Psykiatrien er presset Flere patienter, men færre sengepladser.

Psykiatrien er presset Flere patienter, men færre sengepladser. 5 10 Sådan har udviklingen i psykiatrien været de seneste ti år, viser en rapport, som Dansk Sundhedsinstitut har udarbejdet for Kommunernes Landsforening i år. Denne kombination medfører i dag overbelægning på afdelingerne, såkaldte prikkerunder og et presset personale. For antallet af ansatte i psykiatrien er ikke steget i takt med stigningen af patienter. Foreninger og ansatte efterspørger flere penge og mere personale. Læs mere side 3 og 4. 30 35 15 40 20 45 25 50 Side 1 af 17

Færre senge og flere patienter i psykiatrien giver et presset Hvis det er en travl dag, så er ambitionen bare, at folk skal overleve. Så man bliver nødt til at sætte sine ambitioner lidt efter det, siger personale 85 Anja Dalgaard, som godt kan mærke, at hendes kollegaer er frustrerede over, at de ikke kan 55 I de sidste ti år er antallet af normerede yde en bedre behandling. 60 sengepladser på almenpsykiatriske afdelinger faldet. Samtidig er der kommet flere patienter i psykiatrien. Men der er ikke nok hænder til de mange patienter på de psykiatriske afdelinger. Derfor er det den patient, der råber højest, der først får hjælp, fortæller 90 FAKTA: På almenpsykiatriske afdelinger modtages patienter, der skal have psykiatrisk behandling ambulant eller under indlæggelse i et sengeafsnit. Kilde: Asger Bjerre Kipp, oversygeplejske sygeplejerske. 95 Tekst og foto af Heidi Møller Eskildsen Færre senge, flere patienter Psykiatriske afdelinger og hospitaler må i dag 65 Én ting er, at der er mangel på sengepladser i forholde sig til, at antallet af sengepladser i psykiatrien. Men det er næsten værre, at der almenpsykiatrien er faldet. I år 2000 var der ikke er personale nok. Det siger Anja 100 circa 4100 normerede sengepladser. Det var i Dalgaard, der er sygeplejerske på år 2008 faldet til circa 3200. sengeafdelingen S2 i Psykiatrien i Dianalund. 70 75 Hun mærker tydeligst personalemanglen, når der er uro på afdelingen. Det kan være, hvis en patient pludselig bliver fysisk dårlig og en anden samtidig har skåret sig. Så er det den patient, der råber højst, som får hjælp først. Når der på den måde kommer travlhed på 4500 4100 3700 3300 2900 Antal sengepladser afdelingen, så gælder jungleloven, siger Anja 2500 Dalgaard. Hun er ikke i tvivl om, at man kunne 80 yde en bedre behandling, hvis der var mere personale, for nogle gange handler det for hende og hendes kollegaer bare om, at 105 Kilde: Opgaveudvikling på psykiatriområdet, Dansk Sundhedsinstitut patienterne skal overleve dagen. Side 2 af 17

Det fremgår af rapporten Opgaveudvikling på Prikkerunder psykiatriområdet, som Dansk 135 Rikke Thune Højberg er sygeplejerske på den 110 Sundhedsinstitut udarbejdede for lukkede psykiatriske sengeafdeling i Esbjerg, og Kommunernes Landsforening tidligere på året. hun mærker tydeligt udviklingen med færre I samme rapport fremgår det, at antallet af senge og flere patienter i psykiatrien. danskere, der søger hjælp i psykiatrien, er Hun fortæller om de såkaldte prikkerunder, steget med circa 40 procent i samme periode. 140 hvor de bliver nødt til at udskrive eller 115 Der er ifølge Poul Nyrup Rasmussen, formand overflytte patienter, før de ellers ville have for Foreningen Det Sociale Netværk, der er en gjort det. forening for alle i berøring med Hver fredag plejer overlægen at prikke et psykiatriområdet, flere årsager til stigningen af par patienter ud, som skal udskrives, så der er patienter. En af dem er, at danskerne er blevet 145 plads til akutte patienter i weekenderne. 120 mere åbne over for at komme i psykiatrisk Og Rikke Thune Højberg har det ikke godt med, behandling. En anden er, at vi har indrettet at patienterne bliver prikket ud. samfundet for dårligt, både når det gælder Det er ikke rart. Vi kan jo godt mærke, at de arbejdspladser og skoler. ikke er klar til at komme videre endnu. Den individualiserede tilgang og det konstante 150 125 fokus på omstillingsparathed betyder, at vi er Farligt at mangle personale mange, som bukker under og går ned med En anden konsekvens ved flere patienter og flaget, siger han. færre senge er, at der ofte opstår overbelægning på de psykiatriske afdelinger. 125000 115000 105000 95000 Antal patienter i alt 155 Det vil sige, at der indlægges flere patienter end afdelingen er beregnet til. Eller at de må stille ekstra senge ud på gangene til patienterne. Det kan Jeanett Bauer, der er overlæge på akutafdelingen på Psykiatrisk 85000 75000 160 Center København, berette om. Hun siger, at når man i frustration som læge ikke føler, at man kan udskrive nogen patienter for at få 130 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut ledige senge til nye, så må nogle af dem ligge på gangene. 165 Side 3 af 17

