Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse Fortællertyper og fortællerpositioner i fiktionstekster et inspirationsforløb om litteraturundervisning i 5. klasse

Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet 4 Relationsmodellen 5 Planlægningsfasen 6 Elevforudsætninger 6 Evaluering 6 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet 6 Valg af undervisningsaktiviteter 7 Undervisningsdifferentiering 8 Gennemførelsesfase 10 Lektionsplan 10 Evalueringsfasen 19 2 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på http://ffm.emu.dk/laeringsmaalstyret-undervisning Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Inspirationsforløbet er udgivet af Undervisningsministeriet, 2014. Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 3

Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget dansk i 5. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområdet fortolkning. Omdrejningspunktet i forløbet er elevernes undersøgelse af fortællerpositioner og fortællertyper, som et helt centralt element i arbejdet med analyse og fortolkning af fiktionstekster. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for fortolkning i 5.-6. klasse: Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan undersøge fortællerpositioner. Eleven har viden om fortællertyper. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk og gennemføres ud fra relationsmodellen. Undervisningsforløbet består af 12 lektioner i tre dele. 4 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan anvende deres færdigheder og viden om fortællerforhold til at argumentere for deres fortolkning af en tekst. Eleverne arbejder i møde på midten ud fra spørgsmålet: Hvorfor er der ingen, der tror på jegfortælleren, Alexander? Lyver han, eller taler han sandt? Eleven inddrager og anvender fortællerforhold, når han/hun skal argumentere for sin tolkning Læreren vurderer elevernes nedskrevne svar fra møde på midten med fokus på, om fortællerforhold inddrages og anvendes som et led i argumentationen for deres tolkning.

Planlægningsfasen Elevforudsætninger Forløbet er tilrettelagt, så det tager udgangspunkt i de færdigheds- og vidensmål, der er arbejdet med forud for forløbet i 5. klasse. I et foregående litteraturforløb i 5. klasse er der blevet arbejdet med særligt fokus på personkarakteristik. Evaluering Både elever og lærer evaluerer undervejs i forløbet. Inden eleverne går i gang med at arbejde med romanen og ved forløbets afslutning udarbejder de en før- og eftertest (vedlagt sidst i dokumentet), som er elevernes afklaring af, hvad de selv mener, de kan, inden de går i gang med forløbet, og efter forløbet er afsluttet. Elevernes Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet Formuleringerne i Fælles Mål nedbrydes til konkrete mål i forløbet. Den overordnede tænkning og nedbrydning af mål i forløbet illustreres her: Fælles Mål Eleven kan undersøge fortællerpositioner. Eleven har viden om fortællertyper. Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan i deres tolkning vurdere betydningen af, om der er anvendt en første- eller en tredjepersonsfortæller. Eleverne kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder. Eleverne ved, hvad der kendetegner henholdsvis en første- og en tredjepersons-fortæller. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere, hvordan fortællerforholdene i en tekst kan indgå i og har betydning for den samlede forståelse og tolkning. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere de forskellige fortællerforhold i hhv. tekst og billeder, og hvordan disse kan supplere hinanden. Tegn på læring Eleven inddrager og anvender fortællerforhold, når han/ hun skal argumentere for sin tolkning. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller. Eleven kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder. Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder.»» Eleven kan anvende hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i egen produktion af henholdsvis tekst og billede. 6 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

