeret mellem gymnastik og svømmehal og bandt de to bygninger sammen. Facaden ud mod byen danner indgangsparti for de der besøger biblioteket og de der skal dyrke idræt. Pludselig anvendes folkebibliotek som venteværelse for de der nu i samme rum enten venter på børn i gymnastiksal, svømmehal, hallen eller boldbanen. Cafeen serverer kaffen. Hvis der under biblioteket blev anlagt 2 ekstra omklædningsrum, kunne de nedslidte ved gymnastiksalen ryddes. Scenen fjernet og festsalen ville blive dobbelt så stor og danne plads, ved anvendelse af skydedørsvægge, for yoga, gymnastik eller karate om aftenen og dermed få udbygget idrætsfaciliteterne i eksisterende bygninger. Eller blot være et alternativ til hallen ved større borgermøder eller foredrag. 1. Solbjerg Folkebibliotek 2. Solbjerg Skolebibliotek 3. Skolens Gymnastiksal 4. Solbjerg Svømmehal 5. Solbjerg Idrætsforenings Cafe 6. Solbjerg Idrætshal 2 3 1 4 5 6 De borgere, der oplever at de fratages en del af mange års fællesskab, når børnene forlader skolen, kan nu gennem fællesskaber i folkebiblioteket fortsat være en del af miljøet og have fingeren på pulsen til dagligdagen i bysamfundet. Solbjerg Bibliotek som byrumsgenerator og samlingssted.

SAMMENHÆNG MELLEM SØ-BY-SKOV 12 På kanten af naturen I dag er forbindelse mellem Skov og Sø på kanten af dem begge uden naturlig forbindelse med Byen. Samtidig en primær adgang på tværs af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Hvad nu hvis? At der ved byudvikling blev sat fokus på at trække skoven til byen gennem grønne byrum og passagen til søen foregik via stibro eller den menneskelige faunabro? Ved anviste sted er kote forskel mellem Solbjerg Hovedgade og Gammel Horsensvej på i alt 5 meter, hvortil krav om frihøjde ved danske broer er 4,5 meter. Ved Søen kunne den tilgroede gryde renses op og anlægges amfiscene med skue til søbad eller sejllads på søen sydvendt og solbeskinnet Hvad nu hvis?

SKOVEN SOM GRØN INFRASTRUKTUR Grøn infrastruktur i skoven 13 Det foreslås at tænke i og bearbejde sammenhænge i hele det grønne område Skoven, således at det kan opfattes som en grøn infrastruktur, der samler landsbyerne Ravnholt og Tiset med Solbjergområdet. Det samlede grønne område ses som en ramme for nuværende og nye rekrative oplevelser og aktiv udfoldelse organiseret som uorganiseret sport. En grøn infrastruktur, hvor forskellige ruter, dels et primært der binder byerne sammen og en rækkes oplevelsesruter som tilføjelser. Adgang til præstegård, kirke, udsigtsposter, outdoor fitness, shelters osv.

PROCESSEN Solbjerg Fællesråd har i samarbejde med lokalsamfundets borgere udarbejdet lokalsamfundsbeskrivelsen for området Solbjerg. I processen har der blandt andet været afholdt infomøde i Solbjergskolens festsal tirsdag d. 21.2.2017. Hovedpunkterne fra mødet er sammenfattet i overskrifter på denne side. Lokalsamfundsbeskrivelsen anses som værende et dynamisk arbejdsredskab for Solbjerg Fællesråd i arbejdet med områdets fremadrettede udvikling. STYRKER Varieret natur med sø og skov, tryghed, sammenhold, stærkt foreningsliv MULIGHEDER SVAGHEDER Manglende cykelsti til Tranbjerg, Hovedgaden fremstår ikke præsentabel, ringe kollektiv transport, idrætsfaciliteter fra 70érne, tilbud til byens unge, halmværkets aftryk på indkørsel til byen 14 I Solbjerg Fællesråd tror vi på at tænke anderledes, og alt vi gør, gør vi gør vi for at udfordre vanetanken om et lokalsamfund. Det gør vi ved at tænke visionært og se byen som en helhed, hvor alle borgere føler sig som en del af fællesskabet Solbjerg Have tilbage til byen, sti om Solbjerg Sø, frilufts- vinterbadning, tilgænglighed til søen, binde by og sø tættere sammen, moderne bibliotek TRUSLER Vindmølle, linjeføring gennem byen, forringelse af den offentlige transport

Hanne Holm Andersen (hhoa@aarhus.dk) Center for byudvikling og mobilitet Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Emne: Solbjerg Fællesråd, Anlægsprogram 2018 Bilag 2 (Pkt. 1075) Projektnr. 1075 Solbjerg, Sammenhængende stisystem Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg Kort beskrivelse: Forlængelse af sti til Hovedgaden og dermed kombineret P-plads og gangsti, så parkering kan foregå til Solbjergs beboerhus og fodafdelingens klublokaler. Ligeledes at der på området kan åbnes op for flere udendørsaktiviteter foran beboerhuset og dermed inddrage byrummet bedre. c/o Brian Jonassen Hasselvangen 30 8355 Solbjerg Kortanvisning: Solbjerg Hovedgade 88 Cvr-nr. 18837846 Reg. nr. 5381 Konto nr. 0000246823 E-post: brianjonassen@gmail.com Hjemmeside: www.solbjergnu.dk Inspiration: Et kombineret P-areal, hvor der naturligt er plads til gående til Beboerhus, klublokaler for Solbjerg IF fodbold og til søen. Et areal der falder i tråd med naturskønne områder med hensyn til nedsivning af regnvand fra området.

Med venlig hilsen Solbjerg Fællesråd v/ Brian Jonassen Formand for Solbjerg Fællesråds forretningsudvalg Emne: Side Solbjerg 2 af 2 Fællesråd, Anlægsprogram 2018 Bilag 2 (Pkt. 1075)

Hanne Holm Andersen (hhoa@aarhus.dk) Center for byudvikling og mobilitet Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Emne: Anlægsprogram for trafikal infrastruktur, 2018 - kommenteret Pkt. 897 Gammel Horsensvej, dobbeltrettet cykelsti Afhængigheden af en cykelsti mellem Solbjerg og Tranbjerg er for Solbjerg ikke bundet op på skolevejsanalysen. En cykelsti skal sikre forbindelse til Tranbjerg Station og dermed letbanen, så borgere ikke først har sat sig i bilen og dermed ikke stiger om i Tranbjerg. En letbane giver ikke værdi for Solbjerg, hvis ikke den er tilgængelig. Se bilag 1 side 13, Skoven som grøn infrastruktur Pkt. 1021 Solbjerg Hedevej, hastighedsdæmpende foranstaltninger Et ønske om striber langs siderne for at snævre den brede vej ind og skabe luft for cyklisterne på vejen. Rumlestriber ønskes ikke grundet støj gener for naboer. Forberedende arbejder inden vejen åbnes op i henhold til lokalplan 854 Se bilag 1 side 7, Veje Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg c/o Brian Jonassen Hasselvangen 30 8355 Solbjerg Cvr-nr. 18837846 Reg. nr. 5381 Konto nr. 0000246823 E-post: brianjonassen@gmail.com Hjemmeside: www.solbjergnu.dk Pkt. 1022 Solbjerg Hedevej, manglende fortov Dette punkt kan eventuelt udgå, hvis det anlægsarbejde der er lagt an til i området d.d gælder anlægning af fortov og ikke nedgravning af kabler eller andet på strækningen. Pkt. 1023 Sti mellem Sø og By, sammenhæng til rekreativt område Dette punkt bør udgå, da den overgår til pkt. 1075 i stedet. Pkt. 1075 Solbjerg, Sammenhængende stiforløb Dette punkt bør have fokus på kombineret sti og parkeringsareal ved Solbjergs Beboerhus og Fodboldafdelingens klublokaler. Se bilag 1 side 8, Helhedsplan for stier og tilgængelighed Se bilag 2 Pkt. xxxx Infrastruktur mellem boligområde og fællesskabets institutioner Se bilag 1 side 6 og 7 Der er i det daglige en stor belastning af Elleskovvej i Solbjerg (bilag

1 side 7, når trafikken afvikles mellem boligområdet langs Solbjerg Hedevej og fællesskabets institutioner (bilag 1 side 6) herunder skole, svømmehal, idrætshal og daginstitutioner på Kærgådsvej. Samtidig belastes Kærgårdsvej af, at denne er primær vej ind og ud af områderne Kærgårdsparken og Lystenlund. Dermed er den mest belastede vej i Solbjerg den smalle skolevej Kærgårdsvej. Kan der eventuelt åbnes op for en forsøgsperiode med åbning af buslommen på Egevangen, for herigennem at få belyst, om dette kan medføre en aflastning af Elleskovvej og Kærgårdsvej? Der skal dog være fokus på de stiforløb der i dag er over busvejen og tiltaget må ikke være på bekostning af de bløde trafikanter. Med aflastning af Kærgårsvej, hvor hele Kærgårdsparken kan afvikles ud af Solbjerg Hedevej via nuværende buslomme, vil give en større belastning af Hedevejen og dermed også fokus på pkt. 1021. Nuværende busvej er i dag suppleret med tilhørende dobbeltradet cykelsti fra Solbjerg Hedevej og frem til skoleområdet ved Kærgårsvej. I bund og grund en forespørgsel på at være nysgerrig på mulighederne for at sikre de bløde trafikanter i gentænkning af infrastrukturen. I en by, der fra 2006-2016 er vokset med 18% og som stadig vokser med udbygning af Møddebro Parkvej. Med venlig hilsen Solbjerg Fællesråds Forretningsudvalg v/ Formand Brian Jonassen Emne: Side 2 af Anlægsprogram 2 for trafikal infrastruktur, 2018 - kommenteret

Side 1 af 2 Tranbjerg Fællesråd 02-06-2017 Projekt liste med tilhørende kort. Listen indeholder kun 5 prioriterede projekter, som ønsket af kommunen. ( Der findes en bruttoliste som indeholder yderligere 7, ikke proiriterede projekter) Fællesrådets projekt nr. Tidligere projekt nr. 1 448 og 449 Beskrivelse. Stiforbindelser omkring krydset Landevejen / Tingskov Alle / Orholt Alle. Dobbeltrettet cykelsti i sydsiden af Orholt Alle, fra eksisterende stier ved Fakta, og frem til, og over blinklyset ved Landevejen, til eksisterende dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Tingskov Alle. Eksisterende cykelsti nord for Tingskov Alle, mellem Kirkevænget og Landevejen, føres som dobbeltrettet cykelsti, ad nuværende gangsti til busstoppestedet på landevejen, videre frem til lyskrydset, og over dette. Samlet længde ca. 360 meter. Begrundelse. Den nye udbygning syd for Orholt Alle er uden stiforbindelse til lyskrydset ved Landevejen og videre til det rekreative område ved søen, samt stien ved Kirkevænget, som er forbindelsen til centeret og Tranbjerg Skolen på Kirketorvet. I rabatten på Orholt Alle er det tydeligt at se at stykket bliver brugt, og i pløret føre bevæger folk sig ud på vejen. Vi har set en statistik hvor dette kryds fremstår som meget uheldsplaget. Cykelstien mellem Landevejen og Kirkevænget er forbindelsen fra Aarhus til Solbjerg, og som det er nu, krydser den Tingskov Alle ca. 50 meter øst for lyskrydset. Fællesrådets prioritering 1. 2 1025 Sikker passage af Tingskov Alle med stor midterhelle. Denne overgang bruges bl.a. af skolen og institutionerne, når de skal til naturområdet ved søen. Skolebestyrelsen går ind for placeringen og løsningen med en stor midterhelle, der kan virke fartdæmpende og øge oversigten på den kurvede strækning. Iforbindelse med omlægningen af linje 4A bliver det muligt at etablere den store midterhelle. 2.

Side 2 af 2 Fællesrådets projekt nr. Tidligere projekt nr. Beskrivelse. 6 452 Stitunnellen under Østerby Alle. Der ønskes en rampe, så det er muligt for cyklende, barnevogne og kørestolbrugere at bruge tunnellen. Ved at føre en sti ud af tunnelen lige neden for trappen og et stykke sydpå, for derefter at dreje den 180 grader, samtidigt med at den stiger op til et punkt lige oven for trappen, vil stigningen udjævnes så meget at den kan bruges af alle. Det er vores indtryk at udførelsen primært kræver jordarbejde, og derfor ikke bør være særlig kostbar at udføre. Samtidigt er det muligt at benytte trappen under arbejdet. Skolebestyrelsen går ind for denne løsning, hvis der i udformningen tages højde for, at eleverne kan passere sikkert fra skolen til sportsområdet. Begrundelse. Dette er den sidste tunnel i Tranbjerg der har trapper, og er derfor vanskelig passabel for cyklister, rullestolsbrugere og personer med barnevogne eller cykelanhængere. Der er potentielt pt 150 elever øst for Østerby Alle, som er brugere af tunnelen. Der sker uheld på trappen med små elever, der vælter med deres cykel, men vi har ikke kendskab til antal, og omfang af eventuelle skader. For at undgå trapperne cykler mange på tværs af Østerby Alle, eller cykler på Torve Alle. Fællesrådets prioritering 3. 7 Torvevænget / dobbeltrettet cykelsti. Det markerede stykke bruges meget af skoleelever. Vi foreslår en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af vejen. For at få plads til den under broen, kan fortovet på sydsiden, hæves og forlægges til bagsiden af pillerne, der bærer broen. Derved kan vejen lægges helt ind til pillerne, og der bliver plads til Cykelstien på nordsiden. Samlet længde ca. 230 meter. Dette stykke er skolevej for de små elever fra den nord-vestlige del af Tranbjerg. Der er lavet en chikane med cykelsti i den nordlige side, og en hvid kant-markering, ca ½ meter fra kantstenen på det meste af stykket, dog ikke på syd siden gennem chikanen, hvilket kan skabe tvivl om hvem der skal holde tilbage for hvem. Bus linje 4A kører på dette stykke. 4. 3 447 Forlængelse af eksisterende dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Tingskov Alle forbi Vandværket, og over Obstrupvej til ny stiforbindelse fra Obstrupparken til Skolen. Længde ca. 820 meter. Der mangler en sikker forbindelse, for beboerne syd og nord for den østlige del af Tingskov Alle, frem til naturområdet ved søen. Mange går på vejen og i rabatten, som det også tydeligt kan ses. Tingskov Alle er meget befærdet på stykket fra Østerby Alle og frem til landervejen. 5.

