Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)



Relaterede dokumenter
Vækstpotentiale i cleantech

Højproduktive virksomheder

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Produktivitetsudviklingen

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i Af de ca beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Industriens udvikling

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

IT erhvervene i tal Maj 2014

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling

Statistiske informationer

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark

Up-market-produkter kræver produktudvikling

AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

Eksport giver job til rekordmange

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Automatisering i industrien

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Kortlægning af ingeniørlederne

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien

Hvordan får vi Danmark op i gear?

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

Statistiske informationer

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Private erhverv bruger mest rådgivning

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

Energibeskæftigelsen

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

Energibesparelser i private virksomheder

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

Danske selskabers evne til at skabe overskud

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Statistiske informationer

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Statistiske informationer

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Danske selskabers evne til at skabe overskud

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001

4. IT-serviceydelser og -handel

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

Fakta om Advokatbranchen

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Fakta om advokatbranchen

Beskæftigelsesindikator

Erhvervslivet på tværs

Effekter af den regionale vækstindsats

Analyse af byggeriet som forretning

Vækstregnskab for Rudersdal. Udarbejdet for Rudersdal Kommune, juni 2018

Iværksætter- statistik

Transkript:

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012

2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktiviteten tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsker om øget økonomisk vækst. Den beskedne vækst er også medvirkende til en øget interesse for hvad Danmark skal leve af fremover. Er der særlige områder, hvor Danmark har en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre lande? Som svar på dette spørgsmål er der fra forskellige sider blandt andet peget på såkaldt velfærdsteknologi og service (VTS), som et område, hvor Danmark har særlige ressourcer og vækstpotentiale. Med udgangspunkt i virksomhedernes produktivitet, og i særlig grad de højproduktive virksomheder, anlægges der i denne analyse et branchemæssigt fokus på virksomheder, som udvikler, producerer og sælger velfærdsteknologiske og service. I analysen er de højproduktive virksomheder defineret som de 10 pct. af danske virksomheder, der har den højeste produktivitet. Ved produktivitet forstås her virksomhedernes gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. De højproduktive virksomheder har en produktivitet på mindst 700.000 kr. årligt pr. beskæftiget. Der er store forskelle på branchernes produktivitet. Virksomheder i VTS branchen har en produktivitet som er over gennemsnittet af alle brancher. 16,6 pct. af VTS virksomhederne kan karakteriseres som højproduktive. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder, både generelt og i VTS, kendetegnet ved at have flere ansatte og heraf også flere højtuddannede. De højproduktive virksomheder har desuden en højere omsætning, eksport og investeringer. De højproduktive anvender også flere ressourcer på forskning og udvikling. Hvis de ikke højproduktive virksomheder kan øge deres produktivitet til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive virksomheder, vil det have stor effekt på virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport. Hvis 10 pct. af de ikke højproduktive VTS virksomheder øger deres produktivitet til samme niveau som de højproduktive branchen, vil det ud fra en gennemsnitsbetragtning øge omsætningen af VTS med 4,2 mia. kr. og virksomhedernes samlede beskæftigelse med 7.200 personer.

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 3 Velfærdsteknologi og service (VTS) Virksomheder som er beskæftiget med VTS findes på tværs af eksisterende brancher, og består af både store og små virksomheder, som producerer både lav og højteknologiske og services m.m. Den branchemæssige afgrænsning af VTS er baseret på det metodearbejde som Region Syddanmark og Odense kommune har foretaget og beskrevet i publikationen: Velfærdsteknologi og service. Fakta, september 2010. Med udgangspunkt i vurderinger af karakteristika ved velfærdsteknologi og service er det på basis af varestatistikken identificeret hvilke varer i nomenklaturen, som kan identificeres som VTS. Herefter er brancher, som producerer disse varer identificeret. Der er fundet i alt 40 brancher, som tildeles en vægt, der angiver hvor stor en del af branchens aktivitet, der udgøres af VTS. Brancher som foruden VTS relaterede aktiviteter også har en væsentligt større aktivitet indenfor såkaldt medicovirksomhed indgår i denne analyse ikke en som en branche med VTS virksomheder. De brancherelaterede vægte fremgår af følgende oversigt. I analysen anvendes disse vægte fx til at beregne en branches omsætning af VTS. Der er i alt fundet 11.185 VTS virksomheder. Branchemæssig afgrænsning og vægtning af velfærdsteknologi og service Branche (DB07) Antal virksomheder VTS andel (pct.) af samlede salg 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 62 16,2 22.29.00 Fremstilling af andre plast 242 72,2 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 17 16,8 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 33,5 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 93 1,2 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 41 2,3 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 152 9,5 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 11 95,0 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 21 44,2 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 24 4,8 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 155 17,0 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 243 2,9 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 72 12,9 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 38 56,0