evaluering indgår i lærerens løbende evalueringsovervejelser. Valg af undervisningsaktiviteter Generelle overvejelser om litteraturundervisning og fortællerforhold Undervisningen i litteratur og andre æstetiske tekster har det dilemma indbygget, at eleverne skal have mulighed for at få gode fælles oplevelser med teksterne samtidig med at de tilegner sig viden og færdigheder, der kan kvalificere deres tekstforståelse. Danskfagets faglige begrebsapparat og værktøjskasse er en forudsætning for at forstå tekster og for at kunne indgå i samtale med andre om dem. Men uden fokus på helheden bliver arbejdet med begreber og værktøj instrumentel og meningsløs. I Fælles Mål er der inden for kompetenceområdet fortolkning indskrevet en forestilling om, at undervisningen skal have fokus på både helhedsoplevelse og delfærdigheder: Eleverne skal i arbejdet med litteratur og andre æstetiske tekster bevæge sig gennem faserne opleve/indleve, undersøge, fortolke, vurdere og perspektivere. Blot er alt ikke lige vigtigt hver gang! Danskundervisningen i skolen kan karakteriseres som spiralisk, forstået sådan, at eleverne gennem skoleforløbet møder de samme faglige elementer mange gange, men fra forskellige vinkler, med forskellig vægtning og med en progression i udfordringer og sværhedsgrad. Læreren må derfor i undervisningen bevidst vælge ud, hvad der skal være henholdsvis forgrund og baggrund i det konkrete forløb. I dette forløb er der fokus på fortællerforhold som et meget væsentligt område i danskfagets arbejde med fiktion, hvor eleverne skal lære at læse med fordobling. Det vil altså sige, at undersøgelsen af fortællerforhold står i forgrunden som det centrale og nye, eleverne skal lære, i forløbet, mens oplevelsen, fortolkningen, vurderingen og perspektiveringen danner baggrund og som noget meget vigtigt er med til at give det undersøgende arbejde i undervisningen mening og retning for eleverne. Litteratur og andre æstetiske tekster kan hjælpe eleverne til at få øje på og overveje relevante spørgsmål i deres eget liv. Når man som i dette forløb interesserer sig for fortællerforhold i undervisningen, får eleverne mulighed for at reflektere over den helt centrale kendsgerning, at omgivelserne tager farve efter de øjne, der ser, og at dette har betydning for menneskers måde at være i verden på. Tekstvalg Den centrale tekst i forløbet er billedromanen Kevins Hus af Katrine Marie Guldager (Dansklf. 2004). Konkret giver Kevins Hus gode muligheder for at sætte fokus på fortæller- og synsvinkelforhold i henholdsvis tekst og billeder. Ofte er synsvinklen i tekst og billeder ikke den samme, hvilket kan afstedkomme spørgsmål hos læseren: Hvem er egentlig til at stole på? Er det rigtigt, som Alexander siger, at der er et monster i kælderen? Billedromanen spiller på læserens forventninger om, at man kan stole på fortælleren. Hvis man vælger at stole på Alexander og læse billeder og tekst som en fortælling, hvor monsteret findes, er det en fantastisk fortælling. Vælger man derimod at opfatte Alexander som en fantasifuld dreng, sådan som hans mor og politiet gør, er romanen en mere realistisk fortælling. Læst sådan viser en stor del af tekst og billeder blot Alexanders fantasi. Dermed er teksten velegnet til at eleverne kan lære, at fortællerpositioner og -typer har central betydning for forståelsen og fortolkningen, når man læser og fortolker æstetiske tekster. Andre billedromaner, som kan inddrages i forløbet, er Dorte Karrebæk/Otto Dickmeiss: Emmely M (Dansklf. 2005) og Kim Fupz Aakeson/Per Dybvig: Engelbert H og den sidste chance (Dansklf. 2006), som bruges som paralleltekster til Kevins Hus for at demonstrere andre og forskellige fortællerforhold. Læreren kan i den konkrete klasse og sammenhæng vælge at give disse eller andre billedromaner mere eller mindre plads i forløbet. Læringsaktiviteter Hver læringsaktivitet i forløbet instrueres og demonstreres tydeligt af læreren, så eleverne kender aktivitetens læringsmål og indhold. Det gøres mundtligt og skriftligt af læreren, og eleverne bliver bedt om selv at forklare mundtligt, hvad indholdet af de konkrete mål og opgaver er. I Kevins Hus indgår flere almenkendte ord og begreber, som læreren kan være i tvivl om, Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 7