TRANBJERG FÆLLESRÅD Kort over projekter i Tranbjerg 2017 Kommunale stier med asfalt. Kommunale stier med grus. Ønskede stier / projekter. Private overordnede stier.

Fællesrådets prioritering: 1 Billede 3 Fællesrådets prioritering: 2

Fællesrådets prioritering: 3 Fællesrådets prioritering: 4

Fællesrådets prioritering: 5

Side 1 af 3 Tranbjerg Fællesråd 29-05-2017 Projekt liste med tilhørende kort. (Listen er en bruttoliste med 5 prioriterede projekter, som ønsket af kommunen) Fællesrådets projekt nr. Tidligere projekt nr. 1 448 og 449 Beskrivelse. Stiforbindelser omkring krydset Landevejen / Tingskov Alle / Orholt Alle. Dobbeltrettet cykelsti i sydsiden af Orholt Alle, fra eksisterende stier ved Fakta, og frem til, og over blinklyset ved Landevejen, til eksisterende dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Tingskov Alle. Eksisterende cykelsti nord for Tingskov Alle, mellem Kirkevænget og Landevejen, føres som dobbeltrettet cykelsti, ad nuværende gangsti til busstoppestedet på landevejen, videre frem til lyskrydset, og over dette. Samlet længde ca. 360 meter. Begrundelse. Den nye udbygning syd for Orholt Alle er uden stiforbindelse til lyskrydset ved Landevejen og videre til det rekreative område ved søen, samt stien ved Kirkevænget, som er forbindelsen til centeret og Tranbjerg Skolen på Kirketorvet. I rabatten på Orholt Alle er det tydeligt at se at stykket bliver brugt, og i pløret føre bevæger folk sig ud på vejen. Vi har set en statistik hvor dette kryds fremstår som meget uheldsplaget. Cykelstien mellem Landevejen og Kirkevænget er forbindelsen fra Aarhus til Solbjerg, og som det er nu, krydser den Tingskov Alle ca. 50 meter øst for lyskrydset. Fællesrådets prioritering 1. 2 1025 Sikker passage af Tingskov Alle med stor midterhelle. Denne overgang bruges bl.a. af skolen og institutionerne, når de skal til naturområdet ved søen. Skolebestyrelsen går ind for placeringen og løsningen med en stor midterhelle, der kan virke fartdæmpende og øge oversigten på den kurvede strækning. Iforbindelse med omlægningen af linje 4A bliver det muligt at etablere den store midterhelle. 2. 3 447 Forlængelse af eksisterende dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Tingskov Alle forbi Vandværket, og over Obstrupvej til ny stiforbindelse fra Obstrupparken til Skolen. Længde ca. 820 meter. Der mangler en sikker forbindelse, for beboerne syd og nord for den østlige del af Tingskov Alle, frem til naturområdet ved søen. Mange går på vejen og i rabatten, som det også tydeligt kan ses. Tingskov Alle er meget befærdet på stykket fra Østerby Alle og frem til landervejen. 5.

Side 2 af 3 Fællesrådets projekt nr. Tidligere projekt nr. Beskrivelse. 4 Forlængelse af dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Tingskov Alle, fra Obstrupparken og frem til cykelstien til Mårslet. Længde ca. 540 meter. Begrundelse. Primært for at stien fra Mårslet, kommer til at hænge sammen med stisystemet i Tranbjerg. Et sammenhængende stisystem, sikrer at stierne bliver brugt. Fællesrådets prioritering 5 629 Asfaltering af grusstier. Stykket fra Mårslet-stien, og videre nordpå langs banen er grussti. Det samme er forbindelsen fra denne, og frem til stien mellem Hyrde- og Horsevænget. Fællesrådets ønske er at disse stier bliver asfalteret. Længder: Fra Mårslet stien til første skolesti, ca. 250 meter. Skolestien, fra banen og frem til Hyrde- Horsevænget ca. 240 meter. Langs banen, mellem de 2 skolestier, ca. 230 meter. (150 meter af dette stykke er privat ejet) Alle 3 delstykker indgår i cykelhandlingsplanen. Om vinteren er grusstien ufarbar, da den ikke ryddes pga. den manglende belægning. (snerydderen kører på det meste af stien for at komme til det næste stykke der skal ryddes). 6 452 Stitunnellen under Østerby Alle. Der ønskes en rampe, så det er muligt for cyklende, barnevogne og kørestolbrugere at bruge tunnellen. Ved at føre en sti ud af tunnelen lige neden for trappen og et stykke sydpå, for derefter at dreje den 180 grader, samtidigt med at den stiger op til et punkt lige oven for trappen, vil stigningen udjævnes så meget at den kan bruges af alle. Det er vores indtryk at udførelsen primært kræver jordarbejde, og derfor ikke bør være særlig kostbar at udføre. Samtidigt er det muligt at benytte trappen under arbejdet. Skolebestyrelsen går ind for denne løsning, hvis der i udformningen tages højde for, at eleverne kan passere sikkert fra skolen til sportsområdet. Dette er den sidste tunnel i Tranbjerg der har trapper, og er derfor vanskelig passabel for cyklister, rullestolsbrugere og personer med barnevogne eller cykelanhængere. Der er potentielt pt 150 elever øst for Østerby Alle, som er brugere af tunnelen. Der sker uheld på trappen med små elever, der vælter med deres cykel, men vi har ikke kendskab til antal, og omfang af eventuelle skader. For at undgå trapperne cykler mange på tværs af Østerby Alle, eller cykler på Torve Alle. 3.