4 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 197 3,5 32.50.00 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 460 54,1 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 216 1,7 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 143 8,0 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 48 6,4 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 68 2,7 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 162 3,2 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software 611,0 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 217 6,4 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 85 1,5 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 1.393,9 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 978 3,7 47.73.00 Apoteker 242 3,3 47.78.10 Optikere 402 90,0 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 847,2 62.01.00 Computerprogrammering 2.970 18,9 74.10.10 Industriel design og produktdesign 942 33,0 Total 11.185 - Højproduktive virksomheder Analysens fokus er VTS virksomhedernes produktivitet. Med udgangspunkt i de mest produktive virksomheder beregnes et muligt potentiale for de øvrige virksomheder i branchen. Hvis de højproduktive virksomheder anses som best in class, hvilken effekt kan det så få på beskæftigelse, omsætning og eksport, hvis de øvrige virksomheder øger deres produktivitet til et tilsvarende højt niveau? Højproduktive virksomheder er i denne sammenhæng defineret som de 10 pct. mest produktive af alle private virksomheder. Højproduktive virksomheder har efter denne metode en gennemsnitlig produktivitet (årlig værditilvækst pr. beskæftiget) på mindst 711.227 kr. Den gennemsnitlige produktivitet for samtlige virksomheder er 402.000 kr. 50 pct. af virksomhederne har en produktivitet på 334.000 kr. eller derover. I forhold til samtlige private virksomheder er de 10 pct. højproduktive virksomheder kendetegnet ved at udgøre: 17 pct. af de beskæftigede 37 pct. af de højtuddannede 33 pct. af omsætningen 47 pct. af eksporten 33 pct. af værditilvæksten

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 5 Når de 10 pct. mest produktive virksomheder står for næsten halvdelen af den samlede eksport, er det oplagt, at eksportpotentialet for de øvrige ikke højproduktive virksomheder er stort. Hvis disse virksomheder kan øge deres produktivitet til et niveau svarende til de højproduktive virksomheders, vil det alt andet lige øge virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder generelt kendetegnet ved følgende: De højproduktive har gennemsnitligt set flere ansatte og heraf også flere højtuddannede De højproduktive har højere omsætning, eksport og investeringer De højproduktive bruger flere ressourcer på forskning og udvikling Dette gælder både generelt for alle brancher og specifikt for VTS. Tabellen herunder viser nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder indenfor VTS og samlet. Tabel 1: Nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder med VTS relateret aktivitet og samlet for alle brancher VTS relaterede virksomheder Alle brancher Høj Høj Alle Alle produktive produktive Antal virksomheder i alt 11.185 1.855 9.330 165.365 16.537 148.828 Antal ansatte i alt 123.660 31.021 92.640 1.357.297 223.720 1.133.572 Gns. omsætning 22,6 mio. 51,0 mio. 16,9 mio. 16,3 mio. 53,3 mio. 12,2 mio. Gns. antal beskæftigede 11 17 10 8 14 8 Antal ingeniører i alt 9.632 3.867 5.765 46.778 16.881 29.897 Gns. antal ingeniører 0,9 2,1 0,6 0,4 1,2 0,3 Gns. antal øvrige højtuddannede 0,7 1,4 0,5 0,6 1,7 0,4 Gns. investeringer 0,6 mio. 1,7 mio. 0,4 mio. 0,7 mio. 3,4 mio. 0,4 mio. Gns. eksport 7,2 mio. 18,2 mio. 5,1 mio. 3.8 mio. 18,0 mio. 2,2 mio. Andel højproduktive 16,6 % 100 % 0 % 10,0 % 100 % 0 % Gns. værditilvækst 6,7 mio. 15,9 mio. 4,8 mio. 4,5 mio. 15,0 mio. 3,3 mio. Gns. produktivitet 0,48 mio. 1,12 mio. 0,36 mio. 0,40 mio. 1,25 mio. 0,31 mio. En opdeling på højproduktive og øvrige VTS virksomheder, viser en betydelig forskel i forhold til omsætning, ansatte, eksport mm. Tabellen viser, at de højproduktive VTS virksomheder i gennemsnit har en årlig omsætning på 51,0 mio. kr., hvilket er 3 gange mere end de øvrige VTS virksomheder, som i gennemsnit omsatte for 16,9 mio. kr. i 2008. De højproduktive VTS virksomheder har også en betydelig større eksport og et højre investeringsniveau end de øvrige virksomheder i sektoren.

