AR TI KE L M Au ÅN gu ED st E 20 N 15 S REFSHALEBORG - borgen på øen i søen Af: Thit Birk Petersen, arkæolog I Maribo Søndersø ligger en ø, Borgø. De fleste lokale kender den, idet der indtil midten af 1960 erne var dansepavillon på øen, og det var her, man dansede natten lang i de lyse sommernætter. Øen har dog også ældre kulturhistorie. Som navnet antyder, ligger der på øens vestlige spids et voldsted, Refshaleborg. Dette er kendt af folk og har også været brugt som udflugtsmål gennem tiden. Det er stadig muligt at besøge dette ret usædvanlige og meget imponerende voldsted, idet båden Anemonen i sommerhalvåret sejler til Borgø. Det er praksis at udnytte et områdes topografi, og ofte er voldsteder placeret på landtanger, halvøer og øer, idet man derved sørgede for naturlig beskyttelse på dele af anlægget. På denne måde er det muligt at styre hvilken vej, besøgende skal ankomme, da der ikke er mulighed for andre veje end den anviste. Man sikrer borgens sider og sørger for, at der kun er ét svagt punkt, der kan angribes, nemlig porten og området omkring porten. Dette er borgens svageste punkt, og derfor kan man også se, at disse områder er ekstra befæstet og beskyttet. Refshaleborg er en af Danmarks mest interessante borge og samtidig også en af dem, vi ikke ved så meget om. Der findes mange borge og voldsteder i Danmark, men de fleste er forgået og ødelagt af tidens tand. Det samme er stort set tilfældet med Refshaleborg, men hvad skete der, før borgen forsvandt? Hvorfor er den anlagt der på øen, og hvad skete der til sidst?
En lokalitet med navnet Refshaleborg nævnes i to skriftlige kilder: Valdemar IIs Jordebog og Lundeårbogen. I Lundeårbogen under år 1256 berettes der Hoc anno obsessum fuit castrum Ræfshalaburgh et destructum - I dette år blev borgen Refshaleborg besat og ødelagt (Kromann 1980: 65). Illustration 1. En kongelig borg på Lolland Refsahaleborg ligger på den vestlige spids af Borgø, og borgbankens topflade måler 90 meter i diameter. Borgen har været beskyttet af vand mod nord, syd og vest, og på den fjerde side mod øst er borgen beskyttet af fire volde og fire grave, som det fremgår af illustration 1. Der er indtil flere byggefaser på Refshaleborg, og der er lokaliseret tidligere voldfaser. Tolkningen er, at Borgø har været befæstet fra cirka 1000 til 1256. Der er enkelte stykker vikingetidskeramik, og der foreligger en dendrokronologisk datering af en planke fundet i vandet ved Borgø, hvor fældningsåret er dateret til efter 975. Dette tyder på, at den del af borgen, der stadig er synlig, er anlagt ovenpå ældre anlæg. Det var almindeligt, at man placerede nye anlæg ovenpå ældre anlæg, idet topografien har været perfekt til formålet. Disse teorier er dog endnu ikke bekræftet, men fremtidige undersøgelser kan muligvis kaste lys over de mange spørgsmål, det store voldanlæg stadig gemmer på. Hvad ved vi om borgen - historiske kilder fortæller Når man arbejder med anlæg fra middelalderen, undersøges alle de skriftlige kilder, der omtaler det pågældende anlæg. Dette er for at få fastsat en ramme, hvorfra man kan stille spørgsmål til arkæologien og derved lægge en god strategi. Samtidig giver det et indblik i ejerforhold og datering af anlægget. De skriftlige og arkæologiske kilder støtter hinanden og er begge vigtige elementer i et forskningsprojekt. Af en ukendt årsag nævnes der ikke begivenheder i årene mellem 1256 og 1259 i Lundeårbogen, og mange begivenheder er indført omkring 1261, så der er en forholdsvis stor usikkerhed angående tidspunkt for begivenheder, der har fundet sted i den mellemliggende periode. Det er dog fastslået, at Refshaleborg bliver angrebet og destrueret i den omtalte periode og sandsynligvis i 1256. Det har tidligere været antaget, at det var bønder, der angreb borgen, idet Lundeårbogen i 1255 nævner et bondeoprør mod adelen og året efter nævner, at Refshaleborg bliver angrebet og ødelagt. Det er ikke usandsynligt, at et bondeoprør har ulmet, men der er større sandsynlighed for, at de to indskrivninger ikke er direkte relateret til hinanden (Lauritsen 2006: 86-87). Der er tale om to indskrivninger på forskellige år, der ikke i andre sammenhænge forbindes med hinanden. Der gives ikke en geografisk placering på bondeoprøret, og det kan således være et hvilket som helst oprør, der ikke nødvendigvis er knyttet til Refshaleborg. Grunden til angrebet på Refshaleborg skal søges andre steder. Borgen nævnes som krongods i Valdemars Jordebog i 1220-1240, hvilket betyder, at det er en kongelig borg. I 1205 underskrives et brev på en Østerborg. Dette er et ukendt anlæg, men er de senere år blevet sat i forbindelse med Refshaleborg, da denne er den østligste kongelige borg på Lolland (Poulsen 2006:81). Refshaleborg bliver dog ikke omtalt som Østerborg i andre sammenhænge, og det er derfor usikkert, om der er tale om samme borg. Der er større sandsynlighed for, at Østerborg skal findes i en anden sammenhæng, måske endda på Falster, men da dette brev er det eneste, der omtaler en Østerborg, kan det blive svært at lokalisere det oprindelige anlæg. De skriftlige kilder nævner ikke, hvem der skulle havde angrebet borgen, ud over de mulige bønder. Dog er der andre muligheder også. Perioden er
præget af ustabilitet i kongemagten, og af dennes konflikt med kirken. Hvis man i middelalderen ønskede at sikre sig magten i riget, var den bedste taktik at angribe og ødelægge strategisk vigtige punkter i landet, og da Refshaleborg var den største borg i området, og under ombygning på angrebstidspunktet, var den et oplagt og sårbart mål. Kongemagten var i middelalderen omrejsende og havde ikke et fast tilhørsforhold, men rejste mellem de forskellige kongelige gårde og borge i landet. Man kunne derfor vælte en konge ved at belejre de kongelige administrative centre. Hvad ved vi om borgen? - arkæologiske kilder fortæller Der er foretaget arkæologiske undersøgelser på Borgø i perioden 2004-2007, hvor man har undersøgt ringmuren og dele af borgpladsen. Ved undersøgelserne fandt man ud af, at volden har været fornyet, udbygget og ombygget flere gange, samt at ringmuren var under opbygning, da borgen ophørte med at fungere. Dette konkluderes, idet ringmuren flere steder endnu ikke var muret op, men blot klargjort. Der var ikke spor efter sten eller mørtel. Det ville der have været, hvis der havde stået mur, der senere var revet ned. Nogle steder var muren dog påbegyndt, og arkæologerne kunne konstatere, at man havde påbegyndt opbygningen af ringmuren fra flere steder på en gang, som for at kunne arbejde sig mod hinanden (Lauritsen 2007:29). Illustration 2. Rekonstruktionstegning af borgen. Der var også tydelige spor efter plyndring af muren for sten efter borgens ophør. Dette var ganske normal skik. Det tager lang tid at lave munkesten, og de var en eftertragtet vare. Derfor har man plyndret anlæg, der ikke længere var i brug, for sten. Hvem ved, måske er nogle af de gamle huse i Maribo og omegn bygget af sten fra Refshaleborg. Ved undersøgelserne fandt man også ud af, at adgangen til øen og borgen var via en bro fra Refshaleområdet til øens østlige del. Broen var en vippebro, hvor den midterste del kunne vippes op i tilfælde af angreb. Broen var 5 meter bred og 200 meter lang. Sportsdykkere hjalp museet med at foretage undersøgelserne omkring broen, og her fandt man mange armbrøstbolte og pilespidser, hvilket tyder på, at det angreb, der fandt sted i 1256, skete via broen mod den endnu ikke færdigbyggede borg. Der blev kun foretaget få undersøgelser på selve borgpladsen, men her fandt man keramik, der ikke kun afspejlede hverdagslivet men også det adelige liv, idet der var skår fra glaseret keramik, der må regnes for at være luksusvare. Hvis de arkæologiske undersøgelser var fortsat, havde man undersøgt mere af borgpladsen og forhåbentlig fundet spor efter bygninger. De arkæologiske undersøgelser viste også, at den middelalderlige borg ligger lige under muldlaget og derfor bliver nedbrudt af vind, vejr og besøgende. Det designede landskab - hvad er det? Refshaleborg er interessant, blandt andet fordi borgen indgår i et landskab i landskabet og er et lille samfund i samfundet. Forstået på den måde at borgen formentlig har dannet grundlag for anlæggelsen af Refshale landsby i middelalderen. Der er ligeledes spor efter en kirkegård med over 200 grave, en kirke med fritstående klokketårn af træ og en teglovn, der har brændt sten til borgen. Alt dette bindes sammen af en bro, der førte fra fastlandet og over til borgen på øen. I perioden 1969-1972 og fra 1989-1994 blev der foretaget arkæologiske undersøgelser i området omkring Refshale landsby (Petersen 2011a:12). Hele dette kompleks har udgjort en enhed, hvor man har været afhængige af hinanden, og som har fungeret som en lille enhed i det store billede. Dette kaldes i fagsprog det designede landskab og magtlandskabet. Hele området er udtænkt med ét formål for øje - at fremstille borgen på øen som et magtfuldt symbol. Borgen er udtryk for sekulær magt og er anvendt som et bevidst værktøj til at skabe et billede af en bestemt social status.
At der både har været en borg i området, og senere anlægges et kloster, vidner om, at området har haft væsentlig betydning igennem en længere periode. For at forstå placeringen af Refshaleborg, er det vigtigt at forstå middelalderens magtstruktur og de politiske bevægelser. Illustration 3. Endnu en rekonstruktion af borgen. Det skal ikke benægtes, at en borg først og fremmest er et militært anlæg, der er bygget for at holde nogen ude, og som i en krigssituation kan modstå belejring og angreb. Samtidig er det dog også en økonomisk og administrativ enhed, der har styret et område af kongeriget. Borgen har dog også fungeret uden for krigstid, og i denne periode er der tale om et landbrug og en økonomisk enhed (Petersen 2011b: 87). Der har derfor i forbindelse med en borg, været en ladegård og økonomibygninger, hvor al produktion i forbindelse med landbruget fandt sted (Hansson 2011). Kongen var den største jordbesidder i landet, og hans borge kan derfor anses som værende stordrift. Samtidig var de kongelige borge juridiske virksomheder, der fungerede som administratorer af lokalområdet. Som grænseregion har Lolland-Falster været en essentiel brik i det nationaløkonomiske spil. Grænseregioner i middelalderen havde behov for at kontrollere indvandring og handel. Refshaleborg skal blandt andet forstås som en magtdemonstration, der signalerede til de indvandrende og handlende folk, at der var kontrol og sikkerhed i området. Som det fremgår af illustration 4 er der væsentligt flere private voldsteder på Lolland end på Falster. Dette skyldes formentlig, at Falster er krongods, og store dele af jorden ejet af kongen. Der er derved ikke så mange private jordbesiddere. Dette kan betyde færre interne konflikter på Falster, og derved et mindre behov for kontrol, hvorimod de mange private stormænd på Lolland kan have givet anledning til uro og derved et behov for synlighed og kontrol fra kongens side. En kongelig borg var forankret i det lokale landskab, men samtidig del af et større perspektiv som kongens administrative og kontrollerende redskab i forsøget på at holde sammen på riget. Hvorfor placeret midt på Lolland? Hvorfor det blev lige præcis Borgø, og ikke et andet sted på Lolland, er også en interessant diskussion, som dog er noget sværere at konkludere på. Der har været arbejdet med teorier om, at det er ud fra herredsgrænserne, de kongelige borge er placeret. Der er dog nogle uregelmæssigheder i disse teorier, idet nogle af de anlæg, der er anvendt til at forklare teorien, ikke er middelalderlige eller kongelige (Poulsen 2006: 74-83). Det er dog ikke umuligt, at det har været en medvirkende grund til placeringen af borgen. Da Refshaleborg var i funktion, eksisterede Maribo endnu ikke. Der lå en lille landsby ved navn Skimminge på stedet. Selve Maribo opstod først i 1416, da Dronning Margrethe I oprettede et Birgittinerkloster. Illustration 4. Voldsteder på Lolland og Falster. Stormændene har haft stor betydning og magt på Lolland, og det er muligvis derfor, kongen har placeret nogle store anlæg på øen. De kongelige borge var administrative centre, der indkrævede skatter, og de fungerede også som handelsstationer. Samtidig var kongens legitimitet omstridt, og de store kongelige borge skal blandt andet forstås som et magtmiddel, kongen behøvede for at få indkrævet skatter, overholdt sine love og opretholdt sin status. Samfundets elite bestod af netværk, der på kryds og tværs af slægter, kongemagt og kirke indgik aftaler og giftermål for at opnå bedst mulige
resultater for den enkelte familie. Lolland har således været af stor betydning for den siddende kongemagt på grund af sin status som grænseregion og på grund af det faktum, at Lolland havde noget af landets bedste landbrugsjord. Al handel skulle omkring øen for at komme videre til Sjælland, og den har derfor spillet en central rolle i forhold til at kontrollere handelsruterne. Samtidig var øen vigtig for stormændene, idet de kunne skaffe sig gods, indflydelse og privilegier her. At Refshaleborg er placeret indlands og ikke ved kysten, som de fleste anlæg, der er tilbage, er, skyldes, at den hører til kategorien af ældre borge. De tidligste anlæg er oftest anlagt indlands og vidner således om et behov for at kontrollere interne anliggender. Senere overtager mere kystnære anlæg. Dette sker omkring 1300, hvor behovet for at kontrollere eksterne anliggender får høj prioritet. (la Cour 1972: 153). På Lolland-Falster sker ændringen fra de ældste anlæg - Vesterborg på Vestlolland og Refshaleborg til de nyere kystnære anlæg - Ravnsborg, Aalholm og Nykøbing slot. Et angreb i 1256 Ved broen er der fundet omkring 60 armbrøstbolte samt en økse, og det antages derfor, at angrebet i 1256 skete via broen, og inden ringmuren var færdigbygget. Broen var borgens svageste punkt. Et angreb er altid planlagt således, at det sparer angriberen for mest muligt besvær og samtidig rammer borgens svageste punkt, og det må siges, at angrebet på Refshaleborg ramte på det tidspunkt, hvor borgen var svagest. Hvis ringmuren havde været færdig, ville der have været tale om Danmarks bedst befæstede anlæg på det tidspunkt og noget nær uindtageligt. Besøger man Refshaleborg i dag, forstår man taktikken bag angrebet via broen. Voldene er stadig den dag i dag ganske stejle og kan være svære at forcere. I middelalderen var de formentlig en smule højere, og der var palisader, som skulle forhindre fjenden i at angribe. Der har formentlig været broer imellem voldene, så man i hverdagen ikke skulle op og ned ad skrænterne, men i krigstid kunne disse ødelægges, og så skulle fjenden forcere voldene på den hårde måde. At angrebet ikke kom via den formodede vej - over voldene, men bagfra via broen, må have overrasket borgens beboere, og det kan da også anses som et fejt trick. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. Illustration 5. Et blik fra borgbanken ud over forvoldene. I den periode, hvor Refshaleborg havde sin storhedstid og blev angrebet, var Danmark hærget af store magtkampe. Fra omkring 1240 og frem til cirka 1300 var der to interessegrupper, der stredes om magten i Danmark. Det var kirken og kongen. De verdslige og gejstlige magthavere kunne på flere punkter ikke enes. Der er flere bud på, hvem og hvad der var skyld i Refshaleborgs endeligt, men der er stor sandsynlighed for, at den ovennævnte konflikt er grunden. Det er ikke utænkeligt, at flere adelsfolk har sluttet op om Hvideslægten, der støttede kirken. Lolland kan meget vel have været en buldrende heksekedel for kongemagten i den periode, og det er derfor også forståeligt, at borgen er forsøgt forstærket og renoveret. Hvis kongen mistede borgen, ville han få svært ved at kontrollere området vest for Maribo. Odensebispen, der havde en gård ikke langt fra Refshaleborg, var modstander af den siddende konge og konspirerede med Hvideslægten. De vidste, at kongen var ved at forstærke borgen, og at, hvis dette lykkedes ham, så var han for magtfuld på Lolland til, at de kunne røre ham. Derfor planlagde de et angreb, inden borgen stod færdig. De arkæologiske fund og de historiske kilder støtter denne tolkning, der også forekommer mest plausibel, men det vil til stadighed være gisninger. Hvorfor blev borgen så ikke genopbygget efter angrebet? Perioden er fuld af omvæltninger, og Refshaleborg var ved at være en udtjent borgtype. Som skrevet tidligere skete der et skift i, hvor man placerede borgene, og det er meget sandsynligt, at kongen har valgt at påbegynde opførelsen af en ny borg et andet sted, der var bedre tilpasset i forhold til de nye situationer og samfundsstrukturer.
Afslutning Borgen på øen i søen gemmer på utallige historier; kun overfladen er her berørt. Borgen er kongelig, bygget som del af infrastrukturen i det sydøstlige Danmark og en vigtig brik i kongens spil. Den vidner om, hvor mange ting, der påvirkede kongemagten, og hvor skrøbelig denne var uden sine vasaller og alliancer. Ændringer skete hurtigt, og pludselig var Refshaleborg ikke længere en vigtig brik, men blot en forladt ruin. Borgen gemmer stadig på mange spændende historier, der bare venter på at blive fundet frem og fortalt. Litteratur la Cour, V. 1972: Danske borganlæg til midten af det 13. århundrede bind 1-2. Nationalmuseet, København Hannson, M. 2011: Medeltida borgar. Maktens hus i norden. Historiska Media, Lund Kromann, E. 1980. Danmarks middelalderlige annaler. Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie. København Lauritsen, L.P. 2006: Refshaleprojektet. I: Lolland-Falsters Historiske Samfund 2006. Side 86-99 Lauritsen, L. P. 2007: En usynlig borg forfalder. I: Museum Lolland-Falsters Årsskrift 2007. Side 26-29 Petersen, T. B. 2011a: Refshaleborg fra en ny vinkel. I: Museum Lolland-Falsters Årsskrift 2011. Side 12-13 Petersen T.B. 2011b: Magt- og kulturlandskabet på Lolland-Falster i perioden 1100-1300. Belyst via lokaliteten Refshaleborg. Magisterkonferens speciale, Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet. Poulsen, E.M. 2006: Lensborge på Lolland-Falster. En skitse. I: Lolland-Falsters Historiske Samfund 2006. Side 74-86.