sagsbehandling af ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet

Relaterede dokumenter
Detailtilsyn generelt

Virksomheder, der kommer under skærpet tilsyn, vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside i tilknytning til smileyvisningen.

Akutundersøgelse af alvorlige arbejdsulykker

Administrative rutiner og pligter ved afgørelser

Administrative rutiner og pligter ved afgørelser

Detailtilsyn kontrolbesøg

II. Rettelser Nedenfor er rettelser til redegørelsen ændringsmarkeret. Slettet tekst markeret med gennemstregning og ny tekst med rød tekst.

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Procedurerne for høring på stedet og skriftlig høring beskrives i det følgende.

Når Arbejdstilsynet kommer

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

Tilsyn med udenlandske virksomheder

Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte

Særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher

Retningslinjer for foreningens forvaltningsretlige Sagsbehandling af godkendelser, tilladelser mv.

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer

Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune. [XX]s anmodning om aktindsigt (kommunens sagsnr. [sagsnr. udeladt af Ankestyrelsen])

Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

Undersøgelse af kvoterede arbejdsulykker

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt

Randers Kommune Laksetorvet Randers C

Vejledning om forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomheder

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

INSTRUKS FOR GEBYROPKRÆVNING Herning Kommunes instruks for gebyropkrævning i.fm. byggesagsbehandlingen efter 29. april 2019

Jeg henstiller at sagens afslutning fremskyndes mest muligt, og jeg beder kommunen underrette mig om det videre forløb.

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1)

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område

Bygge- og anlægsaktioner

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Kend spillereglerne!

Henvendelse om aktindsigt

Sammenfattende kan Datatilsynet konkludere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

NÅR ARBEJDSTILSYNET KOMMER PÅ BESØG

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Bekendtgørelse om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : xx UDKAST af 3/ Side : 1/6

Sagsbehandlingsregler for ENLI

Information om DANAK-akkreditering til

UDKAST. Kapitel 3 Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne.

Aktindsigt i klager over daginstitutioner.

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

vedrørende Socialforvaltningens og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater

Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes rolle

Ankestyrelsens brev til en advokat. Henvendelse vedrørende aktindsigt hos Billund Kommune

Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 )

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015

Vedr. interesseområder i Råstofplanen

Strakspåbud ved grove overtrædelser

I medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Orientering om udskudt pension

Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Aktindsigt i udbudssager

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

Sagsbehandlingstider i Rebild Kommune. Sociale afgørelsessager

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Genvurdering af aktindsigtsanmodning om pressechefens korrespondance med personale og ledelse på tilbuddene Sundbygård og Lindegården

Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret

Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud)

BEK nr 1406 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april Senere ændringer til forskriften Ingen

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Odense og Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om kontrolstatistik og højestegrænser

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Åben-dør-procedure -Vejledning til ansøgere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE HVOR ER DET STØRSTE POTENTIALE?

Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.

Afgørelse afslag på forlængelse af tilslutningsfrist til Hejnsvig Varmeværk

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

Afgørelse Afvisning af klage over afslag på nettoafregning på grund af overskredet klagefrist

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.

Det er således valgt at gebyret skal afspejle kompleksiteten og kvaliteten af det indsendte ansøgningsmateriale.

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afgørelse er truffet i medfør af offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Transkript:

sagsbehandling af ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet Kvalitetsprocedure DT-18 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: KUI Ikrafttræden: 1. januar 2018 Senest revideret: Aktuel for: Sagsbehandlere, administrativt personale og jurister i KUI s epoxyteam 1. Formål med risikotilsyn Denne kvalitetsprocedure beskriver opgaven med at sagsbehandle ansøgninger om dispensation fra forbuddet mod at sprøjtepåføre epoxy og isocyanater udenfor lukkede systemer, sprøjtekabine eller sprøjteboks med effektiv ventilation (sprøjteforbuddet). Opgaven er placeret i AFC og varetages af kontor for kemi, ulykker og internationalt (KUI). Sprøjteforbuddet er fastsat i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. Se pkt. 4.1 og 4.2 i bekendtgørelsens bilag 3. Arbejdstilsynet kan undtagelsesvist og i helt særlige tilfælde dispensere fra sprøjteforbuddet, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og er foreneligt med den underliggende EU-lovgivning på området. Se 27 i samme bekendtgørelse. Formålet med denne kvalitetsprocedure er at sikre, at behandling af ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet sker efter en fast procedure. Retningslinjerne gælder både for førstegangsansøgninger og for ansøgninger om fornyelse af tidligere dispensationer fra sprøjteforbuddet. Som det fremgår nedenfor, så tilstræbes det, at der foretages en første screening af ansøgninger indenfor 7 dage fra modtagelsen. Hvis virksomheden i forbindelse med ansøgningen ikke har afgivet alle de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen, skal Arbejdstilsynet indhente oplysningerne fra ansøger, før sagsbehandlingen kan gå i gang. De nødvendige oplysninger fremgår af listen i FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet, som ligger på at.dk [link]. I forbindelse med sagsbehandlingen kan der desuden opstå behov for at indhente supplerende oplysninger. Det tilstræbes, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse senest tre måneder efter, at sagen er fuldt oplyst. 1

Opgaven med at sagsbehandle ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet omfatter følgende: KUI s epoxyteam modtager ansøgning om dispensation fra virksomheden (Trin 1) Administrativ medarbejder opretter sag i GO Administrativ medarbejder screener ansøgningen Administrativ medarbejder sender kvittering til virksomheden Administrativ medarbejder orienterer tilsynscenteret Administrativ medarbejder laver aftale om tilsynsbesøg med tilsynscenteret og orienterer virksomheden Administrativ medarbejder registrerer fremdriften i sagsbehandlingen Sagsbehandler tager stilling til sagens videre forløb Sagsbehandler orienterer tilsynscenteret om evt. afslutning af sagen på det foreliggende grundlag Sagsbehandler indleder sagsbehandlingen (Trin 2) Sagsbehandler vurderer virksomhedens substitutionsovervejelser Sagsbehandler anmoder evt. om supplerende oplysninger fra virksomheden Sagsbehandler orienterer tilsynscenteret om evt. afslag på dispensation Sagsbehandler hører tilsynscenteret om den planlagte dispensation Sagsbehandler indhenter oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme Sagsbehandler hører DA og LO om den planlagte dispensation Sagsbehandlinger hører virksomheden om DA og LO s bemærkninger samt oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme Sagsbehandler udfører tilsynsbesøg sammen med tilsynscenteret Sagsbehandler foretager endelig vurdering af ansøgningen Sagsbehandler laver afgørelse Sagsbehandler sender afgørelse til virksomheden og tilsynscenteret Tilsynscenteret følger op på vilkår med tilsynsbesøg Administrativ medarbejder registrerer tilsynscenterets kontrol KUI s epoxyteam modtager ansøgning om dispensation fra virksomheden (Trin 1) KUI s epoxyteam modtager ansøgning direkte fra virksomheden i en særlig postkasse, der er oprettet til formålet: epoxydisp@at.dk. KUI s epoxyteam består af sagsbehandlere, administrativt personale og jurister, der er udpeget til teamet af kontorchefen. Administrativ medarbejder opretter sag i GO Som administrativ medarbejder skal du dagligt tjekke den særlige postkasse for nye ansøgninger. Når du modtager en ny ansøgning, skal du oprette en sag i GO. Du skal aftale med sagsbehandlerne i epoxyteamet, hvem der tager sagen, og orientere hele teamet om, at den er modtaget. Du skal også skrive ansøgningen ind i en særlig oversigt, som du skal bruge til at overvåge fremdriften i sagsbehandlingen med. Du kan læse mere om oversigten nedenfor. 2

Administrativ medarbejder screener ansøgningen Som administrativ medarbejder skal du foretage en screening af ansøgningen. Du skal tage stilling til, om virksomheden har fremsendt alle de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Se listen i FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet på at.dk [link]. Hvis der er tale om ansøgning om fornyelse af en tidligere dispensation fra sprøjteforbuddet, skal du undersøge om oplysninger, der ikke er fremsendt med den aktuelle ansøgning, evt. fremgår af den tidligere sag. Administrativ medarbejder sender kvittering til virksomheden Når du har screenet ansøgning skal du senest 7 dage efter, at du har modtaget den, sende en kvittering til virksomheden. Hvis virksomheden har medsendt alle oplysninger på listen i FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet, skal du i kvitteringen oplyse virksomheden om: at ansøgningen er modtaget, og at de vil høre fra os igen, når vi har vurderet materialet. at vi kan få behov for at anmode om supplerende oplysninger, og at Arbejdstilsynets forventede sagsbehandlingstid er 3 mdr. fra sagen er fuldt oplyst. at vi forventer at aflægge et tilsynsbesøg på virksomheden i forbindelse med sagsbehandlingen. at der vil blive foretaget en høring af LO og DA, og at virksomheden vil få evt. bemærkninger fra LO og DA i høring. at oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme til Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister vil indgå i vurderingen af ansøgningen, og at virksomheden vil få ikke tavshedsbelagte oplysninger i høring. Du skal understrege, at der ikke må udføres sprøjtearbejde, før der eventuelt er truffet afgørelse om dispensation. Du skal medsende regelgrundlaget for Arbejdstilsynets sprøjteforbud samt praksis for at give dispensation fra sprøjteforbuddet. Hvis virksomheden ikke har medsendt alle oplysninger på listen i FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet, skal du i din kvittering oplyse virksomheden om: at ansøgningen er modtaget. at Arbejdstilsynet skal modtage alle oplysningerne, før vi kan gå i gang med sagsbehandlingen. Du skal henvise virksomheden til at.dk, hvor listen fremgår af FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet, og du skal så vidt muligt præcisere arten af de manglende oplysninger. Du skal også oplyse virksomheden om, at vi vil afslutte sagen på det foreliggende grundlag, såfremt vi ikke hører fra dem, eller modtager alle oplysningerne inden 14 dage. Du skal understrege, at der ikke må udføres sprøjtearbejde, før der eventuelt er truffet afgørelse om dispensation. Du skal medsende regelgrundlaget for Arbejdstilsynets sprøjteforbud samt praksis for at give dispensation fra sprøjteforbuddet. 3

Administrativ medarbejder orienterer tilsynscenteret Som administrativ medarbejder skal du orientere det aktuelle tilsynscenter om, at KUI har modtaget en ansøgning om dispensation fra sprøjteforbuddet. Du skal bede om at få et navn på den tilsynsførende, som skal have sagen tilsendt. Administrativ medarbejder laver aftale om tilsynsbesøg med tilsynscenteret og orienterer virksomheden Du skal også sørge for, at der reserveres tid i den aktuelle sagsbehandler og tilsynsførendes kalender om et fælles tilsynsbesøg på virksomheden. Du skal reservere to alternative datoer, så tilsynsbesøget kan udføres hurtigst muligt i forhold til, hvad sagsbehandlingen tillader. Du skal orientere virksomheden om de reserverede datoer. Administrativ medarbejder registrerer fremdriften i sagsbehandlingen Som administrativ medarbejder skal du skrive sagen ind i oversigten over igangværende dispensationssager. Du skal overvåge, om der er fremdrift i sagen ved løbende at skrive milepæle ind i den oversigt, som er lavet til formålet. Milepælene er f.eks. kvitteringsdato, besøgsdato, høringsdatoer m.m. Sagsbehandler tager stilling til sagens videre forløb Som sagsbehandler skal du tage stilling til sagens videre forløb, når den administrative medarbejder har sendt kvittering og evt. anmodning om manglende oplysninger til virksomheden. Hvis ingen oplysninger er modtaget ved svarfristens udløb Du skal meddele virksomheden, at sagen vil blive afsluttet på det foreliggende grundlag, fordi Arbejdstilsynet ikke har modtaget oplysningerne. Du skal endnu engang understrege overfor virksomheden, at det ikke er tilladt at udføre sprøjtearbejde uden en dispensation. Du skal udarbejde din afgørelse som et afslag på ansøgning om dispensation. Hvis oplysninger er modtaget delvist ved svarfristens udløb Du skal vurdere, om sagen skal afsluttes på det foreliggende grundlag, eller om du skal indgå en dialog med virksomheden med henblik på at indhente de manglende oplysninger. Når du skal beslutte, om sagen skal afsluttes på det foreliggende grundlag, skal du vurdere årsagen til de manglende oplysninger. Det kan f.eks. indgå i vurderingen, om de manglende oplysninger skyldes åbenlys misforståelse fra virksomhedens side. Hvis du vurderer, at sagen skal afsluttes på det foreliggende grundlag, skal du skrive til virksomheden, at sagen afsluttes på det foreliggende grundlag, da Arbejdstilsynet ikke har modtaget alle nødvendige oplysninger til brug for sagens behandling. Du skal endnu engang understrege overfor virksomheden, at det ikke er tilladt at udføre sprøjtearbejde uden en dispensation. 4

Din evt. afgørelse skal udarbejdes som et afslag på ansøgning om dispensation. Hvis alle oplysninger er modtaget ved svarfristens udløb Hvis alle oplysninger er modtaget, skal du sende en kvittering til virksomheden om, at sagen nu vil blive behandlet. Kvitteringen skal indeholde de samme oplysninger som fremgår under: Administrativ medarbejder sender kvittering til virksomheden. Sagsbehandler orienterer tilsynscenteret om evt. afslutning af sagen på det foreliggende grundlag Hvis du afslutter sagen på det foreliggende grundlag, skal du orientere tilsynscenteret om det, så den tilsynsførende, der har sagen, har mulighed for at føre tilsyn med, om der evt. foregår ulovligt sprøjtearbejde. Sagsbehandler indleder sagsbehandlingen (Trin 2) Som sagsbehandler skal du indlede sagsbehandlingen efter TRIN 2, når du har modtaget alle oplysninger på FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet fra virksomheden. Sagsbehandler vurderer virksomhedens substitutionsovervejelser Du skal som det første vurdere virksomhedens dokumentation for substitutionsovervejelser. Du skal vurdere, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at mulighederne for substitution er udtømt. Du skal både vurdere substitutionsovervejelser i forhold til mindre farlige produkter, mindre farlige toplakker og andre mindre belastende arbejdsprocesser herunder anden påføringsmetode. Det skal også indgå i din vurdering, om flytbare emner kan sprøjtebehandles i en sprøjtekabine. Hvis du vurderer, at der findes teknisk egnede substitutionsmuligheder, herunder mulighed for at rullepåføre epoxy og isocyanat, skal du oplyse virksomheden om det og udarbejde en afgørelse om afslag på dispensation. Det samme gælder, hvis du vurderer, at der er tale om et flytbart emne, der kan behandles i en sprøjtekabine o.lign. Sagsbehandler orienterer tilsynscenteret om evt. afslag Hvis du meddeleler virksomheden afslag på ansøgningen, skal du orientere tilsynscenteret om det, så den tilsynsførende, der har sagen, har mulighed for at føre tilsyn med, om der evt. foregår ulovligt sprøjtearbejde. Sagsbehandler anmoder evt. om supplerende oplysninger fra virksomheden Hvis du i forbindelse med din sagsbehandling får behov for supplerende oplysninger, skal du anmode ansøger om dem. Du skal tydeligt og præcist beskrive de oplysninger, der er tale om. Hvis der er tale om mindre afklaringer, eller du oplever, at virksomheden misforstår dine anmodninger, kan du også tage telefonisk kontakt til virksomheden. I så fald skal du lave et telefonnotat på sagen. 5

Du skal give virksomheden en rimelig frist til at indsende oplysningerne. Det kan f.eks. være 14 dage. Det skal fremgå af din anmodning, at Arbejdstilsynets behandling af sagen vil blive sat i bero, indtil oplysningerne er modtaget. Du skal oplyse virksomheden om, at hvis Arbejdstilsynet ikke modtager alle de manglende oplysninger indenfor fristen, så vil det blive vurderet, om sagen skal afgøres på det foreliggende grundlag. Du skal endnu engang understege overfor virksomheden, at der ikke må udføres sprøjtearbejde, før der eventuelt er truffet afgørelse om dispensation. Sagsbehandler hører tilsynscenteret om den planlagte dispensation Hvis du efter din vurdering af virksomhedens substitutionsovervejelser overvejer at give virksomheden dispensation, skal du høre det relevante tilsynscenter, om der er givet kemirelaterede tilsynsreaktioner til virksomheden indenfor de seneste 5 år fra ansøgningstidspunktet. Hvis der er tale om en ansøgning om fornyelse af en tidligere dispensation, skal du høre tilsynscenteret, om virksomheden har overholdt vilkår i den tidligere dispensationsperiode, og om der er givet kemirelaterede tilsynsreaktioner til virksomheden i den tidligere dispensationsperiode og frem til datoen for den aktuelle ansøgning. Du skal inddrage oplysningerne i din vurdering af ansøgningen. Sagsbehandler indhenter oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme Hvis du efter din vurdering af virksomhedens substitutionsovervejelser overvejer at give virksomheden dispensation, skal du fra Erhvervssygdomsregisteret indhente oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme. Du skal indhente oplysninger vedrørende ansatte hos virksomheden, som kan henføres til udsættelse for epoxy og isocyanat indenfor de seneste 5 år fra ansøgningstidspunktet. Du skal kontakte kontoret for analyse og data (ADA). Hvis der er tale om en ansøgning om fornyelse af en tidligere dispensation, skal du indhente oplysninger om erhvervssygdomme for den tidligere dispensationsperiode og frem til datoen for den aktuelle ansøgning. Oplysningerne skal indgå i din vurdering af ansøgningen som en indikator på, om ansøger har evne til at beskytte sine ansatte mod sundhedsskadelig påvirkning fra epoxy og isocyanat. Sagsbehandler hører DA og LO om den planlagte dispensation Hvis du efter din første vurdering overvejer at give virksomheden dispensation, skal du høre DA og LO, om de har indsigelse mod, at Arbejdstilsynet giver dispensation. Du skal vedlægge virksomhedens ansøgning inkl. dokumenterne på listen i FAQ om dispensation fra sprøjteforbuddet til høringen. Du skal som udgangspunkt give parterne en høringsfrist på 14 dage. Det skal fremgå af høringsbrevet, at hvis Arbejdstilsynet ikke har modtaget et koordineret svar fra hhv. LO og DA inden for fristen, så lægges det til grund, at parterne ikke har bemærkninger til sagen. 6

Sagsbehandler hører virksomheden om DA og LO s bemærkninger samt oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme Du skal sende de indhentede oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme i høring hos virksomheden. Du skal fremsende oplysninger i samme format, som hvis oplysningerne skulle udleveres efter reglerne om aktindsigt. Det betyder, at du skal sikre, at der ved høringen ikke er risiko for, at ansøger får adgang til personhenførbare følsomme oplysninger. Se i øvrigt At-intern instruks IN-18-13 om aktindsigt, afsnit 7.2.2., hvor Arbejdstilsynets praksis for sammenstilling af oplysninger om erhvervssygdomme er beskrevet. Du skal også sende eventuelle bemærkninger fra DA og LO i høring hos virksomheden, fordi det er oplysninger, som vil kunne indgå i grundlaget for din afgørelse i sagen, og fordi virksomheden ikke er bekendt med disse. Du skal gengive bemærkningerne ordret i høringen. Du kan med fordel sende oplysninger samlet som én høring. Du skal give virksomheden en rimelig frist til at svare på høringen. Du skal som hovedregel sætte en høringsfrist på mindst 14 dage, med mindre en afgørelse i sagen er af særlig hastende karakter. I høringsbrevet skal du oplyse virksomheden om, at hvis Arbejdstilsynet ikke har modtaget bemærkninger indenfor høringsfristen, så lægges det til grund, at der ikke er bemærkninger til sagen. Sagsbehandler udfører tilsynsbesøg sammen med tilsynscenteret Du skal sammen med den tilsynsførende gennemføre tilsynsbesøg på det sted, hvor det er planlagt, at sprøjtearbejde med epoxy og isocyanat skal foregå. Ved genansøgninger kan du evt. overveje, om den tilsynsførende kan udføre tilsynet alene. Formålet med tilsynsbesøget er at kontrollere, at forholdene på arbejdsstedet svarer til virksomhedens beskrivelse i ansøgningen. Hvis der er tale om en ansøgning om fornyelse af en tidligere dispensation, skal du kontrollere at oplysningerne fortsat svarer til de faktiske forhold. Hvis du har modtaget oplysninger fra andre parter (tilsynscenteret, erhvervssygdomsregisteret og arbejdsmarkedets parter), skal disse oplysninger indgå i dine overvejelser forud for tilsynsbesøget. Du skal efter tilsynsbesøget udarbejde et notat om besøget, som du skal lægge på sagen. Hvis ansøgningen vedrører en midlertidig arbejdsplads, som ikke er etableret, kan tilsynet helt undtagelsesvist erstattes af et møde på arbejdsstedet med virksomheden og de involverede parter (bygherre, rådgiver, projekterende og entreprenør). Mødet skal tidsmæssigt finde sted så tæt på etablering af arbejdspladsen som muligt. Sagsbehandler foretager endelig vurdering af ansøgningen Du skal betragte den aktuelle ansøgning om dispensation som en selvstændig ansøgning, selvom virksomheden måske tidligere har fået dispensation fra sprøjteforbuddet til det samme eller tilsvarende arbejde. Du skal altid lade virksomhedens eventuelle manglende overholdelse af vilkår i forbindelse med en tidligere dispensation indgå med betydelig vægt i din vurdering af den aktuelle ansøgning. Hvis der tidligere er givet dispensation til det samme eller tilsvarende arbejde, skal du desuden lade det indgå i vurderingen, om og hvordan virksomheden arbejder kontinuerligt med at finde alternativer med mindre farlige stoffer eller mindre farlige arbejdsprocesser. 7

Sagsbehandler laver afgørelse Du skal udarbejde afgørelse om henholdsvis dispensation eller afslag. Sagsbehandler sender afgørelse til virksomheden og tilsynscenteret Du skal sende din afgørelse om dispensation eller afslag til virksomheden og sende en kopi til tilsynscenteret. Hvis du meddeler virksomheden dispensation, skal du sende kopi af afgørelsen til DA og LO. Du skal også orientere resten af dit team inkl. den administrative medarbejder om afgørelsen, så den kan blive registreret i oversigten over igangværende dispensationssager. Tilsynscenteret følger op på vilkår med tilsynsbesøg Tilsynscenterets opgave med at følge op på vilkår i dispensationen er beskrevet i instruks om kontrol med vilkår i dispensation fra sprøjteforbuddet. Administrativ medarbejder registrerer tilsynscenteret kontrol Som administrativ medarbejder i KUI s epoxyteam skal du registrere tilsynscenterets kontrol med virksomhedens efterlevelse af vilkår. Du skal hvert kvartal bede tilsynscenteret om en status på udførte tilsynsbesøg. Hvis der er tale om en korterevarende dispensation skal du evt. kontakte tilsynscenteret med et kortere interval. Een gang årligt skal du udarbejde en rapport om opfølgningerne, som Arbejdstilsynet skal sende til Arbejdsmiljørådet. 8