KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN

KILDEPARKEN 2020 FORELØBIG HELHEDSPLAN

2 INDHOLD FORORD KILDEPARKEN 2020 S. 3 Aalborg Øt nu og fremover S. 5 Helhedplanen S. 7 Tranformation af de centrale plader S.11 Boligtranformationer S.13 Nye bygninger - nye muligheder S.15 Tilgængelighedboliger S.17 Trafik - mod en ny ammenhæng S.19 Vejprofiler S.21 VAND OG LANDSKAB S.23 Regnvand i Kildeparken S.24 Vand - fra monterregn til vartegn S.25 Landkab S.27 Kildeparken hjerte S.29 LANDSKAB S.30 Kildeparken Nord S.30 Kildeparken Syd S.32 ASTRUPSTIEN S.34 SPORTSHANGAR S.42 Den foreløbige helhedplan Kildeparken 2020 med tilhørende bilag er grundlaget for Himmerland Boligforening anøgning til Landbyggefonden om renoveringtøtte til de 3 boligafdelinger i området. Den foreløbige helhedplan er udarbejdet i tæt amarbejde med de 3 afdelingbetyreler - for Ravnkildevej, Blåkildevej og Fyrkildevej. Samarbejdet har betået i en møderække, der har forløbet over en periode på ca. 1 år. Undervej har de relevante forvaltninger i Aalborg Kommune været konulteret. Hele oplægget har deuden været præenteret for beboerne på et orienteringmøde den 29. mart 2011 med ca. 200 deltagere. Deuden blev oplægget præenteret for Himmerland ekterne amarbejdpartnere og preen på en konference den 31. mart 2011 med ca. 140 deltagere. Viualieringerne til planen er deuden indarbejdet i en film, om kan afpille på www.abhim.dk Den førte etape i planen er realieringen af Sundhed- og Kvarterhuet på Fyrkildevej, om tage i brug medio 2012. De efterfølgende etaper vil kunne gennemføre på baggrund af Landbyggefonden vurdering af agen i relation fonden inveteringprogrammer og tidfølgeplaner. Fra Himmerland ide vil vi gerne takke alle, om har bidraget til udarbejdelen af den foreløbige helhedplan. GÅRDHUSENKLAVERNE S.50 BLOKENKLAVERNE S.54 Peter Anker Formand Ole Nielen Direktør Projektet er udarbejdet af COWI og tegnetuen EFFEKT i amarbejde med Direktør Ole Nielen, udviklingchef Sven Buch og teknik chef Ulrich Thagaard Jenen. Ravnkildevej Blåkildevej Fyrkildevej

KILDEPARKEN 2020 Kildeparken er en del af bydelen Aalborg Øt - en bydel primært betående af 1.100 boliger fra 1970 erne placeret i et parklandkab. Himmerland Boligforening har ca. 2.500 boliger i Aalborg Øt, og er i fuld gang med at forny boligmaen i bydelen. Dette dokument er et vigtigt kridt hen imod realieringen af Kildeparken 2020 - det tørte og met ambitiøe byomdanneleprojekt i Aalborg i nyere tid. Himmerland Boligforening afdelingbetyreler og centrale organiation har alle peget på området om et oplagt ted at kombinere en omdannele og revitaliering af bygninger og friarealer med en ambitiø, bæredygtig viion. Her er et ekiterende boligområde, hvi udfordringer og behov for forandringer kan vende til tyrker og potentialer. Her er mulighed for at folde potentialerne i et helt pecielt landkab ud, og løfte den ekiterende bebyggele op i en ny liga. Viion Viionen er at udvikle en grøn og mangfoldig bydel, der håndterer al regnvand lokalt, og om byder på varierede boligtilbud, erhverv, gode uderum og et undhed- og kvarterhu, om er det førte kridt hen imod en mere åben og aktiv bydel. Et kommende kraftcenter Viionen er blevet endnu mere aktuel nu, hvor det er beluttet, at det nye, nordjyke uperygehu kal ligge få hundrede meter ydøt for Kildeparken. Sygehuet betyder en invetering, der er dobbelt å tor om inveteringen i Kildeparken omdannele. Hertil kommer en række mulige følgeinveteringer i nærområdet - bl.a. letbane, indkøbmuligheder og ny infratruktur - om i øjeblikket dikutere. I alt kan der blive tale om en amlet invetering fra private og offentlige invetorer på et tocifret milliardbeløb. Det vil bringe Aalborg Øt i foku nationalt og internationalt om tedet, hvor fremtiden by kabe. Rekreative værdier Liv De tore inveteringer i nærområdet vil kunne komplettere hinanden og give mulighed for at kabe et ammenhængende kraftcenter i Aalborg Øt, om vil kunne løfte hele bydelen og kabe en lang række ynergier. Vejen frem Sammen med en forudætningrapport, der indgående bekriver den nuværende ituation og potentialerne i Kildeparken, udgør dette hæfte en foreløbig helhedplan, der danner grundlag for en anøgning til Landbyggefonden om finaniering af omdannelen. Reourcetærk målgruppe Opleveler Gode boliger Image Attraktive uderum Dette hæfte bekriver projektet bærende ide og viion, og giver et indblik i de konkrete omdannele- og fornyelegreb, om vil udgøre kernen i Kildeparken 2020. Projektideerne udpringer af de 9 tommelfingerregler, om er oplitet herunder. Det lokale ejerkab Et af de centrale greb i helhedplanen er at kabe en øget tilknytning til tedet og inddele Kildeparken i mange mindre områder med elvtændig identitet. Målet er, at der herigennem kan kabe grobund for fællekaber og en klar fornemmele af, at her bor jeg. Omdannelen af bygningmaen kal være medvirkende til at gøre området attraktivt for en bredere gruppe af beboere, hvilket ogå vil afpejle i forkellige boligtyper og uderum, der i højere grad er indrettet efter beboerne behov. De lokale afdelingbetyreler i Boligforeningen Himmerland har været tæt involveret i udarbejdelen af viionen og drøftelen af projektidéerne, og de vil fortat blive inddraget i arbejdet med helhedplanen, å de mange nye tiltag kommer både ekiterende og kommende beboere amt beøgende til gode. 3 Tryghed Synergier - Kildeparken 2020 TOMMELFINGERREGLER Tankegangen bag projektet Kildeparken 2020 bygger i vid udtrækning på de enere år byfornyeledikuioner, herunder anbefalingerne i rapporten Fra udat boligområde til hel bydel fra 2008 af Programbetyrelen for dialog og balance i udatte boligområder og bogen Arkitektur der forandrer fra 2008 redigeret af cand. mag. Niel Bjørn. Konkluionerne kan ammenfatte i ni tommelfingerregler udarbejdet af Niel Bjørn på baggrund af erfaringer fra blandt andet bogen Arkitektur der forandrer. 1 Før trafikken igennem i tedet for uden om kvarteret 2 Etabler gader med fortove og orien-tér bygningerne mod gaderne i tedet for mod landkabet 3 Multifunktionalitet: Bland flere funktioner i den enkelte bygning 4 Multitypologi: Byg mere og byg mange lag 5 Indfør en mennekelig kala i både det enkelte byggeri og i bydelen løninger 6 Byg i mange materialer, men brug kvalitetmaterialer, der patinerer mukt 7 Afkaf ingenmandland 8 Etabler detinationer, å folk udefra har en grund til at komme til området 9 Skab identitet gennem tærk arkitektur KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

4 AALBORG CENTRUM AALBORG ØST KILDEPARKEN GIGANTIUM AALBORG UNIVERSITET NYT SYGEHUS

AALBORG ØST NU OG FREMOVER Nærområdet Aalborg Øt Kildeparken er et af flere almene boligkvarterer i bydelen Aalborg Øt, der omfatter et geografik område på ca. 12 km² primært betående af boliger og tore, grønne områder. Der er ca. 16.000 indbyggere i Aalborg Øt, hvilket til ammenligning varer til købtaden Middelfart. Til bydelen regne ogå univeritetbyen Aalborg Univeritet Campu, hvor et nyt tort ygehu er under planlægning, og hvor området tore idræt- og kulturfunktioner er amlet i Gigantium, hvor der er porthaller, iarena og nart ogå en ny vømmehal. Univeritetbyen er imidlertid afkåret fra den reterende del af Aalborg Øt af tore trafikårer, og de mange byfunktioner opleve ikke om en del af boligområdet Aalborg Øt. Boliger i det grønne Aalborg Øt blev planlagt i 1960 erne og frem, og bydelen kendetegne ved en række planlægningmæige tyrker og udfordringer, om er typike for den tid byggeri. Aalborg Øt bærer præg af at være anlagt ud fra en række konekvent udførte planlægningprincipper og viioner med tore, grønne områder, trafikeparation og omfattende tiytemer, om binder boligområderne ammen. De grønne parklignende områder er en fin kvalitet, men de bruge ikke til ret mange formål, ligeom de ikke opleve om en naturlig del af bebyggelen udigt pga. hækbeplantning. Bydelen rummer et bredt udnit af kommunale kernefunktioner - bl.a. dagintitutioner, bibliotekfilial og folkekoler. Omvendt er der et tort fravær af ikke-intitutionalieret byliv. Aalborg Øt har deuden et meget begrænet udbud af detailhandel og erhverv. En almen bydel med en boligocial udfordring Bydelen indeholder ca. 4.000 almene boliger, om danner rammen om hverdaglivet for halvdelen af bydelen indbyggere. I takt med den generelle amfundudvikling fra 1980 erne og frem har koncentrationen af almene boliger og de almene boligområder tæthed medført en række ociale problemtillinger og boligociale udfordringer, om boligforeningerne og kommunen længe har været opmærkomme på. Tidligt kom dele af Aalborg Øt på regeringen Programbetyrele ghettolite over problemramte almene boligområder. I 2008 vedtog Aalborg Kommune og boligforeningerne i området i fællekab en ambitiø boligocial helhedplan kaldet 9220 Aalborg Øt,der kal tyrke beboerne tilknytning til arbejdmarkedet og fritidaktiviteter amt forbedre dere undhedtiltand. Den boligociale helhedplan er bydelen trategike platform, der fremadrettet vil udgøre grundlaget for brede, boligociale tiltag i en årrække, om boligforeningerne og kommunen amarbejder om. De enkelte boligforeninger varetager elv i amarbejde med kommunen udarbejdelen af helhedplaner for de fyike tiltag. Fra ghetto til Kildeparken 2020 De tiltag, om føre ud i livet gennem arbejdet med den boligociale helhedplan, vil blive tyrket gennem realieringen af Kildeparken 2020, om indeholder en række fyike tiltag, der kan forbedre nærområdet for de ca. 2.450 peroner, der i dag bor i Kildeparken. Tiltagene kal ogå medvirke til at gøre området attraktivt for fremtidige beboere. 5 Blokke Gårdhue KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

6

HELHEDSPLANEN Mod Aalborg Centrum ET NYT STED Tommelfingerreglerne er med til at give fornemmelen af et ted og gøre det legalt og intereant at færde i området, uanet om man bor der eller ej. Gennemgående vej- og tiytemer, fælle offentlige rum og et opgør med monofunktionaliteten bringer bylivet tættere på beboerne, og gør det værere at opbygge lukkede enklaver lørevet fra det øvrige amfund. 7 Mod AAU Mod nyt Regionhopital ASTRUPSTIEN HUMLEBAKKEN ET NYT CENTER I AALBORG ØST 9 TOMMELFINGERREGLER Helhedplanen for Kildeparken bygger i vid udtrækning på de 9 tommelfingerregler, om er vit på ide 3. De 9 tommelfingerregler er retninggivende for de overordnede tiltag, om kal medvirke til at omdanne Kildeparken fra et lukket boligområde i Aalborg Øt til en integreret del af byen. Tommelfingerreglerne kal ligelede undertøtte en udvikling med et højt ambitionniveau og et ønke om at udnytte ekiterende potentialer amt kabe nye muligheder. I det følgende gennemgå de væentligte aftryk, om de 9 tommelfingerregler ætter på helhedplanen. 1 Før trafikken igennem i tedet for uden om kvarteret Kildeparken er i dag opdelt i tre uafhængige kvarterer med blinde vejytemer. Helhedplanen lægger op til, at de tre blinde veje - Ravnkildevej, Blåkildevej og Fyrkildevej - forbinde, å Kildeparken bliver en integreret del af den omgivende by. Planen lægger derudover op til, at Atruptien give et nyt profil. Atruptien kal fortat være en vigtig rygrad for de bløde trafikanter i Aalborg Øt, men i helhedplanen give der mulighed for, at den kollektive trafik kan køre i eget tracé lang tien. Dette vil kunne give en højfrekvent betjening af Kildeparken og den omkringliggende bydel med direkte forbindele til et nyt kollektivt knudepunkt ved Aalborg Univeritet og det nye Univeritetygehu - et knudepunkt der måke i fremtiden ogå vil indeholde et letbanetop. Foruden at kabe mulighed for at komme på tvær gennem området, er et andet vigtigt formål med de nye trafikale ammenhænge at ikre flere øjne i Kildeparken offentlige rum for at forbedre den oplevede tryghed. 2 Etabler gader med fortove og orientér bygningerne mod gaderne i tedet for mod landkabet De ekiterende veje i Kildeparken er i dag fordelingveje til boligerne. I helhedplanen kal vejene - foruden at forbinde bydelen til de omgivende bydele - ændre, å der bliver mulighed for kanttenparkering mod blokkene og fortove, der kaber forbindele ind i blokenklaverne. Renoverede facader og nye bygninger orientere mod vejene, å forudætningerne for et vokende byliv øge. I blokenklaverne lægger helhedplanen op til, at blokkene indgangpartier flere teder ændre, å de orientere mod et fælle ankomtrum. Ankomtrummene kaber en ny ammenhæng mellem de ekiterende blokke og etablere om et rum med ammenhængende belægning, hvor der - i mindre omfang - kan ogå kan etablere parkeringplader i tæt tilknytning til de enkelte boliger. Samtidig omdanne flere blokke i overentemmele med bygningreglementet tilgængelighedkrav. 3 Multifunktionalitet: Bland flere funktioner i den enkelte bygning Multifunktionaliteten introducere både gennem nybyggeri, mulighed for tilbygning amt ombygning af ekiterende bebyggeler. Helhedplanen lægger op til, at nogle af bydelen beboerorienterede funktioner, der er amlet i centrale bygninger ved de tre veje - hver vej har it beboerhu og vakeri - flytte, å de bliver integreret i nyt boligbyggeri. Særligt i blokenklaverne lægge der op til, at der placere nye fællehue, om kan rumme flere forkellige funktioner, der amler enklaven beboere omkring et fællekab. Indretningen af huene vil ke i dialog med beboerne, og de kan f.ek. indeholde fælle køkken, værkteder, computerrum, vakeri o.lign. Helhedplanen bevarer de tretore fællehue med fællelokaler. I området omkring Atruptien lægger helhedplanen op til flere nye bygninger med offentlige og publikumrelaterede funktioner i tuetagen, der kan medvirke til at kabe liv i bydelen nye byrum, og med boliger eller måke kontorer på de øvrige etager. Enkelte lejemål i tueetagen i de ekiterende blokke kan ligelede omdanne til publikumorienterede funktioner. Lang Atruptien og i tilknytning til den nye gennemgående Fyrkildevej planlægge ogå et multifunktionelt portlandkab med indendør og udendør faciliteter til organieret og uorganieret idræt for alle, men med ærligt foku på de unge. Sport, bevægele og undhed indtænke ålede om et integreret og ynligt tilbud til beboere, intitutioner og beøgende. Derudover introducerer planen erhvervboliger, hvor der i tilknytning til ekiterende blokke tilbygge nye mindre bygningkroppe med plad til butik, café, retaurant, alon o.lign. Endelig rummer det nye undhed- og kvarterhu, om er under opførele, en lang række funktioner, der både rækker ind i Kildeparken og mod den øvrige del af byen. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

quare 1 quare 2 road ide wide green area big green corridor border ide beetwen houe encloed green area 8 Boliger Andre Funktioner FRA ET MONOFUNKTIONELT BOLIGOMRÅDE...... TIL ET OMRÅDE MED MANGE FORSKELLIGE FUNKTIONER OG TILBUD FRA 70 % GRÆS...... TIL ET VARIERET OG OPLEVELSESRIGT LANDSKABSRUM 4 Multitypologi: Byg mere og byg mange lag I dag betår Kildeparken af to boligtypologier: Gårdhuene og Blokkene. Med helhedplanen vil der ke en opdeling af blokkene i flere forkellige typologier, ligeom nybyggeri vil bidrage til et mere varieret udtryk og boligudbud. Gårdhuene er en bebyggeletype, om ikke finde mange teder i Aalborg, og de rummer om typologi å fine kvaliteter, at de i tore træk bevare i den truktur, de har i dag - dog vil de gennemgå en omfattende renovering. Helhedplanen anvier en række - mere eller mindre radikale - indgreb, om vil ændre åvel facadeudtryk om indretning af blokkene. Der lægge op til, at en del af de ekiterende blokke gennemgår en å omfattende forandring, at de i fremtiden vil komme til at fremtå om helt nye bygningtypologier. Blokenklaverne vil ålede komme til at betå af både blokke i dere ekiterende form (dog med nye facader), rækkehue og byvillaer med lejligheder. De nye boliger, om helhedplanen giver plad til, kan opføre om nye bygninger i landkabet mellem blokenklaverne, om penthoue på de ekiterende blokke og om nye bygninger med en klar arkitektonik ignalværdi mod Atruptien og Humlebakken. 5 Indfør en mennekelig kala i både det enkelte byggeri og i bydelen løninger Den mennekelige kala er i dag til tede i gårdhuene, men fraværende i blokenklaverne og de grønne områder. Helhedplanen introducerer et hierarki i både bygninger og landkab. De enartede blokenklaver opdele i tre mindre enheder, hver betående af 3-6 blokke, der binde ammen af et fælle arkitektonik og viuelt udtryk. Det arkitektonike udtryk og materialevalg i de enkelte enheder kal medvirke til at bryde det tore, enartede boligområde op i mindre, identitetbærende enheder. De enkelte bygninger kal gennem dere arkitektur adkille ig mere fra hinanden, og der give flere teder mulighed for at ætte it eget peronlige præg på boligen med egen indgang. Det tore og enartede grønne område opdele, å der i området omkring Atruptien placere funktioner, der rækker ud til hele STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER Kildeparken og den omkringliggende by, men der i de bolignære landkabrum i både den ydlige og den nordlige del placere funktioner til leg, ophold og rekreation, om primært henvender ig til Kildeparken egne beboere. I de enkelte gårdhave- og blokenklaver placere funktioner, der henvender ig til enklaven beboere. 6 Byg i mange materialer, men brug kvalitetmaterialer, der patinerer mukt Bebyggelen er i dag karakterieret ved en dårlig energitiltand, og ærligt i blokkene er der brugt materialer, der har en kort livcyklu og fremtår uattraktive. Helhedplanen lægger op til en omfattende renovering af åvel gårdhue om blokke. Gårdhuene renovere med repekt for den måde, de fremtræder på i dag, med gule murten om det dominerende materiale, men med mulighed for mindre tilbygninger i andre materialer. Samtlige boligblokke er imidlertid anlagt med det amme trite facadeelement i beton, og bebyggelen fremtår i dag meget enartet. Planen lægger derfor op til, at blokkene gennemgår en mere omfattende renovering, hvor alle facader i hele bebyggelen udkifte med nye facader i varierende materialer og med forkelligt arkitektonik udtryk, der ogå vil bidrage til at variere de mange en boliger. Materialerne til facaderenovering af blokkene udvælge med henblik på at ikre variation, kvalitet og taktilitet i facadeudtrykket, å løningerne både kontruktivt og viuelt er langtidholdbare, og å beboere og beøgende vil opleve kvaliteten af forkellige materialer og udtryk i dere hverdag. Vi forelår en bred vifte af forkellige materialer - herunder kifer, træ og keramike plader - blandede facadeudtryk, og generelt mere åbne facader, å der kabe bedre lyforhold og indeklima i den enkelte lejlighed. Tilammen vil renoveringen af de ekiterende bygninger og tilføjelen af nye bygninger medføre en radikal omdannele af Kildeparken til et område betående af mange forkellige boligtilbud, der kan appellere til en langt bredere vifte af målgrupper end den nuværende bebyggele. Kildeparken Målet med helhedplanen er, at Kildeparken får en tærk amlende identitet, der brander området om en pændende og aktiv del af Aalborg Øt. Kildeparken nord - landkab Den nordlige del af Kildeparken får i Helhedplanen in egen karakter med foku på de tore landkabelige kvaliteter, om fortærke gennem helhedplanen. Kildeparken yd - bymæig Den ydlige del af Kildeparken får en mere bymæig karakter - ikke mindt på grundlag af de nye funktioner, der placere i området, åom det nye undhed- og kvarterhu amt et nyt og pændende byrum ved Atruptien.

quare 1 quare 2 road ide wide green area big green corridor border ide beetwen houe encloed green area 9 FRA TRE LUKKEDE ENKLAVER... 7 Afkaf ingenmandland 70 % af Kildeparken betår af græarealer, der ikke henvender ig til nogen og derfor får karakter af ingenmandland. Helhedplanen lægger op til, at der i det tore grønne område placere en række nye funktioner af rekreativ karakter undertøttet af en regnvandtrategi, der igter mod, at al regnvand i Kildeparken kal håndtere inden for området egne græner og herved medvirke til at formindke belatningen af det kommunale regnvandnet i perioder med ektrem regn. Målet er, at regnvandet bruge til at kabe rekreativ og naturmæig merværdi i Kildeparken, amtidig med at det kaber en landkabelig identitet og differentiering i Kildeparken. Parkeringpladerne ved åvel gårdhuene om blokkene forelå omdannet, å de tore afaltflader ikke længere fremtår om ingenmandland, men derimod give et indhold og en fremtræden, der gør dem til et aktiv for boligområderne ociale liv.... TIL ET INTEGRERET BYOMRÅDE FRA PASSIVE OG ENSARTEDE PARKERINGSAREALER... og blokkene, og derved reducere de blinde vinkler, der i dag finde, og om medvirker til at gøre området utrygt at færde i. danne et centrum i Aalborg Øt og derved medvirke til at kabe et byrumhierarki, der i dag er helt fraværende i bydelen. 8 Etabler detinationer, å folk udefra har en grund til at komme til området Helhedplanen lægger deuden op til, at der integrere et portlandkab i området, blandt andet med en porthangar og en kunttof-fodboldbane - der kan medvirke til at tiltrække beøgende fra reten af byen. I dag er Trekanten og Tornhøjcentret på den ydlige ide af Humlebakken de vigtigte aktiver i Aalborg Øt i forhold til at tiltrække beøgende udefra. Ligelede rummer rullekøjteløjpen i Aalborg Øt et potentiale for at tiltrække flere beøgende, og vie området frem. Sundhed- og kvarterhuet på Fyrkildevej vil - med et indhold, der rækker langt ud over Kildeparken - dagligt tiltrække mange menneker, der eller ikke ville komme til Kildeparken. Helhedplanen arbejder med at fortærke de ammenhænge, der kan kabe mellem de ekiterende og kommende byfunktioner, ved at udfolde Atruptien til et regulært byrum, der kan kabe grobund for endnu flere detinationer. Et vigtigt tiltag i forhold til at afkaffe ingenmandland er at åbne de blinde gavle, der er kendetegnende for både gårdhuene Atruptien kal ikke bare være for Kildeparken, men derimod et byrum, der kan Gårdhuene Gårdhuene har i dag dere helt egen karakter. Helhedplanen lægger op til, at denne ærlige karakter og de fællekaber, der kan optå i gårdhuenklaverne, bevare og fortærke gennem et ærligt foku på arealerne mellem huene. Blokkene En bearbejdning af bebyggelen facader og parkeringpladerne mellem blokkene kal give grobund for et bedre byliv og mere interaktion mellem beboerne. 9 Skab identitet gennem tærk arkitektur Kildeparken er anlagt efter trukturelle principper, der gentage i alle kalaer. Det betyder, at parkeringplader, uderum, facader tier, indgangpartier, boliger og haver i dag fremtår å enartede, at det kan være vært for elv beboerne at finde rundt. Der kal derfor indtænke forandringer på mange niveauer for at kabe forkelle i udbud og opleveler og for at udvikle identitet, ejerkab og tolthed. Stærk arkitektur er ålede arkitektur, der forandrer, arkitektur der kommunikerer og arkitektur, der kaber opleveler og gør en forkel for de menneker, der bruger den....til 18 FORSKELLIGE BYRUM For den enkelte bolig betyder det for ekempel nye vinduer med mere ly i de dybe rum og bedre udyn til fællearealer. Det betyder nye lokale fællekaber omkring nye boligtyper, indgangpartier, facadefællekaber eller nye unikke fællearealer eller fælleveje omkring boligen. På enklaveniveau betyder det, at hver enklave gøre unik gennem en elvtændig bearbejdning af gårdrummene, å de hver iær viuelt og indholdmæigt udvikle forkelligt med faciliteter til beboere, landkab- og vandelementer og i nogle tilfælde ny bebyggele og nye funktioner. På områdeniveau betyder det, at de tre afdelinger får en række nye attraktive udbud og faciliteter at amle om i hjertet af Kildeparken, og at denne udvikling ynliggøre gennem viionær landkab- og bygningarkitektur, ålede at nye aktiviteter og udbud inden for ervice, undhed, idræt opleveler, rekreation m.m. ynliggøre for både beboere og fremtidige beøgende fra nær og fjern. Små fællekaber Den enkelte bygning Helhedplanen greb på bygning- og Et vigtigt kridt væk fra monofunktionalibyrumniveau igter mod at kabe rum teten hen imod en tærkere lokal identitet for må fællekaber mellem naboer og er at give mulighed for, at de enkelte genboer i amme plan eller på tvær af et bygninger kan adkille ig fra hinanden i mindre udnit af to blokke. Trygheden i et indretning og arkitektonik udtryk. boligområde kan tyrke gennem fællekaber med de nærmete naboer. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

10 Fra øde parkeringplader til aktive byplader Kildeparken bygninger er organieret omkring tore, øde parkeringarealer. Pladerne mangler kontakt til boligerne amt attraktive funktioner eller tilbud til beboerne. Derfor tår de ofte øde hen og fremtår utrygge at færde i, fordi der ikke er nogen menneker. Rummene tørrele fortærker oplevelen af et tomt og øde ted tort et hele døgnet. En tørreleammenligning vier, at enklaven centrale parkeringrum er lige å tort om nogle af de centrale plader i Aalborg eller ågar Rådhupladen i København. Nye fællehue Helhedplanen forelår, at der etablere fællehue i alle centrale byrum om et vigtigt led i aktiveringen af die. Fællehuene kan rumme beboerfaciliteter åom vakeri, værkted, elkablokaler m.m. Dere udformning og tørrele kan variere, og de kan udforme om en integreret del af byrummet landkab eller om enkelttående bygninger. Ny boligbebyggele Helhedplanen forelår, at der introducere nye bolig- og bygningtyper i Kildeparken. Ny bebyggele integreret i den ekiterende bebyggele kan udforme på mange forkellige måder. Nye punkthubebyggeler kan give boliger med udigt og lyindfald fra flere ider. Huene kan evt. organiere omkring et miljø af intime gård- og pladrum mellem bygningerne. Alternativt kan en karrebebyggele fylde rummet ud og kabe et regulært gaderum mellem den nye og den ekiterende bebyggele. Med mulighed for garage og fælle faciliteter i tueetagen plu et løftet gårdrum kan beboerne både beholde de ekiterende faciliteter og få nye. Landkabelig bearbejdning I de enklaver, hvor der ikke forelå etablering af bebyggele udover fællehuene, er der mulighed for, at man med en landkabelig bearbejdning af pladen kan kabe aktiviteter, der kan amle beboerne inden for enklaven. Det kan f.ek. gøre ved at indrette det centrale rum med bymæige elementer til rekreation og ophold, å der kabe et aktivt rum, der inviterer til, at det enkelte kvarter beboere kan møde, og børnene kan lege. Mere effektiv og intelligent parkering Med udgangpunkt i en nattælling af antallet af parkerede biler, forelår helhedplanen en generel reduktion i antallet af parkeringplader. Tællingen vier, at der ikke er behov for å tor en kapacitet, om området har i dag, og med en mere intelligent og effektiv organiering af de tilbageværende plader, kan der kabe nye rum med mere plad til menneker.

TRANSFORMATION AF DE CENTRALE PLADSER A_FORTÆTNING - BOLIGBEBYGGELSE MED FÆLLESHUSE 11 Udover at bebyggelen rummer et fællehu i tueetagen, kan den rumme andre funktioner å om vakeri, værkteder og butikker, mindre kontorer, hjemmearbejdplader, boliger, beboerplader, haver m.m. B_PARKBÅND MED FÆLLESHUSE En reduktion af det amlede antal parkeringplader i kombination med, at parkeringen koncentrere til den centrale del af rummet, giver plad til et bånd af offentlige rum, funktioner og landkabelige elementer lang pladen ydre kant. Det giver direkte kontakt mellem bygningerne og de fælle arealer, hvilket fortærke yderligere af, at facaderne mod pladen åbne op. Parkbåndet kan rumme: Beboerhu/faciliteter, portfaciliteter, legeplader, parkeringhu eller haver. C_FUNKTIONSPLADS MED FÆLLESHUSE Rummet udforme om en tor plad med offentlige eller emioffentlige bygningfunktioner (intitutioner) med et fælle opholdareal i midten omkranet af en fælle parkeringvej lang den ekiterende bebyggele. Rummet kan f.ek. rumme: Børnehave, garage, porthal, beboerfaciliteter åom fællehu, vakeri, værkteder amt port- og legeplader. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

12 Mindre fællekaber For at kabe fællekaber på flere niveauer differentiere bygningerne inden for de enkelte enklaver, å der kabe mindre grupper af bygninger med ammenhængende facade- og bygningudtryk eller med fælle haver. Det gøre primært igennem tranformation af bygningerne facader, når de ekiterende betonelementfacader udkifte med facader i forkellige materialer om f.ek træ, kifer og murten. På ærligt udvalgte teder gennemføre tørre tranformationer af bebyggelen, boligerne eller nærmiljøet omkring bygningen for at ikre alternative tilbud og kabe orienteringpunkter i ommrådet. Rækkehue Opgangboligerne ammenlægge vertikalt og omdanne til rækkehue med egen indgang og egen have. Hver bolig kan få it helt eget facadeudtryk og materiale. På denne måde opleve variationen imellem de enkelte boliger udtryk, når man bevæger ig i mellemrummene mellem bygningerne. Byvillaer I nogle få blokke forlå en delvi nedrivning for at kabe nye boligtyper og boformer. En model kan være at kabe vandrette lejlighedkel, og dermed danne en form for villalejligheder, hvor hver familie eller beboer har in egen etage og deler en fælle have med de øvrige beboere. Tagboliger På teder med ærlig god udigt forelår helhedplanen, at der bygge en ektra etage på boligen, enten i form af nye boliger eller om udvidele af den øverte lejlighed med en penthoue og taghave. Boligerne får på denne måde både udigt til omgivelerne hen over de andre tage, og dere egen tagterrae på anden al.

BOLIGTRANSFORMATIONER A_BYVILLAER 13 Villalejlighederne prede i området, å de får tørt mulig ynlighed og virkning i det amlede bygningudtryk. Villaerne kan etablere i de to enklaver, hvor der ikke etablere rækkehue. På den måde bliver der to mindre grupper af villaer i området - en i den nordlige del, og en i den ydlige del. B_RÆKKEHUSE Det er intentionen, at rækkehuene i høj grad kal bidrage til at kabe variation og peronligt ejerkab inden for de enkelte enklaver. Derfor er de predt ud i bebyggelen omkring forkellige gårdrum. I to af området enklaver er det uhenigtmæigt at etablere rækkehue på grund af terrænforhold eller bygningerne indbyrde organiation. C_TAGBOLIGER Ligeom rækkehue og villalejligheder repræenterer penthouelejlighederne en ny boligtype i Kildeparken. De kan udføre enten om udvidele med privat taghave til ekiterende boliger eller om etablering af nye elvtændige boliger. For at makimere udigten inde fra den enkelte bolig og de nye boliger ynlighed på aftand, kan tagboligerne med fordel placere oven på de bygninger, der er beliggende ydert i enklaverne, hvorfra der er både ynlighed og udigt til omgivelerne. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

14 Bygningmæig variation Som et led i udviklingen hen imod et mere mangfoldigt bykvarter er nybyggeri en oplagt mulighed for at kabe variation og andre kvaliteter i området. Ved at bygge nyt kan man kabe teder med tørre tæthed, imen andre områder kan blive ved med at have den amme lave tæthedgrad om i dag (eller lavere). Nybyggeri giver amtidig mulighed for at tilføje bebyggele med helt nye boligtyper, funktioner og kvaliteter. Det kan medvirke til at tiltrække en bredere beboergruppe, end den nuværende. Nybyggeri har ogå en vigtig ignalværdi og kan bidrage til at ignalere området poitive forandring til omverdenen. I den ammenhæng er det vigtigt, at evt. nyt bygggeri udtrykker og undertøtter de rigtige værdier for fremtiden Kildeparken. Nye boligkvaliteter De nye bygninger indeholder boliger med andre kvaliteter end dem, man finder i området i dag. Der kan f.ek. være tale om terraeboliger, ektra tore boliger eller boliger med andre rumlige kvaliteter åom dobbelthøje rum. Derudover arbejde der aktivt med forholdet mellem boliger og omgiveler, og bygningerne udforme og placere, å de bidrager poitivt til de mukke omgiveler og amtidig kaber mere tryghed og kontakt mellem boligen og de tiltødende udearealer. Nye funktioner Et af de vigtigte led i Kildeparken tranformation betår i at introducere nye funktioner i området, om bidrager til at forvandle området fra et monofunktionelt boligområde til et multifunktionelt byområde. De nye funktioner koncentrere primært omkring aktivitetpladen og Atruptien, og de kan både placere i tuen i de nye boligbebyggeler eller om frittående bygninger. Sundhedhuet, om er planlagt til at tå færdigt i 2012 er førte led i denne udvikling, og ved at placere de andre offentlige funktioner i nærheden, kan der optå ynergier mellem de nye funktioner. Udigt og ynlighed Kildeparken ligger på en højderyg, og området terræn falder forholdvi meget. Terrænforholdene i kombination med den forholdvi lave bebyggele gør, at der fra vie teder - met markant i den nordlige del af området - er udigt over lange aftande. Ved etablering af ny boligbebyggele kan netop udigten fra den enkelte bolig blive en kvalitet, der kan tiltrække nye beboere til området. Samtidigt er det vigtigt, at ignalværdien ved nybyggeri og ynlige tranformationer af ekiterende bygninger udnytte.

NYE BYGNINGER - NYE MULIGHEDER A_NYE BOLIGER I LANDSKABET 15 På kanten af de ekiterende enklaver ud mod det grønne forelår helhedplanen en række nye boligbebyggeler. Formålet med die bebyggeler er både at kabe variation inden for den enkelte enklave, og at etablere andre typer af boliger, om i højere grad drager nytte af kvaliteterne i Kildeparken mukke landkab. For at kabe makimal variation inden for enklaverne, foretiller vi o, at die bygninger udtryk adkiller ig å meget om muligt fra de ekiterende. B_NYE BOLIGBEBYGGELSER VED ASTRUPSTIEN MED OFFENTLIGE STUEETAGER Ud mod Atruptien og den nye aktivitetplad forelå en række tørre boligbebyggeler af høj kvalitet. Bygningerne tueetager kan indeholde offentlige funktioner, f.ek. dagintitutioner eller butikker, om henvender ig til pladen og bidrager til at kabe liv og aktivitet. C_NYE OFFENTLIGE FUNKTIONER VED ASTRUPSTIEN OG HUMLEBAKKEN Ud mod den nye Atrupti kan der etablere en række bygninger med publikumorienterede funktioner, om tilammen bidrager til at gøre området lang til Atruptien til et nyt centerområde i Kildeparken og Aalborg Øt. Sammen med nye landkabelige elementer om f.ek. øen bidrager de til at gøre aktivitetpladen til et aktivt, varieret og oplevelerigt område. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

TILGÆNGELIGHEDSBOLIGER 16 Fra opganghue til tilgængelighedboliger Helhedplanen lægger op til, at der kal etablere flere boliger i Kildeparken, der ogå er tilgængelige for blandt andet ældre og handicappede. I dag er lejlighederne i blokkene hævet en halv etage over terræn i forhold til indgangiden, hvorfor indgangituationen for flere beboergrupper er uhenigtmæig. Det er i dag ålede kun gårdhuene, der kan betegne om egentlige tilgængelighedboliger. I forbindele med ombygning af blokkene i Kildeparken, er muligheden for at gøre flere boliger til tilgængelighedboliger derfor oplagt - både i form af ombygning af ekiterende lejligheder og om nybyggeri, med foku på folk med ærlige behov og krav. Helhedplanen lægger op til, at tilvejebringelen af flere tilgængelighedboliger ker i forbindele med en omfattende tranformation af bygningerne, ekempelvi ved at etablere tagboliger på ekiterende blokke og ved at omorganierer de ekiterende boliger, å dere indgangituation flytte til haveiden, hvor der er mulighed for niveaufri adgang.

TILGÆNGELIGHEDSBOLIGER A_INDGANG FRA HAVESIDE - SKRÅNENDE TERRÆN 17 Den enklete måde at kabe lejligheder med niveaufri adgang på er ved at flytte tuelejlighederne indgang til haveiden. Dette er ærligt henigtmæigt, når bygningerne er placeret på krånende terræn, og arealet mellem bygningerne er fladt. Med mindre modificeringer af lejlighedplanerne kan de tilpae den nye indgangituation. B_INDGANG FRA HAVESIDE - FLADT TERRÆN I de tilfælde, hvor tuelejlighederne får direkte niveaufri adgang fra haveiden, kan der etablere direkte adgang til 1. al lejlighederne via en ektern trappe. På den måde får man mulighed for at omdanne det ekiterende trapperum til et ektra værele inde i lejligheden. C_ELEVATORER I FORBINDELSE MED TAGBOLIGER Der kan forholdvi enkelt etablere elevatorer og kabe niveaufri adgang både til tue- og 1. al lejligheder. Elevatorerne kan etablere enten uden på eller inde i det ekiterende bygningvolumen. I begge tilfælde kræver det, at et af værelerne omdanne til cirkulationrum. Det kræver i øvrigt ingen tore forandringer i lejlighedplanerne udformning, og elevatorerne kan forbinde til det ekiterende trapperum. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

18 Smedegaardcentret Smedegaardvej Blåkildevej Ravnkildevek Humlebakken Trekanten Fyrkildevej Tranholmvej Sundhedhu Tornhøjcentret Tornhøjkolen Univeritetboulevarden Nyt ygehu og kollektivt knudepukt Trafikdiagram

gangti (2,2 m) grærabet (2,2 m) cykelti (2,6 m) fordelingvej 8 m TRAFIK - MOD EN NY SAMMENHÆNG Kanttenparkering 2 m (Ny belægning) 19 Kombineret cykel- og bubane (4,5 m) Grærabat (1,5 meter) Sti (2,5 meter) Vandrende Blåkildevej Ravnkildevej Fyrkildevej Blåkildevej og Ravnkildevej indnævre til 5,5 m for at ignalere vej med lav hatighed grønne trug ASTRUPSTIEN Atruptien kan udvide, å den kan rumme en kombineret cykel- og bubane, hvor der mak. må køre 30 km/t. MINIRUNDKØRSEL Den nye krydning mellem Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej forelå anlagt om en minirundkørel, der kan medvirke til at ikre en lav hatighed i Kildeparken. nye tier forbinder fortovparkeringen med etageboligerne KANTSTENSPARKERING Lang Blåkildevej og Ravnkildevej kan der etablere kanttenparkering i en anden belægning, der medvirker til viuelt at nævre de brede veje ind. SIGNATUR Vej (30 km/t) Butracé (30 km/t) Servicebu (30 km/t) Hovedti (cykel + gående) Stoppeted - bu Stoppeted - ervicebu Stoppeted - ekiterende TRAFIK I KILDEPARKEN Helhedplanen for Kildeparken 2020 lægger op til, at de tre tamveje Ravnkildevej, Blåkildevej og Fyrkildevej binde ammen af en forlængele af de tre veje, med et forløb nord om Kildeparken hjerte og den ekiterende legeplad Runderen. Formålet med at ændre trafiktrukturen er at kabe en indre ammenhæng mellem de tre overordnede kvarterer i Kildeparken og at kabe ammenhæng til reten af Aalborg Øt - ikke mindt til univeritetområdet yd for Univeritetboulevarden. Foruden univeritetet og Gigatium kompleket med porthaller, køjtehal og ny vømmehal, placere det kommende ygehu i dette område. Her forvente der i fremtiden at være mange nye arbejdplader, om det er vigtigt at ikre gode forbindeler til. Da ygehuet kan give anledning til øget boætning i Aalborg-området, vil gode forbindeler hertil udgøre en mulighed for at tiltrække nye beboere til Kildeparken. Infratrukturel rygrad Den nye trafiktruktur kaber en ny infratrukturel rygrad i Kildeparken, der medvirker til at kabe mulighed for øget cirkulation og derved ogå mulighed for at få flere øjne i byrummene, om kan forbedre den oplevede tryghed i området offentlige rum. De nye veje etablere med et vejprofil, der er tilpaet en hatighed på 20-30 km/t, og krydet med Ravnkildevej forelå etableret om en hatigheddæmpende rundkørel, der kan medvirke til at ikre, at hatigheden på de nye veje holde nede. Ud fra en antagele om, at tørteparten af trafikken til og fra kvartererne omkring Blåkildevej, Ravnkildevej og Fyrkildevej er bolig- og arbejdtedtrafik, og at hovedparten af turene har udgangpunkt eller mål mod vet, vil der kun være en mindre del af trafikken til og fra Kildeparken, der vil have fordel af at benytte en eventuel ny vejforbindele mellem nord og yd gennem Kildeparken. Med de givne forudætninger vil denne trafik udgøre mindre end 1000 biler/døgn. Atruptien Atruptien er et helt centralt element i både Kildeparken og Aalborg Øt - og det kal den fortat være. Den kal være den rygrad, der ikrer forbindele fra en tor del af Aalborg Øt - blandt andet til univeritetområdet. Men Atruptien kan meget mere, end den får lov til i dag! Helhedplanen lægger op til, at Atruptien fortat er en elvtændig ti, men at den folder ig ud i et decideret byrum omkring Trekanten, der kaber forbindele mellem vigtige byfunktioner yd for Humlebakken og det nye undhed- og kvarterhu på Fyrkildevej. En forbindele, der blandt andet kal ikre, at det beøgpotentiale, der finde i de repektive funktioner udnytte å der optår nye ynergier, der kan føre til de nye byfunktioner i området. KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

20 Viualiering af hvordan ny forbindelevej mellem Fyrkildevej og Blåkildevej kan komme til at e ud. Det kan ekempelvi være må butikker, ervicefunktioner om friører o.lign., en kiok, et pizzaria, en café eller lignende. Kollektiv trafik Når det nye ygehu er etableret, vil der komme væentlig mere trafik på de tore veje omkring Kildeparken, hvilket blandt andet vil forringe forholdene for den kollektive trafik i bydelen. Den nye rygrad i Kildeparken åbner derfor mulighed for, at forholdene for den kollektive trafik kan forbedre, blandt andet fordi det bliver muligt for ekempelvi ervicebuer at køre gennem området og kabe forbindele til et nyt kollektivt trafikknudepunkt i forbindele med det kommende ygehu. Hvi forholdene for almindelige bybuer og metrobuer - der ikke kan køre på de hatigheddæmpede veje i Kildeparken - kal forbedre, er det imidlertid nødvendigt med en løning, hvor butrafikken holde afkilt fra den øvrige tunge trafik. Der vie derfor i helhedplanen et elvtændigt tracé for buer - om det ekempelvi kende fra univeritetområdet - parallelt med Atruptien, hvor der kun må køre buer, knallerter og cykler. Det vurdere, at der i pidbelatningperioder vil kunne køre en bybu hvert kvarter gennem området. Det kombinerede bu- og cykeltracé forelå etableret om et 4,5 meter bredt kørepor. Der er ålede ikke plad til, at to buer kan paere hinanden, men vha. computere i buerne og ærlige toppeteder ikre buerne paagemulighed. I planen lægge der op til, at butrafikken lede fra den ekiterende buholdeplad nord for Smedegårdcentret via Atruptien under Smedegårdvej og ind i Kildeparken med en hatighed på max. 30 km/t og videre ud gennem tunnellen under Humlebakken, til den kan få forbindele til univeritetområdet og et nyt kollektivt trafikknudepunkt via ny underføring under Univeritetboulevarden. For Kildeparken vil det betyde, at de ekiterende tunneller under hhv. Smedegårdvej og Humlebakken kal gøre både dybere og bredere, hvilket amtidig kan få en poitiv effekt Tornhøjcentret Større og bredere underføring under Humlebakken Længdenit lang Atruptien mod vet Humlebakken Trekanten

13m VEJPROFILER 21 5.5 m kørebane (afalt) 1.5 m fortorv (beton) 2.5 m ti (beton eller afalt) 4.5 m kørebane (afalt) 1,0 m ti (ekiterende) 4.5 m kørebane (ekiterende) 2,0 m parkering (chaueten eller græarmering) 1,5 m ti (beton) 2,0 m ti (afalt) J NY FORBINDELSESVEJ Ny forbindelevej forelå anlagt med en kørebanebredde på 5,5 meter og fortov i den ene ide af vejen. ASTRUPSTIEN - BUSTRACÉ 1:200 NY ASTRUPSTI Atruptien er vit med et profil der muliggør, at der kan køre bybuer og cykler i eget tracé lang tien. Selve tien forelå anlagt om en 2,5 meter bred ti. BLÅKILDEVEJ + RAVNKILDEVEJ 1:200 RAVN- OG BLÅKILDEVEJ På Ravnkilde- og Blåkildevej kan der anlægge kanttenparkeringplader i et andet materiale end afalt, å vejen viuelt ikke fremtår å bred om den gør i dag. STI 1:200 STIER Stier anlægge med en bredde på minimum 2,0 meter og med en belægning, der er henigtmæig for alle. på den oplevede tryghed, når man kal bevæge ig gennem dem. Krydningen med den nye forbindelevej gennem området etablere om en hævet flade med belægningkifte, hvor ti-, cykelog butrafikken har forkørelret. Trafikken på den nye forbindelevej, der forbinder de tre ekiterende veje, vil ålede have vigepligt i forhold til titrafikken. Foruden en generel forbedring af forholdene for den kollektive trafik i Aalborg Øt, er formålet med at etablere en buforbindele at ikre, at der fra Kildeparken bliver en ærdele god forbindele til univeritet og det kommende ygehu yd for Univeritetboulevarden, hvor der blandt andet er tanker om at etablere et kommende knudepunkt for den kollektive trafik - herunder muligvi en letbane. Derudover er formålet at ikre, at den kollektive trafik medvirker til at øge den oplevede tryghed omkring Atruptien, da buerne vil fungere om øjne i byrummet. Samtidigt vil det betyde, at menneker, om eller ikke færde i kvarteret gennem dere daglige tranport vil, e og opleve området kvaliteter. Endelig kan den kollektive trafik få en poitiv betydning for det liv, der ønke kabt imellem bydelen ekiterende og nye funktioner mellem Trekanten, det nye undhed- og kvarterhu og byfunktionerne yd for Humlebakken. 13 12 11 10 9 8 Ny bygning med blandede funktioner Ny bygning med blandede funktioner r60 Frihøjde = 4 m r60 50 0/00 /00 meter 37 meter KILDEPARKEN 2020 I FORELØBIG HELHEDSPLAN

22