Mødet mellem jordemoder og far

JORDEMODERUDDANNELSEN, PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL BACHELORPROJEKT, 14 MODUL, F2010 Mødet mellem jordemoder og far - et kvalitativt studie om betydningen af fædres deltagelse i graviditeten Dette projekt er udarbejdet af Mette Chemnitz - 63080125 Ronja Kronberg Jensen - 63080122 Maj 2013 Vejleder: Helle Johnsen Antal anslag i alt: 95.223 Mette Chemnitz: 17.603, Ronja Kronberg Jensen: 16.846 Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.

I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 6". Mette Chemnitz I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 6". Ronja Kronberg Jensen 2

0.0 Resume Dette projekt undersøger, hvilken betydning deltagelse i graviditeten har for danske fædre og hvorledes jordemoderen kan understøtte denne. Analysens fund bygger på otte kvalitative interviews med førstegangsfædre. Fundene underbygges af udenlandske studier i opgavens diskussion. Gennem deltagelse oplever faren at være en del af graviditeten. Den medfører tryghed og en følelse af kontrol. Barnet opleves mere virkeligt og frygten for fødslen mindskes. Desuden giver deltagelse samvær omkring graviditeten. Jordemoderen bør tilstræbe at inddrage faren gennem dialog og i praktiske undersøgelser. Hun bør afstemme forventninger med faren, tydeliggøre hans betydning i familiedannelsen og stille spørgsmål rettet mod både gravid og far. 3

Indholdsfortegnelse 0.0 Resume... 3 1.0 Problemstilling... 6 1.1 Problemformulering... 9 2.0 Afgrænsning... 9 3.0 Opgavens opbygning... 9 4.0 Metode... 9 4.1 Fathers participation in Pregnancy Baltic and Nordic experiences... 10 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser... 10 4.3 Steinar Kvale metode til indsamling af empiri... 11 4.3.1 Rekruttering... 12 4.3.2 Fremgangsmåde for interview... 13 4.3.3 Transskribering... 14 4.4 The qualitative content analysis process - metode til analyse... 14 4.5 Søgestrategi... 15 5.0 Analyse... 16 5.1 Analyseproces... 16 5.1.1 Open coding... 16 5.1.2 Grouping... 16 5.1.3 Abstraction... 17 Figur: eksempel på abstraction... 18 5.2 Analyseresultater... 19 5.2.1 Fædrenes baggrund for at deltage i graviditeten... 19 5.2.2 Graviditetstilbud... 21 5.2.3 Inddragelse af faren i mødet med sundhedspersonalet... 25 5.2.4. Faderrollen... 26 6.0 Diskussion... 29 6.1 Fædre deltager overvejende... 29 6.2 Tilbud i arbejdstiden... 30 6.3 Forskellige oplevelser af inddragelse... 30 4

6.4 Tilsidesat... 31 6.5 Barnet bliver virkeligt... 32 6.6 Jordemoderens samspil med faren... 33 6.7 Forventningsafstemning i jordemoderkonsultationen... 34 6.8 Kontinuitet og kendthed... 36 6.9 Aktiv inddragelse af fædre i fødselsforberedelse... 36 6.10 Afrunding... 37 6.11 Metodekritik... 38 6.11.1 Interviews... 38 6.11.2 Forforståelse... 40 6.11.3 Analysemodel... 41 6.11.4 Interviewpersoner og resultaternes overførbarhed... 41 7.0 Konklusion... 42 8.0 Litteraturliste... 44 9.0 Bilagsfortegnelse... 47 1. Samtykkeerklæring... 48 2. Interviewguide... 49 3. Oversigt over interviewpersonerne, deres alder og beskæftigelse... 50 4. Eksempel på transskription... 51 5. Søgestrategi... 52 6. Eksempel på open coding... 68 5

1.0 Problemstilling Juridisk set defineres kommende fædre som pårørende, der kan inddrages i en graviditet, hvis den gravide ønsker det (Indenrigs- og sundhedsministeriet 2002:5.1). Derudover er informationen i Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for Svangreomsorg tilbage fra 1998 hovedsageligt henvendt til den gravide (Madsen 1999:49). Det er dog påvist, at gravide og deres partnere i dag helt overvejende opfatter graviditet, fødsel og barsel, som en proces man er fælles om, og at fædre i øvrigt udviser en langt større ansvarlighed og engagement i familieforøgelsen end tidligere (Madsen 1999:28,51). Børnepsykolog og psykoterapeut Margarat Brodén hævder netop, at familiedannelsen er en vigtig overgangsperiode i livet for både den gravide og faren (Brodén 2004:19). Ifølge Anbefalingerne for Svangreomsorgen fra 2009 har jordemoderen i dag til opgave at styrke og bistå den gravide, såvel som hendes partner, gennem denne overgangsperiode (Sundhedsstyrelsen 2009:17, herefter SST). Der synes altså i dag at være større fokus på, at også partneren er en vigtig del af familiedannelsen på trods af, at lovgivningen ikke har fulgt med udviklingen. Brodén anslår, at mange mænd føler sig rådvilde under graviditeten. De har svært ved at definere deres rolle og er ude af stand til at påvirke forløbet (Brodén 2004:71). Det virker logisk, at øget deltagelse i graviditeten kan mindske fædrenes usikkerhed. På baggrund af jordemoderens forpligtelse om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke (SST 2001-A: 6) finder vi det væsentligt at belyse, hvilken betydning deltagelse har for den gravides partner. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er fædres deltagelse i graviditeten forbundet med helbredsmæssige fordele for både faren, den gravide og deres fælles barn. Det fremhæves, at fædres deltagelse kan have en positiv indvirkning på graden af indgreb under fødslen samt kan mindske forekomsten af problemer i parforholdet efter fødslen (WHO, 2007:5,18). Et australsk studie 1 anslår ydermere, at jordemoderens inddragelse af faren i graviditeten har en positiv effekt på kvindens velbefindende efter fødslen samt på barnets trivsel (Fenwick et al. 2011:3). Brodén hævder, at netop deltagelse øger fædres engagement og følelser for barnet (Brodén 2004:105). Desuden har inddragelsen af fædre betydning for fædrenes mentale helbred efter fødslen (WHO, 2007). Jordemoderen har, i forbindelse med sit virke, til opgave at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende (SST 2001-B:2.1), og eftersom deltagelse kan have en positiv indflydelse på 1 A qualitative investigation into the pregnancy experiences and childbirth expectations of Australian fathers-to-be. Formålet er at belyse fædres oplevelse i graviditen samt deres forventninger til fødslen (Fenwick et al. 2011:3). 6