6 Sammenlignes de højproduktive VTS virksomheder med højproduktive virksomheder generelt ses VTS virksomhederne også at have et højere gennemsnitligt niveau af omsætning, ansatte, investeringer og eksport. VTS og service hvor meget udgør VTS af virksomhedernes samlede aktivitet For størsteparten af VTS virksomheder udgør de velfærdsteknologiske og services kun en mindre del af virksomhedens samlede aktivitet. En VTS virksomhed kan således både fremstille og services som er indenfor feltet velfærdsteknologi, og andre /services, som ikke har med velfærdsteknologi at gøre. I analysen er VTS virksomheder defineret og identificeret ud fra hvilke varer de producerer og/eller sælger. For nogle af virksomhederne er VTS et centralt og for virksomheden dominerende forretningsområde. For andre VTS virksomheder er de velfærdsteknologiske varer blot en niche i virksomhedens samlede aktivitet. Tabel 2: Fordelingen af VTS virksomheder aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service Antal Antal VTS virksomheder i alt 11.185 100 % Over 50 pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service 1153 10% 26-50 pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service 963 9% 10-25 pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service 3276 29% Under 10 pct. af aktiviteten vedrører velfærdsteknologi og -service 5793 52 % Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Pct.

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 7 Skelnes der yderligere mellem højproduktive og øvrige virksomheder ses det (tabel 3), at størsteparten af de højproduktive virksomheder kun har en begrænset aktivitet indenfor velfærdsteknologi og service. For to ud af tre højproduktive virksomheder udgør VTS aktiviteterne således mindre end 10 pct. af virksomhedens samlede aktivitet. Det kunne indikere, at VTS er en nicheaktivitet for disse virksomheder. Tabel 3: ANDEL HØJPRODUKTIVE VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Højproduktive Antal Pct. Antal Pct. Alle VTS virksomheder 1.855 100 % 9.330 100 % Over 50 pct. af aktiviteten 107 6 % 1.046 11 % 26-50 pct. af aktiviteten 34 2 % 929 10 % 10-25 pct. af aktiviteten 447 24 % 2.829 30 % Under 10 pct. af aktiviteten 1.267 68 % 4.526 49 % Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. De følgende tabeller 4 7 viser nøgletal om omsætning, beskæftigelse, eksport og værditilvækst opdelt på graden af virksomhedernes VTS aktivitet. Den samlede omsætning af VTS udgør godt 33 mia. kr. VTS omsætningen udgør 13,4 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. Størsteparten af VTS omsætningen skabes (ikke overraskende) af virksomheder hvor VTS aktiviteterne udgør mere end halvdelen af virksomhedens samlede aktivitet. En meget stor del af VTS omsætningen er dermed koncentreret på de 1.153 virksomheder, som netop har VTS som sin hovedaktivitet. Derimod tegner de betydeligt flere, og større, virksomheder for hvem VTS er en nicheaktivitet sig kun for en begrænset del af den samlede VTS omsætning.

