1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Relaterede dokumenter
Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Ordstyrerens køreplan

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Læringsmål. Materialer

Digitale Sexkrænkelser

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Læringsmål. Materialer

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Læringsmål. Materialer

Ordstyrerens køreplan

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Introducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i.

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1

Klassens egen grundlov O M

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Pædagogisk værktøjskasse

Evaluering på Mulernes Legatskole

Procesværktøj om trivsel

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Det er MIT bibliotek!

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Erfaringsgruppe 2. Hvad er min funktion?

Projektarbejde vejledningspapir

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Ressourcen: Projektstyring

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

Workshop for unge sejlere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Forberedelse - Husk inden:

Digitale Sexkrænkelser

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Digitale Sexkrænkelser

KULTURMØDET MELLEM DANMARK OG GRØNLAND

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv

Demokrati. [Foto udeladt]

Drejebog LO - overenskomstmøder

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12.

Den demokratiske samtale

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

TALENT MED OG I BREDDEN

FællesskabsDiagrammer

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

Titel: Formål: Projektbeskrivelse:

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

1. Hvilke problemstilinger?

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Rodt, / gult, gront / sprog O M

TIL GENNEMSYN. Indhold

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Skriv til en målgruppe

Transkript:

Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt, der har til formål at sætte et/deres aftryk på lokalmiljøet. Forklar dem, at sætte et aftryk på lokalmiljøet, vil sige at gøre en forskel for lokalmiljøet. Fortæl kursisterne, at lokalmiljøet f.eks. kan være på holdet, på uddannelsesstedet, i deres boligområde eller i hele kommunen. Du kan snakke med dem om, at det at være en demokratisk medborger ikke blot er at stemme ved valg, men også at tage del i samfundet og arbejde for at gøre en forskel i det. En demokratisk medborger er altså en, der deltager i fællesskabet. For at gøre det konkret for kursisterne kan du vise dem en eller flere af videoerne fra den generelle lærervejledning. Fortæl kursisterne, at de senere selv skal finde et mål med deres projekt. Fortæl dem, at de i dag skal starte med at finde det område (holdet, skolen, boligområdet eller kommunen), som de gerne vil arbejde med. De skal altså besvare spørgsmålet: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk? Du kan vælge at gennemgå Projektpilen (bilag 1) for kursisterne, så de kan visualisere den rejse, de skal på. Sig til kursisterne, at det er deres helt eget projekt. Sig fx: I skal huske, at det er jeres projekt, og at I helt selv må bestemme, hvad målet med projektet skal være! Jeg er her som jeres guide, og vil hjælpe jer i den rigtige retning. Men det er vigtigt, at I husker på, at det her er jeres mulighed for at gøre en forskel her i lokalmiljøet. 2) Refleksion i klassen gennem korte møder (45 minutter) Formålet er at få kursisterne til at tænke over, hvad det vil sige at sætte et aftryk. De skal altså overveje, 1) hvordan man kan sætte et aftryk, 2) hvordan man kan se det, og 3) hvordan det føles at sætte et aftryk. Korte møder Slide 3 Gentag for kursisterne, at formålet med projektet er, at de skal sætte et aftryk på deres lokalmiljø fx i klassen, i undervisningen, på skolen, i deres boligområde eller i hele kommunen. Spørg om kursisterne kender nogen, der har gjort en forskel for lokalmiljøet. Sig fx: Kender I nogen, som har været med til at gøre en forskel i lokalmiljøet?. Fortæl kursisterne, at selv små handlinger sætter et aftryk det kan f.eks. være ved, at de har samlet ind for den lokale håndboldklub eller organiseret en sportskamp for lokale unge. Fortæl kursisterne, at før de finder ud af hvor og hvordan, de gerne vil sætte deres aftryk, skal de bruge lidt tid på at tænke over og tale sammen om, hvad det vil sige at sætte et aftryk, hvordan man gør det, og hvordan man kan se, at man sætter et aftryk. 1 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

Skriv på tavlen Hvornår har du sidst gjort noget for andre eller følt, at du har gjort en forskel? (Fx samlet penge ind, deltaget i elevrådet, eller arrangeret en fest). Hvad gjorde du? Hvordan kunne du se, at det du gjorde betød noget for andre? Fortæl kursisterne, at de skal tale sammen gennem korte møder, hvor de går rundt i klassen og stiller hinanden de tre spørgsmål, som står på tavlen. Øvelsen starter med, at eleverne går sammen 2 og 2. Kursisterne stiller hinanden de spørgsmål, som står på tavlen, og svarer hver især på skift. Hvert møde varer 2 minutter, og herefter giver du tegn til, at man skal gå videre til næste møde. Sørg for, at kursisterne ikke taler med de samme hele tiden. Gør kursisterne opmærksomme på, at det gælder om at høre så mange af holdkammeraternes historier som muligt. Opsamling i plenum Slide 4 Når der er gået ca. 20 minutter, beder du kursisterne sætte sig igen, så I kan samle op på holdet. I den fælles opsamling er det de tidligere stillede spørgsmål, som er vigtige at få besvaret: Hvordan kan man gøre noget for andre eller føle at man gør en forskel? Hvordan kan man se, man har gjort noget for andre eller gjort en forskel? Hvordan føles det at gøre noget for andre eller gøre en forskel? Det sidste spørgsmål skal minde kursisterne om den gode følelse, der kan komme ved at gøre en indsats, altså sætte et aftryk. Det skal give dem lyst til projektarbejdet. Spørg kursisterne, hvordan aftrykkene har betydning for lokalmiljøet? Fortæl kursisterne, at selv små aftryk har betydning. 3) Holdet finder på områder, de gerne vil sætte deres aftryk på, og vælger et endeligt område, som holdet vil arbejde med (120 minutter) Formålet er, at holdet skal finde ud af, hvor i deres lokalmiljø, de gerne vil sætte deres aftryk. Brainstorm alene (15 minutter) Slide 5 Sig til kursisterne, at de i 15 minutter skal sidde alene og komme med idéer til områder i deres lokalmiljø (på holdet, i undervisningen, på skolen, i deres boligområde, i kommunen etc.), hvor de gerne vil sætte deres aftryk. Og de skal helt kort beskrive, hvad de gerne vil ændre på (fx en beskidt park, dårlige klasseværelser eller værksteder, unges viden om lokalpolitik). Skriv spørgsmålet på tavlen: Hvor vil jeg gerne sætte mit aftryk og hvad vil jeg gerne ændre der? Kursisterne skal skrive eller tegne deres idéer til områder og hvad de vil ændre på post-its (eller noget lignende). Ét område samt én ting, som de vil ændre, pr. post-it. Er der flere ting, som de gerne vil ændre på ét område, skal eleverne bruge en ny post-it. 2 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

Fortæl også kursisterne, at det lige nu handler om at tænke på så mange områder og ting, de gerne vil ændre, som muligt. Har kursisterne brug for mere hjælp, kan du vise dem skemaet, Eksempler på områder, og hvad der skal ændres. Matrixgrupper første del (25 minutter)- Slide 6 Når der er gået 15 minutter, fortæller du kursisterne, at de nu i grupper skal arbejde med at finde ud af, hvor i deres lokalmiljø de gerne vil sætte deres aftryk som hold. Altså: Hvor de gerne vil sætte deres aftryk og hvad de gerne vil ændre der. Snak med dem om, at man i et demokrati ofte er nødt til at træffe beslutninger i fællesskab, både i klasser, skoler, kommuner og hele landet. Du skriver et nyt spørgsmål på tavlen: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk og hvad vil vi gerne ændre der? Fortæl herefter kursisterne, at formålet med grupperne er at nå frem til en mindre samling af idéer. Når det har gjort det, skal holdet ud fra samlingen af idéer vælge et område, hvor de sammen vil ændre noget, sætte et aftryk. Kursisterne inddeles i matrixgrupper af 4-5 personer. Fortæl dem, at de har 25 minutter til første del af gruppearbejdet. I grupperne skal kursisterne tale om det spørgsmål, som står på tavlen, ud fra det de skrev, da de sad alene. Når grupperne har sat sig sammen, fortæller du kursisterne, at alle i gruppen først skal have lov til at sige, hvad de har skrevet eller tegnet, imens de andre lytter. Når en kursist har fremlagt det, de har skrevet eller tegnet, samles deres post-its midt på bordet. Kursisterne kan samle de post-its, som minder om hinanden, i en bunke. Fortæl kursisterne, at hvis de får nye idéer imens de lytter, kan de skrive dem ned undervejs og fremlægge dem til sidst. Når alle har fremlagt deres idéer, skal grupperne tale sig frem til to områder, hvor de gerne vil sætte deres aftryk. Du kan bede eleverne om at bruge dogmereglerne for god debatkultur (Til download 5) Dogmeregler for debatkultur). For at udvælge de to områder, kan kursisterne forsøge at færdiggøre sætningerne i ( Til download 6) Vælg jeres område). Når kursisterne sammen har fundet de to områder, som de vil arbejde videre med, skriver alle i gruppen områderne ned. Matrixgrupper anden del (25 minutter) Slide 7 Når de første 25 minutter er gået, sættes kursisterne sammen i nye grupper med udgangspunkt i matrixplanen. I de nye grupper har de også 25 minutter. Her skal de fortælle hinanden, hvilke to områder, de har udvalgt i den første gruppe. Ligesom i første del skal alle have lov til at sige, hvad de har skrevet ned, mens de andre lytter. Når kursisterne har talt om de områder, som de har skrevet ned, skal de blive enige om et område, som de gerne vil sætte deres aftryk på i lokalmiljøet. Altså skal de kunne besvare spørgsmålet: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk og hvad vil vi gerne ændre der? 3 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

Opsamling i plenum (20 minutter) Slide 8 Når alle grupper er blevet enige, samler I op på holdet. Spørg kursisterne, hvor de gerne vil sætte deres aftryk, og hvad de gerne vil ændre der? Spørg kursisterne, hvorfor lige det område er vigtigst. Noter kursisternes områder på tavlen. Udvælgelse af område, hvor holdet gerne vil sætte sit aftryk (35 minutter) Slide 9 Nu skal holdet blive enige om dét ene område, hvor de gerne vil sætte deres aftryk fx på holdet, på skolen, i deres boligområde eller generelt i kommunen. Sig til holdet, at de skal prøve at blive enige igennem samtale, men at afstemning også er en mulighed. Holdet skal udnævne en ordstyrer, der sørger for at styre debatten. Her kan den udvalgte person hurtigt få mulighed for at læse Guide til ordstyrerrollen igennem. Er der ikke nogen, som melder sig, kan du være ordstyrer. Gør holdet opmærksom på, at de skal anvende dogmereglerne for god debatkultur. Giv kursisterne 20 minutter til at blive enige gennem samtale. Afstemning - Slide 10 Er kursisterne efter 20 minutter ikke blevet enige, skal holdet afholde en afstemning. Kursisterne stemmer ved håndsoprækning. Hver kursist har én stemme. Afstemningen kan foregå i 1-2 trin. Først afholdes der en afstemning, hvor kursisterne kan stemme på alle områderne, som står på tavlen. For at et område kan vælges, skal området have mere end 50 % af kursisternes stemmer. Har ingen områder mere end 50 % af stemmerne, afholdes endnu en afstemningsrunde. I anden runde kan kursisterne kun stemme på de to områder fra første runde, som har fået flest stemmer. Kursisterne gives muligheden for en sidste gang at argumentere for, hvorfor det ene område skal vælges over det andet. Ønsker ingen at sige noget, stemmer eleverne med det samme. Det område som denne gang får flest stemmer, vinder afstemningen. Holdet har nu enten gennem afstemning eller samtale valgt deres område, som de gerne vil sætte deres aftryk på. Eleverne ved derfor nu: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk og hvad vil vi gerne ændre der? Fx: Vi vil gerne sætte vores aftryk på kommunen. Vi vil gerne ændre den måde unge tænker om lokalpolitik. Fx: Vi vil gerne sætte vores aftryk på skolen. Vi vil gerne ændre den måde fællesarealerne ser ud. Afrunding og demokratisk refleksion Slide 11 Som afslutning, kan du bede kursisterne tænke over, hvordan de kom frem til området som et samlet hold. Du kan f.eks. spørge: Blev reglerne for god debatkultur overholdt? Hvorfor kunne alle ikke blive enige? 4 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

Hvordan forløb afstemningen? Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge en afstemning? Var du overrasket over, at dine holdkammerater var uenige/enige? Kunne I have fundet kompromisser, hvis I var blevet ved med at diskutere? Hvad er fordelen ved at vælge ét område som hold i stedet for 20 forskellige områder? Fortæl kursisterne, at det næste trin er at undersøge området, som de gerne vil sætte deres aftryk på, for at de senere kan finde på idéer til, hvordan de præcist kan sætte deres aftryk. Introducer Rapporten, som de skal bruge igennem hele Sæt dit aftryk-projektet. Formålet med rapporten er, at de selv skal tænke over, hvad de har oplevet, ligesom de har en mulighed for at se tilbage på projektet og tænke over, hvordan det er forløbet. Bed til sidst eleverne udfylde en rapport hver. Vigtige opmærksomhedspunkter Hvis kursisterne har problemer med at komme på områder og ting, som de vil ændre, kan du hjælpe med noget inspiration, fx fra aktuelle problemer, der findes i jeres lokalsamfund eller med eksemplerne fra Eksempler på områder, og hvad der skal ændres. Hvis kursisterne i de små grupper ikke kan tale sig frem til enighed, kan de allerede her benytte afstemning. Hvis du vurderer, at det er nødvendigt, kan afstemningen også ske som en hemmelig afstemning, hvor kursisterne fx afgiver deres stemme ved at skrive et af de områder, som står på tavlen, på en seddel, hvorefter sedlerne indsamles og optælles. 5 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1