hvorvidt eleverne kender. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med gæt et ord eller andre aktiviteter, der underbygger ordkendskabet og forståelsen af tekstens formål og struktur, inden eleverne går i gang med at læse Kevins Hus. Undervisningsdifferentiering Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens eller lektionernes mål. I det målstyrede forløb med billedromanen Kevins Hus er læringsmålene de samme for alle elever i klassen, men eleverne kan møde læringsmålene på differentierede måder. Der gradueres i sværhedsgraden på kriterierne for målopfyldelse (tegn på læring), så eleverne kan nå læringsmålene blot på forskellige niveauer. Dette kan illustreres på følgende måde: Læringsmål: Eleverne kan anvende deres færdigheder og viden om fortællerforhold til at argumentere for deres fortolkning af en tekst. Differentiering i sværhedsgrad på kriterierne for målopfyldelse (tegn på læring): Kriterier for målopfyldelse for elever over gennemsnittet: Eleven inddrager og anvender fortællerforhold, når de skal argumentere for deres tolkning. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i forskellige genrer. Eleven kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder. Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Kriterier for målopfyldelse for gennemsnittet af elever: Eleven inddrager og anvender fortællerforhold (første- og tredjepersonsfortæller), når de skal argumentere for deres tolkning. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller generelt og i en konkret tekst. Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Kriterier for målopfyldelse for elever under gennemsnittet: Eleven ved, at fortællerforhold har betydning for tolkningen af en tekst. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i en konkret tekst.»» Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. 8 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Foruden at differentiere i forhold til sværhedsgraden på kriterierne for målopfyldelse kan der også differentieres på organiseringen af undervisningen og de aktiviteter, som læreren sætter i gang for at nå læringsmålet. Metoden møde på midten benyttes som aktivitet, når eleverne skal arbejde med fortællerens troværdighed (11.-12. lektion). Andre metoder, der kan anvendes, er fx Quiz og byt i forhold til de danskfaglige begreber som første- og tredjepersonsfortæller. Eleverne får forskellige tekststykker udleveret og går rundt mellem hinanden for at diskutere, hvilken fortælleform der er i netop deres tekstuddrag (9.-10. lektion). Undervisningens organisering kan veksle mellem individuelt arbejde typisk farveopgaverne, hvor eleverne læser teksten og understreger fortælleforholdene og makkerarbejde, når opgavens løsning eksempelvis skal kontrolleres, og der skal gives respons (5.-6. lektion). Gruppearbejde kan iværksættes i andre opgaver, hvor eleverne på skift får forskellige funktioner i forhold til opgavens udførelse, for eksempel i forbindelse med personkarakteristik (3.-4. lektion). Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 9

Gennemførelsesfasen Lektionsplan for 1. - 4. lektion: Forløbet beskrives nedenfor i tre dele (1.-4. lektion, 5.-8. lektion og 9.-12. lektion). Introduktion Ind i teksten: Helhed, oplevelse, forventninger, forforståelse m.v. Læringsmål På baggrund af elever-nes færdigheder og viden vedr. ydre og indre personkarakteristik i forbindelse med analyse af tekst og billeder, jf. færdigheds- og vidensmål for 3.-4. klasse, kan eleverne: Eleverne kan forklare og demonstrere, hvordan hhv. tekst og billeder kan beskrive personer. Eleverne kan forklare og demonstrere, hvad en førstepersonsfortæller er i en tekst. Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 1.-2. lektion Introduktion af forløbet i sin helhed, herunder de overordnede læringsmål. Eleverne præsenteres for de konkrete læringsmål for de første fire lektioner. Forforståelse og fælles tekstoplevelse Introduktion til elevaktiviteter. Læreren læser romanen højt eleverne følger med på billederne. Hvordan opfatter klassen nu tekstens stemning og personer? Forforståelse og fælles tekstoplevelse Eleverne arbejder to og to. Eleverne fortæller hinanden en selvoplevet begivenhed/ historie (jeg-form). Eleverne skifter herefter makker og fortæller nu til den nye makker den historie/begivenhed, de har fået fortalt af den tidligere makker (han/hun-form). Efterfølgende overvejes fælles i klassen, hvad forskellen på de to historier er. Med udgangspunkt i forsidebilledet, bagsideteksten og lærerens oplæsning af første kapitels tekst og billede taler klassen om forventninger vedr. tekstens stemning og om, hvordan man opfatter hhv. Kevin og jeg-fortælleren samt deres relationer m.v. Eleverne noterer deres indledende forventninger og opfattelser i deres kladdehæfte. 10 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 1.-2. lektion Fra personkarakteristik til jeg-fortæller Læreren repeterer kort begreberne ydre og indre personkarakteristik, som klassen har arbejdet med tidligere (eksempler kan hentes i andre billedromaner, fx Dorte Karrebæk/Otto Dickmeiss: Emmely M (Dansklf. 2005). Begrebet førstepersonsfortæller/jeg-fortæller præsenteres. Fra personkarakteristik til jeg-fortæller Eleverne læser siderne 5, 7, 8, 10, 11, 14 og ser på billederne side 6, 9, 12-13. I grupper udarbejdes personkarakteristikker (indre og ydre) af Kevin og jeg-fortælleren Alexander. Ovenstående kan evt. organiseres i CLstrukturen Ordet rundt. Følgende spørgsmål kan være relevante at stille til billederne (evt. kun et enkelt eller to billeder): Hvad ser eleverne på billedet? Kig på personen/personerne på billedet og sig, hvad du umiddelbart tænker om dem? Rejs jer op og prøv at stå på samme måde som personen/personerne læg mærke til hænder, fødder og kropsholdning. Hvordan har en person/personer det, som står på sådan en måde? Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 11

Lektionsplan for 9. - 12. lektion (fortsat): Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 3.4. lektion Følgende spørgsmål kan være relevante spørgsmål at stille til teksten (evt. blot 1-2 sider): Hvordan bliver Kevin beskrevet? Find konkrete sætninger/ord, og skriv dem ned i kladdehæftet. Hvordan har Kevin det med andre mennesker? Find de konkrete sætninger/ord, og skriv dem ned i kladdehæftet. Find sætninger/ord i teksten, der viser, at det er en førstepersonsfortæller, og skriv dem ned. Hvordan synes jeg-fortælleren Alexander og Kevin om hinanden? Personkarakteristik og jeg-fortæller fælles i klassen Læreren styrer og faciliterer den litterære samtale i klassen. Personkarakteristik og jeg-fortæller fælles i klassen (billede og tekst sammen hele romanen). Eleverne har læst og set på billeder. Spørgsmål, man kan tale om i klassen: Er der forskel på billedernes karakteristik af Kevin og Alexander og tekstens karakteristik? Eleverne må meget gerne beskrive en evt. forskel. Hvad viser billederne hvad siger teksten? Hvordan virker det, at det er Alexander (en jeg-fortæller), der fortæller historien? Evaluering (se nedenfor). 12 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Evaluering af 1.-4. lektion (elevernes selvevaluering): Eleverne udfylder følgende skema, som læreren kan bruge sammen med egne observationer i klassen i det fortsatte forløb. Navn: Dato: Fag: Læringsmål Jeg kan bruge min viden om personkarakteristik til at analysere tekst og billeder. Jeg kan forklare, hvordan henholdsvis tekst og billeder kan beskrive personer. Jeg kan forklare, hvad en førstepersonsfortæller er i en tekst. Kriterier/tegn Lav Middel Høj 1. Jeg kan udpege ting i et billede, som kan bruges til personkarakteristik. 2. Jeg kan udpege ord og sætninger i en tekst som kan bruges til personkarakteristik. 3. Jeg kan udpege sætninger og ord i teksten, som viser, at der er tale om en førstepersonsfortæller. Mit mål Sådan vil jeg nå mit mål

Lektionsplan for 5.-8. lektion: Udforskning og konsolidering Inden for tekstens univers, første- og tredjepersons-fortællere i hhv. tekst og billede. Læringsmål Eleverne kan forklare, hvad hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller kan bruges til. Eleverne kan sammenligne en første- og en tredjepersonsfortæller. Eleverne kan forklare, hvad en tredjepersonsfortæller er. Eleverne kan forklare, hvordan billeder kan benytte sig af forskellige fortællere/synsvinkler. Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 5.-6. lektion Fortællertyper (første- og tredjeperson) Med udgangspunkt i arbejdet med førstepersonsfortælleren i 3.-4. lektion præsenteres eleverne nu for tredjepersonsfortælleren ved hjælp af eksempler (fx Kim Fupz Aakeson/Per Dybvig: Engelbert H og den sidste chance, Danslf. 2006). Læreren kan udfordre eleverne med spørgsmål om, hvornår og hvorfor man mon bruger dels en førstepersonsfortæller, dels en tredjepersonsfortæller. Fortællertyper (første- og tredjeperson) fælles i klassen Læreren styrer og faciliterer den litterære samtale. Fortællertyper (første- og tredjeperson) Eleverne får siderne 5, 7, 8, 10, 11, 14 i kopi. Eleverne arbejder sammen i par. De streger under med rødt i teksten, når jeg-fortælleren viser sine meninger og følelser. Tilsvarende øvelse i forbindelse med tredjepersonsfortæller (gerne med tydelige alvidende træk) gennemføres. Fx med en tekst, eleverne allerede kender fra tidligere. Ellers fx med siderne 6, 8, 9, 11, 13, 14 i Engelbert H og den sidste chance. Fortællertyper (første- og tredjeperson) fælles i klassen Følgende spørgsmål kan være relevante: Hvordan kan man se, at en tekst har en tredjepersonsfortæller? Hvad er forskellen på en første- og en tredjepersonsfortæller? Hvad kan eleverne ved hjælp af understregningerne sige om, hvad hhv. første- og tredjepersonsfortælleren mener og føler? 14 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 5.-6. lektion Fortællere og synsvinkler i billeder Eleverne præsenteres for billeders måde at fortælle ved hjælp af eksempler på billeder, der overvejende har hhv. en førstepersons synsvinkel og en tredjepersons synsvinkel (fra andre billedromaner som fx Emmely M samt Engelbert H og den sidste chance). Fortællere og synsvinkler i billeder og tekst fælles i klassen Læreren styrer og faciliterer den litterære samtale. Fortællere og synsvinkler i billeder Eleverne får billederne side 6, 9, 12-13 samt 31, 33, 38-39, 42-43, 46 i Kevins hus i kopi og skal forklare og argumentere for, hvilken synsvinkel der er i billedet, dvs., hvem der ser, det der sker (fortællertype). Eleverne kan evt. tegne på billederne for at understøtte deres iagttagelser. Fortællere og synsvinkler i billeder og tekst fælles i klassen Spørgsmål, som kan være relevante: Hvilken synsvinkel er der i billedet hvem ser det, der er på billedet? (ligner det en første- eller en tredjepersonsfortæller?). Hvilken betydning har det, om billederne har en overvejende første- eller tredjepersons synsvinkel? Er der forskel på billedernes og tekstens måde at fortælle på? Eleverne må meget gerne beskrive en evt. forskel. Hvad viser billederne hvad siger teksten? Hvordan opfatter og oplever eleverne teksten nu efter at have arbejdet med fortællere og synsvinkler i romanen? 7.-8. lektion Evaluering (se nedenfor). Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 15

Evaluering af 5. - 8. lektion (elevernes selvevaluering): Flere af målene for uge 2 (se ovenfor) ligner målene for uge 3, og de evalueres eksplicit der. Derfor vil en del af lærerens evaluering i uge to være baseret på observationer i klassen med henblik på repetition og konsolidering af færdigheder i uge 3. Evalueringen består af nedenstående opgave. Opgaven kan af elever med særlige vanskeligheder eventuelt besvares mundtligt direkte til læreren, indtalt på mobiltelefon eller lignende. Opgave: 1. Eleverne skal omskrive slutningen (kap. 13 eller eventuelt blot de sidste 10 linjer) af Kevins Hus, så der fortælles med en tredjepersons fortæl ler. Indholdet skal nogenlunde bibeholdes. 2. Eleverne skal derefter kort skrive, hvad de mener, omskrivningen gør ved historien. Opgaven kan laves i klassen eller som hjemmearbejde. Tegn på læring: Eleven kan omskrive en tekst fra en første- til en tredjepersonsfortælling. Eleven angiver konkrete og relevante bud på, hvad den ændrede fortællerposition har gjort ved teksten. 16 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Lektionsplan for 9.-12. lektion: Udforskning og konsolidering Inden for tekstens univers, første- og tredjepersons-fortællere i hhv. tekst og billede. Læringsmål: Eleverne kan bruge deres færdigheder og viden om fortællere/synsvinkler til at argumentere for deres forståelse/fortolkning af en tekst. Eleverne kan sammenligne en første- og en tredjepersons fortæller generelt og i et teksteksempel. Eleverne kan forklare, hvad de to fortællertyper kan i forhold til hinanden generelt og i et teksteksempel. Eleverne kan forklare, hvordan billeder kan benytte sig af forskellige fortællere/synsvinkler generelt og i et teksteksempel. Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 9.-10. lektion Fortællertyper (første- og tredjeperson) Fortolkning med udgangspunkt i fortællere og synsvinkler i teksten fælles i klassen: Med udgangspunkt i arbejdet med førsteog tredjepersonsfortælleren fra sidste uge samles op efter behov, og man fortsætter arbejdet med sidste del af billedromanen. Læreren kan gentage spørgsmål om, hvilke fortællertyper og synsvinkler der anvendes i tekst og billeder. Og med hvilken virkning. Læreren læser op fra side 45: Jeg er for længst holdt op med at spekulere på, hvad der egentligt skete den sommer. Jeg har fortalt historien om Kevin masser af gange, men der er ikke mange, der tror mig. Folk siger, at Kevins hus aldrig har eksisteret. Og det er da også mærkeligt, at ingen siden har set noget til Kevin. At han forsvandt fra jordens overflade. Men jeg ved, hvad jeg så den sommer. Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at falde. Og man kan jo ikke lande på et uhyre, der ikke eksisterer, vel? Afsluttende fortolkningsovervejelser Hele romanen fælles i klassen: Læreren igangsætter øvelsen og indsamler gruppernes A3- ark med gruppemedlemmernes individuelle og fælles nedskrevne argumenter. Fortællertyper (første- og tredjeperson) Fortolkning med udgangspunkt i fortællere og synsvinkler i teksten fælles i klassen: Eleverne skal repetere og konsolidere deres færdigheder og viden fra forrige uge, inden arbejdet med romanen afsluttes. Dette kan fx ske i CL-strukturen Quiz og byt (se under differentiering ovenfor). Spørgsmål, som man kan tale om i forbindelse med tekststykket: Hvilken fortæller er der i tekstuddraget? Hvorfor er der ingen, der tror på Alexander, og hvorfor siger folk, at Kevins hus aldrig har eksisteret? Tror eleverne på jeg-fortælleren, Alexander hvorfor/hvorfor ikke? Afsluttende fortolkningsovervejelser Hele romanen fælles i klassen: Eleverne arbejder i CL-strukturen Møde på midten ud fra spørgsmålet: Hvorfor er der ingen, der tror på jeg-fortælleren, Alexander? Lyver han, eller taler han sandt? Hver enkelt elev nedskriver sine argumenter, inden gruppen diskuterer disse i fællesskab. Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 17

Lektionsplan for 9.-12. lektion (fortsat): Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer hvad gør læreren? Elever hvad gør eleverne? 9.-10. lektion Læreren styrer og faciliterer den afsluttende samtale. Man kan evt., hvis man har tid, følge op på ovenstående øvelse med et rollespil, hvor der arrangeres et møde mellem Alexander, forældre, politi og folk mhp. at finde ud af, om Alexander lyver. Eleverne argumenterer ud fra en tildelt rolle. Afslutningsvis kan eleverne diskutere, hvorfor voksne nogle gange ikke tror på, hvad børn siger, og hvordan de selv reagerer (ville reagere), hvis ingen tror på dem. Se på, hvad I skrev i kladdehæftet i uge 1 om forventninger og opfattelse af romanen. Tænker I det samme nu, eller er der noget, der har ændret sig. Hvorfor? 11.-12. lektion Evaluering (se nedenfor). 18 Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Evalueringsfasen De specifikke mål for lektion 9.