Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 1 OK-Geografi. Introduktion. I Geografi beskæftiger vi os med din Verden, sådan som den tager sig ud lige her og nu. Ligeledes prøver vi også at kikke fremad for at finde ud af, hvor udviklingen er på vej hen, idet vores tidshorisont er din generations levetid. Vi lever i et demokrati og ønsker at den globale udvikling skal ske ud fra demokratiske grundprincipper. Dette kræver, at også du har en stor viden om din verden, hvorfor den ser ud som den gør, hvad der påvirker den, samt hvad konsekvenserne af denne påvirkning kan blive. Hvad skal vi lære? Vi skal lære og forstå, hvorfor folk rundt om på Jorden har forskellig levestandard, og hvorfor landene udvikler sig forskelligt. Vi skal således beskæftige os med nogle af de væsentligste problemstillinger inden for naturen, herunder befolkningsudviklingen, der præger Verden i dag. Geografi er således et brobygningsfag, der knytter naturvidenskaben sammen med samfunds- og kulturfagene. I årets løb vil vi således se på: Den globale befolkningsudvikling. Hvilke fordele og ulemper er der ved at tilhøre de nuværende små årgange af unge i Danmark? Hvad er årsagen til, at Danmark i øjeblikket er på vej mod Europarekord - måske verdensrekord - i børnefødsler, medens familierne i Syd- og Øst-Europa i dag kun får ét barn, og de unge familier i u-landene får 2 børn i gennemsnit? Hvilken fremtid tegner der sig for de meget store generationer af unge, som jo allerede er født, i u-landene? Den globale fødevareforsyning. Hvorfor producerer EU -herunder Danmark- dyre fødevarer med stor statsstøtte til landmændene, når vi kan købe varerne billigere på verdensmarkedet? Hvorfor forærer vi ikke vores overskudsproduktion af fødevarer til u-landene? Hvorfor må u-landene selv fremover klare at forsyne den voksende befolkning med fødevarer? Og kan de det? Hvad nu hvis de ikke kan? Og hvad med energi- og råstofforsyningen, når resten af jordens befolkning skal have samme levestandard som dig? De globale vejr- og klimaforfold. Jordens landmænd har vidt forskellige vejr- og klimaforhold. Hvad skyldes det? De fossile energiformer er begrænsede, så vi må teknologisk udvikle den vedvarende energi. Danmark har allerede stor ekspertise inden for vindkraft, men hvor er det nu lige det blæser, og hvorfor. Er Jordens klima ved at ændre sig? Er det den megen kuldioxid, vi sender ud i luften, eller er det naturen alene, der skaber ændringerne? Uanset hvad, kan en klimaændring betyde store regionale forandringer i verden. Derfor bruger politikkerne mange penge på at undersøge de mulige årsager. Eller skyldes vores interesse for at nedbringe CO 2 -udslippet og ønsket om alternative energikilder i virkeligheden ikke så meget klimapåvirkningen, men i højere grad et ønske om at frigøre os fra olie-afhængigheden af landene i Mellemøsten? 1
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 2 I et demokratisk samfund kan beslutninger kun ske, hvis et flertal af befolkningen bakker op. Derfor skal du forstå grundprincipperne, så du kan deltage i beslutningerne. Jordens dynamiske geologiske udvikling. Jorden er en dynamisk enhed, hvor både de organiske og uorganiske elementer er i stadig bevægelse og forandring. Af og til er forandringerne så store, at vi taler om naturkatastrofer, som regionalt kan have stor indflydelse på menneskers bosætning og hverdag. Vi skal forstå de væsentligste processer samt jordoverfladens egenskaber. Vores anvendelse af Jordens areal. Hvor er det fornuftigt og godt at bo og udnytte Jordens ressourcer? Energiressourcerne og råstofferne er ulige fordelt, og udnyttelsen af dem griber