Side 3 af 3 Fællesrådets projekt nr. Tidligere projekt nr. Beskrivelse. 7 Torvevænget / dobbeltrettet cykelsti. Det markerede stykke bruges meget af skoleelever. Vi foreslår en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af vejen. For at få plads til den under broen, kan fortovet på sydsiden, hæves og forlægges til bagsiden af pillerne, der bærer broen. Derved kan vejen lægges helt ind til pillerne, og der bliver plads til Cykelstien på nordsiden. Samlet længde ca. 230 meter. Begrundelse. Dette stykke er skolevej for de små elever fra den nord-vestlige del af Tranbjerg. Der er lavet en chikane med cykelsti i den nordlige side, og en hvid kant-markering, ca ½ meter fra kantstenen på det meste af stykket, dog ikke på syd siden gennem chikanen, hvilket kan skabe tvivl om hvem der skal holde tilbage for hvem. Bus linje 4A kører på dette stykke. Fællesrådets prioritering 4. 8 818 Lys på 270 meter sti langs banen mellem stationen og ca. 100 husstande i den nordøstlige del af Børupvej. Stien er forbindelsen til offentlig transport ved stationen og Hovedgaden for de ca. 100 husstande. 9 Grussti til Tranbjerg Skov nord om AB Æblehaven og AB Solsiden, som forlængelse af eksisterende sti i projekt 8. 10 Grusstien gennem Tranbjerg Skov fra Børupvej og frem til asfaltcykelstien ved Birkegårdsvej 12 ønskes afrettet, evt. med en mere cykelvenlig grusbelægning. Asfaltcykelstien fra Birkegårdsvej 12 ender ved Møllebakken, og er belyst hele vejen. Stien vil give mange en nemmere adgang til Tranbjerg Skoven. Stien har betydning for dem der bor i den nordlige del af Tranbjerg og arbejder i Hasselager eller Viby industrikvarter, som derved kan undgå at cykle på Sletvej. Derudover har den rekreativ betydning. 11 Slet By / Sletvej. Der ønskes en løsning for beboerne i Slet By ved Sletvej, så deres gener ved meget tung trafik mindskes / fjernes. Slet Bylaug, Tranbjerg Fællesråd og kommunen har haft flere møder om problematikken, og flere løsninger er forkastet. Slet bylaug har tidligere forkastet ideen om en nordlg forlægning, som foreslået af kommunen. Slet Bylaug går nu ind for løsningen med en nordlig forlægning, som også vil rette tilgangen til krydset ved Christian X`s Vej ud, så der kan blive plads til en længere venstresvingsbås. 12 Fortov langs Orholt Alle fra Frisenholt og til stien ved Fakta. Længde ca. 300 meter. Vil give gående nemmere adgang til daglivarebutik.

TRANBJERG FÆLLESRÅD Kort over projekter i Tranbjerg 2017 Kommunale stier med asfalt. Kommunale stier med grus. Ønskede stier / projekter. Private overordnede stier.

Fællesrådets prioritering: 1 Billede 3 Fællesrådets prioritering: 2

Fællesrådets prioritering: 5

Fællesrådets prioritering: 3 Fællesrådets prioritering: 4

Fra: Til: Emne: Dato: Vedhæftede filer: Hanne Holm Andersen Morten Skou Nicolaisen Input fra Kolt - Hasselager Anlægsprogram 2018 gr. 1 19. juni 2017 17:53:00 image001.png Fra: Klaus Jachobsen [mailto:formand@kolthasselager.dk] Sendt: 12. juni 2017 11:02 Til: Hanne Holm Andersen <hhoa@aarhus.dk> Emne: Re: Anlægsprogram 2018 - invitation fil fællesrådsmøde for gr. 1 Kære Hanne Jeg beklager meget at jeg først nu får meldt tilbage. Det var lige smuttet for mig. Men ganske kort så beholder vi prioriteringerne fra sidste år med et lille ekstra ønske vedr. Projekt nr. 1024. Vi ser frem til at der laves slidlag som forventet i 2017, men vi kunne ønske en lille ændring så forbindelsen mellem cykelsti og kombineret cykel og gangsti blev lidt bredere for at gøre det lidt nemmere for cyklisterne så de kan undgå at ødelægge græsbevoksningen. Jeg har vedhæftet et billede af hvordan det ser ud i dag. Med venlig hilsen Kolt-Hasselager Fællesråd Klaus Jachobsen, formand Fra: Hanne Holm Andersen <hhoa@aarhus.dk> Dato: mandag den 8. maj 2017 kl. 08.38 Til: Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd <bedermallingajstrup@gmail.com>, Kolt-Hasselager <formand@kolthasselager.dk>, Mårslet <maarsletfu@gmail.com>, Solbjerg <brianjonassen@gmail.com>, Tranbjerg <fr@tranbjerg.dk> Cc: Morten Skou Nicolaisen <nsmo@aarhus.dk>, Trine Buus Karlsen <tbk@aarhus.dk>, Dennis Kaab Erichsen <deke@aarhus.dk>, Susanne Krawack <suskra@aarhus.dk> Emne: Anlægsprogram 2018 - invitation fil fællesrådsmøde for gr. 1 Kære fællesråd Teknik og Miljø er nu gået i gang med forberedelserne til anlægsprogrammet for 2018. Vi havde et indledende møde den 24. april med Arbejdsgruppen for fællesrådene og Aarhus kommune, - mødereferat er vedhæftet. Vi ser frem til igen i år at mødes med fællesrådene, og have focus på evt. problematikker af veje, stier mv. i lokalområdet. I inviteres til møde tirsdag den 15. august 2017 kl. 15-17. Mødet holdes på Kalkværksvej 10. Mødelokale, 0.302 i stueetagen. Fællesrådene vender tilbage med bemærkninger og nye input i forhold til de tidligere fremsendte projektlister med focus på max. 3-5 projekter. Tilbagemeldinger skal ske senest den 7. juni af hensyn til behandling af projekterne. På mødet vil der deltage folk fra CBM, Mobilitetsafdelingen og fra CBA, Anlægsafdelingen. Der vil ikke deltage medarbejdere fra Driftsafdelingen. Møderne vil derfor ikke indeholde spørgsmål af driftsmæssig karakter. Sammen med denne invitation får I de tidligere fremsendte projektlister for jeres lokalområde. Arbejdet med anlægsprogrammet varetages af: Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) Morten Skou Nicholaisen, tlf.: 41873046, mail: nsmo@aarhus.dk Hanne Holm Andersen, tlf.: 41855763, mail: hhoa@aarhus.dk Af hensyn til det praktiske arrangement vil jeg gerne have besked senest en uge før, om hvem der deltager i mødet. Såfremt I ikke har mulighed for at deltage, vil vi gerne have jeres skriftlige kommentarer til projekterne. Oplysningerne bedes fremsendt til undertegnede. Venlig hilsen Hanne Holm Andersen Mobilitet M +45 41855763 E hhoa@aarhus.dk CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C byudviklingogmobilitet@aarhus.dk www.aarhus.dk

