Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

Relaterede dokumenter
Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen

Kan vi helt undvære pesticider?

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Hold dine frugttræer sunde

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Skadedyr, forsvar og fjender

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Hold dine frugttræer sunde

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Honningbier er naturligt hjemmehørende

Bibestøvning og økonomi

Red bierne mens tid er

Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter

Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Insekter til forebyggelse og bekæmpelse

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Teknik og Miljø Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

Kom tættere på insekterne

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Sanglærke. Vibe. Stær

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD

IPM. Trips- overvågning og registrering

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

DN mener Om vilde bier

Bladlus i pil - årsager og mulighed for forebyggelse af skader

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Danmarks vilde bier trusler og beskyttelse

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Konkurrerer bierne om føden?

Beskæring af frugttræer

100 hoteller i Randers

De vilde bier i den bornholmske natur

planteværn Vejledning i

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Lidt om honningbiernes levevis

Bivenlige planter til randzonerne her

Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

BIOTOPIA i Birkelundparken

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

STATUS FOR NEONIKOTINOIDERS SIDEEFFEKTER PÅ BIER

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Månedens Smag: Oktober

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Statusrapport Danmarks nationale biavlsprogram

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Deltagerliste. Adriana Patricia Alban Garcia. Agnete Le Maire Madsen. Ana Maria Martin-Gonzalez. Anders N. Michaelsen. Andreas Jarløv Busch

Teknisk vejledning 2018 Nr Funktionel agrobiodiversitet. Flerårige blomsterstriber et værktøj til bedre skadedyrskontrol i æbleplantager

Integreret plantebeskyttelse IPM

BIOTOPIA Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Biotopia i Birkelundparken

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver,

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

SYGDOMME OG SKADEDYR

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.

FRUGT OG BÆR I DET NYE KLIMA OG ANDRE AKTUELLE TING

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune

Bilag Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Lucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold,

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Økologisk havekursus Allerød 2019

Økonyt Frugt og Bær. Nr maj 2018

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

OM AT GIVE PLADS. Peter Seebergs historie om Ingeman Pedersens blommetræ, kommer hovedpersonen i et ubevogtet øjeblik

Transkript:

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet

Institut for Plante- og MIljøvidenskab Frugtplantager er venlige systemer for nyttedyr og bestøvere Frugtplantager giver enestående muligheder for Fokus i selve plantagen At understøtte jeres egne bestande af nyttedyr og bestøvere At følge med i, hvordan det går Værktøj til at følge nyttedyrene Værktøj til at følge fødeudbuddet for bierne At lave målrettede tiltag

Det vigtige forår Enlig bi 08/12/17 3 De fleste enlige bier er tidligt ude Tidlige nyttedyr er mest effektive: Én død rød æblebladlus betyder mange færre senere Rød æblebladlus

Institut for Plante- og MIljøvidenskab Fælles krav for bestøvere og nyttedyr: 1. blomster hele sæsonen (pollen, nektar) Fx voksne guldøjer, snyltehvepse, svirrefluer, rovbiller, edderkopper (pollen i spindet) 2. uforstyrret jord Alternative byttedyr og værter Pollen og nektar Særlige krav for nyttedyr: 3. alternative byttedyr i perioder uden skadedyr på frugttræerne Fx løbebiller, rovbiller, svirrefluelarver, snyltehvepselarver, rovtæger. Uforstyrrede steder til reder og overvintring Dvs nyttedyr bruger også hegn, fodposer og blomsterstriber når der ikke er blomster.

Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kunsten at overleve: afstand mellem skiftende fødekilder, reder og ly <50 m <50 m Rovmider og snyltehvepse flytter sig kun korte afstande <50 m

Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kunsten at overleve: afstand mellem skiftende fødekilder, reder og ly 50-1 50-100 00 m m 50-1 50-100 00 m m 50-1 50-100 00 m m Rovtæger, mariehøns, edderkopper, guldøjer, og enlige bier har større mobilitet

Institut for Plante- og MIljøvidenskab Tiltag skal målrettes og bidrage med det, der mangler Hvad mangler? Værktøj til registrering af blomsterressourcer i og omkring plantagen - low-tech 3 sæsoner: Forår BeeFarm Sommer Sensommer Landskab Potentielle redepladser over jorden Blomster forår 100 80 60 40 20 0 Blomster sommer Blomster efterår Potentielle redepladser