fødselsforløbet, parforholdet, faren såvel som moderens og barnets mentale helbred, er det tilstræbelsesværdigt at fremme fædres deltagelse i graviditeten. Udenlandske studier fokuserer overvejende på den gravides oplevelse af graviditeten (Se eksempelvis Young E (2008), Miller T. (2011), Bondas T. & Eriksson K. (2001)). Der er således få studier, der er rettet mod faren. Da familiedannelsen er en fælles overgangsperiode, er det tankevækkende, at der ikke ses en større interesse for også at afdække farens behov. Yderligere er det bemærkelsesværdigt, at den empiri, der faktisk belyser fædres oplevelse i graviditeten, er præget af utilfredshed. Det australske studie af fædres deltagelse i graviditeten konkluderer bl.a., at fædrene i høj grad føler sig overset i graviditeten (Fenwick et al. 2011:6). De har en oplevelse af, at sundhedspersonalets opmærksom er rettet mod den gravide, hvilket efterlader fædrene med en følelse af mangel på inddragelse og information (Fenwick et al. 2011:6). Fædrene i studiet oplever at føle sig ignoreret, usynlig og tilsidesat i mødet med de sundhedsprofessionelle og udtrykker her frustration over ikke at have nogen rolle (Fenwick et al. 2011:6). På baggrund af studiets konklusioner finder vi det interessant at undersøge, om danske fædre deler samme oplevelse i forbindelse med graviditeten. I så fald må det betyde, at vi som jordemødre kan lette overgangsperioden ved at øge indsatsen på området. I en rapport udarbejdet på baggrund af projektet Digital kommunikation i ny jordemoderpraksis fra Aarhus Universitetshospital belyses mødet mellem den sundhedsprofessionelle og den gravide i forbindelse med graviditetsundersøgelser. I rapporten fremhæves, at aspektet patientinddragelse har indflydelse på graden af tilfredshed under graviditeten. (Aarhus Universitetshospital 2010:3). Rapporten fremhæver samtidig, at ca. 60% af fædrene har deltaget i minimum én jordemoderkonsultation, og at den gravides partner generelt optræder interesseret og nysgerrig, hvad angår familieforøgelsen (Aarhus Universitetshospital 2010:14). Det er således interessant, at 40% af de adspurgte mænd ikke deltager overhovedet, da der netop er belæg for, at fædre er en vigtig del af familiedannelsen. Anbefalinger for Svangreomsorgen påpeger også, at der netop er behov for større inddragelse af den gravides partner i kontakten med sundhedsvæsenet (SST 2009:182). Dette får os til at stille spørgsmålstegn ved, om denne mangel på deltagelse kan skyldes, at sundhedsvæsenet, herunder jordemoderen, ikke løfter opgaven med at inddrage faren tilstrækkeligt. Udgangspunktet optimeres dog ikke af, at retten til fravær med løn under graviditeten primært er forbeholdt den gravide. Faren har således, ifølge Barselsloven, ikke ret til at deltage i 7

graviditetsundersøgelser i hans arbejdstid (Beskæftigelsesministeriet 2012:4). Dette kan måske forklare, hvorfor nogle mænd ikke deltager, da det således kan være svært at prioritere. Anbefalinger for Svangreomsorgen hævder, at den gravides partner eller anden nær pårørende i alle tilfælde bør inviteres til at deltage i jordemoderkonsultationerne gennem graviditeten, for på den måde at føle sig velinformeret og derved få medindflydelse. (SST 2009:31,42-43). Konsultationerne bør altså tilrettelægges således, at samtale, informationer og materialer overvejende henvender sig til begge forældre, ligesom det anbefales, at begge parter bør opfordres til at deltage i fødselsforberedelse, for herigennem at øge muligheden for medbestemmelse (SST 2009:43). Sundhedsstyrelsen opstiller således en række anbefalinger omkring fædres deltagelse i graviditeten. De danske svangretilbud indebærer deltagelse i læge- og jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og ultralydsscanninger gennem graviditeten, og der er dermed flere muligheder for at inddrage faren under graviditeten. Samtidig er det interessant, hvorvidt faren faktisk oplever, at jordemoderen inddrager ham i deres møde, ligesom det er nærliggende at undersøge, om dette rent faktisk er, hvad fædrene forstår ved deltagelse i graviditeten. Det fremgår af Etiske Retningslinjer for jordemødre, at jordemoderen bør medvirke aktivt til at: svangreomsorg/sundhedsydelser bygger på respekt for borgernes ligeværd og integritet, og at borgerne sikres reel medbestemmelse og indflydelse. (Iversen et al 2010:pkt. 2). Det er muligt, at dette kan imødekommes gennem fædres deltagelse i graviditeten. Rapporten fra Aarhus Universitetshospital fastholder ydermere, at størstedelen af de gravides partnere sætter pris på konkret og relevant information gennem graviditeten (Aarhus Universitetshospital 2010:14). Der optræder således en række aspekter jordemoderen bør forholde sig til i relation til fædres deltagelse i graviditeten. Netop på den baggrund finder vi det væsentligt at forholde os til, hvorledes vi som jordemødre kan understøtte inddragelsen af den gravides partner. I Etiske Retningslinjer for Jordemødre fremhæves desuden, at forskning inden for jordemoderfaglig virksomhed medvirker til, at praksis kan udvikles og derved forbedres (Iversen et al 2010:pkt. 6). Jordemoderen bør tilstræbe, at graviditet, fødsel og barsel opleves som en sammenhængende proces for begge parter med mulighed for personlig udvikling og tryghed (SST 2009:17). For at efterkomme kravet om og nødvendigheden af en jordemoderfaglig omsorg af høj kvalitet søger vi at undersøge, hvilken betydning deltagelse har for fædre i Danmark. I samme forbindelse søger vi at belyse, hvilken 8

opgave jordemoderen står overfor, når fædres behov omkring inddragelse i graviditeten skal afdækkes bedst muligt. 1.1 Problemformulering På den baggrund er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har deltagelse i graviditeten for fædre, og hvorledes kan jordemødre i Danmark understøtte denne? 2.0 Afgrænsning Deltagelse: I opgaven benyttes WHO s definition på deltagelse, social participation. Ifølge definitionen kan deltagelse betyde information, samarbejde, konsultering og involvering (WHO 2010:58). Deltagelse giver, ifølge WHO, den enkelte mulighed for at have indflydelse på egen sundhed, hvorved individets selvbestemmelse understøttes. Gennem deltagelsen får den enkelte mulighed for at spille en direkte aktiv rolle og dermed opnå kontrol over omstændigheder, der har betydning for eget helbred (WHO 2010:58). Dette belyser samlet de opgaver jordemoderen står overfor, i arbejdet på at fremme fædres deltagelse i graviditeten, netop set i sammenhæng med den betydning det har for fædres sundhed. Således er deltagelse et væsentligt redskab for jordemoderen. Fædre: Denne opgave afgrænses til at omhandle kommende fædre velvidende, at parforhold i dag kan have andre konstruktioner. 3.0 Opgavens opbygning I det følgende afsnit præsenteres opgavens metode, hvorefter der foreligger en grundig analyse af de kvalitative forskningsinterviews. Herefter bringes problemfeltet op til diskussion med inddragelse af empiri, hvorefter vi vil være i stand til at drage konklusioner på en mere velbegrundet baggrund. Afslutningsvis foreligger en kritik af valg af metode samt opgavens konklusion. 4.0 Metode I dette afsnit redegøres og begrundes for valg af metode til besvarelse af opgavens problemformulering. Herunder belyses de videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger til grund for opgavens udformning. Herefter præsenteres den anvendte teori bag metoden til indsamling af 9