FAKTA: Der er ikke kommet mere personale i 170 175 psykiatrien trods stigningen i patienter. I de sidste ti år var det i 2002 og 2003, at der var flest fuldtidsbeskæftigede i sygehus- og distriktspsykiatrien, nemlig med 9267 personale i alt. Det tal var i 2008 faldet til 8988. Kilde: Danske Regioner Men så mangler der personale til at tage sig af 180 185 det ekstra antal patienter. Hvis en sengeafdeling er normeret til at have 20 patienter, og der så pludseligt ligger 24, så er det en stor belastning for personalet, siger Jeanett Bauer, der mener, at personalet løber rundt, fordi de er pressede. Ind i mellem er der også en vis risiko 200 205 Asger Bjerre Kipp, der er oversygeplejerske på sengeafdeling N på Aarhus Universitetshospital, Risskov, mener, at der kunne være bedre behandling, hvis der var mere personale. 190 195 forbundet ved personalemanglen. Det er vigtigt at være mange, hvis en patient går amok, sådan der ikke bare står én forskræmt sygeplejerske trængt op i et hjørne, men at der i stedet er fem eller otte sygeplejerske til at hjælpe, siger hun. På sengeafdeling N på Aarhus Universitetshospital, Risskov, hvor Asger Bjerre Kipp er oversygeplejerske, oplever de også overbelægning. Det er vanskeligere for personalet at overskue hele feltet, når der konstant er overbelægning, end hvis der var en eller to ledige senge, siger han. 210 215 220 Kerneopgaverne skal i fokus På Aarhus Universitetshospital, Risskov, har personalet også følt sig stressede og pressede, fordi de ikke følte, at de gjorde det de skulle, fortæller Asger Bjerre Kipp. Derfor er de nu begyndt at fokusere meget på, hvilke opgaver de skal nå på en vagt, og hvilke de gerne vil nå. Personalet skal hele tiden huske på, hvad kerneopgaverne er, og særligt når der er travlt. På psykiatrisk afdeling i Odense mærker oversygeplejerske Erik Jensen også til personalemanglen, og kunne godt tænke sig mere personale. Han vil ikke lægge skjul på, at det er et stressende arbejdsmiljø. Han fortæller, at de på deres åbne sengeafsnit med Side 4 af 17

16 patienter nogle gange kun er tre 250 mangelfuld behandling, fordi der simpelthen plejepersonale på en vagt. ikke er overskud til at sætte ind med en Hvis vi en dag skulle være fire på en vagt, så er ordentlig og omsorgsfuld indsats, siger 225 vi glade og skulle vi være fem, så er det en formanden Poul Nyrup Rasmussen, som festdag. Det er jo ikke fordi, vi svømmer i mener, at der mangler både behandlere og personale, siger han. 255 personale i psykiatrien. Hos det faglige selskab for psykiatriske sygeplejersker kender Kitte Hay Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem, også til utilfredsheder blandt medlemmerne. Jeg hører sygeplejerskerne sige, at de har 260 meget at lave. Men der er jo nogle normeringer på afdelingerne, og dem kunne man godt ønske var højere, så sygeplejerskerne kan få mere tid til hver enkelt patient. 230 Ledige senge er ved at være et sjældent syn på 265 Der skal penge til de psykiatriske afdelinger. Kitte Hay Jørgensen bliver bakket op af Lene Berring, der også er bestyrelsesmedlem for det Utilfreds personale faglige selskab. 235 Knud Kristensen, landsformand for Sygeplejerskerne på de psykiatriske afdelinger Landsforeningen SIND, som er en forening for 270 knokler mod alle odds. Det er jo op ad bakke, sindslidende og pårørende, fortæller, at de når der skal spares penge. Så jeg ønsker mig modtager klager fra personalet i psykiatrien, flere penge til psykiatrien, så vi kan uddanne selvom de slet ikke er et klageorgan. og ansætte mere personale. 240 Klagerne lyder oftest på de manglende Hun er ikke den eneste, der ønsker mere sengepladser og personale. Men også 275 personale. prikkerunderne er personalet utilfredse med. Mit ønske er, at politikerne vil prioritere De såkaldte prikkerunder er med til at psykiatrien ved at afsætte flere ressourcer. Og stresse personalet, for de føler ikke, at de lever jeg synes, at der skal være mere personale, 245 op til de krav, der bliver stillet til dem rent siger Asger Bjerre Kipp fra Aarhus fagligt, siger Knud Kristensen. 280 Universitetshospital, Risskov. Også Foreningen Det Sociale Netværk, får Overlæge Jeanett Bauer mener ikke, at klager fra de ansatte. psykiatriens behandlingstilbud samlet set er De klager over manglende ressourcer og over gode nok i dag. Derfor mener hun, at der skal Side 5 af 17

285 290 295 penge og mere personale til for at forbedre psykiatrien. Regionerne er klar over, at der ikke er personale nok på de psykiatriske afdelinger, og at det er en udfordring at rekruttere personale. Det fremgår af Region Syddanmark og Region Sjællands psykiatriplaner. Her kan man også læse, at man i fremtiden vil arbejde på mere attraktive arbejdsforhold og kompetenceudvikling af personalet. Karen Johanne Klint, psykiatriordfører fra Socialdemokratiet, er enig i, at der ikke er nok 300 305 personale, og håber, at hun kan være med til at foretage ændringer på psykiatriområdet. I vores plan for 2020 tilføres psykiatrien nye to mia. kroner årligt, siger Karen Johanne Klint. Venstres psykiatriordfører, Sophie Løhde, har ikke haft tid til at komme med en kommentar. Anslag forsidehenvisning: 508 Anslag hovedartikel: 8948 Anslag i alt: 9456 Side 6 af 17

REFLEKSIONSRAPPPORT: (9853 anslag) ÅKL: Jeg har valgt at fokusere mest på 5 10 Arbejdsproces: Under ideudvikling med min coachinggruppe faldt jeg i Information over et læserbrev fra en sygeplejerske, der kritiserede forholdene i psykiatrien. Jeg synes, det var interessant og begyndte at researche på nettet om psykiatrien for at undersøge, om der var nogle problemstillinger, jeg kunne tage fat i. Ret hurtigt fandt jeg en rapport DSI har udarbejdet for KL her i 2011, som fastslog, at der er flere patienter i psykiatrien i dag, men færre sengepladser. Og hurtigt fandt jeg også 35 40 konsekvenser i mine artikler. Jeg synes ikke, at det var så interessant at skrive om årsagerne til de faldende sengepladser og stigningen af patienter, og løsningerne på problemstillingerne handler, som så mange andre ting i sundhedssektoren, i dette tilfælde også mest om penge. Derfor fandt jeg konsekvenserne mest interessante. Jeg har dog både skrevet lidt om årsag og løsninger i min hovedartikel, da det selvfølgelig er vigtigt at have med for at udrede problemet ordentlig. ud af, at netop de færre sengepladser har 45 Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at der i de været stærkt kritiseret af fagfolk inden for sidste ti år er sket en stigning af patienter i 15 psykiatrien. Jeg ville oprindeligt have skrevet psykiatrien og et fald af sengepladser. Desuden om, at psykisk syge nogle gang føler sig er antallet af personale ikke steget sammen nødsaget til at begå kriminalitet for at komme i med patientstigningen, og disse kombinationer behandling, fordi det er svært ellers at få en 50 medfører, at personalet på de psykiatriske sengeplads, men efter de to første interviews afdelinger er pressede og utilfredse med deres 20 med Knud Kristensen og Jeanett Bauer faldt arbejdsmiljø. Løsningen på dette er ifølge de den påstand til jorden, da de ikke mente, at det ansatte og foreninger, at politikerne skal var kommet så vidt. Derfor researchede jeg prioritere psykiatriområdet højere og tilføre videre på, hvilke konsekvenser de færre senge 55 det flere penge. Samtidig er der også brug for ellers giver, og derved endte jeg med at skrive mere personale. 25 om arbejdsforholdene for de psykiatriske sygeplejersker. Begrundelse for : 30 Jeg har under hele arbejdsprocessen brugt min coachinggruppe rigtig meget. Især til sidst. Vi har været kritiske over for hinandens kilder og dokumentation, og det har været rigtigt rart altid at have nogle til at hjælpe og give feedback. 60 - relevansen af det valgte emne: Det vil jeg fortælle, fordi der er flere borgere, der i dag er i kontakt med psykiatrien. Det er derfor vigtigt, at den behandling der er på de psykiatriske afdelinger er af højeste standard. Det er den ikke lige nu, hvor der er mangel på penge, senge og personale. I og med at der er disse Side 7 af 17