Blomsterstriber som supplement 08/12/17 8 Blomsterstriber erstatter en rk æbler Blomsterstriber mellem rækkerne PROTECFRUIT 8-10 plantager i DK EcoOrchard Danmark (koord.) Belgien Tyskland Italien Polen Sverige Schweitz Frankrig Letland

Institut for Plante- og MIljøvidenskab

Hvad kan blomsterstriber bidrage med? Forekomst af nyttedyr i æbleplantager 2016 Andel blomsterstande/langskud med nyttedyr (%) 25 20 15 10 5 0 inden blomstring efter blomstring efter juni-fald inden høst nær blomsterstribe fjernt fra blomsterstribe Forekomst af nyttedyr i æbleplantager 2017 Andel blomsterstande/langskud med nyttedyr (%) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 inden blomstring efter blomstring efter juni-fald inden høst % skud med nyttedyr Blomsterstriber i 5 plantager etableret Forår 2015 nær blomsterstribe fjernt fra blomsterstribe Protecfruit

Blomsterstriber skal ses sammen med resten af plantagen: bund, hegn osv. Plantage A - forår Institut for Plante- og Miljøvidenskab Vandhul Plantagebund Plantagehegn Vejkant

Institut for Plante- og Miljøvidenskab Blomsterstriber og andre tiltag skal tænkes sammen med resten af plantagen: bund, hegn osv. Plantage A - sommer Plantagehegn Vandhul Plantagebund Vejkant Blomsterstribe 1 + 5 blomstrende arter Sensommer: samme billede plus blomsterstribe 2: 7 blomstrende arter

133 enlige bier 9 arter, alle jordboende Institut for Plante- og MIljøvidenskab Plantage A nyttedyr og enlige bier Enlige bier fanget i 4 fælder i træerne i æblernes blomstring 2016 B A 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 2016 Plantage A nær 2017 Plantage A nær Plantage A fjern Plantage A fjern Før blomst Efter blomst Efter junifald Før høst Før blomst Efter blomst Efter junifald Før høst 60 enlige bier 6 arter, alle jordboende Andel skud med nyttedyr tæt på/fjernt fra blomsterstribe

Følg bestanden af nyttedyr hvor er de, hvornår? 5 metoder: 1. Visuel opgørelse Fx. Rød æblebladlus og prædatorer 3. Bankeprøver Fx. Mariehøns, ørentviste 08/12/17 14 4. Opgørelse af skade 2. Prædationskort med æg Viser det toale bekæmpelsespotentiale mod bladlus eller æg 5. Bølgepaprulle (ørentviste)

Følg bestanden af nyttedyr hvor er de, hvornår? http://ebionetwork.julius-kuehn.de/

Institut for Plante- og MIljøvidenskab Forbedringer skal tage udgangspunkt i det, der mangler Nektar og pollen i foråret er kritisk Plant hvide hegn flere arter (slåen, tjørn, kirsebær) giver lang blomstring (Engelske undersøgelser siger min 25 m for en plantage på 3 ha) Plant pil: de fleste af de almindelige arter vilde bier bruger pil, flere arter kan give lang blomstringsperiode Differentieret slåning af bunden tilpasses blomsterne i bunden Hele sæsonen kan der suppleres med flerårige blomsterstriber Svært at lykkes med tidligt blomstrende striber? God succes med striber sommer og sensommer Bar jord til redesteder: ingen erfaring med kunstige

Institut for Plante- og MIljøvidenskab Konklusioner Enlige bier og mange nyttedyr er knyttet til selve plantagen Det handler om både føderesourcer og rede/ overvintringssteder Frugtplantager er forskellige, så ingen one size fits all Skaf et overblik over, hvad der mangler af både nyttedyr og ressourcer for bierne Tiltag skal vælges efter hvad der mangler, og hvornår Det er svært at gøre alle tilfreds, men man kan forsøge..

Institut for Plante- og MIljøvidenskab Tak for opmærksomheden Tak til: Maren Korsgaard, VKST Beate Strandberg, Yoko Dupont, Peter Borgen Sørensen, Lise Lauridsen, AU Lise Hansted, Henning Bang Madsen, Erica Ahrenfeldt, Kiri Fløytrup, Peter Wedervang-Jensen, Eva Lykke Jacobsen, Kristian Hansen, Marta Montoro Caceres, Frida Helgadottir, Giulio Zorzetto, KU Birthe Kjærgaard, DLF Darran Thomsen, Anne Eskildsen, SEGES