empiri. Slutteligt præsenteres den anvendte metode til analyse af empiri, der efterfølges af opgavens søgestrategi. 4.1 Fathers participation in Pregnancy Baltic and Nordic experiences Dette bachelorprojekt er en del af den større undersøgelse Fathers participation in Pregnancy Baltic and Nordic experiences, der administreres af sammenslutningen Nordejordemodern. Undersøgelsen har til formål at skabe indblik i alle aspekter af fædres deltagelse under graviditeten på tværs af både nordiske og baltiske lande. Der er fra dansk side udvalgt to bachelorgrupper til at arbejde med dette projekt. Undersøgelserne fra de forskellige lande skal sammenholdes til et større forskningsprojekt. Der er derfor udarbejdet en række retningslinjer med henblik på at ensrette undersøgelserne. Projektets initiativtagere har således udarbejdet en samtykkeerklæring, hvor fædrene, udover at informeres om personanonymitet, giver skriftligt samtykke til deltagelsen (se bilag 1). Yderligere er udarbejdet en interviewguide med i alt ni spørgsmål (se bilag 2). Projektets initiativtagere har desuden opstillet en række in- og eksklusionskriterier. Herunder påkræves, at fædrene er førstegangsfædre og taler flydende dansk. Fædrenes respektive partnere må som minimum være i 30. graviditetsuge, ligesom det kræves, at parret er samlevende. Der stilles ikke krav om fædrenes alder. Det kræves endvidere, at interviewet optages på bånd og som minimum er af 45-60 minutters varighed. Sidst kræves, at den indsamlede data analyseres ved hjælp af The qualitative content analysis process af Satu Elo og Helvi Kyngäs (2007). 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Til denne opgave finder vi det relevant at benytte den humanvidenskabelige metode, hvorunder hermeneutikken og fænomenologien har sit udspring (Birkler 2010:47). Netop den humanvidenskabelige metodeform kan skabe viden om det enkelte menneske hvordan vedkommende oplever verden, og hvilke tanker og følelser, der gør sig gældende i relation dertil (Birkler 2010:93). Vi vil herved være i stand til at undersøge, hvilken betydning deltagelse i graviditeten har for danske fædre, og hvordan vi som jordemødre kan understøtte denne deltagelse. Birkler hævder, at begrebet forståelse spiller en central rolle i den humanistiske metode (Birkler 2010:93). Her fremhæves, at forskeren først må forsøge at opnå en forståelse for den andens følelser, værdier, opfattelser o. lign. Dernæst kan forskeren forsøge at forstå det, den anden gør, for til sidst at forsøge at forstå hvad disse handlinger udmønter sig i (Birkler 2010:93). For at opnå denne 10

forståelse, er det relevant at skabe dialog med fædrene. Birkler fremhæver også, at det er gennem dialogen forståelsen opnås (Birkler 2010:102). Hermeneutikken betyder læren om forståelse og muliggør, at et udtryk fra en andens verden kan overføres til ens egen (Birkler 2010:95). Vi søger således at overføre konklusionerne fra dette kvalitative studie til vores jordemoderfaglige virksomhed for herigennem at forstå fædrene og deres handlinger. Ifølge Birkler bør begrebet forforståelse medtænkes, når man søger at skabe forståelse for et andet menneske (Birkler 2010:96). Med forforståelse menes, at vi altid vil have en forudindtaget mening eller forventning om det fænomen, vi ønsker at undersøge (Birkler 2010:96). I forbindelse med denne opgaves problemfelt har vi en forventning om, at deltagelse i graviditeten har stor betydning for fædre, men at de kun i ringe grad oplever at blive inddraget. Ifølge Birkler bør forskeren tillade muligheden for, at forforståelsen påvirkes. Vores forforståelse vil således efter udarbejdelsen af denne opgave blive henholdsvis be- eller afkræftet (Birkler 2010:96). Fænomenologien søger at opnå en forståelse for det bevidsthedsindhold, der opleves af det andet menneske (Birkler 2010:103,108). Vi søger netop at forstå og beskrive fædrenes oplevelse af deltagelse i graviditeten, hvorfor fænomenologien er relevant at tage udgangspunkt i. Den andens livsverden indeholder fænomener, som kun opleves af vedkommende selv (Birkler 2010:103). Fænomenologien søger således at undersøge den andens erfaring med og oplevelse af et givent fænomen (Birkler 2010:106). I den forbindelse er det afgørende, at det er vedkommendes meninger og oplevelser, der tages udgangspunkt i og ikke forskerens, hvorved der tegnes en neutral beskrivelse af fædres deltagelse i graviditeten (Birkler 2010:109). Når forskeren har foretaget undersøgelsen af den andens oplevelse af et fænomen, reduceres den enkeltes erfaringer og oplevelser, således at essensen fremstår (Birkler 2010:110). Hertil anvendes The qualitative content analysis process som analysemodel, der beskrives i afsnittet 3.4. 4.3 Steinar Kvale metode til indsamling af empiri Vi har til besvarelse af opgavens problemformulering valgt at benytte det kvalitative forskningsinterview herunder det semistrukturerede interview. Projektets interviews er udarbejdet med udgangspunkt i Steinar Kvales 2 teori fra bogen Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (Kvale 1997) og Interview introduktion til et håndværk (Kvale & 2 professor i pædagogisk psykologi. 11

Brinkmann 2009). Kvale beskriver bl.a., hvordan interviewet udformes med udgangspunkt i interviewpersonens perspektiv, oplevelse og forståelse af verden, ligesom han beskæftiger sig med transskription og validering (Kvale 1997:15). Vi har søgt at udarbejde opgavens interviews med en tilstrækkelig baggrundsviden inden for metodeformen, for derved at opnå det bedst mulige resultat. Interview er en metode, som kan tydeliggøre, hvad interviewpersonen føler og oplever, og hvilke handlinger han foretager sig (Kvale & Brinkmann 2009:43,48). Vi finder metoden relevant at anvende til at skabe indblik i fædrenes erfaringer og overvejelser i forbindelse med deres deltagelse under graviditeten. Således giver interviewet os mulighed for at opnå et nuanceret billede af fædrenes livsverden i forbindelse med deltagelse under graviditeten. Det semistrukturerede interview kan opfattes som et metodisk aspekt af det kvalitative forskningsinterview. Det lægger op til, at intervieweren udarbejder en guideline for interviewet med de hovedtemaer, der skal udforskes samt forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009:45). Derved er metodeformen ikke karakteriseret ved en åben samtale, men derimod heller ikke et lukket spørgeskema (Kvale & Brinkmann 2009:45). Dette muliggør, at interviewet kan udvikle sig undervejs, afhængig af hvordan interviewpersonen svarer. Her er det væsentligt, at intervieweren leder interviewpersonen i retningen mod undersøgelsens problemfelt, dog uden at søge specifikke svar og meninger (Kvale 1997:49). 4.3.1 Rekruttering I forbindelse med rekruttering af interviewpersoner hævder Kvale, at der ikke findes nogen ideel interviewperson (Kvale 1997:150). I fællesskab med den anden bachelorgruppe, valgte vi at rekruttere i alt 9 fædre gennem henvendelse til fødselsforberedelseskurser, der udbydes i hovedstadsområdet både i den private- og offentlige sektor. Dette var ikke et krav fra projektets side, men for at efterstræbe en alsidig sammensætning af fædre valgte vi at rekruttere fra begge sektorer. Vi tog kontakt til Mindful moving, der udbyder fødselsforberedelse i form af motion, refleksion og afspændingsøvelser i privat regi. Desuden kontaktede vi Rigshospitalet, der tilbyder gratis fødselsforberedelse til de gravide, der skal føde på Rigshospitalet og deres partnere. Sidst kontaktede vi Sundhedsklinikken på Professionshøjskolen Metropol et gratis fødselsforberedelseshold for studerende på skolen, der varetages af jordemoderstuderende, fysioterapeuter og ernærings- og sundhedsstuderende. Under rekrutteringen overholdt vi projektets in- og eksklusionskriterier. Én ud af de 9 fædre blev efter interviewet sorteret fra, da det viste sig, at hans partner nåede at føde inden aftalen for 12

interviewet. Under rekrutteringen fik fædrene udleveret information om projektet og fik lejlighed til at overveje egen deltagelse. Vi fik oplyst fædrenes mailadresser og kontaktede dem efterfølgende, for at bekræfte deres deltagelse. Oversigt over interviewpersonerne, deres alder og beskæftigelse ses i bilag 3. 4.3.2 Fremgangsmåde for interview Interviewet blev introduceret ved en såkaldt briefing. Her oplyste vi dem om interviewets formål og varighed samt reglerne omkring anonymitet og fortrolighed, ligesom vi gav dem mulighed for at stille spørgsmål inden interviewets start (Kvale & Brinkmann 2009:149). Vi udleverede samtykkeerklæringen, hvorved vi indhentede et skriftligt samtykke til, at interviewet blev optaget på bånd, og at materialet ville blive anvendt i bachelorprojektet samt i faglige tidsskrifter. Ifølge Kvale giver båndoptagelse forskeren større mulighed for at fastholde fokus og koncentrere sig om indholdet (Kvale 1997:161). For at reducere risikoen for tabt datamateriale anvendte vi to båndoptagere. To ud af de ni adspurgte fædre blev interviewet i deres respektive hjem. De resterende blev udført på Professionshøjskolen Metropol, hvorved vi sikrede os, at interviewet foregik uforstyrret. Intervieweren bør netop sikre, at der ikke forekommer baggrundsstøj for at opnå den bedst mulige optagelse (Kvale & Brinkmann 2009:201). Projektet rejste ikke krav om, hvorvidt interviewet skulle foretages af én eller flere interviewere. Vi valgte at være to interviewere herunder en hovedinterviewer og en medinterviewer. Derved sikrede vi, at væsentlige udsagn ikke blev overset. Kvale og Brinkmann fremhæver, at de første minutter i mødet mellem interviewer og interviewperson er afgørende. For at kunne tale åbent og frit om oplevelser og erfaringer er det væsentligt, at interviewpersonen føler sig tryg (Kvale & Brinkmann 2009:148). For netop at sikre en tryg og behagelig atmosfære indledtes interviewet med at stille spørgsmål omkring terminsdatoen, takke fædrene for deres deltagelse og tilbyde kaffe mm. Desuden blev fædrene informeret om interviewets meget åbne spørgsmål, og vi sikrede os, at de forstod, at der ikke fandtes hverken rigtige eller forkerte svar. Til slut i interviewet indgik en debriefing, hvor vi spurgte fædrene, om de havde noget at tilføje. På den måde fik fædrene mulighed for at spørge ind til interviewets formål og for eventuelt at ændre udsagn (Kvale 1997:132). 13

4.3.3 Transskribering Vi valgte at transskribere fædrenes udsagn ordret. Således registrerede vi også ord som øh, hm o. lign., emotionelle aspekter som latter og suk samt pauser og gentagelser. Herved opnåede vi en mere nuanceret beskrivelse af fædrenes oplevelser af deres deltagelse i graviditeten (Kvale & Brinkmann 2009:150). Vi valgte desuden at transskribere interviewene selv, hvorved risikoen for, at væsentlige detaljer af relevans for analysen gik tabt, blev reduceret (Kvale & Brinkmann 2009:202). Herved vil forskeren huske sociale og emotionelle aspekter af interviewsituationen, og således påbegyndes forståelsen og meningsanalysen af interviewpersonens udsagn allerede her (Kvale & Brinkmann 2009). Én af de to båndoptagere en såkaldt radiooptager udlånt af Danmarks Radio - sikrede os en optagelse af høj kvalitet. Kvale og Brinkmann hævder netop, at optagelser af høj kvalitet kan nedsætte stressfaktoren i transskriptionsprocessen (Kvale & Brinkmann 2009). Se eksempel på transskribering i bilag 4. 4.4 The qualitative content analysis process - metode til analyse Til analysen af interviews har vi, jævnfør fædreprojektets krav, anvendt analysemodellen The qualitative content analysis process af Satu Elo og Helvi Kyngäs. Metoden er særligt velegnet, når der forskes i sensitive fænomener inden for sundhedsvidenskaben (Elo og Kyngäs 2007:114), hvorfor den er relevant at benytte til dette projekt. Analysemodellen har til formål at give forskeren indblik i et givent problemfelt og gennem analyse opnå nye indsigter og skabe ny viden (Elo og Kyngäs 2007:108). Metoden gør det muligt at analysere mundtlig, skriftlig og visuel kommunikation, og gør forskeren i stand til at beskrive et fænomen objektivt og systematisk. Således er det muligt at undersøge en problemstilling og gennem analyse opnå en øget forståelse for forskningens data (Elo og Kyngäs 2007:107). Metoden søger at sammenfatte og opdele den indsamlede data i kategorier, hvorved der opnås en kondenseret beskrivelse af et fænomen. Indenfor content analysis skelnes mellem henholdsvis induktiv og deduktiv metode til analyse af kvalitative og kvantitative studier (Elo og Kyngäs 2007:109). Den induktive analysemetode anvendes i de tilfælde, hvor forskeren ønsker at undersøge et fænomen, som kun i ringe grad er belyst, mens den deduktive metode er anvendelig, hvis forskeren ønsker at teste tidligere hypoteser i en ny sammenhæng (Elo og Kyngäs 2007:109). I den induktive 14