65 mangler, vil man som patient sandsynligvis ikke - fremstillingsformer: Jeg har haft wall street få den behandling, som man måske burde have journal modellen for øje, da jeg skrev mine fået. Det er vigtigt at få fat fokus på disse artikler, men jeg har ikke fuldt den slavisk. Jeg mangler, så alle patienter vil få den bedste 100 har forsøgt at finde min egen skrivestil og at behandling. præsentere påstande og kilder i en logisk 70 75 80 85 -vinkel: Jeg var i tvivl om, om jeg skulle vinkle på patienter eller personale, men jeg synes, at det ville være for oplagt at vælge patientvinklen, eftersom der er skrevet meget om dem. Det kunne måske også blive en svær grund at bevæge mig ud på. Hvis jeg havde valgt at vinkle på patienterne havde det betydet, at jeg skulle interviewe én eller flere patienter, og jeg tror simpelthen, at det ville have været en for stor mundfuld for mig til denne opgave. Desuden kommer der også presseetik ind i billedet, da man skal overveje, hvorvidt en person med en psykisk sygdom er i stand til at udtale sig. Derfor valgte jeg at vinkle på personalet. Det synes jeg også bidrog mest til merværdien. Jeg har brugt nogle kilder, som ikke før har udtalt sig til pressen. Jeg har fået sygeplejersker til at træde frem og fortælle om, hvad der sker på de psykiatriske 105 110 115 120 rækkefølge med talfakta først, så årsager, dernæst konsekvenser og til sidst løsningsforslag. Jeg har skrevet én hovedartikel, og derved fravalgt at lave en sidehistorie. Jeg har også fravalgt at lave en hel artikel med én enkelt caseperson. Jeg ville hellere få så mange forskellige udtalelser fra sygeplejerskerne med som muligt, fordi det giver et bedre billede af, om manglen på sengepladser og personale gør sig gældende over hele landet. Hvis jeg kun havde én sygeplejerske fra fx Esbjerg med i min artikel ville læseren formentlig ikke tro på, at dette problem er landsdækkende og dermed et samfundsproblem. Det medvirker godt nok også, at der optræder en del kilder i artiklen, men jeg synes, det var vigtigt at vise, at flere sygeplejersker klager over forholdene og ikke kun én. afdelinger. Det har jeg manglet i de artikler, jeg -brug/fravalg af reportageelementer: Jeg er 90 har læst om emnet. Der har været skrevet om, lidt i underskud af reportage og derved også på at ansatte klager over forhold osv, men uden face-to-face interviews til opgaven. En af at man hørte det fra de ansatte selv. Jeg kan grundene hertil er, at jeg gerne ville tale med måske miste lidt identifikation i min artikel ved, 125 så mange sygeplejersker som overhovedet at jeg fokuserer på personalet, da man som muligt på de psykiatriske afdelinger og 95 læser nok bedre kan forholde sig til at være hospitaler for at danne mig et billede af, patient for tænk, hvis det blev én selv en dag. hvorvidt de rapporter, jeg har taget udgangspunkt i, holder stik ude i Side 8 af 17

130 virkeligheden. Mine interviews med og flere er ved at kigge på de to grafer. Jeg sygeplejerskerne var alle sammen relativt ville gerne have taget nogle billeder fra en korte, og derfor synes jeg, det ville blive meget psykiatrisk sengeafdeling med nogle tidskrævende, hvis jeg skulle rejse hele landet 165 sygeplejersker, men da jeg ikke kunne få lov til rundt for at lave face-to-face interview med at komme ud på nogen afdelinger måtte jeg 135 dem alle sammen. Det ville sandsynligvis have finde en plan b. Det blev derfor til et billede af medført, at der var andre interviews, som jeg min ene kilde samt et billede af en patientseng. ikke havde nået. Interviewet med Asger Bjerre blev naturligvis face-to-face, eftersom han arbejder på Aarhus Universitetshospital, 170 Argumentanalyse: 140 145 150 Risskov. Jeg har kontaktet mange psykiatriske afdelinger for at finde et sted, der ville have mig på besøg, men uden held. Selvfølgelig ville et besøg på en afdeling, hvor jeg kunne få en fornemmelse af, hvor travlt personalet har, være rigtig godt for mine artikler. Blandt andet på grund af vinkelskift fandt jeg for sent ud af, at jeg gerne ville ud på en psykiatrisk afdeling og tale med personalet. På det tidspunkt havde ingen, af dem jeg kontaktede, tid til at få besøg af mig. 175 180 Påstand: Psykiatrien mangler personale Belæg 1: Sygeplejersker og foreninger siger, at der er for lidt personale til antallet af indlagte patienter. Belæg 2: Antallet af fuldtidsbeskæftiget personale i sygehus- og distriktspsykiatrien er faldet på trods af, at der er flere patienter at tage sig af. Belæg 3: Karen Klint (S) mener, at der mangler personaler på de psykiatriske afdelinger. Hjemmel: Når sygeplejersker og foreninger Medietype og målgruppeovervejelser: Jeg siger, at de ansatte føler sig pressede, og der skriver mine artikler til et almindeligt dagblad, samtidigt er færre fuldtidsbeskæftigede, så og artiklerne henvender sig til den almindelige mangler der personale. avislæser. Jeg har derfor skrevet i et 185 Rygdækning: Det fremgår i notatet 155 letforståeligt sprog, og jeg har forsøgt at Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til forklare de begreber inden for sindslidende fra Danske Regioner, at der er psykiatriområdet, som måske ikke alle kender. faldende antal fuldtidsbeskæftigede. I samme 160 Billeder: Det var vigtigt for mig at have grafer med i min opgave, fordi det handler om færre senge og flere patienter. Læseren kan hurtigt danne sig et overblik over, hvor meget færre 190 notat fremgår det, at der er flere patienter i psykiatrien. Styrkemarkør: Gendrivelse: Sygeplejerskerne har en interesse i, at der er mere personale, så de hver især har Side 9 af 17

195 200 205 mindre arbejde. Til gengæld er de eneste der rigtigt kan udtale sig om sygeplejerskernes arbejdsforhold er sygeplejerskerne selv og deres faglige selskab. Derudover mener Karen Klint (S), at der er mangel på personale og hun har ikke nogen personlig og/eller politisk interesse i, at der mangler personale i psykiatrien. Også foreninger som Landsforeningen SIND og Foreningen Det Sociale Netværk, mener, at der er for lidt personale. Vurdering: Jeg vurderer, at argumentet er holdbart og gyldigt. 230 235 Rygdækning: Sygeplejersker har kompetence til, at fortælle om deres arbejdsmiljø. Styrkemarkør: godt nok Gendrivelse: Sygeplejerskerne vil altid have en interesse i, at få et bedre arbejdsmiljø. Men når også patientforeningerne mener, at personalet er pressede, som egentlig kun arbejder for patienternes forhold, så er der belæg for problematikken. Vurdering: Jeg vurderer, at argumentet er holdbart og gyldigt. 210 215 220 225 Påstand: Sygeplejerskerne har et dårligt arbejdsmiljø, fordi de føler sig pressede og fordi de ikke føler, at de gør deres arbejde godt nok Belæg 1: Rikke Thune Højberg, Anja Dalgaard, Asger Bjerre Kipp, Jeanett Bauer samt Poul Nyrup Rasmussen og Knud Kristensen siger, at personalet ikke føler, de gør deres arbejde godt nok, fordi de må se patienter blive udskrevet, som ellers ville have haft bedre af at være indlagt lidt længere tid. Belæg 2: Samme personer siger endvidere, at personalet føler sig pressede, når de ikke kan nå rundt til alle de patienter, der har brug for hjælp, fordi de ikke er personale nok. Hjemmel: Når sygeplejerskerne føler sig pressede og ikke føler, at de gør deres arbejde godt nok, har de et dårligt arbejdsmiljø. 240 245 250 Side 10 af 17

KILDER: havde svært ved at aflæse. Derfor kontaktede Skriftlige kilder: 285 jeg Det psykiatriske Centralregister for at finde ud af, hvorfor der kunne være forskel på Opgaveudviklingen på psykiatriområdet tallene. De forklarede, at tallene i et register 255 Forfatter: Dansk Sundhedsinstitut altid ændrer sig, og at forskellen kunne ligge i, Udgivelse: Januar 2011 hvornår på året de er taget fra. Men for dem 290 lød de tal, jeg havde, til at være korrekte. http://www.kl.dk/imagevault/images/id_4597 0/ImageVaultHandler.aspx 260 Psykiatriplan for Region Sjælland Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til Udgivelse: Marts 2008 sindslidende Forfatter: Danske Regioner 295 http://www.regionsjaelland.dk/regionens- Udgivelse: opgaver/psykiatrien2/psykiatriplan/documents 265 /Psykiatriplan_170608.pdf 270 http://www.regioner.dk/psykiatri/~/media/mi gration%20folder/upload/filer/social%20og%2 0psykiatri/udviklingen%20i%20psykiatrien.pdf. ashx 300 Psykiatriplan for Region Syddanmark Udgivelse: februar 2008 http://www.fremtidenspsykiatri.dk/wm287966 Kildevurdering: Det er disse to rapporter, jeg Vurdering: Jeg brugte disse psykiatriplaner fra har brugt som udgangspunkt til min opgave. Region Syddanmark og Region Sjælland, da jeg De indeholder begge to data over antal har sygeplejersker med i min artikel fra de to sengepladser og antal patienter i psykiatrien, 305 regioner. Jeg ville have talt med en direktør i 275 og jeg har brugt dem begge to også for at Region Syddanmark, men har var på ferie, og sammenligne tallene, som i øvrigt stemmer jeg blev derfor henvist til psykiatriplanen. Der meget godt overens, på nær antallet af stod, hvad jeg havde brug for at vide, derfor patienter. Fordi der var en lille fandt jeg den anvendelig, og brugte derfor uoverensstemmelse, har jeg selv været inde på 310 samme plan fra Region Sjælland. 280 hjemmesiden for Det psykiatriske Centralregister, som har leveret data til begge rapporter for at finde tallene, men det var nogle meget komplicerede tabeller, som jeg Side 11 af 17

315 Skriftlige kilder til baggrund: Forfatter: Katrine Sekjær, Informationen Udgivelse: 17/4-2011 Psykiatrien er presset til kanten Forfatter: KL Momentum 350 http://www.information.dk/265772 Udgivelse: 17/1-2011 320 Mundtlige kilder: http://www.kl.dk/momentum/artikler/78830/ 2011/01/momentum2011-1-3/ Jeanett Bauer, overlæge på akutafdelingen på 355 Psykiatrisk Center København, Bispebjerg 325 330 Ansatte i psykiatrien klager over arbejdsforhold Forfatter: René Nielsen, DR Udgivelse: 18/4 2011 http://www.dr.dk/nyheder/indland/2011/04/1 8/093848.htm?rss=true 360 Hospital, og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Mail: jeanett.bauer@gmail.com, Tlf.: 22 93 15 13 Kildevurdering: Jeg bruger Jeanett Bauer som erfaringskilde, da jeg interviewede hende ud fra sine erfaringer som overlæge, men jeg er samtidig opmærksom på, at hendes udtalelser kan være partiske, eftersom hun er formand Kommuner: Psykisk syge udskrives for 365 for en forening. Jeanett Bauer har i dette hurtigt tilfælde reel kompetence, fordi jeg bruger Forfatter: Steffen Bang Nielsen, Dagens hende som erfaringskilde. Havde jeg i stedet 335 Medicin interviewet hende i sit virke som formand, ville Udgivelse: 15/09-2009 hun have formel kompetence. Hun er 370 førstehåndskilde og primær kilde. http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2009/ Resume: Jeanett Bauer var én af en af mine 09/15/kommuner-psykisk-syge-udsk/index.xml guldkilder, da hun har udtalt sig en del til 340 345 Psykiatrien er presset i bund Forfatter: Marie Sæhl Udgivelse: 31/3-2011 http://i.pol.dk/indland/article1240349.ece 375 pressen før, men også fordi hun er overlæge på Psykiatrisk Center København på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Derved har hun stort kendskab til psykiatrien. Interviewet foregik over telefonen. Jeg kunne med fordel have interviewet hende face-to- Side 12 af 17

380 385 390 395 400 405 410 face, men da interviewet med hende var mit første, havde jeg egentlig kun tænkt det til at være et baggrundsinterview. I stedet for udviklede det sig til at blive et rigtig godt interview, hvor Jeanett Bauer kom med nogle rigtig gode udtalelser, som jeg så også har brugt i min artikel. Hun ønskede citater til gennemsyn og godkendte dem, blot med en lille faktuel rettelse. Knud Kristensen, landsformand for Landsforeningen SIND Mail: kk@sind.dk Tlf.: 86 17 63 98 Kildevurdering: Knud Kristen er partskilde, fordi han er formand for en forening. Han har formel kompetence, fordi han udtaler sig som formand. Han er andenhåndskilde til hans udtalelser om personalets arbejdsmiljø, da han refererer andres oplevelser. I og med at jeg gerne ville have en udtalelse fra foreningen er han primærkilde, da han er formand. Resume: Knud Kristensen har flere gange udtalt sig til medierne om forholdene inden for psykiatrien, og jeg synes derfor, at det var vigtigt at få et interview med ham. Også fordi han er landsformand for en kendt forening inden for psykiatrien. Han kender til flere sider inden for psykiatrien, fordi han både hører historier fra ansatte, patienter og pårørende i sit virke som landsformand for Landsforeningen SIND. Interviewet gik rigtig godt. Jeg kunne ligesom med Jeanett Bauer 415 420 425 430 435 440 445 med fordel have interviewet ham face-to-face, men da han var den anden kilde jeg ringede til, vidste jeg slet ikke, om jeg skulle bruge ham i mine endelige artikler. Det endte jeg så med at gøre alligevel. Knud Kristensen ønskede ikke citater til gennemsyn. Asger Bjerre Kipp, oversygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, Risskovs, almenpsykiatriske afdeling N Mail: asger.bjerre@ps.rm.dk Tlf.: 77 89 25 01 Kildevurdering: Asger Bjerre Kipp er erfaringskilde, da han fortæller om sine oplevelser som oversygeplejerske, og han har derved reel kompetence. Han er primærkilde og førstehåndskilde. Resume: Jeg ville gerne tale med Asger Bjerre Kippe, fordi han er oversygeplejerske og derfor kan fortælle meget om sygeplejerskernes arbejdsforhold. Interviewet foregik face-toface. Han ønskede citater til gennemsyn og de blev godkendt, blot med én faktuel rettelse om hospitalets navn. Rikke Thune Højberg, sygeplejerske på afdeling E3 på Spangsbjerg Hospital, Esbjerg, Mail: powerbaby@ofir.dk Tlf.: 26 36 92 98 Kildevurdering: Rikke Thune Højberg er erfaringskilde med reel kompetence, eftersom hun til dagligt arbejder på en psykiatrisk afdeling, og udtaler sig om sine egne Side 13 af 17

erfaringer. Derfor er hun også førstehåndskilde Mail: info@psykisksaarbaar.dk, og primær kilde. 480 Tlf.: 50 84 68 46 Resume: Jeg ønskede at tale med så mange Kildevurdering: Poul Nyrup Rasmussen er sygeplejersker som muligt, og derfor partskilde med formel kompetence. Han 450 interviewede jeg Rikke Thune Højberg. Også udtaler sig i min hovedartikel om, hvorfor der fordi, hun arbejde i en anden region end nogle er flere patienter i psykiatrien. Jeg har af mine andre kilder. Interviewet foregik 485 overvejet om han har kompetence nok til at telefonisk og gik rigtig godt. Hun ønsker ikke udtale sig om det, men jeg vurderer, at han citater til gennemsyn har, eftersom han er formand for foreningen 455 og på den måde har stort kendskab til 460 Erik Jensen, Oversygeplejerske på psykiatrisk afdeling i Odense, Mail: erik.jensen@psyk.regionsyddanmark.dk Tlf.: 65 41 41 31 Kildevurdering: Erik Jensen er erfaringskilde, førstehåndskilde og primærkilde med reel kompetence. Resume: Telefonisk interview. Han behøver ikke citater til gennemsyn. 490 495 psykiatrien og dens udvikling. Resume: Jeg kontaktede foreningen, for at få et interview med Poul Nyrup Rasmussen, men jeg fik af vide, at han var travlt optaget. Derfor skule jeg sende mine spørgsmål på mail, og så ville foreningen finde én, der kunne svare på dem. Efter et par dage modtag jeg en mail med svar, og det viste sig, at Poul Nyrup Rasmussen alligevel havde fundet tid til at svare mig. 465 470 475 Anja Dalgaard, sygeplejerske i Psykiatrien Dianalund, afsnit S2, Mail: alda@regionsjaelland.dk Tlf.: 60 12 69 08 Kildevurdering: Anja Dalgaard er erfaringskilde med reel kompetence. Hun er primær og førstehåndskilde. Resume: Telefonisk interview. Hun behøver ikke citater til gennemsyn, men vil gerne læse de færdige artikler. 500 505 Karen Johanne Klint, psykiatriordfører Socialdemokratiet Mail: karen.klint@ft.dk Tlf.: 33 37 40 28 Vurdering: Karen Klint er partskilde med formel kompetence, fordi hun er psykiatriordfører fra Socialdemokratiet og derfor farvet. Hun er førstehåndskilde og primærkilde, da det var hende jeg helst ville tale med fra oppositionen. Resume: Jeg sendte en mail med mine Poul Nyrup Rasmussen, formand for Foreningen Det Sociale Netværk, 510 spørgsmål, da Karen Klint skrev til mig, at hun havde travlt, og kunne derfor være svær at Side 14 af 17

515 520 525 530 535 540 træffe telefonisk. Hun svarede på dem, og ville gerne være yderlig behjælpelig, hvis jeg kom på flere spørgsmål til hende. Kitte Hay Jørgensen, bestyrelsesmedlem i det faglige selskab for psykiatriske sygeplejersker Mail: kirjoerg@rm.dk Tlf.: 77 89 26 46 Kildevurdering: Kitte Hay Jørgensen har formel kompetence i form af sit medlemskab af bestyrelsen. Hun er andenhåndskilde, da hun taler på vegne af sine medlemmer og sekundær kilde, da hun ikke er formand for bestyrelsen. Hun ønskede citater til gennemsyn og godkendte dem uden rettelser. Lene Berring, bestyrelsesmedlem i det faglige Selskab for psykiatriske sygeplejersker Mail: lene.berring@regionh.dk Tlf.: 46 33 46 23 Kildevurdering: Lene Berring har formel kompetence i form af sit medlemskab af bestyrelsen. Hun er andenhåndskilde, da hun taler på vegne af sine medlemmer og sekundær kilde, da hun ikke er formand for bestyrelsen. Hun ønskede ikke citater til gennemsyn. Interviewede kilder jeg fravalgte i artiklen: Heine Rasmussen, oversygeplejerske på psykiatrisk afdeling Kolding Vejle 545 550 555 560 565 570 575 Mail: heine.rasmussen@slb.regionsyddanmark.dk Tlf.: 24 96 47 41 Claus Lassen Graversen, chefsygeplejerske i psykiatrien i Region Midtjylland, Mail: claus.graversen@ps.rm.dk Tlf.: 78 47 00 06 Gitte Ladefoged, sygeplejerske i Esbjerg, Mail: gitte_ladefoged@jubii.dk Tlf.: 22 86 32 77 Ellen Odgaard, sygeplejerske, Mail: ellenodgaard@hotmail.com Tlf.: 86 89 26 62 Kildevurdering af de fire overstående: De er alle sammen sygeplejersker og arbejder eller har arbejdet på en psykiatrisk afdeling. De er erfaringskilder med reel kompetence of førstehåndskilder, da de fortalte om deres egne oplevelser. De er også primære kilder, da jeg ville tale med så mange sygeplejersker som muligt. Jeg fravalgte at bruge Gitte Ladefoged i artiklen, da hun ikke længere arbejder fuldtid på e psykiatrisk afdeling, Ellen Odgaard fravalgte jeg, fordi hun arbejder på et bosted og ikke en afdeling, Claus Lassen Graversen, fordi jeg interviewede ham så tidligt i processen, at jeg ikke kunne bruge hans svar til den vinkel, jeg endte med, og Heine Rasmussen, fordi hans udtalelser ikke var så gode. Side 15 af 17

Kilder brugt til baggrundsviden: Mail: gurli.perto@ps.rm.dk Tlf.: 77 89 35 78 580 Tina Levysohn, konsulent ved KL, Arbejdskontoret for Social- og Sundhedspolitik, 595 Raben Rosenberg, ledende overlæge, Mail: tle@kl.dk professor, dr. Med. Tlf.: 33 70 35 62 Mail: raben@dadlnet.dk Tlf.: 77 89 35 11 585 Eskild Klausen Fredslund, projektleder, candt.scient.oecon, Dansk Sundhedsinstitut Mail: ekf@dsi.dk Tlf.: 35 29 84 11 600 Mikkel Lambach, chefrådgiver ved Danske Regioner, psykiatriområdet Mail: mla@regioner.dk Tlf.: 35 29 82 12 590 Gurli Perto, programmør ved Det psykiatriske Centralregister Side 16 af 17

Side 17 af 17