-12. evalueres i sammenhæng med det samlede forløb. Til dette skal de to overordnede læringsmål for forløbet anvendes, da de er udgangspunktet for evalueringen. 1. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere, hvordan fortællerforholdene i en tekst kan indgå i og har betydning for den samlede forståelse og tolkning. Det første og centrale læringsmål er komplekst at evaluere. I sine evalueringsovervejelser kan læreren sammenholde elevernes evalueringer med egne observationer i forløbet. Læreren vurderer endvidere elevernes individuelt nedskrevne svar fra øvelsen Møde på midten med fokus på, om fortællerforhold inddrages og anvendes relevant som et led i argumentationen for deres tolkning. Tegn på læring: Eleven inddrager og anvender fortællerforhold relevant, når han/hun skal argumentere for sin tolkning. 2. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere de forskellige fortællerforhold i hhv. tekst og billeder, og hvordan disse kan supplere hinanden. Det andet læringsmål er mindre komplekst. Her kan læreren evaluere ved at give hver enkelt elev et par korte tekster og et billede. Eleverne skal gøre følgende: Sæt røde understregninger i teksten, hvor der er førstepersonsfortæller. Sæt blå understregninger i teksten, hvor der er tredjepersonsfortæller. Skriv under billedet, hvilken synsvinkel der er anvendt i dette billede, og hvordan du kan se det. Forklar forskellen mellem en første- og en tredjepersonsfortæller. Skriv en beretning med en tydelig førstepersonsfortæller. Beretning skal være en illustration til fx et billede og fylde XX antal ord. Hvordan ser et billede ud med en tredjepersonsfortæller? Tegn billedet. Tegn på læring: Eleven kan udpege hhv. en førsteog en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge henholdsvis en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Eleven kan anvende en første- og en tredjepersonsfortæller i egen produktion af henholdsvis tekst og billede. Generelt om evalueringen af forløbet Elevernes læring synliggøres gennem blandt andet de selvevaluerende opgaver, som eleverne selv skal udfylde efter kortere forløb. De selvevaluerende redskaber kan være mangeartede. Det kan fx være ark printet ud til eleverne, som de skal anvende. Det kan også være forskellige mundtlige øvelser blandt eleverne, som dokumenterer, om eleverne har nået de kriterier, der var stillet op for forløbet. Foruden elevernes selvevaluering er lærerens evaluering af forløbet naturligvis vigtig. Evalueringen kan konkret gennemføres, ved at læreren giver eleverne skriveopgaver, hvor hensigten er at tjekke, om eleverne har forstået brugen af en første- og tredjepersonsfortæller (se ovenfor). Læreren får indblik i hver elevs grad af målopfyldelse dels gennem løbende observationer i undervisningen og ved at indsamle deres selvevalueringer, dels ved gennemgang af de opgaver, der er undervejs i forløbet, jf. forløbsbeskrivelsen. De synlige mål evalueres blandt andet ved elevernes egen selvevaluering, da forskning peger på, at selvevaluering har en høj effekt i forhold til elevernes læring. Derudover evaluerer læreren løbende sin egen undervisning, evt. ved hjælp af de skriftlige evalueringsopgaver og andre opgaver, hvor eleverne skriver forskellige tekster. Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse 19

Før- og eftertest Før- og eftertesten er elevernes egen vurdering af, hvad de kunne, før de gik i gang med forløbet, og hvad de kan, efter forløbet er afsluttet. Navn: Fortællerforhold og personkarakteristik Før-test Dato: Efter-test Dato: Jeg kan forklare, hvad en personkarakteristik er på billeder. Jeg kan forklare, hvad en personkarakteristik er i en tekst. Jeg kan forklare, hvad en førstepersonsfortæller er i en tekst. Jeg kan forklare, hvad en førstepersonsfortæller er på et billede. Jeg kan forklare, hvad en tredjepersonsfortæller er i en tekst. Jeg kan forklare, hvad en tredjepersonsfortæller er på et billede. Jeg kan forklare, hvorfor det er vigtigt, om der er brugt en førsteeller en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Fordi: Fordi: