Writing to learn, learning to write - Literacy and disciplinarity in Danish upper secondary education

Writing to learn, learning to write - Literacy and disciplinarity in Danish upper secondary education 1 Relevans og mål Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund. En vigtig baggrund herfor er den teknologiske udvikling i kommunikationsmedierne som grundlæggende har ændret skriftlighedens karakter og praksisformer, og som har øget skriftlighedens udbredelse og betydning dramatisk. Der mangler systematisk viden om hvad dette betyder for den enkelte i et læringsbiografisk perspektiv, og hvordan udfordringen håndteres i fag og uddannelser. Formålet med projekt Writing to learn, learning to write er at belyse disse spørgsmål gennem en kvalitativ undersøgelse af skriftbrug i gymnasiale uddannelser hvor studier med et longitudinalt elevperspektiv forbindes med tværgående studier i centrale fag og faglige samspil. Målet er at skabe viden om hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og ad hvilke veje de udvikler skrivekompetencer gennem gymnasieuddannelsen. Projektet er den første større danske skriveforskningsindsats, og organisatorisk er det målet at etablere et skriveforskningsmiljø på internationalt niveau med nationalt ansvar. I det nye tekstsamfund (Karlsson 2006) er arbejdsliv, uddannelser og hverdagsliv blevet skriftliggjort i hidtil ukendt grad. Skriftkompetence er blevet en forudsætning for såvel læring og uddannelse som for deltagelse i samfundsliv og arbejdsliv, og skriftlig kommunikation er i stigende grad også bærende for hverdagslivets sociale aktiviteter (Matre 2006, Smidt 2008). Skriftteknologien har dertil en afgørende kulturel og samfundsmæssig betydning som medie for vidensproduktion (Olson 1994). Uddannelsespolitisk reflekteres det nye tekstsamfund i en stigende opmærksomhed på skriftkyndighed (literacy) som en integreret del af faglig læring. Sprogets betydning for læring, identitetsdannelse og deltagelse i kultur og samfund er en grundtanke både i Europarådets satsning på Language in Education, Languages for Education (Council of Europe 2010) og i den norske uddannelsesreform, Kunnskapsløftet, hvor skriftkyndighed i 2006 indførtes i alle fag. I den danske gymnasiereform fra 2005 er skriftligt arbejde tilsvarende beskrevet som en fælles opgave for hele fagrækken og en central del af studiekompetencen. Den ny skriftlighed forbindes imidlertid ikke med en overordnet literacy-strategi, og undersøgelser tyder på at der er et alvorligt gab mellem reformens intentioner og skolernes praksis (Krogh et al. 2009, Christensen 2009). Set i sammenhæng med voksende diversitet i elevgruppen og vækst i frafaldsprocenten (UNIC 2009) tyder meget på at det skriftlige arbejde udgør et helt særligt problem i de gymnasiale uddannelser, og at der er et vitalt behov for såvel teoriudvikling som empiriske studier af gymnasial skriftpraksis. På forskningsniveau har en paradigmatisk diskursiv vending fundet sted i fagdidaktikken (Ongstad 2006). Nyere fagdidaktisk forskning har udviklet et teorigrundlag for begrebsliggørelse af undervisning og læring i det nye tekstsamfund. Her forstås fag og undervisning som diskursive, semiotisk medierede fænomener, og læring knyttes til elevens produktive aktivitet (Ongstad 2006, Cope & Kalantzis 1993, Lemke 1990). Det diskursive paradigme har vist sig frugtbart i forskningen (Lorentzen et al. 2008, Elf 2008, Vollmer 2007, Kress et al. 2005, Krogh 2003, Knain 1999), men 1

implikationerne for elevernes læringsformer, fagenes didaktik og undervisningens praksis er langt fra tilbundsgående udforsket. I det foreliggende projekt udmøntes det diskursive perspektiv i forskningsfelt og forskningsspørgsmål. Forskningsfeltet anskues som en triadisk konstruktion af elev, fag og skriftbrug. Konstruktionen henviser både til den klassiske didaktiske trekant (elev, fag, lærer) og til den kommunikative triade (indhold, form, funktion) som i det diskursive paradigme ses som en grundform for fagdidaktik (Ongstad 2004, Krogh 2003). Forskningsfeltet defineres som ytringer (Bakhtin 1986) der på samme tid aktiverer elev, fag og skriftbrug. Aspekterne er indbyrdes forbundne, og de overordnede forskningsspørgsmål skal forstås som tre forbundne vinkler på den samme undersøgelsesgenstand, skriftlighed (writing) i lyset af det nye tekstsamfund og den diskursive vending i fagdidaktikken. Forskningsspørgsmålene lyder: Hvad betyder de nye betingelser for skriftbrugens position, funktion og karakter i undervisningens praksis? Hvad betyder de nye betingelser for elevernes skrivning, og hvordan harmonerer dette med skolens fortolkning af elevernes behov for skriftlige erfaringer, ressourcer og kompetencer? Hvad betyder de nye betingelser for fagenes didaktik og faglighedsforståelsen? 2 Baggrund og vidensstatus Projektet udspringer af den sociokulturelle tradition i skriveforskningen. En vigtig inspirationskilde er Vygotsky og den aktivitetsteoretiske tradition (activity theory) (Vygotsky 1986, Wertsch 1998) der forstår sprog og andre tegnsystemer som medierende redskaber (mediational means) mellem individets kognition og den sociale og kulturelle kontekst. Hos Blåsjö (2004) og Hobel (2009) aktualiseres medierende redskaber i analyser af sproglige ressourcer i elevtekster der i andre lingvistiske traditioner kaldes fx genrer, talehandlinger og teksttyper, men som med dette begreb kan forstås i et kognitivt og socialt læringsperspektiv. Fags medierende redskaber sætter muligheder (affordances) og begrænsninger (constraints) for elevernes kognitive udvikling og for deres appropriering (Wertsch 1998) af tekstkompetencer. Med faglige medierende redskaber som overordnet analysebegreb samles projektets triadiske undersøgelsesinteresse i elev, fag og skriftbrug. Projektet bygger i sin forståelse af skriftkyndighed (literacy) på den engelsk-amerikanske forskningstilgang New Literacy Studies. Skriftkyndighed ses her i et økologisk perspektiv (Barton 1994), som en handlende praksis der er indlejret (embedded) i andre mentale og sociale aktiviteter. Heraf følger at skrivning studeres som skrifthændelser (literacy events) der formes af kulturelle skriftpraksisser (literacy practices), men som også altid skaber ny betydning der bidrager til at forme kulturens skriftpraksisser. New Literacy Studies har i en lang række etnografiske studier undersøgt skriftbrugen i forskellige sociale miljøer (Heath 1983, Street 1984, Gee 1996, Ivanič 1998 mv.). Nyere nordisk literacyforskning har dokumenteret det nye tekstsamfunds skriftliggørelse af arbejdskulturer (jf. Karlsson 2006). Studier af gymnasial skriftbrug viser omvendt at disse udfordringer kun i beskedent omfang ser ud til at være trængt ind i skolernes skriftpraksis (Westman 2009, Kronholm-Cederberg 2005 og 2009). 2

Socialsemiotisk literacyforskning har udviklet kundskab om skrift som en multimodal og mediebåret praksis. I den banebrydende Before Writing (1997) viste Gunther Kress at børn skaber betydning gennem en overflod (plethora) af semiotiske ressourcer, og at sprogbrug må forstås som et aspekt af betydningsskabende praksis i mere generel forstand. Literacyforskningens fokus på handlende forandring skærpes her i påvisningen af at mennesker konstant oversætter mellem modaliteter, og at denne praksis er grundlæggende for vores forståelse af verden og for innovativ tænkning. Inden for denne forskning udvikles således en vigtig viden om form som betydningsskabende aspekt, med fokus på de nye digitale skriftteknologier som har ændret skriftkulturen i de globale videnssamfund (Kress 2003, Kress & van Leeuwen 1996). Vi kan ikke isolere den sproglige dimension i studiet af skriftbrug, ligesom elevernes skoleskrivning må begribes i lyset af den digitale kommunikative skriftbrug som gennemsyrer unge menneskers hverdag (Elf 2008, Westman 2009, Kronholm-Cederberg 2009). Det foreliggende projekt skal ses som et bidrag til en nyere nordisk skriveforskningstradition som er rettet mod skriftbrug i uddannelser, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Denne forskning har været domineret af studier i modersmålsfagene (jf. fx Smidt 1996, Illum 2002, Krogh 2007, Brorsson 2007). Et nyere træk er studier i andre fags skrivning (Knain 1999, Knain & Hugo 2007), og studier i flere fag eller på tværs af fag (Dysthe 1995, Wiese 2004, Hansen 2004a). Organisatorisk ses stadigt flere større, kollektive forskningssatsninger hvor skrivning i forskellige fag belyses, jf. som et vigtigt eksempel Elevers möte med skolans textvärld ved Uppsala Universitet hvor elevers sproganvendelse og skrivning i en række fag blev undersøgt (Edling 2006, Folkeryd 2006, Geijerstam 2006). Projekt Writing to learn, learning to write har stærkest tilknytning til det norske søsterprojekt Skriving som grunnleggende ferdighet og utfordring i Trondheim. Med Hobels forskningsophold, Krogh i ressourcegruppen for Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforsking og Christensens, Hobels og Kroghs bidrag i publikationer er der etableret tætte relationer med et helt centralt nordisk skriveforskningsmiljø som også naturligt er repræsenteret med Jon Smidt i ressourcegruppen for det danske projekt. I projekt SKRIV (2006-2010) undersøger en tværfaglig forskergruppe under ledelse af Smidt skrivepraksis i en række fag i et aktionsforskningsperspektiv, med nedslag fra børnehaveklasse til det første gymnasieår (Lorentzen & Smidt 2008). Det foreliggende projekt viderefører på væsentlige punkter SKRIV. De to projekter deler således den etnografiske tilgang, den fagdidaktiske forskningsinteresse og forståelsen af skrivning som en social praksis. Men det danske projekt vil også bryde nyt land, dels i sit empiriske fokus på det gymnasiale niveau og den særlige danske situation, dels metodologisk, i den eksplorative tilgang, vægtningen af elevperspektivet og det longitudinale design. Der findes ikke andre nordiske forskningsprojekter som har koblet longitudinale elevstudier med studier i et fagperspektiv, og det må forventes at projektet vil yde et originalt bidrag til den foreliggende viden om skriveudvikling og faglig skrivning, ligesom det vil øge indsigten i det komplekse spørgsmål om hvordan situerede skriveerfaringer kan generere generel skrivekompetence. 2.1 Egen tidligere og igangværende forskning I et igangværende pilotstudie har Christensen, Elf og Krogh siden august 2009 gennemført feltarbejde i tre 9. klasser i Nordsjælland, Midtjylland og Århusregionen. Her er udviklet relevante metoder til dataindsamling og analyser og skabt kontakter med elever som vi kan følge gennem 3

deres gymnasiale uddannelsesforløb. Resultater fra pilotstudiet vil styrke projektets empiriske tyngde idet de kan inkorporeres i de læringsbiografiske elevstudier, ligesom overgangen fra folkeskole til gymnasium vil kunne belyses. Andre tidligere studier dokumenterer som nævnt behovet for forskning i det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen (Krogh et al. 2009, Christensen 2009, Krogh 2010). Hobel (2009) belyser kompleksiteten i gymnasiereformens tværfaglige skriveopgaver; hans empiriske data synliggør samtidig store ubesvarede spørgsmål om tekstkvalitet, om de kognitive udfordringer i disse opgaver og om den fagdidaktiske undervisningskontekst. Elf (2008) afprøvede i et designforskningsprojekt en multimodal, semiotisk tilgang i danskundervisning og fandt at fagkulturen ydede modstand mod den nye måde at koncipere faget på. 3 Projektdesign og delstudier Der søges ekstraordinært om midler til et fireårigt forskningsprojekt. Dette er fagligt begrundet i forskningsmål og forskningsdesign. Rygraden i projektet er et longitudinalt studie af elevers skriveudvikling i treårige gymnasiale uddannelsesforløb. Det er af afgørende betydning at eleverne følges gennem alle tre år eftersom studiet vil belyse hvordan de på baggrund af folkeskoleerfaringer realiserer og tolker gymnasiereformens samlede skriftlige koncept. I elevernes biografiske fortællinger (Giddens 1991, Ivanič 1998) om skriveridentiteter og skriveudvikling må både overgangen fra folkeskolen og studentereksamen antages at rumme afgørende skrifterfaringer. Projektdesignet forbinder longitudinale studier i et elevperspektiv med tematiserede studier i et fagperspektiv. Designet har således et indbygget triangulerende aspekt (Bryman 2004). Metodologisk kombineres etnografiske dataindsamlingsmetoder med tekststudier. Analysetilgangen til de etnografiske data vil være diskursanalytisk (Gee 2005) mens tekstanalyserne vil være baseret på funktionelle teorier om tekst og kommunikation. Gennem det aktivitetsteoretiske begreb medierende redskaber forbindes elevperspektivet med tekstanalysernes fagperspektiv (Blåsjö 2004, Hobel 2009). De empiriske data, som inkluderer klasserumsobservationer, interview, skriveordrer og elevtekster, samles i en fælles elektronisk bank som alle projektmedlemmer har adgang til. Gennem metastudier undersøges medierende redskaber i fagene med henblik på at udvikle et fælles beskrivelsesværktøj for tekster, og det undersøges i hvilket omfang beherskelse af fagenes medierende redskaber er et fagligt kvalitetskriterium. I delstudier belyses skrivning i dansk, fremmedsprog, samfundsfag, fysik, matematik og fagligt samspil. Her repræsenteres således de tre hovedområder som strukturelt er bærende i gymnasiet efter reformen, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Derudover begrundes fagstudierne i specifikke reformudfordringer. At de to største skriftlige fag, matematik og dansk, er repræsenteret med flere studier er begrundet i at stærke skriftlige traditioner i begge fag er blevet underlagt et væsentligt forandringspres. I to komparative fagstudier (dansk/engelsk, matematik/fysik) undersøges forskelle i den fagdidaktiske forvaltning af fælles udfordringer. Ud over fagforskelle sigter projektet på at kunne belyse forskelle i realiseringen af ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser. Der anlægges således et tværgående komparativt perspektiv i studier af matematik, dansk, engelsk og samfundsfag. 4

Synergien mellem delprojekterne er et indbygget træk. Forskningsinteressen i den triadiske relation mellem elev, fag og skriftbrug betyder at de longitudinale studier har brug for de fagrelaterede og omvendt. På det metodologiske niveau sikres synergien gennem den fælles databank og fælles analysetilgange og analysebegreber. En fælles reference er den analyse af skrivekompetence som er gennemført af forskergruppen bag de nationale prøver i skrivning i Norge. Den repræsenteres i skrivekompetencehjulet (Berge 2005) som i en samlet teoretisk model forbinder skrivefunktioner og skrivekompetencer med skrivehandlinger. Modellen kan ikke stå alene (jf. Smidt 2008), men danner et vigtigt udgangspunkt for dataanalyserne. DELSTUDIER 3.1 Seks elevers udvikling af skriveridentiteter i gymnasiale uddannelsesforløb (Christensen, Elf, Krogh) Projektets mest omfattende delstudie udfolder den triadiske projektkonstruktion med elev som privilegeret synsvinkel. Seks elever følges gennem de tre gymnasieår med henblik på at indsamle alle skriveordrer (Smidt 2008), skrevne produkter og tilbagemeldinger, observere undervisning (8-10 dage pr år) og gennemføre interview (1-2 pr semester). Målet er at undersøge hvilke skriveopgaver eleverne bliver stillet i fag og fagligt samspil, hvordan de forhandler og fortolker disse i skriftaktiviteter (Westman 2009) og produkter, samt hvordan de giver mening til disse erfaringer i biografiske fortællinger om skriveerfaringer og skriveudvikling (Giddens 1991, Ivanič 1998). Baggrunden er den særlige reformkonstruktion hvor skrivekompetence forstås i et dobbelt perspektiv, som beherskelse af faglige genrer og skrivemåder og som en personlig kombination af skrivefærdigheder, skriveerfaringer og metakundskaber om tekst og skrivning (Krogh et al. 2009). Studiet følger elevers deltagerbaner (trajectories of participation) gennem skrivepraktikker hvor skriveridentitet og skrivekompetence konstant forhandles (jf. Dreier 1999). Teoretisk og metodologisk bygger studiet på Ivanič 1998 som i studier af voksne skrivere analyserede skriveridentiteter som et samspil mellem autobiographical self, discoursal self og self as author sådan som disse forhandles i prototypiske sociokulturelle og institutionelle kontekster. Oversættelsen af denne analysetilgang til studiet af danske gymnasieelever kan støtte sig til Kroghs (2007) skriverbiografiske studie af danskundervisning med portfolier. 3.2 Faglighed og skriftlighed i fagligt samspil på HF (Hobel) Post.doc.-projektet kobler elev- og fagperspektiv og baseres på selvstændig datagenerering. Skriftligt arbejde med fokus på samspil mellem de deltagende fag er et særligt dansk reformtræk. Hobel (2009) viser i et studie af skriftligt samspil i stx at dette udgør en stor udfordring for elever, men at der også ligger potentialer for innovativ, fagoverskridende tænkning forudsat at eleverne understøttes i at arbejde problemorienteret og i at inddrage fagenes medierende redskaber. Delstudiet viderefører det tidligere projekt i en undersøgelse af fire kursisters skrivepraksis gennem det 2-årige forløb i de obligatoriske samspilsforløb i hf. 5

Studiet vil undersøge hvordan hf-kursisterne anvender fagdiskursernes medierende redskaber i det skriftlige arbejde i fagligt samspil, og hvilken betydning de tilskriver disse. Endvidere undersøges det hvordan lærerne italesætter kompetencekravene til skriftligt samspil i skriveordrer til kursisterne. Datagenereringen vil ske på ét hf-kursus over to år. Fire kursisters tekster fra de to samspilsforløb indsamles. Endvidere indsamles alle skriveordrer, og endelig gennemføres kvalitative interview med de fire kursister om deres syn på faglig skrivning og skrivning i fagligt samspil. 3.3 Brug af digitale semiotiske ressourcer i kulturfagene dansk og engelsk (Elf) Delstudiet belyser hvordan kulturfagene dansk og engelsk responderer på det nye tekstsamfund. Tesen er at digitalisering og - qua Internettet og interaktive medier globalisering er de to mest presserende udfordringer for skolens (ud)dannelsesprojekt (Drotner 2002). Kulturfag defineres som fag der har kulturelle semiotiske ressourcer som prioriteret genstands- og gørensområde (Elf 2009). De nye digitale ressourcer antages at lægge særligt forandringspres på disse fag. Studiet spørger hvilken betydning digitale ressourcer har i lærernes udvikling af skriveordrer og i elevers narrativer (Erstad & Wertsch 2008) om skriveerfaringer i dansk og engelsk, og om og på hvilke måder disse udfordrer til udvikling af nye skrive- og fagdidaktiske modeller. Det empiriske grundlag er data indsamlet i det longitudinale projekt. 3.4 Dannelsesperspektiver i danskfaglig skrivning (Krogh) Delstudiet undersøger stemme som dannelseskategori i danskfaglig skrivning. Empiriske data hentes i den longitudinale undersøgelse. Dansk har efter reformen ikke længere overordnet ansvar for skriveoplæringen, og den danske stil har tabt sin almendannende aura (Krogh 2003). I reformens læreplaner for de gymnasiale danskfag fremstår fagets skriftlige opgave ikke entydigt (Krogh 2006). Det antages imidlertid at der i danskfaglig skrivning er et rum for forhandling af genrer og tekstnormer, dvs. for den skrivendes formgivende stemme, og at der heri ligger et vigtigt dannelsesperspektiv for danskfaget (Krogh 2003). Stemme som didaktisk begreb operationaliseres analytisk i en sammenstilling med begreber som positionering (diskursteori), etos (retorik), stemme (pragmatik og tekstlingvistik) og appraisalsystemet i systemisk funktionel lingvistik. Det undersøges dernæst hvordan stemme manifesteres i skriveordrer, elevtekster og lærerfeedback i dansk. 3.5 Genrekompetencer og skriftlighed. En undersøgelse af genrebegrebets betydning for skriftligheden i de gymnasiale danskfag (igangværende ph.d.-projekt, Piekut) 3.6 Faglighed og skriftlighed i fire gymnasiale samfundsfag (Christensen) Delstudiet undersøger i et tværgående komparativt perspektiv hvordan samfundsfagenes særlige fagdidaktiske udfordring, spændingen mellem et praksisdomæne og et samfundsvidenskabeligt domæne, realiseres i det skriftlige arbejde. Data hentes i det longitudinale studie. 6

I samfundsfag kobles samfundsmæssigt engagement og demokratiske normer med samfundsvidenskabelige redskaber (Hilligen 1976, Gagel 2000, Christensen 2008). Ifølge Hansen (2004) ligger udfordringen i at få eleverne til at forstå at deres samfundsmæssige engagement skal kvalificeres samfundsfagligt så der bliver sammenhæng mellem hverdagserfaringen og den samfundsfaglige diskurs. Det antages at dette udgør en læringsmæssig barriere, ikke mindst i skriftligt arbejde med strenge krav til brug af fagdiskursen. Studiet vil undersøge 1) balancer mellem videnskabeligt domæne og praksisdomæne i skriftligt arbejde i samfundsfagene, 2) spændingsforhold mellem hverdagssprog og fagsprog i lærernes skriveordrer og feedback, og 3) hvilke skriftlige medierende redskaber eleverne bruger i de gymnasiale samfundsfag, og hvordan deres brug udvikler sig over tid. 3.7 Faglighed og skriftlighed i fremmedsprogsundervisning (tysk) (Jakobsen) Delstudiet har som formål at belyse fremmedsprogenes bidrag til at udvikle gymnasieelevers studiekompetence, med tysk som eksempel. Mens engelsk med globaliseringen i stigende grad dominerer de kommunikative funktioner, vil andet fremmedsprog kunne fokusere kognitive funktioner ved at give elever adgang til viden der er skabt og formet gennem andre sprog. For sprogets kognitive funktioner har skriftlighed en central status. En tekst objektiverer viden i mere eller mindre komplekse strukturer som kan gøres til genstand for eftertanke og til byggesten i vidensudvikling. Denne tekstkompetence opbygges i alle fag. Sprogfagets særlige opgave er at udbygge elevernes tekstkompetence på fremmedsproget og at give dem viden og redskaber som de kan anvende på andre sprog og i andre fag. Sprogfagets specifikke opgave, at lære tysk, er således snævert forbundet med den generiske, at erhverve tekstkompetence som en kognitiv nøglefunktion. Delstudiet består af a) en analyse af skriftlighedens rolle i tysk som den formuleres i styredokumenter og i den faglige debat, b) analyse af undervisningsenheder hvor skriftlighed indgår i centrale funktioner. Spørgsmål til analyserne er hvilke skriftbaserede aktiviteter der forekommer og med hvilke mål; hvilke medierende redskaber der forekommer, samt hvilke sprog og fagligheder der indgår. Empirien hentes primært fra longitudinalundersøgelsen. Evt. suppleres med yderligere empirisk materiale indhentet fra en klasse over et kort forløb. 3.8 Faglighed og skriftlighed i matematik og fysik (Lindenskov, Sørensen) Delstudiet er en komparativ undersøgelse af matematik- og fysikfagenes bidrag til at udvikle gymnasieelevers studiekompetence. International litteratur dokumenterer betydningen af undervisningsfokus på skriftlighed for elevernes faglige udbytte (Morgan 1998, Quinn 2009, Shreyer et al. 2010), og at det største udbytte ses ved et samtidigt fokus på ræsonnementer og skrivning (Cross, 2009). Når danske 15-årige udviser ringe viden om planlægning og gennemførelse af forsøg sammenlignet med elever i andre lande (PISA 2006), hænger det efter vores vurdering sammen med at forsøg i naturfagsundervisningen ikke efterbehandles skriftligt. Når danske 15- årige tilsvarende præsterer mathematical literacy relativt svagest inden for forandringer og sammenhænge der i særlig grad kræver brug af repræsentationer og refleksion over disse (PISA 7

2003), er det en plausibel antagelse at det hænger sammen med ensidighed i matematiske skriveopgaver i grundskolen. I begge fag rejser dette særlige udfordringer for gymnasiet. Delstudiet vil belyse forskellene i skrivetraditioner i fysik og matematik og derigennem bidrage til forståelse af skriftlighed i det naturvidenskabelige fakultet. Undersøgelsens omfatter observationer i 2. og 3.g med henblik på at beskrive skrifthændelser og indsamle skriveordrer og elevprodukter, samt lærerinterview. Analyser af de indsamlede data retter sig mod at lokalisere fagenes medierende redskaber og forbindelser mellem disse og de fokuserede kompetencer. Endelig gennemføres en komparativ analyse af skriftbrugen i matematik- og fysikundervisningen set som bidrag til faglig læring og til studiekompetence. 3.9 Diskursiv matematisk skrivning (Iversen) Dette delstudie (stipendieprojekt) forbinder elev- og fagperspektiv i et komparativt studie af matematikfagene på tværs. Det baseres på selvstændig datagenerering. Gymnasiereformen (2005) har introduceret nye typer af skriftlighed i matematikfaget som er kendetegnet ved deres diskursive form og ofte flerfaglige fokus (fx rapporter, synopsis, (fler)faglige projektopgaver og forskellige former for uformel udforskende skrivning). Samtidig gør nye digitale medier det muligt for elever at kommunikere i diskursive former om matematik i brugerdrevne elektroniske fora. Målet med delstudiet er at udforske de nye typer af skrivning. Det undersøges 1) hvilke typer af diskursive matematiske skriveopgaver eleverne arbejder med, og under hvilke didaktiske omstændigheder, samt hvilken betydning for udvikling af matematiske og almene skrivekompetencer eleverne tillægger disse typer af skrivning, 2) hvordan de resulterende elevtekster ser ud, hvilke medierende redskaber der anvendes sammenholdt med den traditionelle matematiske skriftlighed, samt hvilke fortolkninger af en matematikfaglig diskurs der synliggøres i teksterne, og på hvilke måder de rækker ud over en matematikfaglig diskurs. Med Ongstad (2004) forstås matematikfaget som kommunikation der udfoldes gennem fagets form, indhold og brug. Fagets brug har trængt sig på i de sidste årtier som et krav om at eleverne skal kunne se matematikken i en bredere sammenhæng. De gymnasiale læreplaners krav om samspil mellem fag har ført dette aspekt ind i matematikundervisningen. Empirisk bygger studiet på observationer, interview og indsamlede elevtekster. Der udvælges to elever fra hver af fire observerede klasser (hhv. stx, hf, hhx og htx), og et datakorpus genereres af alt hvad disse elever producerer skriftligt i matematikfaglig sammenhæng over en periode på ét år. Disse data suppleres med data fra det longitudinale studie og med kvalitative elevinterview. Elevteksterne analyseres med fokus på medierende redskaber og med særligt henblik på at identificere skrivehandlinger og skriveformål (Berge 2005, Misfeldt 2006). 3.10 Medierende redskaber (Togeby) Delstudiet vil opstille og operationalisere et beskrivelsesapparat for medierende redskaber (Blåsjö 2004), dels i skriveordrer, dels i elevernes skriftlige arbejder i de undersøgte fag. Formålet er at udarbejde en manual over taksonomien af begreber som skal være fælles for alle delstudier således at deres resultater bliver pålidelige og sammenlignelige. Taksonomiens begreber skal være 8

tværfaglige således at der kan inddrages didaktiske, sociologiske, kognitive, sprogvidenskabelige og tekstvidenskabelige begreber for det der her betegnes medierende redskaber, og som omfatter tekstkvalitet, tekstfunktioner, tekstarter, stilistiske træk, grammatiske træk. 3.11 Skrivefærdighed og fagligt standpunkt (Togeby) I delstudiet undersøges den tese at elever som er eller bliver bedre til at skrive hvad de skal, også bliver bedre i det fag hvori de skriver. Datagrundlaget er den systematiske indsamling af skriveordrer og bedømte elevtekster i det longitudinale studie. Andet indsamlet materiale vil kunne indgå. Undersøgelsen vil belyse om bedømmelsen af elevernes opgaver i de forskellige fag afhænger mest af 1) hvad de kan i de respektive fag uden fokus på hvordan de skriver, 2) om de skriver som læreren siger de skal, 3) om de skriver godt uafhængigt af om de overholder lærerens krav til fremstillingsformer, og 4) om deres bedømte standpunkter korrelerer mest med 2) eller 3). 4 Organisation og formidling 4.1 Projektgruppe og ledelse Projektgruppen er tværinstitutionel og tværfaglig. I gruppen samles skrive-, sprog- og tekstdidaktisk forskningskompetence med fagdidaktisk kompetence inden for centrale gymnasiale fag. Projektet har et stærkt element af forskeruddannelse. Der søges således midler til to års post.doc. (Hobel, medfinansieret til adjunktur af Hum.Fak., SDU), samt til to år af et ph.d.- stipendium (Iversen, medfinansieret af Det naturvidenskabelige fakultet, SDU, men knyttet til ph.d.-skolen ved Det humanistiske fakultet). Derudover tilknyttes et igangværende ph.d.-projekt (Piekut, vejleder Krogh). Projektet ledes af Krogh som varetager den daglige ledelse. Der etableres en intern styregruppe med henblik på overordnede beslutninger og langsigtet planlægning. Følgende forskere fra centrale og projektrelevante miljøer har givet tilsagn om at indtræde i en faglig ressourcegruppe: Prof. Jon Smidt, Høgskolen i Sør Trøndelag. Prof. Vibeke Hetmar, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet. Universitetslektor, fil.dr. Mona Blåsjö, Stockholms Universitet. Prof. Gunther Kress, School of Education, University of London. Emeritus prof. Roz Ivanič, Lancaster University. Prof. Helmut Vollmer, Osnabrück Universitet. Projektet knyttes til skriveforskningsmiljøet ved Syddansk Universitet. Dansk skriveforskning er relativt beskeden, men i nordisk sammenhæng anerkendt for sit bidrag til den gymnasiale skriveforskning (Dysthe & Hertzberg 2007). Der er således gennemført en række gymnasiale forskningsprojekter ved Syddansk Universitet (Hedeboe 2002, Engstrøm 2003, Krogh 2007, Wiese 2004, Hobel 2009) og ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet (Illum 2002, Hansen 2004a). 9

På nationalt niveau indgår projektet i netværket Selskab for faglig læsning og skrivning i og på tværs af fag som samler forskere i faglig læsning og skrivning fra Syddansk Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 4.2 Projektorganisering og formidlingsplan Projektperiodens første to år vil have fokus på dataindsamling, bearbejdning af data og præliminære analyser. Dataindsamlingen i det større longitudinale projekt fortsætter det tredje år, men ellers lægges vægten i de to sidste projektår på analyser og formidling af resultater. Organisatorisk bæres projektet af 1-2 interne dagseminarer pr semester samt et intranet som vil danne forum for intern kommunikation og fælles databank. Nedenstående formidlingsplan udstikker milepæle for såvel forskningsformidling som populær formidling rettet mod gymnasiesektoren. År 1 2010-2011 Seminar med ressourcegruppe forår 2011. Delstudie Medierende redskaber afsluttes med sektorrettet rapport i skriftserien Gymnasiepædagogik. Artikel i Journal of Writing Research. Deltagelse i konferencer: SIG Writing/EARLI, sept. 2010, Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforsking sept. 2010, 4th International Conference on Writing Research feb. 2011, Den tredje Nordiske Fagdidaktikkonference maj 2011. År 2 2011-2012 Seminar ressourcegruppe forår 2012. Delstudie Genrekompetencer og skriftlighed afsluttes med afhandling og forsvar. Organisering af nordisk forskeruddannelseskursus. Deltagelse i relevante konferencer. 1 eng.sproget artikel, 1 tysksproget art., 3 artikler i nordiske publikationer og tidsskrifter. År 3 2012-2013 Dagseminar ressourcegruppe forår 2013. Post.doc.-projekt afsluttes med to internationale artikler (nordisk og eng.spr.) samt populær formidling i faglige tidsskrifter. Delstudie Diskursiv matematisk skrivning afsluttes med afhandling og forsvar. Deltagelse i konferencer: SIG/Writing/EARLI, Nasjonalt skrivesenter i Trondheim, den fjerde Nordiske Fagdidaktikkonference i Oslo. Alle delprojekter publicerer internationalt (nordisk, eng., ty.) Populær formidling af projektfund og analyser, rettet mod sektoren, publiceret i Gymnasiepædagogik. År 4 2013-2014 Organisering af afsluttende international konference under temaet Literacy and Disciplinarity. 10

Deltagelse i relevante konferencer, herunder 5th International Conference on Writing Research. Dansksproget bogudgivelse på anerkendt forlag, rettet mod det nordiske forskersamfund. Forskergruppen tilbyder at redigere et særnummer af det elektroniske tidsskrift Journal of Writing Research, alternativt Written Communication. 5 Litteratur Bakhtin, M. M. (1986): Speech Genres & Other Late Essays. (C. Emerson & M. Holquist, red.) Austin: The University of Texas Press. (Original 1979). Barton, D. (1994). Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell. Berge, K. L. (2005). Skrivning som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve ideologi og strategier. I Aasen, A. J. & Nome, S. (red.) (2005). Det nye norskfaget. Oslo: Fakbokforlaget. Blåsjö, M. (2004). Studenters skrivande i två kunnskapsbyggande miljöer. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series 37. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. Brorsson, B.N. (2007). Man liksom bara skriver. Skrivande och skrivkontexter i grundskolans år 7 och 8. Studier från Örebro i svenska språket 2. Örebro Universitet: Universitetsbiblioteket. Bryman, A. (2004). Social Research Methods. 3 rd edition. Oxford: Oxford University Press. Christensen, T. S. (2009). Refleksion og fagsamspil som omdrejningspunkt i skriftlige rapporter. Vatn, G., Folkvord, I. & Smidt, J. (red.) (2010). Skriving i kunnskapssamfunnet. Tapir Akademisk Forlag. Trondheim. 127-142 Christensen, T. S. (2008). Ny faglighed en forlængelse af samfundsfagsdidaktikken? I Didaktikens Forum. Årgang 5 nr. 2, Stockholms Universitet. 56-72 Cope, B. & Kalantzis, M. (red.) (1993): The Powers of Literacy: A Genre Approach to Teaching Writing. London, Pittsburgh: University of Pittsburgh Press. Council of Europe (besøgt februar 2010). Language in Education, Languages for Education. http://www.coe.int/t/dg4/linguistic/langeduc/le_platformintro_en.asp. Cross, D.I. (2009). Creating optimal mathematics learning environments: combining argumentation and writing to enhance achievement. International Journal of Science and Mathematics Education, 7(5), 905-930. Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Nielsen et al. (red.). Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. 76-99 Drotner, K. (2002). Medier - dannelse og uddannelse, Uddannelse (Vol. 10). Undervisningsministeriet. Dysthe, O. (1995): Det flerstemmige klasserommet. Oslo: Gyldendal/Ad Notam. 11

Dysthe, O. & Hertzberg, F. (2007). Kunnskap om skriving i utdanning og yrkesliv hvor står vi i dag? Matre, S. & Hoel, T.L. (red.) (2007). Skrive for nåtid og framtid. Skriving i arbeidsliv og skole. I. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag. 10-28 Edling, A. (2006). Abstraction and authority in textbooks. The textual paths towards specialized language. Acta Universitatis Upsaliensis. Studia linguistica Upsaliensia. 2. Uppsala: Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. Elf, N. F. (2008). Towards Semiocy? Exploring a New Rationale for Teaching Modes and Media of Hans Christian Andersen Fairytales in Four Commercial Upper-Secondary Danish Classes. A Design-Based Educational Intervention. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. Elf, N. F. (2009). Kulturfagenes didaktik på hhx - sonderinger med henblik på forskning. In Fag og didaktik med fagsamspil som udfordring. Konferencerapport. Gymnasiepædagogik 72. Odense: Syddansk Universitet. 257-276. Engstrøm, C. (2003). Dansk skrivepædagogiks historie. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. Erstad, O., & Wertsch, J. W. (2008). Tales of mediation: Narrative and digital media as cultural tools. In Lundby, K. (Ed.). Digital Storytelling, Mediatized Stories: Self-representations in New Media. Frankfurt a.m: Peter Lang. 21-39 Folkeryd, J. (2006). Writing with an attitude. Appraisal and student texts in the school subject of Swedish. Acta Universitatis Upsaliensis. Studia linguistica Upsaliensia. 5. Uppsala: Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. Gagel, W. (2000). Einführung in die Didaktik des politischen Unterrichts. 2. Auflage. Leske + Budich. Opladen Gee, J.P. (2005). An Introduction to Discourse Analysis. Theory and Method. 2 nd edition. New York & London: Routledge. Gee, J.P. (1996). Social linguistics and literacies: ideology in discourse. 2 nd ed. London: Taylor & Francis. Geijerstam, Asa af (2006). Att skriva i naturorienterade ämnen i skolan. Acta Universitatis Upsaliensis. Studia linguistica Upsaliensia. 3. Uppsala: Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. Giddens, A. (1991). Modernity and Self-Identity. Cambridge: Polity Press. Hansen, S.P. (2004a). Praktisk originalitet. Om ethos som retorisk kategori og originalitet som ethosdyd i gymnasieelevtekster. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Hansen, S. P. (2004b). Skriftlighed i samfundsfag : refleksioner over nye måder at anskue det skriftlige på i forhold til fag, elever, lærere, viden og læring. Knudsen et al. (red.) Samfundsfagsdidaktik, København: Columbus. Heath, S. B. (1983). Ways with words. Language, life and work in communities and classrooms. New York: Cambridge University Press. 12

Hedeboe, Bodil (2002): Når vejret læser kalenderen en systemisk-funktionel genreanalyse af skrivepædagogiske forløb. Ph.d.-afhandling ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet. www.hedeboe.tk. (April 2003). Hilligen, Wolfgang (1976). Zur Didaktik des politischen Unterrichts 1 Wissenschaftliche Voraussetsungen Didaktische Konzeptionen Praksisbezug. Ein Sudienbuch. Leske Verlag + Budrich GmbH Opladen. Hobel, Peter (2009): