Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens kliniske diætister Hjerteforeningens rolle i ernæringsdebatten Partnerskaber Høringssvar på ernærings- og fødevareområdet Forebyggelsespolitik Afgifter på usunde fødevarer Trends og tendenser mod 2020
Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Fald i forekomst af hjerte-kar-sygdom og hjertedødelighed i Danmark Dels pga. bedre behandling, dels pga. en forebyggende indsats, der udover en udbredt anvendelse af kolesterol- og blodtrykssænkende medicin omfatter ophør med rygning, øget motion, afskaffelse af transfedtsyreholdige fødevarer ved lovgivning og råd om hjerterigtig kost. Hvor meget hver af disse områder har bidraget er ikke afklaret, men hjerterigtig kost spiller en væsentligt rolle.
Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Kosten påvirker en række betydelige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom: Blodlipider Det hæmostatiske system Blodtryk Udvikling af overvægt Udvikling af type 2 diabetes Undersøgelser giver gode holdepunkter for, at den rigtige kost kan forebygge hjerte-kar-sygdom. Frugt/grønt, fisk, fibre, fedtfattigt, Middelhavskost, DASH-diæt.
Dokumentation Nordiske Næringsstof Rekommendationer De Nationale Kostråd Evidensbaseret i øvrigt Der stilles stadig højere og højere krav til dokumentation og til kvaliteten heraf Vigtigt at Hjerteforeningen sikrer dokumentation bag kostanbefalinger!
Hjerteforeningens kliniske diætister Autorisation af Sundhedsstyrelsen, arbejder evidensbaseret Rådgivning Foredrag Brevkasse Diætist netværk Videns opsummeringer
Mad-menings-dannere
Hjerteforeningens rolle i ernæringsdebatten Nu er 'hjertesunde' planteolier måske også farlige Forskere mistænker nu planteolier for at høre til blandt de dårlige former for fedt. Gammelt forsøg afliver myter om sundt fedt Myten om at planteolier er sundere end dyrefedt er desværre ikke altid sand. Rigeligt med smør
Hjerteforeningens rolle i ernæringsdebatten
Arne Astrup, Thomas Rode Andersen, Thilde Maarbjerg Myte: Mættet fedt i kød, æg og smør giver hjertekarsygdomme og diabetes. Fakta: Mættet fedt i kød, æg og smør er sundt. Til gengæld er det et overforbrug af raffinerede kulhydrater, primært i form af kornprodukter, som bidrager til hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt hos den almindelige dansker. Med denne nye, grundlæggende viden, som du kan læse alt om i den nye bog fra professor Arne Astrup og sundhedsguruerne Thomas Rode og Thilde Maarbjerg, kan du blive sundere end nogensinde.
Fuldkornspartnerskabet Baggrund: Forvirring omkring hvad er sundt. Atkins diæten havde vendt kostpyramiden på hovedet og startet en trend, der influerede negativt på brødsalget. Blandt forbrugerne opstod der forvirring om, hvad der var sundt og usundt. Konklusionen var, at der manglede et sagligt og videnskabeligt fora, der kunne løfte debatten og facillitere kostdebatten på tværs af myndigheder, producenter og sundhedsorganisationer til gavn for forbrugerne. Partnere Fuldkornspartnerskabet er et offentligt-privat partnerskab mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Foreningen af Kliniske Diætister samt en række fødevarevirksomheder. Fuldkornspartnerskabet består i dag af 37 partnere Formål Vi arbejder sammen om at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Eksempler: Mere fuldkorn ind i det industrielt fremstillede brød Hjerteforeningens rolle: Fuldkorn beskytter mod hjertekarsygdom Bestyrelsespost Aktiviteter i partnerskabet: Kampagner, aktiviteter hvor der gøres opmærksom på fuldkornsprodukter Resultater En signifikant stigning i det gennemsnitlige daglige indtag af fuldkorn fra 36 gram per 10 MJ før kampagnen startede til 63 gram per 10 MJ i 2013. En signifikant stigning i antal fuldkornslogomærkede produkter fra 190 stk. i 2010 til 660 produkter i juli 2014. 68 % af alle danskerne kender fuldkornslogoet, og 48 % siger, at de handler efter logoet.
Aktiviteter der støtter op om Fuldkornspartnerskabet Madmagasinet rugbrød
Aktiviteter der støtter op om fuldkornspartnerskabet
Måltidspartnerskabet Partnere Partnerskabet består af erhverv, forbruger- og sundhedsorganisationer, forskningsinstitutioner, faglige organisationer, og myndigheder. Måltidspartnerskabet tæller i dag 16 organisationer. Formål Måltidspartnerskabet har fokus på lighed i sundhed og på den del af befolkningen, der har de største udfordringer med at spise sundere. Måltidspartnerskabet vil arbejde med måltider og ikke enkelt fødevaregrupper og enkeltstående anbefalinger på næringsstofniveau. At medvirke til at gøre det nemt at spise sundere for voksne uden for erhverv, ufaglærte, kortuddannede samt for deres børn og unge. Hjerteforeningens rolle: Personer med kort uddannelse ryger mere, spiser mindre sundt og er mindre fysisk aktive end personer med lang uddannelse. Usund livsstil øger som bekendt risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, diabetes og visse former for kræft. Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom (reduceret ilttilførsel til hjertemusklen) er over dobbelt så høj blandt patienter med kort uddannelse som blandt patienter med lange videregående uddannelser.
Måltidspartnerskabet Sundere erhvervsskoler 36 kantiner på landets erhvervsskoler er blevet nøglehulscertificeret med det formål: At øge tilgængeligheden af sundere mad i kantiner på erhvervsskoler i Danmark. Sundhedsfremmende projekt På en erhvervsskole med indsatser indenfor mad, motion, rygning og overvægt (morgenmad sponseret af Arla). Nudging: En måde, hvorpå man kan påvirke mennesker til at træffe et bestemt valg. Morgenmad hver dag Resultater 36 erhvervsskoler blev nøglehulscertificeret i 2014. Der arbejdes videre på at certificere endnu flere i 2015
Familien Hesselballe Familien Hesselballe Anna 5,9g/2,7g Nikolaj 4,5g/3,9g Katrine 8,2g/6g
Saltpartnerskabet Partnere Et partnerskab mellem industri, interesseorganisationer og myndigheder: DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, COOP, DSK, Dansk Supermarked, Danske Slagtemestre, Bager- og Konditormestre i Danmark og Fødevarestyrelsen. Baggrund og formål Danskernes indtag af salt er for højt og dermed øges risikoen for forhøjet blodtryk og deraf hjerte-karsygdom. Formålet er at reducere danskernes indtag af salt med 3 g, dvs. ca. ½ tsk. inden 2018. Anbefalingen lyder på 6 g salt om dagen både for mænd og kvinder. Resultater: Undersøgelse af Danskenes kostvaner fra DTU Fødevareinstituttet viser, at indtaget for mænd og kvinder er uændret fra 2003-2008 til 2011-2013, med et indtag på hhv. 8 g for kvinder og 11 g for mænd. Hjerteforeningens rolle i partnerskabet: Nedsættelse af saltindtaget reducerer andelen af danskere med forhøjet blodtryk Oplysning til borgerne og sundhedsprofessionelle om salt og sundhed Reduktion af saltindholdet i færdigpakkede fødevarer Monitorering af saltindhold i fødevarer
Andre partnerskaber - Firkløvereret Et samarbejde mellem Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet TÆNK Kalorier på menutavlen
Høringssvar Næringsdeklarationer Kliniske ernæringsprodukter Nationale kostråd Hvad bliver de næste nationale Kostråd? Et råd om mørk Chokolade? Madmagasinet chokolade
Hjerteforeningens Forebyggelsespolitik 2014 Reduktion af danskernes saltindtag med 3 g pr. dag i 2018 Gratis skolefrugtordning for 90-100.000 skolebørn på skoler med høj andel af tosprogede elever og børn af forældre på overførselsindkomst Afgiften på mættet fedt i fødevarer genindføres
Afgifter på usunde fødevarer Afgifter på sodavand Stigende indtag af sodavand og måske er det bare starten, for hvad er vi oppe imod
Trends og tendenser mod 2020 Protein Low carb LCHF Raw-food Free-off (gluten, hvede, laktose) To Go Bæredygtighed Stigende forekomst af overvægt Kosttilskud interaktioner imellem og med lægemidler? Funktionelle fødevarer Fødevarer som har fået tilført bestemte egenskaber, for eksempel øget/ændret vitaminindhold. En sådan tilførsel af egenskaber kan være ernæringsmæssigt fornuftig (D-vitamin) men kan også udnyttes til markedsføring, da mindre lødige produkter kan markedsføres på enkelte gode egenskaber.
Der er masser at tage fat på Ernæring vil altid have stor betydning for hjerte-kar-sygdom - Tak for opmærksomheden