Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche
|
|
- Arnold Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche
2 Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet
3 Hvorfor en ny metode til litteraturlæsningen? Litteraturpædagogisk udgangspunkt Receptionsæstetisk tradition En særlig virkelighedsreference Et særligt forhold mellem tekst og læser Tomme pladser Inferens Læseforskning som udgangspunkt Hvad kendetegner eleven med svag læseforståelse? Metakognition Læseforståelsesstrategier Reciprokundervisningen: Eksplicit, gentagelse, struktur, dialogbaseret og modellering Indre billeder Følgeslutninger
4 Metode til eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier til litteraturlæsning Målgruppe: kl Fem læseforståelsesstrategier 16 lektioner Små tekstuddrag og heltekster med indbyggede stop Hvert undervisningssekvens har et tydeligt mål (en bestemt læseforståelsesstrategi), som øves på 3 tekstuddrag Slutteligt øves læseforståelsesstrategierne på 2 heltekster
5 Materialet i grove træk Hjemmeside:
6 At give alle elever mulighed for ligeværdig deltagelse i litteraturundervisningen Metodens målgrupper
7 Praksisafprøvning, 2010 Afprøvning af metoden i 7. kl. Skivehus Skole Opleves en struktureret og dialogbaseret undervisning som en støtte for elever med hhv. høj og lav læseforståelse? Lærerperspektiv Elevperspektiv Svendsen, Helle Bundgaard & Gøttsche, Nina (2011): Litteraturlæsning fra lærerkompetence til elevkompetence in: Sproget på spil, VIA Systime
8 Praksisafprøvning Målet for afprøvningen har været at iagttage og undersøge lærerens vurdering af metoden i praksis ud fra den hypotese, at metoden udfordrer lærerens sædvanlige litteraturundervisningspraksis, fordi den stiller store krav til eksplicitet, målstyring og struktur Vurderer læreren at metoden er anvendelig og operationaliserbar i den almindelige litteraturundervisning at elever med svag læseforståelse ser ud til at profitere af metoden
9 Praksisafprøvning Afprøvning af de 5 strategier i et beskrevet forløb med fastlagte tekster og tekstudsnit samt lærervejledning Deltagere: To 8. klasser på Kjellerup Skole En 8. klasse på Bork Havn Efterskole (Ordblindeklasse) Svendsen, Helle Bundgaard & Gøttsche, Nina (in press): Litteraturundervisning for alle - en inkluderende undervisningsmetode i læseforståelse til grundskolens ældste klasser in: Vedsgaard, Mette m.fl. (red.): Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, DK:VIA Systime
10 Praksisafprøvning ordblindeefterskole Generelt mener læreren at eleverne har udbytte af metoden, og at den giver dem redskaber til at forstå teksterne Fra refleksionsnotat: (Om to elever): Det er første gang de siger noget (i dansktimen) Transskribering fra refleksionssamtale: Og når jeg spørger dem 2-3 dage senere, hvad de kan huske, så kan de huske det næsten ordret. ( ) de er med på, at fordi vi faldt over noget i teksten og blev der, så fik de løst et mysterium, som de ellers ville have læst hen over. Mulige forklaringer Transskribering af refleksionssamtale: Jeg håber da, at det skyldes, at de faktisk kan se meningen med det her. Og at de kan overskue hvad de skal.
11
12 Tekstvalg og tekststop/ordblindeefterskole Lærervurdering inden forløbet - teksterne er svære Undervejs viste observationerne at eleverne var optagede af at lytte og forstå dem Fra feltnotater: 25/10: (klassen er) Helt stille og opmærksom. Følger med i tekst hver gang 9/11: Oplæsning fra start: ro/lytter. (elev) lidt uro. De lytter! Lærerens holdning til teksterne ændrede sig også, efterhånden som hun arbejdede med dem: Refleksionsnotat 31/10: Vi snakkede en del om teksterne, som vi begge havde tænkt var meget svære, men som viste sig at fungere. Selv tekster som ikke handlede om deres egen livsverden. Tekster af høj litterær kvalitet kan næsten noget i sig selv! Mulige forklaringer: Læreren: Det kan et eller andet. Og også som vi snakkede om, at teksterne er så svære, men er så god litteratur. Det kan et eller andet, som man ikke kan opfinde selv, så bliver det for fragmentarisk. ( ) fordi I har samlet små tekststykker komprimeret, så bliver der noget genkendelighed i det. At vi kan godt læse svære tekster inde hos os, fordi vi ikke skal forstå det hele. (Transskribering af refleksionssamtale)
13 Lærermodelleringen som didaktisk greb/ordblindeefterskole Positiv eller negativ indgriben i lærerens faglige råderum? Læreren giver udtryk for, at de er vigtige, for at anvende metoden. Fra refleksionsnotat: læreren taler om dem (lærermodelleringerne) som en god afslutning, som hun er sikker på konkluderer på en måde, så det vigtigste kommer med. Hun udbryder spontant, at hun elsker lærermodelleringerne, fordi de er hendes sikkerhed for at holde det faglige fokus, og fordi de giver en god og struktureret afslutning på arbejdet med en strategi.
14 Strukturen som støtte og udfordring/ordblindeefterskole Strukturen er en udfordring, fordi den kræver en høj lærerstyring. Læreren giver udtryk for, at hun er meget træt efter lektionerne. Strukturen er en støtte, fordi den understøtter elevernes læring Transskribering fra en refleksionssamtale. Læreren: Jeg synes, det er rigtigt rart at have et struktureret materiale. Hvor jeg kan fornemme, at det jeg tror før timerne, det sjældent holder stik. Der er faktisk noget ved den her struktur der gør, at eleverne får en bedre forståelse.
15 Praksisafprøvning, 2014 Afprøvning af de 5 strategier som beskrevet i materialet Deltagere: 8. årgang på Overlund Skole skole Organisering: Holdopdeling efter læseforståelsesniveau
16 Praksisafprøvning 2014 Materialets 8 dobbeltlektioner blev afprøvet på tværs af årgangen i den samme ugentlige position. Undervisningen blev optaget på video Refleksionssamtaler med den lærer, der varetog undervisningen på det hold med elever med svag læseforståelse
17 Praksisafprøvning 2014 Gruppen af elever med høj læseforståelse Forløbet tog lidt kortere tid og læreren lagde en ekstra tekst ind til sidst Læreren vurderer, at elevernes bevidsthed om og brug af forskellige læseforståelsesstrategier blev skærpet gennem forløbet. Ligeså snart alle strategierne var præsenteret, så var de fuldstændig selvkørende de ku faktisk gå ind og vurdere på strategierne.de kunne stille sig op og have det der metablik
18 Praksisafprøvning 2014 Gruppen af elever med svag læseforståelse Læreren oplever, at elever, som i andre sammenhænge er passive i litteraturarbejdet, nu tager ordet og forholder sig til teksterne, også når de er tilbage til deres vanlige klasser. - Først og fremmest lægger jeg mærke til, at de elever, jeg plejer at have, som har det svært med at komme ind i teksterne jo lettere og lettere og lettere kommer ind i dem, men også at de ligesom markerer på det. Læreren vurderer ligeledes at eleverne bruger strategierne kvalificeret de overrasker mig meget jeg synes f.eks. den her at stille spørgsmål, altså jeg kunne faktisk ikke stille nogle bedre spørgsmål til teksten end de gør. Og nogen af de spørgsmål, der skulle være lærerspørgsmål, det er faktisk dem de stiller jo, det synes jeg er stærkt, at de kan det, det ville jeg ikke have forventet af den elevgruppe
19 Erfaringerne samlet set
20 De fem læseforståelsesstrategier
21 Struktur
22 Forventning Overvågningsstrategi: lærer at forholde sig metakognitivt til deres egen læsning Aktiverer elevens forforståelse/skaber læseformål Sikrer aktiv læsning: hypoteser der efterprøves Består af to handlinger: Skab dig overblik Bid dig fast
23 Den indre film Uddybningsstrategi: giver en dybere forståelse af teksten Hjælper eleverne til: at tydeliggøre de indre billeder under læsning at aktivere og kvalificere følgeslutningsarbejdet under læsning Består af: Fortælle højt (og evt. billedliggøre) det slutter jeg mig til fordi
24 Den grafiske model Organiseringsstrategi: sammenbinde, gruppere og ordne informationer og ideer der præsenteres i teksten. Giver eleven støtte til at danne sig overblik over en kompliceret struktur i teksten Består af: Udvikling af grafisk model
25 At stille spørgsmål Uddybningsstrategi: giver en dybere forståelse af teksten Skærper elevernes færdigheder i at finde vigtige informationer i teksten og stille infererende spørgsmål (danne følgeslutninger) Består af: Konkrete spørgsmål Dybe spørgsmål
26 Det fortolkende resumé Afsluttende overvågningsstrategi Opsamler og skitserer fortolkningen af teksten, sådan at eleverne støttes i bevidst at overvåge og evaluere deres egen forståelse af teksten. Består af: Opsamling af tekstens indhold og fortolkningsarbejdet
27 Pause
28 En gennemgående struktur i materialet Repetition af den forgående strategi Præsentation af den nye strategi og formålet med at anvende den Højtlæsning af et tekstudsnit og lærermodellering Højtlæsning af et nyt tekstudsnit, eleverne arbejder med strategien, læreren modellerer Højtlæsning af et nyt tekstudsnit, eleverne arbejder med strategien Evaluering af strategiarbejdet
29 Vigtige didaktiske greb Eksplicit undervisning Lærermodellering Genkendelig struktur
30 Den indre film: hands-on Først repeteres forrige strategi (her forventning) Dernæst præsenteres den nye strategi (her den indre film)
31 Den indre film: hands-on Hjælper eleverne til: at tydeliggøre de indre billeder under læsning at aktivere og kvalificere følgeslutningsarbejdet under læsning Uddybningsstrategi: giver en dybere forståelse af teksten Består af: Fortælle højt (og evt. billedliggøre) det slutter jeg mig til fordi
32 Den indre film: hands-on I skal nu to og to bruge strategien Den indre film. Fortæl for hinanden hvad I ser for jer, når I læser teksten Pap. I skal bruge sætningen Det slutter jeg mig til, når I fortæller jeres indre billeder til hinanden
33 Tredje tekstuddrag Læreren læser det sidste tekstudsnit højt Eleverne arbejder med strategien. I fællesgørelsen har læreren fokus på brugen af strategien Strategien evalueres hvad er strategien god til og hvorfor
34
35 Tak for opmærksomheden
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereLitteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier. Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen
Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen Undervisningsforløbets indhold Gert Rindel: Øretævens Vej, 1981 sprogforståelse
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereDen kompetente læser
Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUdskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus
Udskolingen Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Indhold Hvad? Oplæg med afsæt i vores praksis med fokus på en miljøindsats At blive en aktiv læser og skriver At få gode og brugbare rutiner med it At
Læs mereIntroduktion til undervisningsforløbet
Introduktion til undervisningsforløbet I dette afsnit præsenteres et undervisningsforløb i Gert Rindels roman Øretævens Vej fra 1981. Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne mulighed for på
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Læs mereDagens indhold og program
Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereBrain Break event - event for 7. klasse
Brain Break event - event for 7. klasse Introduktion I skal til at udvikle jeres egne brain breakes og til det har vi fået Chris MacDonald, der er ambassadør for Styr på Sundheden, til at skrive om, hvordan
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereLæs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2
Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer
Læs mereGør digitale medier synlige i klasselokalet
Gør digitale medier synlige i klasselokalet På en tre meter lang berettermodel gjorde 5. årgang deres arbejde med digitale medier synlige på Skolen ved Søerne. Selv om 5. klasserne arbejdede med digital
Læs mereKAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff
Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereHvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen
Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Program Skab læselyst Struktur i læsebåndet Læseaktiviteter Læsning og PLC Bøger, der skaber læselyst Danske børn og unge læser for lidt for langsomt
Læs mereApril 23, Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse?
Synopsen Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse? Hvorfor skal I lave en synopse? En del af prøven i mundtlig dansk, som ser således ud: > Lodtrækning af fordybelsesområde
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereKan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.
Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereFørlæsning. Dias 1. Dias 2. Dias 3 Jeg har en plan. Teknologien skal sættes i spil i forhold til danskfaget så det giver mening
1 Når it åbner tekster - fiktion på mellemtrinnet Flere "sprog" at tale med Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-Sjælland, tirsdag d.09.09.2014, Lone Nielsen 2 Kender du
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereUndervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen
Gør tanke til handling VIA University College Undervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen 28. April 2016 Helle Bundgaard Svendsen Helle Bundgaard Svendsen
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen
Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereHåndbog til synopseprøven i dansk
Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mere... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE
... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs mereTosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ
Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereRollespil på efterskolen. et par ideer fra Rollespilsakademiet
Rollespil på efterskolen et par ideer fra Rollespilsakademiet Lidt inspiration Denne flyer er til dig, der overvejer at bruge rollespil i forbindelse med undervisning på en efterskole. Rollespilsakademiet
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereHvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?
Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra
Læs mereMETODER. til intern videndeling. - dokument til download
METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereStilladsering af elever med læseforståelsesvanskeligheder
Stilladsering af elever med læseforståelsesvanskeligheder Indhold Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Metode... 3 Undersøgelsesmetode... 3 Struktur og teori... 4 Den enkle læsemodel... 5 Elever
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereEt indblik i lærerens maskinerum. Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole
Et indblik i lærerens maskinerum Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole Program Præsentation hvem er vi? Hvordan bruges nye forenklede Fælles Mål
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereBrain Break event - event for 6. klasse
Brain Break event - event for 6. klasse Introduktion Et Brain Break er en kort fysisk udfoldelse, der fungerer som et energiskabende afbræk i undervisningen. Brain Breaks laves alene eller sammen med andre
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereD. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark
D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereÅrsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold
Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereSkift farve i baggrund:
Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereLille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag
Målgruppe: børnehaveklasse og 1. klasse. Fortællingerne har et meget enkelt fortælleforløb og en enkel komposition, hvilket gør historierne særlig velegnede at arbejde med i forhold til litteratur i børnehaveklassen
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereLÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd
LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mere10 teknikker til mere synlig læring
10 teknikker til mere synlig læring Ved dine elever, hvad de har lært, når I afslutter et emne, en time, en skoledag? Kan de forklare det? Og kan de huske det ugen efter? For at opnå god læring, har eleverne
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mere