Fra: Susanne Muusmann Lassen [mailto:susanne@mausmann.dk] Sendt: 29. juni 2017 12:26 Til: Lisbeth Ingerslev <lii@aarhus.dk> Emne: Ønske om trafikforbedrninger Hej Lisbeth! Jeg skriver lige til dig på vegne af Ormslev Borgerforening, fordi jeg ikke kan huske hvornår I skal have ønsker til Trafik og veje projekter ind og hvem der skla have dem Ihvertfald så har vi en tre stykker: Cykelsti mellem Ormslev og Kolt (til 1 A eren bl.a.) Cykelsti fra Lemming til Ormslevvej - eller andet der kan sikre børn og unges færden på cykel på den smalle vej. Trafikdæmpning eller lignende på Trindballevej, hvor oversigtforholdene er meget dårlige Håber du kan hjælpe mig! Så på forhånd mange tak! God ferie til dig Venlig hilsen / Best regards Susanne Muusmann Lassen

STAVTRUP LOKALRÅD Aarhus Kommune 7. juni 2017 Center for Byudvikling og Mobilitet Teknik og Miljø Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Att: Hanne Holm Andersen Anlægsprogram for 2018 for Stavtrup Stavtrup Lokalråd har 3 tilføjelser til det tidligere fremsendte projektlister. 1. Den midlertidige fartnedsættelse vi har i øjeblikket vil vi gerne have gjort permanent på både Ormslevvej og Jarlsmindevej, således at hastigheden bliver markeret med 50 km/t på vejene i Stavtrup. 2. Cykelstien der forbinder Ormslevvej og Brabrandstien repares/ny belægning. Stien er blevet ødelagt ved etablering af et regnvandsbassin ned mod Dødeådalen. 3. Etablering af asfaltvulper, der kan stoppe regvand/grus, som løber ud over Ormslevvej. Stedet er kort efter man passerer under Motorvejsbroen op ad bakken mod Stavtrup. Asfaltvulperne er etableret på cykelstien kort før REMA1000 på Ormslevvej. Stavtrup Lokalråd ser frem til mødet den 17. august, hvor vi stiller med 2 personer Bjerg Frederiksen og Gert E. Aarslev. Med venlig hilsen Stavtrup Lokalråd Gert E. Aarslev Jarlsmindevej 32, Stavtrup, 8260 Viby J E-mailadr.: gertaars@stofanet.dh Tlf.nr.: 2747 6383

Fra: Til: Cc: Helle Hansen Hanne Holm Andersen Torben Hartmann; Chadi Ali Kayed (chadiali@live.dk); Libaan Sabrie; carl-marcussen@mail1.stofanet.dk; connyjepsen@gmail.com; Birthe Bjerring Jensen Emne: Sv: Anlægsprogram 2018 - invitation fil fællesrådsmøde for gr. 2 Dato: 9. august 2017 14:44:51 Hej Hanne Fra Gellerup Fællesråd kommer Helle Hansen og Torben Hartmann. VI har desværre ikke fået sendt projekter ind inden sommerferien... - men vi vil selvfølgelig gerne have en status på Sigridsvej, som vi stadig gerne vil holde åben - men som vi også fortsat ønsker at få trafiksikret... især omkring Emmasvej/Dortesvej/Sigridsvej-krydset. Og så vil vi gerne snakke om de mange nye udfordringer, der er med at få trafikanterne til at overholde hastighederne på de nye veje i Gellerup, ikke mindst på den nye boulevard - hvor der ikke er cykelsti!!!??? Kan der laves en alternativ cykelsti på det brede fortorv - eller hvad er der tænkt? Og kan der laves forbud mod at tunge lastbiler kører ad den vej? Og så er farten på den nye forlængelse af Tinesvej også høj i begge regninger - de to bump gør ingen forskel... - og det med farten forudser vi også kommer til at gælde Trille Lucassens Gade, når den åbner næste år... - beboerne er blevet lovet en max hastighed på 30 km/t... sådan opleves det ikke i dag. Og så vil vi gerne høre, hvilke overvejelser der er for at gøre trafikken på Edwin Rahrsvej mere sikker - er der tanker om nogle forhindrer, der kan forebygge den nogen gange vilde kørsel med vognbaneskrift lige før indsving til henholdsvej Bazar Vest og Hejredalsvej? Venlig hilsen Helle Hansen Gudrunsvej 76, 7. th. 8220 Brabrand mobil: 27 83 27 82 email: hhmh65@hotmail.com Fra: Hanne Holm Andersen <hhoa@aarhus.dk> Sendt: 8. maj 2017 08:43 Til: Borum-Lyngby Fællesråd; Brabrand Fællesråd gr. 2 - Vest (info@baaf.dk); Gellerup; Harlev; Ormslev og omegn; Sabro-Fårup; Stavtrup ; Tilst-True-Skjoldhøj Cc: Morten Skou Nicolaisen; Trine Buus Karlsen; Dennis Kaab Erichsen; Susanne Krawack Emne: Anlægsprogram 2018 - invitation fil fællesrådsmøde for gr. 2

Kære fællesråd Teknik og Miljø er nu gået i gang med forberedelserne til anlægsprogrammet for 2018. Vi havde et indledende møde den 24. april med Arbejdsgruppen for fællesrådene og Aarhus kommune, - mødereferat er vedhæftet. Vi ser frem til igen i år at mødes med fællesrådene, og have focus på evt. problematikker af veje, stier mv. i lokalområdet. I inviteres til møde torsdag den 17. august 2017 kl. 15-17. Mødet holdes på Kalkværksvej 10. Mødelokale, 0.302 i stueetagen. Fællesrådene vender tilbage med bemærkninger og nye input i forhold til de tidligere fremsendte projektlister med focus på max. 3-5 projekter. Tilbagemeldinger skal ske senest den 7. juni af hensyn til behandling af projekterne. På mødet vil der deltage folk fra CBM, Mobilitetsafdelingen og fra CBA, Anlægsafdelingen. Der vil ikke deltage medarbejdere fra Driftsafdelingen. Møderne vil derfor ikke indeholde spørgsmål af driftsmæssig karakter. Sammen med denne invitation får I de tidligere fremsendte projektlister for jeres lokalområde. Arbejdet med anlægsprogrammet varetages af: Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) Morten Skou Nicholaisen, tlf.: 41873046, mail: nsmo@aarhus.dk Hanne Holm Andersen, tlf.: 41855763, mail: hhoa@aarhus.dk Af hensyn til det praktiske arrangement vil jeg gerne have besked senest en uge før, om hvem der deltager i mødet. Såfremt I ikke har mulighed for at deltage, vil vi gerne have jeres skriftlige kommentarer til projekterne. Oplysningerne bedes fremsendt til undertegnede. Venlig hilsen Hanne Holm Andersen Mobilitet M +45 41855763 E hhoa@aarhus.dk

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C byudviklingogmobilitet@aarhus.dk www.aarhus.dk

Hasle Fællesråd Ønsker til trafikale anlægsarbejder 2017/18 Forlægning af Herredsvej Omlægning og udvidelse af Herredsvej, med tilslutning til motorvejstilkørslen i Skejby har medført, at den uønskede gennemkørende trafik, på den del af Herredsvej der ligger imellem torvet og ringvejen, uanset vejbump og lignende trafikdæmpende foranstaltninger, er blevet væsentligt forøget. Center for byudvikling og mobilitet (tidligere Trafik og Veje) har omlagt krydset Ringvejen/Herredsvej så der nu fra nord er 2 højresvingsbaner og 1 ligeud/venster svingbane. Effekten på Herredsvej syd for ringvejen vurderes i foråret 2017. Holmstruphøjvej. En ældre sag der stadig er højaktuel: Problemet med udkørsel fra Holmstruphøjvej til Viborgvej. Hasle Fællesråd støtter grundejerforeningen i deres arbejde med at få anlagt en højre svings bane. Kommunens holdning er, at en højresvingsbane vil dække for udsynet. Hasle Fællesråd er ikke enig i den betragtning. Senest har Teknik og Miljø meldt ud, at man vil imødese udvidelsen af Viborgvej; men vi arbejder på, at det sker noget tidligere. Teknik og Miljø overvejer som løsning en mulig tilslutning til Jernaldervej. Hasle Fællesråd ønsker et højresving etableret mod Viborgvej. Østrevej. En trafikgruppe arbejder fortsat på en trafikdæmpning af Østrevej, som er et stort ønske fra beboerne, desuden har et stort flertal af områdets beboere et ønske om lukning ved Høgevej. Der er nu en opblødning på vej, da der projekteres med en portoverkørsel i krydset Østrevej og Højkolvej, samt en forsøgslukning af Høgevej. Desværre mener embedsmændene at spærringen på Staghøjvej skal blive liggende, det vil betyde 2 lukninger med 20 meters mellemrum. Staghøjvej lukningen er opstået fra en tidligere lukning af Høgevej og Hasle Fællesråd mener ikke at det er hensigtsmæssigt med begge lukninger. Fællesrådets holdning er, at lokal trafik skal kunne komme rundt i området og gennemkørende trafik skal holdes på de store veje. Så lukningen af Høgevej og kun Høgevej imødekommer dette ønske. Ryhavevej. Der er ønske om at sikre cyklister på Ryhavevej evt. ved parkering forbudt udfor Mazdagrunden. Kommunen har behandlet det i det såkaldte trafikudvalg og vil ikke gennemføre et parkeringsforbud; men cyklister op fortovet udfor lejlighederne på Mazdagrunden er et stort problem, et problem som Fællesrådet forventer, bliver øget med den nye bygning på grunden, hvor Haslehus ligger. På et møde med Kristian Würtz udtalte Rådmanden, at en evt. løsning kan inddrages i lokalplanen for området. Men problemet med cyklister er meget stort og til stor gene for beboerne på Mazdagrunden, så vi håber på en fornuftig løsning. Klokkerbakken. Efter er åbningen af Skejby er trafikker på Klokkerbakken blevet stærkt forøget, som følge af den øgede trafik på Herredsvej syd. Hastigheden på vejer er uacceptabel og borgerne i området ønsker en dæmpning. Hasle Fællesråd forventer yderligere tiltag på Herredsvej syd, som måske vil afhjælpe problemet. Vejen bør holdes under observation. Højkolvej. Er eneste åbne vej mellem Østrevej og Viborgvej, det medfører en del uvedkommende trafik med for høj hastighed. Hasle Fællesråd håber, at lukningen ved Høgevej vil hjælpe på den gennemkørende trafik. Vejen bør holdes under observation.

Til CBM Hjortshøj Landsbyforums projektønsker til anlægsprogrammet for 2017-20 Vi ønsker generelt fokus på de mest trafikerede områder i Hjortshøj, og håber på godt samarbejde med høj grad af information og inddragelse i de tiltag, som overvejes eller sættes i værk. Det er fortsat en problematik og en daglig udfordring med smalle veje og manglende fortove. Grundet den manglende afklaring på den bebudede helhedsløsning for trafikproblemerne omkring vore hovedfærdselsårer Mejlbyvej, Stationsvej og Virupvej vil vi at genfremsende vore tidligere ønsker til påkrævende forbedringer i Hjortshøj. Vi ser frem til at indholdet af den samlede pakke fra maj 2016 kan offentliggøres. Listen følger her i revideret udgave med et par nye ønsker nederst: 1. Nedsættelse af hastighedsgrænsen på Mejlbyvej ud for Hjortshøj til 50/60 km/t Prioritet: Høj Projektnr: 1047 2. Nedsættelse af hastighedsgrænsen på Virupvej og Hjortshøj Stationsvej til 40 km/t Prioritet: Høj Projektnr: 1085 3. Fodgængerfelt og bump på Virupvej mellem skolen og de nye fodboldbaner 4. Cykel/gangsti på Hjortshøj Stationsvej, evt. på den sydlige side af vejen. Alternativt hastighedsdæmpning. Prioritet: Høj 5. Lys på skolebroen manglende økonomi i kommunen pt. Prioritet: Høj 6. Udkørsel fra Virup Skovvej til Mejlbyvej Skal åbenbart vente til perspektivarealet også udbygges 7. Bedring af forholdene på Skødstrupvej CBM vurderer at projektet ikke kan fremmes 8. Lys ved stoppested på Skødstrupvej/Hjortshøjparken Skulle være videregivet til Belysningsafdelingen- håber det betyder, at der kommer en lampe.

NYE PUNKTER: 9. Resten af Gl. Kirkevej gøres til 2 i én vej ud forbi AiH Grundet den fortsatte udstykning på Gl. Kirkevej og butikkerne ved Vimby er der komme en øget mængde af blandede trafikanter, som den nuværende nedslidte vej slet ikke kan bære. (der er endda planer om yderligere 58 huse i forlængelse af AiH) 10. Fortove lægges om/fornyes aht gangbesværede ældre med rollator Efter af indkøbsmulighederne i Hjortshøj forringes efter 1. juli, så der kun bliver Brugsen på Hundkærvej tilbage, vil en stor del af de ældre beboere på Lokalcenteret og Sensommervej være tvunget til at gå på de meget nedslidte og ujævne fortove, hvilket betyder at de trækker ud på vejen med de gener det giver for dem og de andre trafikanter. Ud over disse punkter har vi flere gamle ønsker, som vi stadig gerne ser taget op eksempelvis fortove på Kankbøllevej og Virupvej, hvor der mangler. 6. juni 2017 Hjortshøj Landsbyforum

Borum-Lyngby Fællesråd Borum-Lyngby d. 1. juni 2017 Århus Kommune Teknik og Miljø att. Hanne Holm Andersen Tak for invitationen til drøftelse af anlægsprogrammet for veje m.m. med Center for Byudvikling og Mobilitet og Center for Byens Anvendelse 17. august. Vi deltager. Fællesrådet ønsker at fremføre følgende ønsker i prioriteret rækkefølge: 1. Sti langs Borumvej (hidtil omtalt som projekt nr. 444, 851 og 852) Der er et påtrængende behov for at sikre de svage trafikanter på Borumvej. Som det vil være kendt, har dette ønske lokalområdets absolutte topprioritet. Det er ikke en avanceret supercykelsti, vi efterspørger. Det er noget så kedeligt som trafiksikkerhed. Muligheden for at bruge cykel/elcykel/knallert eller færdes til fods ad Borumvej eksisterer stort set ikke i dag. Kun uden for myldretid i de lyse timer om sommeren vover nogen sig ud på Borumvej til fods eller på cykel. Ellers kører alle i bil, hvilket strider mod kommunens målsætninger på trafikområdet. Da der er rejst tvivl om "brugerpotentialet", dokumenterer lokalområdet for tiden dette, hvilket der kan ses mere om på www.borumvej.dk. Vi påskønner den dialog, vi har haft om at forberede en løsning på problemet Borumvej. Man har som bekendt undervejs undersøgt muligheden for at omdanne Borumvej til 2-1 vej. Tanken måtte opgives, da trafikmængden i myldretiderne er for stor. Altså er vi tilbage ved et ønske om en dobbeltrettet cykelsti som den mest nærliggende løsning. Der bør udarbejdes et egentligt skitseprojekt med en tilhørende, konkret beregning. Det er fællesrådets begrundede overbevisning, at et skitseprojekt vil fremvise en helt anderledes realistisk pris end de beløb, der hidtil har været lagt til grund for at afvise lokalområdets ønske. Dialog og besigtigelse har vist, at en dobbeltrettet cykelsti langs nordsiden af Borumvej fra ophør af eksisterende sti ved Dalton (Borumvej 30) til Langelinie 81 (længde 2,7 km.) vil være teknisk ukompliceret. Kun landzonejord skal eksproprieres, intet nedrives, ingen broer anlægges og kun én sidevej (Kærsvinget) krydses. I øvrigt bør de tre delprojekter formelt slås sammen til ét og navngives: Sti langs Borumvej. 2. Sikring af Borum Landevej og Glamhøjvej (omtalt som projekt nr. 900 og 906) Som tidligere anført er cykelsti mellem Lyngby og True mindre relevant. Byrådet har i øvrigt nu besluttet at overføre hele Lyngby til Sabro Korsvejskolens distrikt. Derimod er der påtrængende behov for at sikre forløbet fra Lyngby ad Glamhøjvej og et kort stykke ad Rosbjergvej til eksisterende sti langs Rosbjergvej. Der er ligeledes behov for at sikre Borum Landevej, og det gælder hele strækningen og ikke kun deltrækningen nord for Skivholmevej/Borum Byvej.

Fællesrådet vil pege på, at det i begge tilfælde kan være en billig og tilstrækkelig løsning at omdanne de to veje til 2-1 veje. Vi deltager gerne i en dialog herom. 3. Sikring af eksisterende dobbeltrettet cykelsti langs Rosbjergvej (omtalt som projekt nr 1079). Fællesrådet er utilfreds med, at dette mini-projekt ikke forlængst er udført. Stiens brugere oplever, at bilister til og fra Dansk Supermarkeds bygninger overser dem og derfor ikke overholder deres ubetingede vigepligt. Det skyldes en lidt uheldig udformning, som fællesrådet i øvrigt aldrig blev inddraget i. Vi er opmærksomme på, som CBA anfører, at færdselsmødet (altså politiet) ikke kan lide blå cykelfelter og lignende. Vi støtter og forventer, at kommunens teknikere sætter deres faglige indsigt igennem. Med venlig hilsen Borum-Lyngby Fællesråd P.f.v. Peter Poulsen sekretær

Skødstrup Fællesråd Hanne Holm Andersen hhoa@aarhus.dk Skødstrup, den 16. juni 2017 Forslag til anlægsprojekter fra Skødstrup Fællesråd Ifølge aftale fremsendes hermed Skødstrup Fællesråds forslag til anlægsprojekter. Da vi er blevet bedt om, at vælge 3-5 projekter er de angivet nedenfor i prioriteret rækkefølge. Vi forventer dog samtidig, at de andre projekter som ikke er medtaget, men allerede er registret hos Aarhus Kommune ikke blot slettes, da vi fortsat mener de også er vigtige. Nr. Beskrivelse 1 Etablering af trafikdæmpning på Grenåvej ved Skødstrup Skole Omtalt som signalanlæg Grenåvej / Rosenhaven i skolevejsanalysen. Der er behov for sikker fodgængerovergang / trafikdæmpning på Grenåvej ved Skødstrup Skole udfor Rosenbakken og ikke Rosenhaven. Mange elever bor øst for Grenåvej og derfor skal de krydse Grenåvej på deres skolevej. Ved etablering af ny tunnel (projekt 998) under jernbane og sti hertil kommer der endnu flere børn som skal krydse Grenåvej ved Rosenbakken. Projekt nr. 882 Skødstrup Fællesråd ønsker, der etableres en strækning med hævet niveau som torveløsningen i Løgten. 2 Udkørsel fra Segaltvej til Kirkeholtvej Fællesrådet er af Aarhus Kommune tidligere blevet henvist til Vejdirektoratet, men Aarhus Kommune har selv i dialog med Syddjurs Kommune forslået en ændring af vejføring for Løgtenvej fra Hornslet direkte over i Kirkeholtvej (projekt 1018). (1018) Skødstrup Fællesråd har ved møder og foretræde for teknisk udvalg i 2017 frabedt sig denne model, da det er helt uholdbart med udkørsel fra Segaltvej og en ændret linjeføring af Løgtenvej direkte ud i Kirkeholtvej vil gøre det mere problematisk. Skødstrup Fællesråd ønsker, at indgå i en konstruktiv dialog omkring en alternativ løsning som fremlagt ved rundkørsel, subsidært et lyssignal. 3 Hastighedsnedsættelse på Grenåvej ved Skødstrup Kirke Etablering af fartdæmpende 40 km/t. zone, da oversigtsforhold for udkørsel ikke er gode og der samtidig ønskes en fartdæmpning og etablering af fodgængerovergang. 849 Skødstrup Fællesråd ønsker, der etableres en strækning med hævet niveau som torveløsningen i Løgten. www.skodstrup.dk

