1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise



Relaterede dokumenter
Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Opgaver til kort 152

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

4. Del Opgaver Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v.

Beregning af navigationsopgaver til kort 152 kapitel B, C + S

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

Yachtskippereksamen af 3. grad

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

Navigation Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven. Version: 14 / 2014 FACITLISTEN

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Navigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 3. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.

Navigation Aftenens program.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

Beregning af navigationsopgaver til kort 131 kapitel B, C + R

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Sjælland Rundt 2019 Banebeskrivelse

Beregning af navigationsopgaver til kort 112 kapitel B, C + Q

LystSejlads. Søren Toftegaard Olsen

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Version: 18 / 2018 FACITLISTEN

Værd at vide før du sejler

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Navigation 3. Navigation sømærker

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Navigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Prøvekrav for speedbådsprøve afholdt af Søfartsstyrelsens bemyndigede censorer Version 1.0 af 18. februar 2016

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

TERRESTRISK NAVIGATION

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,-

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør,

Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat

Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler

Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr).

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Indeholder navigationsopgaver til duelighedsundervisning

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse

Kong Frederik IXs Bro

Speedbådscertifikat. Nautic Marine Havnevej Greve Tlf: Copyright: Nautic Marine

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

ØRESUNDSUGEN RUNDT OM FORTERNE

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

Logbog. Sundets Sejlerskole

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 VAGTTJENESTE

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Hvad betyder

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Elektronisk søkortsystem

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

SEJLADSBESTEMMELSER 2015.

Kronprins Frederiks Bro

Transkript:

Mundtlig eksamen!... 2 Vigeforpligtelser... 2 7 er Rækkefølgen:... 2 Vigeregler... 2 Motor:... 2 Sejl:... 2 Navigation... 5 1. Kompas og retninger... 5 2. Gradnet og søkort... 5 3. Fyr og båker... 5 4. Bøjer... 6 5. Positioner og kurser... 7 6. Kursberegning... 7 7. Misvising... 9 8. Deviation... 9 9. Stedbestemmelse... 9 10. Stedlinier... 11 Søkort opgaver... 13 Anholt Hou... 13 Ballen - Halmstad... 14 Ebeltoft Ballen... 15 1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

Mundtlig eksamen! 1. Lanternekort Identificere, lanternetid, vinkler, definitioner, tågesignaler, dagsignaler, andre relevante søvejsregler. 2. Vigesituation a. tjekke egne lanterner. b. Konstatere om der er fare for sammenstød. c. 1.Vige i god tid så det ikke kan misforstås. 2.Holde kurs og fart. 1. og 2. foretages under skærpet udkik. 3. Almen overhøring i: Søvejsregler, sikkerhed til søs, sikkerhedsudstyr, sømandsskab. 4. Sluttelig. Nødsignaler, bøjer, fyr, båker mm i søkortet. Vigeforpligtelser Ethvert skib der overhaler, skal altid vige, og i snævre løb, dybvandsruter og trafiksepareringssystemer gælder særlige vigeregler. Bortset fra disse tilfælde gælder, at et skib der står højere på listen, skal vige for alle de skibe, der står lavere på 7 er Rækkefølgen: 1. maskindrevet skib 2. sejlskib 3. robåd 4. skib, der fisker 5. skib der er hæmmet af sin dybgang 6. skib, der er begrænset i manøvreevne 7. skib, der ikke er under kommando Vigeregler 1. Indhentende skib skal altid vige 2. Motor viger for sejl Motor: 3. modsat kurs: begge viger til SB 4. skærende kurs: se et skib til SB = vige Sejl: 5. modsat halse: BB-halse viger for SB-halse 6. samme halse: luv viger for læ 7. BB-halse, ser mod luv, er i tvivl = vige. Tågesignaler A. maskindrevet skib, der er let og gør fart (lodsskib: efter behov, foruden almindelig tågesignal ) (lodskib dagsignal: hvidt over rødt vandretstribet todelt flag) maskindrevet skib, der er let og ligger stoppet. B. (en lang og to korte) Slæbebåd, hvis slæber er over 200m skal slæbet afgive:. 2 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

(Dagsignal sort: Slæb over 200m: Diamant på båd og slæb) Sejlskib (Dagsignal for motor og sejl: trekant med spidsen nedad) Robåd Trawler (Dagsignal sort: to trekanter med spidsen mod hinanden) Fisker (Dagsignal sort: to trekanter med spidsen mod hinanden) Hæmmet af dybgang (Dagsignal sort: Sort cylinder) Begrænset manøvreevne (Dagsignal sort: kugle-diamant-kugle lodret) (Minestryger) (Dagsignal sort: Tre sorte kugler placeret i en trekant) (Uddybningsfartøj der er let, rødt sømærke + 6 enkelt slag på klokken) (Uddybningsfartøj, der er let, grønt sømærke + 6 dobbelt slag på klokken) Ikke under kommando (Dagsignal sort: to kugler lodret over hinanden) Under 100 m Over 100 m Ankerligger A. Hurtig ringning på klokken i 5 sek. A. 5 sek. Hurtig ringning på klokken + Dagsignal sort: en kugle B. 5 sek. Gong gong i modsat ende af skibet. ---------------------------------------------------------------------------------------------- Grundstøder C. 3 slag på begge sider af understående. C. 3 slag på begge sider af understående. Hurtig ringning på klokken i 5 sek. Hurtig ringning på klokken i 5 sek. Dagsignal sort: 3 kugler lodret over hinanden B. 5 sek. Gong gong i modsat ende af skibet. Nødsignaler Røde Ses Høres røde raketter signalflag N + C kanonslag røde faldskærmsblus kugle + firkant uafbrudt tågehorn orange røg hæve og sænke armene Mayday (radiotelefoni) flammer om bord S.O.S. (lys) S.O.S (tågehorn) Manøvre- og advarselssignaler maskindrevet skib: «Jeg drejer til styrbord«maskindrevet skib:»jeg drejer til bagbord«maskindrevet skib:»jeg bakker med maskinen«( )»Jeg forstår ikke dine hensigter/manøvrer«i snævre løb»jeg ønsker at overhale på din styrbord sidejeg ønsker at overhale på din bagbord side«3

»Ja, jeg vil hjælpe med til sikker passage«( )»Nej, sikker passage kan ikke lade sig gøres«ved krumning»her kommer jeg. Er der nogen?«svar:»ja, her er jeg«opmærksomhedssignaler Disse signaler kan afgives efter behov for at undgå fare, hvis et andet skib ikke er opmærksom på situationen. ankerligger grundstøder,»du stævner mod fare» dykkerskib Et skib, der ønsker at komme i kontakt med et andet skib, kan affyre: grønne raketter (om dagen) hvide raketter (om natten) 4

Navigation 1. Kompas og retninger 1.1 Tegn et skib, der stævner mod NV. Vinden kommer ind tværs om bagbord. Angiv vindretningen med en pil. 1.2 Hvilket verdenshjørne kommer vinden? 1.3 Vinden skifter til S. Angiv vindretningen med en pil. Hvad kaldes den retning i forhold til skibet? 1.4 Tegn et skib, der styrer 090 efter kompasset. Skibet sejler bidevind på styrbord halse ; dvs. vinden kommer ind 45 foran for tværs om styrbord. Hvilket verdenshjørne kommer vinden fra? 1.5 Angiv med en pil på skemaet til højre i hvilken retning kursen 312 ligger i forhold til N (på øjemål) 1.6 Hvor mange grader svarer retningen NØ til? 2. Gradnet og søkort 2.1 Hvor lang er en sømil? km 2.2 Hvad kaldes de linie, som i søkortet er: 2.3 Lodrette: 2.4 Vandrette: 2.5 Hvor kan man få oplysninger om forkortelser og symboler i søkortet? 2.6 Hvilken vandstand svarer dybder og højder i søkort til? 2.7 Hvor på søkortet kan man se, hvornår kortet er rettet til? 2.8 Hvor kan man få oplysninger om senere rettelser? 2.9 Hvad er en kompaslinie 3. Fyr og båker 3.1 Hvad bruges båker til? 3.2 Hvordan ser kabelbåker ud? 3.3 Hvad er ledefyr? 3.4 Hvad er vinkelfyr? 3.5 Hvordan forkortes følgende fyrkarakterer i søkortet? Fast lys 5

Blink Formørkelse Isofase 3.6 Beskriv Hjelm fyr? 3.7 Beskriv Odden fyr? 3.8 Kullen fyr? 4. Bøjer 4.1 4.2 På vestlig kurs ser du forude et hvidt lys, der viser: 6 hurtig-blink + langt blink og derefter mørke Beskriv sømærket udfra lyset (type, topbetegnelse, farver) Hvordan vil du passere dette sømærke? 4.3 Under en natsejlads ser du forude et sømærke, som viser: 2 hvide blink efterfulgt af mørke Sømærket er tilsyneladende ikke afsat i søkortet Beskriv sømærket (type, topbetegnelse, farver) Hvad afmærker sømærket? 4.4 Hvilken afmærkning vil stå nord for en grund? 4.5 Hvordan afmærkes en gennemsejlingsrute? 4.6 Hvordan afmærkes et skydeområde? 6

5. Positioner og kurser 5.1 Opmål længde og bredde for: Hjelm fyr Fornæs fyr Sjællandsodde fyr 5.2 Afsæt positionerne: - samt beskriv bundart og dybde: 57 38 2N 10 33 3Ø 56 29 5N 10 54 5 5.3 Fra Sjællands Rev N Fyr afsætter du kursen 055 og distancen 22,2 sømil hvad finder du på dette sted? 5.4 Hvad findes der på positionen 56 28 3N 12 31 5Ø 6. Kursberegning 6.1 Hvad forstås ved beholden kurs? 6.2 Hvad forstås ved sejlet kurs? 6.3 Hvad forstås ved styres kurs? 6.4 Hvordan kan man undersøge afdriften og strømmens sætning? 6.5 Ret for strøm: Sejl.K.rv 72 sætning 8 for S-gående strøm = beh.k.rv Sejl.K.rv 289 sætning 8 for S-gående strøm = beh.k.rv Sejl.K.rv 118 sætning 6 for N-gående strøm = beh.k.rv Har du rettet mod strømmen eller med strømmen? Beh.K.rv 243 sætning 10 for SØ-gående strøm = sejl.k.rv Beh.K.rv 063 sætning 10 for SØ-gående strøm = sejl.k.rv Beh.K.rv 168 sætning 7 for V-gående strøm = sejl.k.rv Har du rettet mod strømmen eller med strømmen? 6.6 Ret for afdrift St.K.rv 60 afdrift 5 for N-lig vind = sejl.k.rv St.K.rv 300 afdrift 5 for N-lig vind = sejl.k.rv 7

St.K.rv 152 afdrift 7 for S-lig vind = sejl.k.rv Har du rettet mod vinden (luv) eller med vinden (læ) Sejl.K.rv 315 afdrift 4 for V-lig vind = st.k.rv Sejl.K.rv 225 afdrift 4 for V-lig vind = st.k.rv Sejl.K.rv 131 afdrift 8 for S-lig vind = st.k.rv Har du rettet mod vinden (luv) eller med vinden (læ) 6.7 Find beh.k.rv, når st.krv er 86 og afdriften er 5 for SØ-lig vind, og sætning er 7 for N-gående strøm 6.8 Find beh.k.rv, når st.k.rv er 321 og afdriften er 4 for v-lig vind, og sætningen er 6 for Ø-gående strøm. 6.9 Find st.k.rv., når beh.k.rv, er 130 og sætningen er 6 for NØ-gående strøm, og afdriften er 6 for SV-lig vind. 6.10 Find st.k.rv., når beh.k.rv er 224 og sætningen er 4 for N-gående strøm, og afdriften er 7 for Ø-lig vind. 6.11 På en sejlads fra Århus til Grenå passerer du den første røde bøje N for Hjelm: Opmål beh.k.rv herfra til østbøjen 4 sømil syd for Grenå find st.k.rv., idet du ikke regner med strøm eller afdrift for ø-lig vind. Efter ca. 5 sømils sejlads passerer du tæt forbi en grøn bøje. Find bøjen og opmål beh.k.rv fra den røde bøje til den grønne bøje. Bestem afdriften (der er ingen strøm) Opmål beh.k.rv fra den grønne bøje til østbøjen Find st.k.rv., idet du herefter regner med den fundne afdrift. 8

7. Misvising 7.1 Bestem st.k.mv. eller st.k.rv. st.k.rv. 117 - mv.v. 2 = st.k.rv. 035 - mv.ø. 3 = st.k.mv. 213 - mv.ø. 4 = st.k.mv. 154 - mv.v. 8 = st.k.rv. 312 - mv.v. 6 = st.k.mv. 081 - mv.ø. 7 = st.k.rv. 359 - mv.v. 2 = st.k.mv. 357 - mv.ø. 5 = 8. Deviation 8.1 Hvad har indflydelse på deviationen på et skib? 8.2 Bestem st.k.mv. eller st.k.dv. (dv. som i tabellen). st.k.dv. 107 - dv. st.k.dv. 346 - dv. st.k.dv. 264 - dv. st.k.dv. 212 - dv. st.k.mv. 158 - dv. st.k.mv. 307 - dv. st.k.mv. 049 - dv. st.k.mv. 335 - dv. 9. Stedbestemmelse 9.1 Find sejlet distance. Dist. = Fart x Tid Hvor langt kommer vi på 3 timer, når vi sejler 4,0 knob? 9

Tid: 3t30m sejl f. 4,0 = Tid: 1t15m sejl f. 5,2 = Tid 2t12m sejl f. 6,5 = 9.2 Find sejlet fart. Fart = Dist. : Tid Hvor langt kommer vi på en time, når vi på 3 timer sejler 15,0 sm? Dist.: 13,5 sm tid: 3t00m = Dist.: 4,5 sm Tid: 0t45m = Dist.: 9,1 sm tid: 1t24m = 9.3. Find tiden Tid = Dist. : Fart Hvor lang tid tager det at sejle 10,0 sm, når vi på en time sejler 4,0 sm? Dist.: 8,4 sm - Fart: 3,5 Dist.: 24,0 sm - Fart: 5,0 Dist.: 10,0 sm - Fart: 3,0 9.4 Hvor måler man den beholdne distance? 9.5 Hvor måler man den sejlede distance? 9.6 Nævn nogle årsager til at den beholdne og sejlede distance er forskellige. 9.7 Find tid, sejl.dist. og sejl.fart, når logvisningen kl. 08.04 er 42,7 og logvisningen kl. 11.40 er 51,7 Tid: Sejl dist.: Sejl. F. 9.8 Anholt rundt. Start ved sydbøjen ca. 5 sømil SV for Anholt Havn. Klokken er 12.00, loggen v 100,0, sejlet fart er 5,0 knob, ingen strøm. Opmål beholdne distancer og find logvisning, tid og klokken, når følgende punkter passeres: 10

Sydbøje SV for havnen Vestbøje på Nordvestr ev Østbøje på Østerrev Bøje no. 2 i rute A Sydbøje SV for havnen Dist. log tid Kl. 0,0 100,0-12.00 10. Stedlinier 10.1 Hvad forstås ved»gisset sted«og»obs. sted«? 10.2 Gerrild Klint ses netop fri af Fornæs samtid med, at anduvningsbøjen ud for Grenå ses overet med Grenå Kirke: Udsæt stedlinierne og angiv pos?. 10.3 Sjællands Rev N Fyr ses overet med fyret på yderrevet (Rønnen), samtidig med, at de to bøjer i Snekkeløb ses overet. Udsæt stedlinierne og angiv pos.? 10.4 På st.k.dv. 145 pejles Gerrild Fyr i p.dv. 241 samtidig med, at Fornæs Fyr ses overet med midtfarvandsafmærkningen No. 5. i rute F. Udsæt stedlinierne og angiv pos. 10.5 Kl. 08:00 pejles omtrent samtdig Anholt Fyr i p. rv. 290 og østafmærkningen på Anholt Østerrev i p.rv. 028 find obs. Sted, opg. Br. Og lgd. Fra obs. sted sættes kursen direkte på Sjællands Rev N fyr. Der regnes med 7 afdrift for sydlig vin, men ikke med strøm. Sejl. F. anslås til 6. knob Hvad bliver beh.k.rv? Hvornår kan du forvente at være ved fyret? 10.6 Ombord i en sejlbåd pejles omtrent samtidig kl. 18:30, log 80,2 Lysegrund sydmærke i p.rv. 072 og Hesselø Fyr i p. rv. 178 Udsæt obs. sted, opgiv br. Og lgd. 11

Fra obs. sted kl.18:30 sættes kursen på Briseis Flak sydmærke. Under sejladsen regens med en afdrift for nordlig vind på 6, men ikke med strøm. Sejl. Fart er 6 knob. Hvad skal st.k.rv være? Hvornår kan båden være fremme ved sydmærket, og hvad skal loggen da vise? Efter passagen af sydmærket må der faldes lidt af, da vinden er drejet mere i vest. Der styres nu st.k.rv 289 Der regnes fortsat med en afdrift på 6 for N-lig vind. Hvad bliver beh.k.rv 12

Søkort opgaver Anholt Hou Deviation som i tabel, misvisning v 2. Du er afgået fra Læsø med Hou som næste mål. Kl 1405/log 24,5 passeres midtfarvandsafmærkningen ud for Grenå rute A nr 4 Lfl.10 s. og kursen sættes ret mod sideafmærkningen Fl(2) G 5 s, Øreringene SV for Hjelm. Vinden er i NV og sætter dig 6 og der er ingen strøm. a. Opmål beh. k. rv og beregn den kurs du skal styre efter på kompasset. b. Hvornår vil du forvente at være ved bøjen FL(2) G 5 s., når din fart er 5,0 knob? Angiv klokken og loggen. Efter passage af den grønne sideafmærkning, ændres kompaskursen til 239.Afdrift som før. c. Hvad bliver din beh. k. rv.?? Kl 1955, log 51,5 medens båden styrer 239, pejles samtidig Sletterhage Oc. fyr i pejl.dv. 354 og Hjelm Iso. fyr i pejl.dv. 049 d. Udsæt obs. sted og opgiv bredde og længde. e. Hvad har sejlet fart været mellem kl. 1405 og 1955? f. Hvad har den samlede afdrift været fra sideafmærkningen Fl(2) G 5s.? Fra obs. sted lægges kursen ret på Hov Oc(2) WRG.Vinden er hastigt aftagende. Afdriften sættes derfor til 3 NV. Der forventes en nordgående strøm på 6 g. Hvad bliver beh. k. rv.? h. Hvad skal du styre efter kompasset ( st. k. dv )? i. Hvilke problemer kan der være forbundet med den valgte kurs? j. Beskriv Sletterhage fyr, med dine egne ord. 13

Ballen - Halmstad Deviation som i tabel, misvisning v 1. En lystbåd afgår en dag fra Ballen, med Halmstad som næste mål på ferieturen. Efter at have forladt Ballen om formiddagen passeres Sjællands Rev N kl. 1205, log 19,3 om bagbord. Herfra ændres kursen til st. k. dv. 052. Afdrift 5 for NV- lig vind. Der er ingen strøm. a. Hvad bliver beh. k.rv.? Klokken 1332 viser loggen 31,0. b. Udsæt gisset sted klokken 1332, opgiv bredde og længde? c. Hvad har sejlet fart været mellem klokken 1205 og 1332? Kl. 1437, log 39,6 medens båden styrer kurs 052. Pejles Hesselø fyr i pejl.dv. 183 og Nordafmærkningen NV for Lysegrund overet med Lysegrund fyr i pejl dv.123 d. Udsæt obs. Sted og opgiv bredde og længde. e. Hvad har beh. fart været mellem kl. 1205 og 1437? Fra obs.sted sættes kursen direkte på anduvningsbøjen ud for Halmstad. f. Hvad bliver st. k. dv.? ( Afdrift som før ) g. Hvornår vil du være ved anduvningsbøjen, når du bruger den i pkt. e fundne beh.fart? h. Undersøg om deviationstabellen passer på kurs 052, hvor Lysegrund fyr # Nordafmærkningen? (opmål pejl. retvisende og find dv, sammenlign med tabel) i. Beskriv Hesselø fyr ud fra søkortet, og beskriv de enkelte elementer. 14

Ebeltoft Ballen Deviation som i tabel, misvisning Ø 2º På en sejlads for sejl fra Ebeltoft til Ballen passerer du en grøn bøje på omtrentlig position 56º10'5 N 10º 37'0 Ø. Kl. er 21.10 og loggen viser 3,3. Fra denne bøje sætter du kursen mod den røde bøje vest for Vejrø. Udsæt og opmål søkortkursen. a. Find st.k.dv., idet du regner med 5º afdrift for SV-lig vind. Kl. 22.40, loggen viser 10,8, pejler du (på den kompaskurs, du lige har fundet) 8 sek. grønt lys + 2 sek. mørke i P.dv. 285º 4 sek. grønt lys + 4 sek. mørke i P.dv. 036º b. Udsæt stedlinierne, og find din virkelige beh.k.rv. c. Find ud af, hvor stor afdriften i virkeligheden har været. d. Find din beholdne fart. Fra obs.sted kl. 22.40 sætter du kursen mod den røde bøje vest for Vejrø. Udsæt og opmål søkortkursen. e. Find st.k.dv., idet du regner med din fundne afdrift. f. Hvornår forventer du at være fremme ved den røde bøje, såfremt farten (og kursen) holder? Kl. 00.10, logvisning 18,3 passerer du den grønne bøje med to blink vest for Vejrø. Herfra styrer du så tæt til vinden som muligt på st.k.dv. 189º. g. Find og udsæt beh.k.rv., idet fortsat du regner med den fundne afdrift. Angiv i søkortet, hvor du forventer at være kl. 01.30. h. Hvilke oplysninger giver søkortet om den forventede position kl. 01.30. i. Overvej, hvordan du vil navigere fra den forventede position kl. 01.30 til Ballen enten for sejl eller motor. Det er begyndt at regne, og sigtbarheden er nedsat til ca. 1/2 sømil. (skriv kun stikord - og du behøver ikke at beregne kompaskurser) 15