metode kan vi ud fra interviews med en mindre gruppe fædre generalisere os frem til en påstand (Elo og Kyngäs 2007:109). Da der kun i mindre grad er forsket i fædres deltagelse i graviditeten, er det således oplagt at anvende den induktive metode til analyse af fædrenes udtalelser. 4.5 Søgestrategi Analysens fund sammenholdes med øvrig empiri på området for at validere resultaterne samt belyse jordemoderens rolle. Vi har valgt at søge empiri på de mest anerkendte sundhedsfaglige databaser PubMed, Cinahl og The Cochrane Library (Andersen og Matzen 2010:45). Vi anvendte søgeordene fathers, participation, antenatal, antenatal classes, expectant, first-time fathers, pregnancy, parents, expectations, ultrasound både i kombination og hver for sig. Vi anvendte fritekstsøgning og frasesøgning, for at få overblik over emnets omfang. For at præcisere søgningen opsatte vi en række in- og eksklusionskriterier. Da fædres deltagelse i graviditet og fødsel har ændret sig markant de sidste årtier (Madsen 1999:51), begrænsedes søgningen til at omfatte artikler fra de seneste 15 år. Desuden begrænsede vi søgningen til kun at omfatte artikler skrevet på engelsk. Under søgningen på databasen Cinahl selekterede vi empirien ved at begrænse artiklerne til at omhandle 19-44-årige mænd. På trods af at søgningen blev begrænset til at omfatte den gravides partner, tog en større del af søgeresultaterne udgangspunkt i den gravide. På baggrund af problemformuleringen blev også disse fravalgt. Ligesom fx de artikler, der omhandlede farens rolle under fødslen, rygning under graviditeten, farens rolle i forbindelse med amning, fødselsdepression, diabetes og HIV, blev sorteret fra. En del af søgeresultaterne omfattede empiri fra lande som Uganda og Thailand. For at sikre mest mulig sammenlignelighed med danske forhold blev også disse fravalgt. De valgte undersøgelser er foretaget i henholdsvis Sverige, England og Australien. Disse vestlige lande har et velfærdssamfund, der kan sammenlignes med det danske, hvorfor de i højere grad synes overførbare til danske forhold. De inkluderede studier er de to svenske studier Swedish fathers involvement in and experiences of childbirth preparation and childbirth (Hallgren et al. 1999) med formålet at belyse fædres oplevelse af deltagelse i graviditet og fødsel og Expectant first-time fathers experiences of pregnancy (Finnbogadóttir et al. 2003), der søger at belyse fædres oplevelse af graviditeten. Yderligere inddrages det australske studie Supporting farthers in the transition to parenthood (Halle et al. 2008), der undersøger fædres forventninger i graviditeten samt det engelske studie Transition to parenthood: the needs of parents in pregnancy and early parenthood. (Deave et al. 2008), der belyser, hvorledes forældre kan føle sig bedre støttet i graviditeten. I bilag 5 ses et skema over den specifikke søgestrategi. 15

5.0 Analyse 5.1 Analyseproces I den induktive analyse må forskeren som udgangspunkt organisere den kvalitative data. Analysemetodens ophavsmænd fremhæver vigtigheden af at gennemlæse de udførte interviews gentagne gange, hvorved forskeren bliver familiær med materialet (Elo og Kyngäs 2007:109). Derfor blev materialet gennemlæst af flere omgange, hvorved der blev skabt en dybere forståelse af indholdet. Materialet blev af flere omgange lagt væk, hvorefter gennemlæsning blev genoptaget for herved at imødekomme muligheden for at opdage nye aspekter. Materialet blev desuden læst hver for sig og i fællesskab, hvorved muligheden for forskellige forståelser af materialets indhold blev imødekommet. Indholdet af de ni interviews blev delt mellem de to grupper, der beskæftiger sig med dette projekt, således at den større datamængde kunne bidrage til at opnå en bredere viden. Forskeren bør, inden analysen påbegyndes, bestemme om også det usagte herunder interviewpersonens latter, suk, stilhed o. lign. skal indgå i analysen (Elo og Kyngäs 2007:109). I transskriptionen indgår netop det usagte. Dette er gjort, for at fremme erindringerne omkring interviewet. Der foreligger derimod ikke nogen analyse af det usagte, da dette ikke synes relevant i denne sammenhæng. 5.1.1 Open coding Efter organiseringen af data blev open coding benyttet. Open coding består i, at de overskrifter, der optræder ved gennemlæsning noteres i margen undervejs (Elo og Kyngäs 2007:109). Således fremhæves alle aspekter af dataens indhold (Elo og Kyngäs 2007:109). Gennem open coding opstod overskrifter som føler sig overflødig, praktisk gris, støttepille, videbegærlig, resultatorienteret og støtte. Uden at tage hensyn til opgavens hovedfokus blev samtlige aspekter af interviewets indhold løbende noteret for at sikre, at intet væsentligt i relation til opgavens problemformulering gik tabt. Elo og Kyngäs hævder netop, at alle aspekter af dataens indhold bør noteres (Elo og Kyngäs 2007:109). Se eksempel på open coding i bilag 6. 5.1.2 Grouping Efter at have samlet alle noterede overskrifter påbegyndtes næste trin i analyseprocessen, grouping, hvor antallet af kategorier reduceres ved at samle dem, der hører 16