8 Tabel 4: OMSÆTNING for VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (mio. kr.) VTS Gennemsnit Omsætning, alle VTS Sum Omsætning I alt Alle VTS virksomheder 3,0 19,5 22,6 33.881 218.540 252.421 Over 50 pct. af aktiviteten 18,9 6,7 25,5 21.648 7.762 29.411 26-50 pct. af aktiviteten 1,3 2,1 3,3 1.219 2.006 3.225 10-25 pct. af aktiviteten 2,0 9,3 11,4 6.639 30.623 37.262 Under 10 pct. af aktiviteten 0,8 30,8 31,5 4.374 178.148 182.522 Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet. Virksomheder med VTS aktivitet beskæftiger samlet set 123.660 personer. Heraf er 22.102 fuldtidsbeskæftiget med udvikling, fremstilling eller salg af VTS. Virksomheder med stor andel af VTS aktivitet (over 50 pct.) har gennemsnitligt set også flest ansatte. I alt 17 ansatte hvoraf 12 er beskæftiget med VTS relaterede opgaver. Tabel 5: BESKÆFTIGEDE i VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (antal beskæftigede) VTS Gennemsnit Ansatte, alle VTS Sum Ansatte i alt Alle VTS virksomheder 2 9 11 22.102 101.558 123.660 Over 50 pct. af aktiviteten 12 4 17 13.924 5.104 19.028 26-50 pct. af aktiviteten 1 2 3 964 1.660 2.623 10-25 pct. af aktiviteten 2 7 9 5.101 23.379 28.481 Under 10 pct. af aktiviteten 1 12 13 2.114 71.415 73.528 Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet. Den samlede årlige eksport af VTS er ca. 17 mia. kr. Den enkelte virksomhed eksporterer gennemsnitligt set VTS for 1,5 mio. kr. årligt. Reelt er det dog helt overvejende de VTS intensive virksomheder (hvor mere end 50 pct. af aktiviteten ) som stor for denne eksport.

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 9 Tabel 6: EKSPORT for VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (mio. kr.) Gennemsnit VTS Eksport, alle VTS Sum Produkter Eksport I alt Alle VTS virksomheder 1,5 5,7 7,2 17.060 63.912 80.973 Over 50 pct. af aktiviteten 26-50 pct. af aktiviteten 10-25 pct. af aktiviteten Under 10 pct. af aktiviteten 11,3 4,0 15,2 12.973 4.614 17.587 0,7 1,0 1,6 648 938 1.586 0,5 2,6 3,1 1.762 8.478 10.240 0,3 8,6 8,9 1.677 49.883 51.560 Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet. Den VTS relaterede del af virksomhedernes værditilvækst udgjorde samlet et knap 14. mia. kr. For den enkelte virksomhed gav VTS ne i gennemsnit en værditilvækst på 1,3 mio. kr. Tabel 7: VÆRDITILVÆKST for VTS virksomheder fordelt på omfang af aktivitet vedrørende velfærdsteknologi og service. Gennemsnit og sum (mio. kr.) VTS Gennemsnit Værditilvækst, alle VTS Sum Værditilvækst I alt Alle VTS virksomheder 1,3 5,4 6,7 13.991 60.504 74.495 Over 50 pct. af aktiviteten 8,0 2,7 10,6 9.184 3.084 12.269 26-50 pct. af aktiviteten 0,5 0,7 1,2 448 716 1.164 10-25 pct. af aktiviteten 1,0 4,3 5,3 3.142 14.184 17.326 Under 10 pct. af aktiviteten 0,2 7,3 7,6 1.218 42.519 43.737 Anm: Kategorisering af virksomheder ud fra hvor stor en andel af virksomhedsbranchens aktivitet, der kan henføres til velfærdsteknologi og service. Nøgletal for VTS varer beregnet ud fra branchens procentuelle andel af VTS aktivitet.

10 Højproduktive virksomheder i VTS Som branche betragtet har VTS en forholdsvis stor andel af højproduktive virksomheder. 16,6 pct. af VTS virksomheder kan kategoriseres som højproduktive. Det svarer til at 1.855 virksomheder ud af alle 11.185 VTS virksomheder er højproduktive. Figuren herunder viser, at der er stor variation i andelen af højproduktive virksomheder i de forskellige brancher. Størst andel af højproduktive virksomheder findes i råstofindvinding, telekommunikation og medico. Laveste andel ses i hotel og restaurationsbranchen, bygge & anlæg og øvrige serviceydelser. Over tid er andelen af højproduktive virksomheder i VTS branchen steget støt. I 2000 kunne 13 pct. af VTS virksomhederne karakteriseres som højproduktive. Denne andel er steget jævnt til de nuværende 17 pct. (16,6 pct.). Figur 1: Andelen af virksomheder, som er højproduktive pr. branche, 2008 Råstofindvinding Telekommunikation Medico Kemisk industri Ejendomshandel og udlejning VTS It og informationstjenester Rådgivning mv. Forlag, tv og radio Maskinindustri Metalindustri Cleantech Plast, glas og betonindustri Fremst, af elektrisk udstyr Transport Elektronikindustri Handel Reklame og øvrig erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Træ og papirindustri, trykkerier Transportmiddelindustri Føde, drikke og tobaksvareindustri Møbel og anden industri mv, Tekstil og læderindustri Andre serviceydelser Bygge og anlæg Hoteller og restauranter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 11 Beskrivelse af de højproduktive VTS virksomheder De højproduktive VTS virksomheder har i gennemsnit 17 beskæftigede, mens de øvrige VTS virksomheder gennemsnitligt har 10 beskæftigede. Der er dog ikke de store forskelle på, hvordan de højproduktive VTS virksomheder og øvrige VTS virksomheder fordeler sig på virksomhedsstørrelse. Tabel 8: Fordelingen af VTS virksomheder på virksomhedsstørrelse Højproduktive virksomheder virksomheder Antal Pct. Antal Pct. 1-9 ansatte 1.430 77 % 7.494 80 % 10-24 ansatte 250 13 % 1.097 12 % 25-99 ansatte 131 7 % 603 6 % 100-249 ansatte 23 1 % 95 1 % 250 (+) ansatte 21 1 % 41 0 % I alt 1.855 100 % 9.330 100 % Der er gennemsnitlig flere højtuddannede (3,5) i de højproduktive VTS virksomheder end i de øvrige VTS virksomheder (1,1). Denne forskel bliver tydeligere, hvis vi sammenligner de højtproduktive VTS virksomheder med de øvrige VTS virksomheder i forhold til hvor stor en andel de højtuddannede udgør af de beskæftigede. Således er der 30 pct. af de højproduktive VTS virksomheder, som har mere end 15 pct. højtuddannede, mens det kun gælder 15 pct. af de øvrige VTS virksomheder. Tabel 9: Andel højtuddannede ansat i VTS virksomheder Højproduktive virksomheder virksomheder Andel højtuddannede Antal Pct. Antal Pct. Under 1 pct. 1.124 61 % 7.170 77 % 1-5 pct. 46 2 % 278 3 % 6-10 pct. 78 4 % 301 3 % 11-15 pct. 46 2 % 202 2 % mere end 15 pct. 561 30 % 1.379 15 % I alt 1.855 100 % 9.330 100 %

12 De højproduktive VTS virksomheder er geografisk spredt i hele Danmark. Der er en relativ overrepræsentation af højproduktive virksomheder i Nordsjælland og København by og omegn samt Østsjælland. På Fyn, Nordjylland og Vest og Sydsjælland er der derimod en mindre andel af højproduktive VTS virksomheder. Forskellene mellem landsdelene er dog beskedne. Tabel 10: Fordeling af VTS virksomheder på landsdele Landsdel Højproduktive virksomheder virksomheder VTS virksomheder i alt Andel højproduktive i landsdelen Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Pct. Købehavns by og omegn 595 32 % 2.643 28 % 3.238 29 % 18,4 % Nordsjælland 290 16 % 1.005 11 % 1.295 12 % 22,4 % Østsjælland 102 5 % 459 5 % 561 5 % 18,2 % Vest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm) 98 5 % 801 9 % 899 8 % 10,9 % Fyn 107 6 % 673 7% 780 7 % 13,7 % Sydjylland 188 10 % 976 10 % 1.164 10 % 16,2 % Østjylland 266 14 % 1.473 16 % 1.739 16 % 15,3 % Vestjylland 98 5 % 548 6 % 646 6 % 15,2 % Nordjylland 111 6 % 752 8 % 863 8 % 12,9 % I alt 1.855 100 % 9.330 100 % 11.185 100 % 16,6 % Brancher i VTS VTS sektoren omfatter flere forskelligartede brancher og branchegrupper. Det samlede antal VTS virksomheder fordelt på brancher og branchegrupper fremgår af tabellen herunder. Det ses heraf også hvilke brancher inden for VTS, som har den højeste og laveste andel højproduktive virksomheder. Overordnet set fordeler VTS virksomhederne sig på brancher (tabel 11) indenfor fremstillingsvirksomhed, som udgør 19 pct. af virksomhederne, engroshandel (33 pct.), detailhandel (13 pct.), IT (27 pct.) og design (8 pct.). 77 pct. af dem som er beskæftiget med VTS aktiviteter fordeler sig på de fem enkeltbrancher (tabel 12): fremstilling af plast (5.917), computerprogrammering (3.550), optikere (2.655), fremstilling af medicinske og dentale instrumenter og udstyr (2.507), fremstilling af høreapparater (2.498) Samme fem brancher er også de største i forhold til omsætningen (tabel 13), hvor de samlet står for 76 pct. af den VTS relaterede omsætning og i forhold til værditilvæksten (tabel 14), hvor disse brancher står for 82 pct. af den samlede VTS relaterede værditilvækst. Den væsentligste del af den VTS relaterede eksport stammer fra brancherne (tabel 15): fremstilling af plast (5,5 mia. kr.), fremstilling af høreapparater (4,7 mia. kr.) og fremstilling af medicinske og dentale instrumenter og udstyr (2,5 mia. kr.). Disse tre brancher repræsenterer 74 pct. af den samlede VTS relaterede eksport.

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 13 Tabel 11: Antal VTS virksomheder fordelt på brancher og produktivitetsgruppe Antal virksomheder Andel Af Af de højproduktive i duktive VTS højpro- Af alle Branche Højprodu Alle ktive branchen VTS 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 6 56 62 10% 0,3% 0,6% 22.29.00 Fremstilling af andre plast 35 207 242 14% 1,9% 2,2% 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 1 16 17 6% 0,1% 0,2% 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 4 29 33 12% 0,2% 0,3% 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 17 76 93 18% 0,9% 0,8% 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 3 38 41 7% 0,2% 0,4% 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 26 126 152 17% 1,4% 1,4% 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 4 7 11 36% 0,2% 0,1% 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 4 17 21 19% 0,2% 0,2% 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 4 20 24 17% 0,2% 0,2% 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 19 136 155 12% 1,0% 1,4% 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 35 208 243 14% 1,9% 2,2% 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 5 67 72 7% 0,3% 0,6% 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 5 33 38 13% 0,3% 0,3% 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 9 188 197 5% 0,5% 1,8% 32.50.00 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 34 426 460 7% 1,8% 4,1% 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 15 201 216 7% 0,8% 1,9% 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 67 76 143 47% 3,6% 1,3% 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 8 40 48 17% 0,4% 0,4% 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 15 53 68 22% 0,8% 0,6% 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 28 134 162 17% 1,5% 1,4% 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software 104 507 611 17% 5,6% 5,5% 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 113 104 217 52% 6,1% 1,9% 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 15 70 85 18% 0,8% 0,8% 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 536 857 1.393 38% 28,9% 12,5% 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 211 767 978 22% 11,4% 8,7% 47.73.00 Apoteker 3 239 242 1% 0,2% 2,2% 47.78.10 Optikere 29 373 402 7% 1,6% 3,6% 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 54 793 847 6% 2,9% 7,6% 62.01.00 Computerprogrammering 416 2.554 2.970 14% 22,4% 26,6% 74.10.10 Industriel design og produktdesign 30 912 942 3% 1,6% 8,4% Total 1.855 9.330 11.185 17% 100,0% 100,0%

14 Tabel 12: BESKÆFTIGELSE fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (antal ansatte) Branche VTS I alt 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 294 1.522 1.816 22.29.00 Fremstilling af andre plast 5.917 2.278 8.195 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 23 112 135 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 4 788 791 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 27 2.206 2.233 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 46 1.942 1.987 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 629 5.991 6.620 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 2.498 131 2.629 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 386 488 874 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 25 494 519 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 974 4.756 5.731 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 144 4.838 4.982 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 260 1.756 2.017 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 347 273 619 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 263 7.241 7.504 32.50.00 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 2.507 2.127 4.635 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 16 908 924 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 67 770 837 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 26 373 399 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 14 501 514 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 79 2.405 2.484 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software - 9.171 9.171 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 231 3.371 3.602 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 24 1.548 1.572 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 140 15.376 15.516 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 212 5.528 5.740 47.73.00 Apoteker 162 4.761 4.924 47.78.10 Optikere 2.655 295 2.950 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 6 3.204 3.210 62.01.00 Computerprogrammering 3.550 15.233 18.782 74.10.10 Industriel design og produktdesign 577 1.172 1.750 Alle VTS virksomheder 22.102 101.558 123.660

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 15 Tabel 13: OMSÆTNING fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (mio. kr.) Branche VTS I alt 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 382 1.974 2.355 22.29.00 Fremstilling af andre plast 9.239 3.557 12.796 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 20 99 119 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 7 1.306 1.313 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 38 3.129 3.167 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 101 4.278 4.379 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 779 7.423 8.202 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 5.508 290 5.798 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 611 771 1.382 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 44 879 923 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 1.373 6.702 8.074 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 271 9.083 9.354 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 396 2.671 3.067 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 469 368 837 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 367 10.113 10.479 32.50.00 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 3.842 3.259 7.101 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 25 1.443 1.468 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 203 2.336 2.539 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 72 1.055 1.128 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 52 1.873 1.925 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 275 8.328 8.603 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software - 34.225 34.225 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 661 9.673 10.335 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 73 4.824 4.897 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 404 44.442 44.845 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 593 15.439 16.032 47.73.00 Apoteker 395 11.565 11.960 47.78.10 Optikere 2.591 288 2.879 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 13 6.735 6.749 62.01.00 Computerprogrammering 4.469 19.178 23.647 74.10.10 Industriel design og produktdesign 608 1.235 1.844 I alt 33.881 218.540 252.421

16 Tabel 14: VÆRDITILVÆST fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (mio. kr.) Branche VTS I alt 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 146 756 902 22.29.00 Fremstilling af andre plast 3.762 1.449 5.211 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 10 49 59 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 2 455 458 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 17 1.390 1.406 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 24 1.018 1.042 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 337 3.210 3.547 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 2.589 136 2.725 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 251 317 569 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 13 257 269 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 478 2.335 2.813 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 79 2.650 2.729 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 116 782 898 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 169 133 302 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 115 3.175 3.291 32.50.00 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 1.452 1.232 2.684 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 7 407 414 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 46 528 574 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 19 275 294 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 10 358 368 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 57 1.727 1.784 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software - 6.011 6.011 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 179 2.624 2.804 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 16 1.080 1.096 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 96 10.613 10.710 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 128 3.339 3.468 47.73.00 Apoteker 68 2.002 2.070 47.78.10 Optikere 1.212 135 1.347 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 3 1.399 1.402 62.01.00 Computerprogrammering 2.392 10.262 12.654 74.10.10 Industriel design og produktdesign 196 399 595 I alt 13.991 60.504 74.495

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 17 Tabel 15: EKSPORT fordelt på brancher, samlet og vægtet for branchens VTS aktivitet (mio. kr.) Branche VTS I alt 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 119 614 732 22.29.00 Fremstilling af andre plast 5.468 2.105 7.573 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 15 73 88 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 4 850 854 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 28 2.324 2.352 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 54 2.301 2.355 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 634 6.038 6.672 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 4.703 248 4.950 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 491 620 1.112 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 33 653 686 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 684 3.342 4.026 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 149 5.005 5.154 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne 161 1.087 1.248 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 177 139 316 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 219 6.048 6.268 32.50.00 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 2.482 2.106 4.589 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 6 328 334 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 40 459 499 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 4 59 63 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 8 274 282 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 64 1.944 2.009 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software - 5.364 5.364 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 171 2.502 2.673 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 14 932 946 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 98 10.821 10.919 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 149 3.887 4.036 47.73.00 Apoteker 0 14 15 47.78.10 Optikere 143 16 159 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 0 79 79 62.01.00 Computerprogrammering 783 3.362 4.145 74.10.10 Industriel design og produktdesign 157 318 474 I alt 17.060 63.912 80.973

18 Potentiale for VTS virksomheder Selvom VTS i mange sammenhænge regnes som en sektor i vækst og et område med øget efterspørgsel, er det vanskeligt at lave et præcist forecast for, hvordan sektoren forventes at udvikle sig på længere sigt. Den teknologiske udvikling og den markedsmæssige situation kan udvikle sig i meget forskellige retninger, hvilket gør langsigtede prognoser usikre. På baggrund af denne analyse og de nøgletal der fremgår for de højproduktive VTS virksomheder, kan der gives et forsigtigt skøn for erhvervspotentialet i VTS. Dette skøn baseres på, at de nuværende højproduktive virksomheder i VTS betragtes som et ambitiøst mål for hele sektorens performance. 16,6 pct. af VTS virksomhederne er i dag højproduktive. Eksempel på vækstpotentiale omsætning Hvis 10 pct. af de ikke højproduktive virksomheder i VTS øger deres produktivitet til et niveau svarende til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive VTS virksomheder, vil det medføre store stigninger i virksomhedernes omsætning, beskæftigelse og eksport. 10 pct. ikke højproduktive VTS virksomheder svarer til godt 900 virksomheder. Øges den gennemsnitlige omsætning fra 17 mio. kr. (gennemsnit af ikke højproduktive) til 51 mio. kr. (gennemsnit af højproduktive) svarer til en samlet øget omsætning på 31 mia. kr. (34 mio.* 900 virksomheder) (tabel 1). Generelt udgør VTS ne (tabel 4) 13,4 pct. af virksomhedernes samlede omsætning (33.881 / 252.421). En øget andel af højproduktive VTS virksomheder vil dermed gennemsnitligt set øge omsætningen af VTS med 4,2 mia. kr. (13,4 pct. af 31 mia.) Eksempel på vækstpotentiale beskæftigelse Den VTS relaterede beskæftigelse er i analysen beregnet til at udgøre 22.102 personer. Derudover beskæftiger virksomhederne yderligere 101.558 personer med øvrige ikke VTS relaterede aktiviteter. Den VTS relaterede beskæftigelse udgør 18 pct. af virksomhedernes samlede beskæftigelse. De højproduktive VTS virksomheder beskæftiger i gennemsnit 17 personer mens de øvrige virksomheder i gennemsnit har 11 beskæftigede altså en forskel på 8 personer. Hvis 10 pct. af de ikke højproduktive VTS virksomheder (svarende til ca. 900 virksomheder) kan øge deres produktivitet til samme niveau som de højproduktive virksomheder, vil det på sigt give en øget beskæftigelse på 7.200 personer (8 personer * 900 virksomheder). Heraf vil ca. 1.300 være beskæftiget med VTS aktivitet (18 pct. af 7.200). //

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi og -service 19 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til journalist Ulrik Frandsen (ufr@ida.dk), chefkonsulent Grit Munk (gmu@ida.dk), eller chefanalytiker Michael Simonsen (msi@ida.dk). Metode og datagrundlag Analysen er baseret på en registerbaseret undersøgelse gennemført af Rambøll: Højproduktive virksomheder, februar 2012. Datagrundlaget for denne analyse bygger på oplysninger fra ʺRegisterbaseret arbejdsstyrkestatistikʺ (RAS), ʺRegnskabsstatistikkenʺ og ʺDen generelle firmastatistikʺ alle populationsregistre fra Danmarks Statistik. Derudover anvendes ʺForskningsstatistikkenʺ, som bygger på en stikprøve blandt ca. 5.000 virksomheder. Hvor ʺForskningsstatistikkenʺ anvendes er der testet for om forskellene er signifikante, når der tages højde for variansen i stikprøven. Der anvendes primært data fra 2008, som på undersøgelsestidspunktet var senest tilgængelige data. Dette suppleres i enkelte analyser med data fra tidligere perioder for at belyse udviklingen over tid. Data er afgrænset til virksomheder med minimum én beskæftiget. Virksomheder med negativ værditilvækst er sorteret fra. Virksomheder med værditilvækst pr. ansat på over 10 mio. er sorteret fra ud fra en outlierbetragtning. Brancheopdelingen bygger på Danmarks Statistiks gældende branchenomenklatur DB07. Udover de officielle brancher er der til formålet oprettet tre supplerende brancher: Medico, Cleantech og VTS (velfærdsteknologi og service). Disse brancher overskriver de oprindelige brancher, så virksomheder befinder sig i én og kun én branche. Brancher domineret af offentlig sektor, landbrug samt forsyningsvirksomhed er udeladt, da produktivitet er svært at måle i disse brancher. Dog er forsyningsvirksomheder, som hører ind under cleantech branchen medtaget.