ofte voldsomt ind i de lokale samfund, herunder miljøforhold. Hvor går grænsen imellem hensynet til de lokale samfund og hensynet til den globale befolkning? Hvor er der tilstrækkeligt med rent drikkevand, og hvor skal vi passe særligt på at holde drikkevandsdepoterne fri for forurening? Jordens befolkning vil i din levetid stige dramatisk fra 6 mia. (2000) til 9 mia. mennesker i 2050, selv om børnetallet per familie er i fuld gang med at falde. Mennesket griber allerede nu voldsomt ind i Jordens overflades udseende, hvilket du næppe er i tvivl om, hvis du har fløjet hen over Europa. Vi må derfor tænke os godt om, planlægge og styre hen mod en bæredygtig udnyttelse af Jordens ressourcer. Værktøjer. Vi skal kunne bruge lokaliseringsmetoder ved hjælp af kort, luftfotos, kompas, GPS (satellitdata), samt kunne anvende GIS- og remote sensing -teknologien. Vi skal være fortrolige med diverse diagramtyper og statistiske bearbejdninger. Vi skal kunne anvende edb-teknologi til informationssøgning samt bearbejdning af data. Vi skal kunne anvende vores viden om naturvidenskabelige processer til at forstå debatten om miljøpåvirkningerne samt kunne formidle denne viden. Vi skal kunne anvende sprog - især dansk og engelsk- i kommunikationen. Vi skal kunne udtrykke os skriftligt i tekst og grafik på en kortfattet, klar og logisk måde. Vi skal kunne anvende vores sunde fornuft, historiske viden og livserfaringer til at forstå de materielle og psykologiske mekanismer, der danner baggrund for menneskets handlemåder rundt om på kloden. Om karakterer. Karaktererne i Geografi repræsenterer en helhedsvurdering og omfatter følgende elementer: 1) Din konkrete viden. 2) Din evne til at bruge den konkrete viden i nye faglige sammenhænge. 3) Din evne til alsidigt at belyse og vurdere fagets problemstillinger. 4) Din evne til at indsamle og bearbejde ny viden, herunder brug af dagens teknologi. 5) Din evne til at formidle resultaterne af dit arbejde såvel mundtligt som skriftligt på en sproglig korrekt, men samtidig kortfattet, klar og logisk måde. 6) Din evne til såvel selvstændigt som i samarbejde med andre at nå de opstillede mål. 2
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 3 Rapporter. Undervisningens emner afsluttes med én eller flere rapporter. Meningen med rapporterne er at fastholde væsentlige elementer i undervisningsforløbet. Der lægges vægt på en kort og præcis, men faglig og sproglig korrekt formulering, samt en indbydende og overskuelig opstilling, hvor kombinationen af sprog og grafik fører til et hurtigt og kontant udbytte for læseren. Rapporterne indgår i eksamenspensum og anvendes ved eksamen. Det er derfor vigtigt, at du selv har udformet teksten og layout, men det er en god idé at arbejde sammen med dine kammerater, så I kan hjælpe og lære af hinanden. Følgende hovedpunkter i dispositionen vil i mange tilfælde være naturlige: 1) Navn, klasse, dato. 2) Rapportens nummer og titel. 3) Rapportens formål. 4) Beskrivelse af den praktiske udførelse, f.eks. diagramkonstruktionsmetode, analysemetode og usikkerhedsvurdering. 5) Opstilling af det benyttede talmateriale. 6) Præsentation af resultaterne samt tolkning. 7) Kildeangivelse. Internetkilder. En stor del af vores helt aktuelle data og viden hentes fra Internettet. Kildematerialet opbygges og revideres derfor løbende året igennem. Internet-udgaven af OK-GEOGRAFI på undervisningssiden www.flemmingsigh.dk vil derfor være en dynamisk bog, hvor brugerne må hjælpe forfatteren med at holde kildematerialet opdateret, gerne ved en e-mail til flemming.sigh@skolekom.dk Geografi-computerne. Geografi-lokalets computere er ikke udstyret med alvorlige spærreanordninger, da de skal kunne anvendes på mange måder af både elever og lærere. Det kræver derfor ikke særlige edb-færdigheder at sætte dem ud af spillet. Der gælder de samme regler som for skolens øvrige udstyr, at man naturligvis ikke går ind og flytter rundt på ledningerne eller ændrer i lærernes opsætninger, ligesom vi heller ikke roder i din taske. Skulle én eller anden alligevel få lyst, ja så... adieu!! Geografisk lokalisering og præsentation. Kravliste til Geografisk lokalisering og præsentation. 1) Du skal vide, hvad en lang række af de væsentligste lande, hovedstæder og landskaber hedder, og hvor de ligger på kloden. 2) Du skal kunne bruge både længde-/bredde-koordinatsystemet og UTM-koordinater, samt kunne redegøre for hovedtrækkene i koordinatsystemernes opbygning. 3) Kunne anvende atlassets tematiske kort. 4) Være fortrolig med målestoksforholdsangivelser. 5) Du skal kunne bruge og udstikke en kurs med et kompas. 6) Du skal kunne bruge en GPS og kende hovedprincippet for GPS-systemets funktion. 3
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 4 7) Du skal kunne anvende elektroniske kort i et GIS-program og i Google Earth. 8) Du skal kunne forklare principperne for fysisk kortprojektion. 9) Kunne redegøre for Jordens bane omkring Solen, samt de årstidsbestemte. indstrålingsforhold, især ved Ækvator, Vendekredsene og Polarkredsene. 10) Have kendskab til tidszoner og datolinien. Ordliste til Geografisk lokalisering og præsentation. 1) Bredde: Et steds bredde er vinklen mellem den rette linie fra Jordens centrum til stedet, og ækvatorplanet. 2) Breddekredse: Cirkler rundt om Jorden parallelle med Ækvator. 3) Datolinien: Linie i Stillehavet (ca. langs 180º længde), hvor man ved passage skifter dato, uanset tidspunktet på dagen. 4) Datum: (se Geoide). 5) Geografisk Nord = Sand Nord: Retningen til nordpolen. 6) Geoide: en matematisk model, der definerer Jordens kugle -form, idet den tager højde for, at Jorden ikke præcist er en rund kugle, men en ujævn nubret kugle som en godt slidt og skæv golfboldt. Der findes en lang række geoide-modeller. 7) Geostationær bane: Satellitten følger med Jorden rundt, dvs. følger en bane og har en hastighed, så den hele tiden befinder sig over den samme position på Jorden. 8) GIS = Geografisk Informations System: Et elektronisk kort med tilhørende database med en række stedfæstede tematiske data. 9) GPS = Global Positioning System: Består af minimum 4 satellitter og en modtager (satellit-navigator), der beregner positionen af navigatoren. 10) Grad: 1º (en buegrad) = 60' (bueminutter), og 1' (bueminut) = 60'' (buesekunder). 11) Greenwich Mean Time = GMT = UTC = UT (universal time): Klokken i London (når der ikke er sommertid) (De 3 udtryk er lidt forskelligt defineret). 12) Jordens akse: Den rette linie gennem nord- og sydpolen. 13) Kompas-Nord = Magnetisk-Nord: Den retning som kompasnålens nordpil stiller sig i på den aktuelle lokalitet. 14) Koordinat-Nord = Net-Nord = Grid North: Retningen af den UTMkoordinatakse, der tilnærmelsesvis peger mod Nord. 15) Kortprojektion: Hvordan man får overført globussens data fra kugleformen til en geometrisk figur, der enten er plan (planprojektion), eller som kan skæres op og blive plan sådan som en kegle (kegleprojektion) eller en cylinder (cylinderprojektion) kan. 16) Længde: Et steds længde er vinklen mellem de to planer, som Jordens centrum danner med henholdsvis længdekredsen gennem Greenwich og længdekredsen gennem stedet. 17) Længdekredse = Meridianer: Halvcirkler på jordkuglen fra nordpolen til sydpolen. 18) Magnetisk misvisning: Vinklen imellem Magnetisk-Nord og Sand-Nord. 19) Magnetisk-Nord = Kompas-Nord: (se dette udtryk). 20) Magnetiske pol: Jordens magnetiske sydpol ligger i Nord-Canada, forskudt fra den geografiske nordpol. 21) Matrikelkort: Et detaljeret kort over landets ejendomme / grunde. 22) Meridian = Længdekreds. 4