sammen. Grouping har til formål at udvikle viden og opnå øget forståelse for det undersøgte fænomen (Elo og Kyngäs 2007:111). Gennem denne proces fremkom de overordnede kategorier faderrolle, graviditetstilbud, baggrund for at deltage i graviditeten og inddragelse af faren i mødet med sundhedspersonalet. Det er ikke blot ens eller relaterede overskrifter, der føres sammen (Elo og Kyngäs 2007:111). Når kategorierne formuleres, bestemmer forskeren gennem fortolkning af materialet, hvilke dele der skal inden for samme kategori. Gennem fortolkning af materialets indhold opstod således naturligt grupperinger, der hørte sammen. Samtidig blev det klart, at betydningen af deltagelsen i graviditeten for de interviewede fædre var afhængig af, hvilken form for deltagelse, der var tale om fx ultralyd, jordemoderkonsultation og fødselsforberedelse. Derfor var det naturligt, at der i analyseprocessen i første omgang blev tematiseret efter disse, selv om det ifølge Elo og Kyngäs er vigtigt at være opmærksom på ikke at lade sig styre af interviewguidens temaer (Elo og Kyngäs 2007:111). 5.1.3 Abstraction Næste skridt i analysemodellen er abstraction. Ved abstraction formes en beskrivelse af problemstillingen ved at udforme kategorier (Elo og Kyngäs 2007:111). Hver kategori får et navn ud fra, hvad der er karakteristisk for indholdet, og underkategorier med ens tematikker grupperes sammen under kategorierne. Dette fortsættes, så længe det giver mening at udfolde materialet (Elo og Kyngäs 2007:111). Under overskriften faderrolle blev fx udarbejdet underkategorierne deltagelse forbereder til faderrolle, støtte og sidelinjen. Disse underkategorier blev fragmenteret yderligere. Se nedenstående figur som eksempel på abstraction. 17

18

5.2 Analyseresultater I det følgende afsnit foreligger analysen af fædrenes udsagn med henblik på at afdække betydningen af deltagelse i graviditeten. De enkelte afsnit præsenteres ud fra de kategorier, der er fremkommet ved analysemetoden. 5.2.1 Fædrenes baggrund for at deltage i graviditeten Mængde af deltagelse Overordnet set deltager fædrene i høj grad i de undersøgelser og offentlige tilbud, der forekommer gennem graviditeten. Nogle fædre giver udtryk for, at det er vigtigt at være en del af graviditeten fra begyndelsen og hævder, at deltagelse har stor betydning. De er nysgerrige, viser deres interesse gennem deltagelsen og deltager overvejende på eget initiativ, ligesom de finder det naturligt at prioritere at deltage: jeg har tænkt det som en form for selvfølge, at man selvfølgelig er med til de her ting her også for ens egen skyld (M7). De ønsker at være en del af de gode nyheder, og netop deltagelse giver fædrene en følelse af at dele graviditeten med deres partner, hvilket medfører et fællesskab, der vægtes højt. En far giver netop udtryk for, at ideen med deltagelse er at gøre graviditeten fælles. Nogle fædre har et stort ønske om at være med i beslutninger og giver udtryk for, at det er rart at være en del af en samtale. Det tyder på, at fædrene ønsker at være i kontrol, og at de har en følelse af, at netop deltagelse skaber kontrol. Det fremgår desuden, at deltagelsen kan have en beroligende effekt og give mindre stress og uro. En far udtrykker, at det kan være svært at vide, hvor meget man skal deltage i graviditeten: der er jo ikke noget facit i forhold til, hvordan den fordeling skal ligge, eller hvordan vi skal gøre i de her ni måneder, hvordan, hvor meget jeg skal interessere mig for det, og hvor meget jeg skal gå ind i det, og hvor meget skal hun fortælle mig om det og inddrage mig og bla bla bla, så er det jo noget man finder sådan lidt ud af hen ad vejen. (M9). Nogle fædre fortæller, at de deltager proportionelt med deres partners velbefindende. Nogle fædre giver også udtryk for, at deres partner generelt har en forventning om deres deltagelse og har del i beslutningen om, hvor meget han skal deltage i graviditeten. En far udtrykker, at han deltager for kærestens skyld, og at den gravide egenrådigt må beslutte, hvilke tilbud der skal deltages i. I den 19

forbindelse fremhæves, at det vigtigste er, at begge parter er enige om prioriteringen af, hvor meget faren skal deltage i graviditeten. Nogle fædre hævder, at det føles mere naturligt at deltage, når de inviteres til at deltage. Som eksempel nævnes fødselsforberedelse, hvor fædrene netop oplever dette. Det tyder på, at fædrenes lyst til at deltage fremmes gennem jordemoderens opfordring. Ansvar for deltagelse Fædrene føler generelt et ansvar for at deltage i graviditeten og giver udtryk for, at det er slapt ikke at deltage. Flere af fædrene føler, at de har til opgave at gøre noget aktivt for at være en del af graviditeten og prioriterer dermed deltagelse. I den forbindelse nævner nogle fædre, at de også føler ansvar for egen inddragelse i mødet med jordemoderen. Det påpeges, at det ikke er sundhedspersonalets ansvar at tage hånd om de tilfælde, hvor faren føler sig tilsidesat. Her er det derimod den enkelte far selv, der må bidrage. Ikke alle de deltagende fædre er dog enige i den holdning. Nogle fædre giver udtryk for, at det netop er jordemoderens ansvar at inkludere faren i jordemoderkonsultationen, og at de ellers ikke ville være aktivt deltagende: det er kun fordi jeg blander mig selv, tror jeg...øhh hvis jeg ikke selv sagde noget, så ville jeg bare være der. Det er der ingen tvivl om. (M5). Samfundets indflydelse på deltagelse Nogle fædre føler, at der er forventninger udefra i forhold til at skulle deltage i graviditeten - et aspekt, der kan skabe usikkerhed: så er der jo en forventning fra en selv eller fra mig selv og fra hende og fra samfundet, at man jo også på en eller anden måde deler det op til... (M9). Fædrene benytter sig overvejende af de tilbud, der udbydes fra staten og udtrykker at have tillid til disse grundet det danske velfærdssamfund: Og så tænker jeg at nå ja, jamen altså det som staten giver Nu bor vi jo trods alt i Danmark og Så dårlige forhold har vi jo ikke. (M3). Fædrene stiller på den baggrund ikke spørgsmålstegn ved, hvorvidt tilbuddene imødekommer deres behov. Det hævdes dog, at det skal være nemt at deltage. Generelt oplever fædrene, at det kan være svært at forene deltagelse i graviditeten med et travlt arbejdsliv og må derfor prioritere, hvad de deltager i. En far foreslår tilbud om morgenscanninger, hvorved muligheden for fædres deltagelse kan understøttes yderligere. Det tyder altså på, at fraværet fra jobbet har en betydning for deltagelsen. Samtidig giver nogle fædre udtryk for, at arbejdspladsen imødekommer fraværet i forbindelse med 20

eksempelvis deltagelse i jordemoderkonsultationen. Dette kan vidne om, at ikke alle prioriterer deltagelsen i graviditeten lige højt. Flere af fædrene giver udtryk for, at deltagelsen i sundhedsvæsenets tilbud bærer præg af rutine og følelsen af at befinde sig på et samlebånd: det foregik meget sådan ind-ud og så næste, ikke. Det ser fint ud og det ser sådan ud og så bare videre i systemet (M8). Fædrene fortæller desuden om at stifte bekendtskab med meget sundhedspersonale gennem graviditeten. I den forbindelse sætter fædrene overvejende pris på kontinuitet og kendthed: (kærestens navn) ville have følt sig bedre taget imod, og hun ville have følt sig mere tryg ved, at det er den samme person og øh jeg tænker de fleste mænd altså jo mere ro den gravide kvinde har, jo mere har manden også. (M5). Fædrene kan altså opleve, at den gravides tryghed har en positiv betydning for deres oplevelse i deltagelsen. 5.2.2 Graviditetstilbud Jordemoderkonsultationen Fædrene har delte meninger om jordemoderkonsultationen. Nogle fædre føler sig som en del af jordemoderkonsultationen ved, at jordemoderen henvender sig til begge parter. Nogle deltager så meget som muligt, mens andre kun deltager i ringe grad. En far deltager i jordemoderkonsultationen for netop at være to til at opfange jordemoderens informationer. Nogle fædre hævder, at jordemoderkonsultationen kan føles meningsløs, at der ikke er behov for deres deltagelse og udtrykker, at de ikke får meget udbytte af det: jeg kunne godt have været et andet sted. Både for min og jordemoderens skyld (M4). Det tyder på, at denne far oplever ubehag ved egen deltagelse og har en følelse af, at jordemoderen heller ikke finder hans tilstedeværelse nødvendig. En anden far udtrykker, at jordemoderkonsultationen kan føles som en gang hyggesladder - særligt i de tilfælde, hvor graviditeten forløber ukompliceret. Flere af fædrene giver udtryk for, at deres deltagelse i jordemoderkonsultationen er vigtigst i de tilfælde, hvor aspekter af graviditeten afviger fra normalen. Når graviditetsforløbet er normalt, har fædrene færre bekymringer og har på den baggrund i mindre grad behov for viden og deltagelse. Fædrene har svært ved at se jordemoderens kompetencer: Indtil videre har jeg, synes jeg ikke, at jeg har set alle de her forcer, som jordemoderen har og alt det her, som jordemoderen kan. Øhm Høre lyde igennem sådan et trærør, ikke. Eller træpind, ikke. Øhm, men det kan man jo nok også hurtigt 21

træne sig til, men øh. Men der er jo nok noget bag uddannelsen, ikke, og jeg er sikker på, at det nok også kommer frem senere. (M3). Denne far hævder, at jordemoderens egentlig funktion først får sin berettigelse under fødslen. Disse fædre oplever, at man hos jordemoderen blot skønner barnets størrelse, måler og vejer, og at det indimellem kan være svært at se formålet med jordemoderkonsultationen. Flere fædre påstår, at jordemoderen har samme funktion som lægen, at det ikke er andet end fysiske tjek, og at særligt første jordemoderkonsultation kan undværes. En far har brugt forældre og søskende som sparringspartnere og har derfor fravalgt jordemoderkonsultationen, ligesom en far udtaler, at ultralydsscanninger og lægebesøg prioriteres højere end besøget hos jordemoderen. En far sammenholder hans beskæftigelse som pilot med jordemoderens funktion i forhold til den normale graviditet: umiddelbart, så sker der ikke noget med flyveren, vel. Men altså lige pludselig kan det jo godt være, at det brænder, ikke. Og så er det jo rart nok, at der sidder en pilot oppe foran. (M3). Flere fædre hævder, at deltagelsen primært drejer sig om at opspore komplikationer, og at deltagelse derudover måske er overflødigt. Det er således et gentagende element, at jordemoderkonsultationen undervurderes til at omhandle den fysiske del, og at deltagelse i denne indimellem synes meningsløs og irrelevant. Flere fædre udtrykker trods dette, at de ikke har mistet lysten til at deltage, og at det kan være rart at deltage i jordemoderkonsultationen. Særligt vægtes fosterets hjertelyd højt. Disse fædre hævder netop, at hjertelyden giver en følelse af tryghed og beroliger. Jordemoderen kan bruges til at afmystificere i de tilfælde, hvor faren har spørgsmål til graviditeten, og særligt tæt på termin kan jordemoderkonsultationen være spændende. En far udtrykker netop, at han deltager i jordemoderkonsultationen for at være to til at opfange jordemoderens informationer. Der efterspørges dog flere spørgsmål rettet mod parret og ikke kun den gravide. De ønsker rum til at spørge, idet nogle fædre føler sig usikre på at komme til at stille dumme spørgsmål. Ydermere ønsker de, at jordemoderen husker dem og viser interesse og finder det ligeledes vigtigt, at jordemoderen giver udtryk for, at man kan kontakte hende særligt ved akutte behov. Fødselsforberedelse Fædrene er overvejende positive stemt over for at deltage i fødselsforberedelse. En af fædrene udtrykker: Jeg havde slet ikke tænkt over, at jeg ikke skulle. Jeg tænkte, at det gør man da 22

bare altså jeg havde ikke den tanke, at jeg ikke skulle (M8). Det tyder altså på, at fædrene finder det naturligt at deltage i fødselsforberedelsen. Det fastslås, at informationen i fødselsforberedelsen i lige så høj grad er henvendt til faren, som den gravide, og at informationen opfattes som interessant og oplysende. Fædrene oplever fødselsforberedelse som brugbar og har følelsen af at blive klogere gennem deltagelsen. De oplever en glæde ved at bruge tid sammen med deres partner og finder det rart, at de netop er to om at deltage. Fædrene oplever fødselsforberedelsens visuelle aspekt positivt og finder bl.a. øvelser og massage relevante. Det fremhæves dog, at inddragelsen i fødselsforberedelse ikke er personlig nok, og at der savnes flere redskaber til fødslen. En far finder videoer uinteressante og ønsker i stedet mere inddragelse: Det var lidt let købt bare at sætte os til at se den video (M8). Det tyder altså på, at fædrene foretrækker at tage aktiv del i fødselsforberedelse frem for at være observerende. Fædrene hævder vigtigheden af, at jordemoderen besidder en fangende retorik, så fødselsforberedelsen gøres sjov og interessant, ligesom vigtigheden af, at der tales til begge parter, understreges. Man kan forestille sig, at fædrenes interesse herved fanges, og at fokus således fastholdes. En far, der deltager i fødselsforberedelse udbudt af den offentlige sektor 3, udtrykker ønske om fødselsforberedelse i mindre grupper. De fædre, der har deltaget i privat fødselsforberedelse i mindre grupper, opfatter denne som et rum med mulighed for at stille spørgsmål. En anden far udtrykker tilfredshed med fødselsforberedelsen i den offentlige sektor, men ville overveje at benytte sig af private tilbud, hvis ikke han følte sig klar til fødslen. Han mener, at den offentlige fødselsforberedelse har formået at imødekomme hans behov. Fædrene hævder overvejende, at fødselsforberedelse nedsætter frygten for fødslen og giver tryghed: Det betyder nok lidt, at man vokser med opgaven tror jeg. At man føler sig mere klar til det at man deltager. Hvis bare man lige pludselig en dag skulle til en fødsel uden at vide noget som helst om det så tror jeg ikke, at det ville være ligeså sjovt (M8). Det tyder altså på, at det er væsentligt for fædrenes oplevelse af fødslen, at de deltager i fødselsforberedelsen. Ultralyd Fædrene giver udtryk for en stor lyst til at deltage i de scanninger, der tilbydes gennem graviditeten. De prioriterer denne deltagelse højt. At deltage i ultralydsscanningerne opleves som sjovt og stort. Fædrene udtrykker, at det at være fælles om scanningerne med deres partnere har 3 En fødselsforberedelsesform, der omfatter undervisning i auditorium. 23

betydning. På den baggrund udtrykker en far skuffelse over, at hans gravide kæreste har scannet sig selv gennem hendes fag som sygeplejerske: Jeg havde sådan lidt forestillet mig, at vi skulle se barnet sammen første gang, ikke. Han fortsætter: Men det var ligesom lidt sådan Hun havde smugkigget, ikke. Hun havde snydt lidt (M3). Gennem deltagelse i scanningerne kan fædrene således opleve en følelse af fællesskab med deres partnere. Fædrene finder det visuelle aspekt vigtigt. De er fascinerede af scanningsbillederne, der giver noget at tale om. Det at se barnet bevæge sig gør det lettere at forholde sig til. De har mulighed for at følge fosterudviklingen og lære barnet bedre at kende. Særligt i starten af graviditeten, hvor fædrene i højere grad oplever at følge graviditeten udefra, er det vigtigt for dem at få et fysisk billede af deres ventede barn, da de på daværende tidspunkt ikke kan mærke barnet sparke. En af fædrene har taget ekstra scanninger for at have billeder at dele ud til venner og familie. Fædrene oplever, at tiden op til ultralydsscanninger er præget af frygt for komplikationer. Tiden er præget af usikkerhed, og scanningerne har en beroligende effekt. Samtidig betragtes misdannelsesscanningen som en milepæl, der kan tyde på vigtigheden af at få klarhed omkring barnets trivsel. Informationen Udover at modtage information i jordemoderkonsultationen søger fædrene viden gennem bl.a. bøger og pjecer. Fædrene er generelt nysgerrige og videbegærlige og hævder at deltage ved at sætte sig ind i aspekter vedrørende graviditeten. Viden giver tryghed og er en gradvis forberedelse til fødslen. Fædrene søger forklaringer og viden omkring, hvad der er normalt for at være bevidste om, hvis noget afviger fra det normale. Fædrene gør desuden flittigt brug af internettet bl.a. ved brug af graviditetsfora og vægter også erfaringsudveksling højt. Nogle mener, at den information de modtager fra venner og familie samt den information, der hentes på internettet, er tilstrækkelig for deres behov og finder derfor jordemoderkonsultationen overflødig, men fremhæver samtidig det faktum, at man ikke kan læse sig til familiedannelsesprocessen: Når først børnene er der, så kan du have læst nok så meget men, men du kan ikke nødvendigvis bruge det til noget. (M5) Her tyder det altså på, at skriftlig information ikke er tilstrækkeligt. Fædrene har et stort ønske om at følge udviklingen i graviditeten og vil gerne kende baggrunden for denne udvikling. Flere fædre benytter sig af mobile applikationer herunder graviditeten uge for uge, der netop præsenterer den embryologiske udvikling: at jeg gerne ville vide lidt om, hvad der skete. Også for netop ikke at komme alt for meget ud på et sidespor. Altså i det mindste kan jeg 24

læse om det, ikke, og så kan jeg måske på en eller anden måde forstå, hvad der sker inde i kvindens krop, ikke. (M3). Herigennem opnås således en følelse af kontrol, der generelt synes at være et vigtigt element for fædrene. Information om graviditeten giver dem samvær omkring graviditeten og bidrager til samtale med den gravide. Herved oplever faren at blive en større del af graviditetens forløb. 5.2.3 Inddragelse af faren i mødet med sundhedspersonalet Generelt ytrer fædrene, at sundhedspersonalet kun i mindre grad henvender sig til dem. Nogle fædre er tilfredse med denne grad af henvendelse, mens andre har et behov for at blive inddraget yderligere. Fædrene er således uenige omkring, hvorvidt jordemoderens manglende henvendelse har en stor betydning. Flere fædre finder det naturligt, at de har en støttende rolle i mødet med sundhedspersonalet, og at henvendelsen primært er rettet imod den gravide. En far finder det mærkeligt, hvis sundhedspersonalet skulle tale til ham under fx ultralydsscanninger. I ultralydsscanningerne føler flere fædre sig generelt inkluderet. De oplever at blive inddraget og finder det naturligt, at der bliver talt til dem. Denne inddragelse giver en følelse af tryghed. Det tyder på, at fædrene har en opfattelse af, at jordemoderens rolle primært er centreret omkring de praktiske undersøgelser og i mindre grad omkring samtale: så længe de gør deres job og gør det ordentligt så er jeg altså meget tilfreds. Jeg behøver ikke opvartes eller noget (M8). Ligesom en far har det fint med blot at være tilstede: Der blev ikke spurgt mig om noget så altså det var fint nok. Hun (jordemoderen red.) skulle jo egentlig bare måle og veje og alt det der (M8). På trods af at flere udtrykker tilfredshed med graden af inddragelse, udtrykker nogle fædre også en forventning om mere inddragelse. En far pointerer, at det - at han bliver inddraget som far - er vigtigt for familiedannelsen. En far udtrykker frustration over at være blevet opfordret til at deltage af jordemoderen og efterfølgende ikke være blevet henvendt til: så sidder jeg jo selvfølgelig og er passiv, fordi jeg sidder jo egentlig og venter på at blive inkluderet på et eller andet tidspunkt og så siger hun farvel igen. Og så tænker jeg, nå men skulle jeg ikke have nå, åbenbart ikke. Og så går vi ud igen, ikke (M3). Det tyder altså på, at der er en forventning om, at jordemoderen tager initiativ til inddragelsen af faren i jordemoderkonsultationen. 25