Skødstrup Fællesråd 4 Hastighedsnedsættelse på Bondehaven ved Stationsvangen / Kløvervangen Ønsker etableret fartdæmpende 40 km/t. zone og etablering af fodgængerovergang. Skødstrup Fællesråd ønsker, der etableres en strækning med hævet niveau som ved Bondehaven ind til Midtpunktet i Skødstrup. 5 Tilkørsel til Djursland Motorvejen ved Skødstrup Der opstår ofte kø på Grenåvej for udkørsel fra Skødstrup mod syd, da mange bilister ved afkørsel fra Djurslands Motorvejen har forkørselsret i rundkørsel, så bilister fra Skødstrup ikke kan komme ind i rundkørsel. Skødstrup Fællesråd ønsker en højresvingsshunt mod syd fra Grenåvej, Skødstrup. Der findes i forvejen en højresvingsshunt på modsatte side for trafik mod nord fra Grenåvej i Skæring til Djursland Motorvejen. Såfremt der er spørgsmål til noget i ovenstående svar, eller der ønskes yderligere oplysninger før mødet den 24. august kan undertegnede kontaktes herom. Med venlig hilsen Skødstrup Fællesråd Steen Hermansen Formand Mobil 40 56 87 48 Mail she@danskeadvokater.dk www.skodstrup.dk

Fællesrådet Tilst, True & Skjoldhøj Input til Aarhus kommunes anlægsprogram 2018, Tilst, True og Skjoldhøj 1. Viborgvej, forbedret fremkommelighed, projekt 543 Vi er særdeles glade for den kommende udvidelse af Viborgvej, men er samtidig bekymrede for den miljømæssige konsekvens. Tilst, True og Skjoldhøj er sammenhængende område. Vi vil sætte pris på, at der etableres trygge, indbydende og funktionelle rammer omkring overgange og tunneler, der skal holde området samlet. Flere lyse tunneler vil skille de bløde og hårde trafikanter, øge trafiksikkerheden og sikre et bedre flow for de kørende trafikanter. En firesporet Viborgvej vil tiltrække langt flere motoriserede trafikanter og støjen fra vejanlægget vil være tiltagende. Vi vil gerne, at der etableres støjdæmpende foranstaltninger op i mod boligområderne på begge sider af vejen. Vi ser gerne, at belægningen på vejanlægget bliver udført med støjdæmpende asfalt. 2. Tilst Vestervej, Frømosevej Kronborgvej, delt sti, projekt 228 Tilst Vestervej bliver i stigende grad benyttet som smutvej til det nordlige Aarhus og trafikken har igennem længere tid været tiltagende. Fællesrådet har igennem længere tid ønsket en løsning, hvor gående og cyklende trafikanter blev tilgodeset. Børn, unge og ældre i boligområdet omkransende Tilst Vestervej skal benytte og krydse vejen for, at benytte skole, ældre og idrætsfaciliteter. Vi ønsker, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Tilst Vestervej, cykelstier på begge sider af vejen og ikke mindst mulighed for en trafiksikker krydsning etableret med tunnel. 3. Anelystvej, forlængelse af buslomme, projekt 550 Det er et ønske, at der i forbindelse med en forlængelse af buslommerne på Anelystvej ved True- Holmstrupgårdsvej, etableres sti med niveaufri adgang til busstop 3A fra True og fra Skjoldhøjparken. Den eneste mulige nuværende adgang til busstoppestedet for bus 3A er via trapper, hvilket forhindrer handicappede, ældre beboere samt brugere med barnevogn i at benytte bussen. Problemet er også på den anden side af vejen ved stoppestedet mod Skjoldhøjparken, her bør forholdene for handicappede og folk med barnevogne m.v. også forbedres mellem stoppestedet og stisystemet. 4. Havkærvej/Græsvangen-Bysmedevej, projektnr. 89 Side 1

Fællesrådet Tilst, True & Skjoldhøj Den stigende trafik igennem Tilst Vestervej har betydet, at krydset Havkærvej/Græsvangen/Bysmedevej ligeledes er blevet et trafikknudepunkt. Hurtigkørende trafik og dårlige udsigtsforhold gør krydset særdeles farligt. Vi ønsker derfor en trafiksikker løsning omfattende lysregulering. 5. Æbeløvej/Nekseløvej/Venøvej, projekt nr. 1046 Mulighed for hastighedsdæmpende foranstaltninger undersøges. Der køres med høj hastighed på disse veje. Specielt ønskes foranstaltninger (hastighedsdæmpning) hvor stier krydser øst/vest, hvor der ikke er tunneller under de tre veje. 03.06.2017, Fællesrådet Tilst, True & Skjoldhøj Side 2

Trige-Ølsted Fællesråd Center for Byudvikling og Mobilitet 24-08-2017 Teknik og Miljø SE/HH Aarhus Kommune Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Anlægsarbejder der har meget høj prioritering i Trige. Udbygningen af Trige har de seneste år været hastigt stigende. På området Bærmosehøjen er der udbygget med 55 parcelhuse, der er 5 ledige grunde og 1 reserveret. Umiddelbart neden for Bærmosehøjen er man i gang med at bygge rækkehuse. På Byhøjtoften vest for Randersvej er der solgt 13 grunde hvoraf der er påbegyndt byggeri på 7, 2 er reserveret og 7 er ledige. I samme område er der 20 ledige byggegrunde på Byhøjdalen og 19 på Byhøjengen, de står som fremtidige, men med den udvikling Trige der er i øjeblikket, er det et spørgsmål om hvor lang tid de får lov til at være ubebyggede. Under alle omstændigheder vil de skulle fra Pannerupvej ud på Randersvej. Både området på Bærmosehøjen og Byhøjtoften har deres primære udkørsel til Randersvej, hvilket betyder en øget trafik til en i forvejen belastet udkørsel til Randersvej. Specielt i morgen og eftermiddagstimerne er det svært at finde et hul i trafikken på Randersvej. Mulighed for at benytte anden udkørsel fra Trige til Randersvej er Trige Centervej, men der er problemet selvfølgelig det samme. På vore årlige repræsentantskabsmøder bliver vi mødt med klager over problemet med at komme ud på Randersvej. Det skal endvidere nævnes, at Randersvej dagligt krydses mange bløde trafikanter, forældre og børn der skal til Den Integrerede Institution Lindegården, der ligger på Pannerupvej. På baggrund af ovenstående mener vi, at det er nødvendigt, at der bliver fundet en løsning på problemerne ved Randersvej/Pannerupvej, Lergravvej. Trige-Ølsted Fællesråd. Formand: Næst/formand/kasserer Udvalgsmedlem: Udvalgsmedlem Udvalgsmedlem: Steen Edeling Henny Hansen Thorsten Ericson Peter Viuf Peter Koberg Bærmosevej 1 Bjørnshøjvej 18 Trige Centervej50 Lergravvej 2 Vester Møllevej 82 Tlf.: 86 23 26 26 Tlf.: 86 23 12 99 Tlf.: 86 23 20 23 Tlf.: 86 41 66 15 08 Tlf.: 42 50 17 04 8383 Trige 8380 Trige 8380 Trige 8380 Trige 8380 Trige