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 5 23) Målestoksforhold: Forholdet mellem en længde målt på kortet (afbildningen) og målt i virkeligheden. 24) Net-Nord = Koordinat-Nord (se dette udtryk). 25) Ortofoto: Digitalt optaget luftfoto, f.eks. fra en flyvemaskine. Billedet rettes derefter op elektronisk, så alle genstande på jorden ser ud som om flyet befandt sig lodret over dem alle. 26) Overhøjning: Det lodrette målestoksforhold divideret med det vandrette målestoksforhold. Angiver hvor mange gange, man har overdrevet højden på f.eks. en profilkurve i forhold til den vandrette afstand. 27) Polarkredsene: Breddekredsene 66½º Nord og Syd for Ækvator. Mellem polarkredsen og polen forekommer midnatssol i en periode af året. 28) Polær bane: Satellitten bevæger sig rundt om Jorden i en bane hen over polerne og kan derved dække hele Jordens areal i løbet af et vist tidsrum. 29) Profilkurve = Tværprofil: Kurve der afbilder højden (over havet) som en funktion af den vandrette afstand fra det valgte udgangspunkt. 30) Sand Nord (True North) = Geografisk Nord: Retningen til nordpolen. 31) Satellit-navigator: (se GPS). 32) Solhøjden: Vinklen mellem de (i praksis) parallelle solstråler og horisontplanet (= vandret). 33) Tematisk kort: Et kort med ét eller et par temaer (nedbør eller veje eller veje og benzinstationer). 34) Tidszone: Et smalt område (ca. 15 buegrader) fra Nordpol til Sydpol med samme klokkeslet. Følger normalt landegrænserne. 35) Tværprofil = Profilkurve: (se dette udtryk). 36) Universal Time (UT): (se Greenwich Mean Time). 37) Vendekredsene: Breddekredsene 23½º Nord og Syd for Ækvator. Mellem vendekredsene står Solen i zenit 2 gange om året. På selve vendekredsene dog kun én gang om året. 38) WMS = Web Map Services (raster-data) og WFS = Web Feature Services (vektor-data): Servere, der leverer kort-data via nettet. Modtageren får ofte data fra flere servere, som tilsammen viser det ønskede tematiske kort. 39) Zenit: Punktet lodret over positionen. 40) Ækvatorplanet: Det plan som indeholder ækvatorcirklen og Jordens centrum. 41) Ækvidistancen: højdeforskellen imellem to på hinanden følgende højdekurver. Jordens lande og hovedstæder. 1) Øv dig ved hjælp af atlasset i beliggenheden af Jordens lande og deres hovedstæder! Introduktion i brugen af atlas. Materiale: Det store GO-Atlas, Gyldendals nye Atlas eller "Studieatlas". 1) Find beliggenheden af byen Khartoum angivet ved bredde- og længdegrader. Hvordan fremkommer vinklerne, der angiver positionen? (Link: http://www-istp.gsfc.nasa.gov/stargaze/slatlong.htm ) 2) I hvilken højde ligger Khartoum over havet? 5
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 6 3) Giv en beskrivelse af trafiknettet omkring Khartoum, dvs. hvordan kan man komme til og fra byen? 4) Hvilket transportmiddel og hvilken rute ville du vælge, hvis du skulle sende en stor, tung maskine fra Odense til Khartoum? 5) Hvilke oplysninger giver atlasset om nedbøren i Khartoum? 6) Hvilke oplysninger giver atlasset om produktionsforholdene i Sudan? 7) Find afstanden i luftlinie mellem Khartoum og Cairo. 8) Hvad er afstanden i km mellem to på hinanden følgende: a) breddegrader nær Ækvator? ( f.eks. afstanden mellem Ækvator og 1º S). b) breddegrader nær Sydpolen? c) længdegrader på Ækvator? d) længdegrader nær Sydpolen? 9) Beregn igen afstanden mellem Khartoum og Cairo ud fra din viden fra spørgsmål 8. 10) Hvis du har kendskab til trigonometri, kan du beregne afstanden mellem København og Moskva ud fra formlen: A(km) = L * 111(km) * cosb (hvor L er forskellen i længdegrader, og B er breddegraden). Eftervis formlen! 11) Hvilken større by ligger på 33º53' S og 151º10' E? Fra sørøverens skattekort til GIS. I mange hundrede år har vi kendt til papirkortet (OK s bibliotek har ældgamle kort). De fleste har sikkert prøvet at lege med hjemmelavede skattekort på et eller andet tidspunkt, og hvem har ikke prøvet at køre forkert, fordi kortet vendte på hovedet eller var for gammelt. Først i 1880-erne blev man enige om internationalt at bruge længde-/bredde-gradssystemet, og for 30-40 år siden nødvendiggjorde den stigende globalisering, at de officielle kort Jorden over blev standardiserede, så alle forstod dem. Dermed fremkom UTM-kortene (på papir). Det tager imidlertid lang tid og er dyrt at opmåle og trykke kort på gammeldags vis, og papirkortene forældes hurtigt. Derfor er der siden midten af 1990-erne sket en kraftig udvikling i brugen af luft- og satellitfotos til revision af kortene, og kortdataene lagres og distribueres i dag elektronisk. De er nemme at rette, og nye detaljerede kort udgives og distribueres via CD-ROM og på Internettet. Såvel stat og kommuner samt private firmaer opbygger nu Geografiske Informations Systemer (GIS), der er stedfæstede elektroniske data over alt muligt, og som derefter kan præsenteres på et kort skræddersyet til brugeren med hensyn til temaer og detaljeringsgrad. Materialet bliver i stigende grad lagt ud til borgerne på Internettet. Når borgeren så bestiller et kort over sit boligområde, hentes grundkortet måske fra KMS, medens andre data om f.eks. jordartsforhold kommer fra Miljøstyrelsens Web Map Server (WMS), 6
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 7 og byggerestriktioner kommer måske fra kommunens server. Alle disse data samles automatisk og bliver til det kort, som brugeren har bestilt og ser på sin computer. Ligeledes er der på Internettet adgang til ortofotos over Danmark, dvs. luftfotos hvor fugleperspektivet er rettet op kunstigt, så alt ses som om man var lige over stedet. Disse elektroniske fotos bruges til nytegning af kort i U-landene og til revision af kortene herhjemme. Nu kan kommunen hurtigt få et overblik over ulovlige tilbygninger i baghaven. De mange informationer kobles i disse år sammen med Google Earth på Internettet. Programmet kan hentes gratis på Internettet på: http://earth.google.com Fra stjerne-navigering til satellit-navigering. Vikingerne brugte stjernerne til at navigere efter. Søfolkene brugte indtil for få år siden et kompas, men i løbet af de senere år har enhver lystsejler fået en GPS-navigator (Global Positioning System), og nu er turen kommet til bilerne. GPS-navigatoren måler hvor lang tid signalerne fra mindst 4 satellitter, hvis position på himlen den kender, er om at nå GPS-modtageren. Derved kan den beregne sin egen position med en nøjagtighed på under 10 meter. Professionelle systemer -DGPS- som f.eks. el-selskaber og landinspektører bruger, er langt mere nøjagtige. GPS-eren kan derpå tilsluttes dit CD-ROM-kort, så båden ses på søkortet, eller bilen ses på by-kortet. Via bilens højtaler bliver du nu dirigeret frem til dit bestemmelsessted. Du kan også udbygge din GPS-er og sende positionen via mobilnettet eller satellitten til det elektroniske kort på computeren derhjemme. Så kan du følge tyven, der stal din BMW, eller tjekke om din ansatte langturschauffør holder for lange pauser i Italien. Også Taxa, Falck og private bruger nu systemet, som er under hurtig udvikling og anvendelse. Da GPS-systemet er udviklet og drives af det amerikanske militær, har EU besluttet at oprette sit eget system ( Galileo-projektet ). Vil du vide mere, så: http://europa.eu.int/comm/dgs/energy_transport/galileo/index_en.htm Nøjagtigheden ved brug af selv de billigste GPS ere er nede på under 10 meter. Det betyder, at når vi derpå vil aflæse eller afsætte positionen på et kort, så er Jordens reelle form pludselig ikke helt ligegyldig. Oprindeligt lavede vi kort ved hjælp af en projektion fra en pæn kugleflade, men da Jordens form ikke præcis er en kugle, men snarere en ru og skæv golfbold, skal man lige blive enige om, hvilken matematisk tillempet form, dvs. hvilken geoide (eller datum) man vil bruge. Valg af datum. GPS-modtagerens koordinater refererer til en bestemt valgt model for Jordens form, et såkaldt datum. Skal du bruge dine koordinater i et elektronisk system, så vælg det datum, der hedder WGS 84 (eller i Europa EUREF89), idet det er denne model der anvendes i skolens GIS-system samt i Google Earth på Internettet. Skal du bruge dine positionskoordinater til at sammenligne med de gamle danske 4-cm-kort på papir, skal du i stedet indstille din GPS er på datum ED50 (= Europæisk Datum 1950 = EURO 1950). 7
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 8 Så husk at indstille din GPS er til samme geoide-form (datum) som er anvendt på det kort, du eventuelt skal sammenligne med eller overføre dine data til, ellers kan du ramme flere hundrede meter galt. Vi skal lære lidt om det hele, for vi kommer alle til at bruge det i de kommende år. Vi skal også kunne bruge de gamle systemer, for hvad nu når batteriet løber tør på GPS-eren eller mobiltelefonen ude på fjeldturen, eller stormen knækker antennen på lystsejleren. Papir-kortet. Jorden er som bekendt kugleformet, så den bedste gengivelse i lille målestok er en globus. Problemet er bare, at en globus er upraktisk i handskerummet og i baglommen, så vi vil gerne have en plan udgave, der kan foldes sammen eller rulles op som et rullegardin. En kugle kan imidlertid ikke trykkes flad eller klippes op til et plant kort, så vi må snyde og lave et kort ved hjælp af en kortprojektion. Se i dit atlas illustrationerne af planprojektion, kegleprojektion og cylinderprojektion. Ulempen ved det plane kort er, at det aldrig kan være helt korrekt, men afhængig af projektionsmetoden kan man opnå, at noget på kortet er rigtigt. Man taler da om afstands-tro, areal-tro eller vinkel-tro kort. Eksempler kan ses på næste side. UTM-systemet. UTM-systemets vedtagne standarder, som vi gennemgår nærmere i rapporten, anvendes i dag over hele verden ved fremstilling af kort over mindre arealer. Læg mærke til, at systemet består af to dele, UTM-projektionen og UTM-nettet: UTM-projektionen er en metode til at overføre kuglens data til det plane kort. Projektionen er en transvers mercator projektion med en cylinderdiameter lidt mindre end Jordens. Herved fremkommer der 2 røringscirkler, og derved et rimeligt bredt område med kun små areal-, vinkel- og længdefejl. Fig. UTM-projektionens cylinders skæring Jord-kuglen (kilde: KMS): 8
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 9 9
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 10 UTM-nettet er et retvinklet, retlinet koordinatsystem, der lægges på UTM-projektionens kort, især i målestoksforholdene 1:100.000, 1:50.000 og 1:25.000. Kvadraternes sider svarer altid til 1 km i virkeligheden, uanset kortets målestoksforhold. Du skal ved positionsbestemmelse kunne bruge længde- og breddegradssystemet, samt kunne genkende UTM-nettet. 10
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 11 Kortbladsinddelingen. Hvert lands UTM-kort inddeles og underinddeles som vist i det danske eksempel: Opgaver og vejledningerne til dette afsnit er ikke med her, for udviklingen går stærkt, så de laves først umiddelbart før de skal bruges. 11
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 12 Jordens bane omkring Solen. Vendekredsene og_polarkredsene. Materiale: En globus. Jordens bane omkring Solen kan illustreres ved at vandre rundt med globussen omkring et midtpunkt (Solen) i lokalet. Læg mærke til, at Jordens akse hele tiden har den samme retning i forhold til rummet. Se nærmere på: http://okfirst.ocs.ou.edu/train/meteorology/seasons.html 1) Hvorledes står Jorden i forhold til Solen på følgende fire datoer: den 21/6, 23/9, 21/12 og den 21/3? 2) Hvilke datoer står Solen lodret over Ækvator? 3) Hvor højt står Solen da på himlen i Odense? 4) Hvornår er dag og nat lige lange i Odense? 5) Hvornår er dag og nat lige lange ved Ækvator? 6) Hvor lang tid (antal dage) varer midnatssolen ved Nordpolen? 7) Hvor lang tid varer midnatssolen ved polarkredsen. 8) Inden for hvilket område af kloden kan Solen stå i zenit? Tidszoner og datolinien. Find kortet over tidszonerne i atlasset! Det er en gammel vedtagelse, at når Solen på en lokalitet står højest på himlen, er klokken 12.00. Det betyder, at når klokken er 12 på Bornholm, ja så har den endnu ikke været det i Odense, hvor klokken astronomisk set er 11.40. Dette er upraktisk! Man har derfor valgt at inddele Jorden i 24 nord-syd-gående tidszoner og vedtaget at regne med samme klokkeslet inden for samme zone. Hver gang man passerer en zonegrænse, må man stille sit ur en time frem, når man rejser østpå, og en time tilbage, når man rejser vestpå. For ikke at få uorden i kalenderen må man ved en Jordomrejse i østlig retning tage den samme dato to gange, mens man ved en rejse vest om Jorden må springe en dato over. Af praktiske grunde har man vedtaget, at datoændringen skal ske ved passage af datolinien, som stort set følger 180º meridianen (længdekredsen) i Stillehavet. Passerer man datolinien på vej østpå mod Amerika, stiller man uret 24 timer tilbage. Rejser man vestpå mod Asien, stiller man uret 24 timer frem og springer altså et døgn over. Udgangslinien for tidszonerne er 0º -længde gennem Greenwich i London. Klokken 12 i London skrives "kl. 12 UT" (Universal Time), eller tidligere kl. 12 GMT (Greenwich Mean Time). 1) Hvor i Danmark er klokken reelt 12, når Rådhusuret i København slår 12? 2) Hvad er klokken i Danmark, når den er 12 i London? 3) Hvor mange tidszoner opererer man med i USA? Se nærmere på: http://www.timeanddate.com/worldclock/ 12
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI, Afsnit 1: Geografisk lokalisering og præsentation. s 13 Stedsbestemmelse. Den 11. marts ved lokal middag (= kl. 12 sand soltid, dvs når Solen står højest på himlen) måler kaptajnen på et skib solhøjden (S) til 34º. Kronometret (et ur, der viser klokken i Greenwich) viser 14.10. Skibet befinder sig på den nordlige halvkugle. Deklinationen (D) er -4º (deklinationen, vinklen mellem de parallelle solstråler og ækvatorplanet, kan aflæses i en almanak eller lignende tabel). Deklinationen regnes positiv i lokalitetens sommerhalvår, og negativ i dens vinterhalvår. 1) Beregn skibets nøjagtige position (længde/bredde), idet bredden (B) kan bestemmes af formlen: B = 90º-S+D. 2) Lav 3 tegninger som viser, at formlen for bredden passer såvel ved jævndøgn som om sommeren og om vinteren. Læs mere: Om landmåling og navigation på: http://www.geomat.dk/ Om Kort og Matrikelstyrelsen på: http://www.kms.dk/ 13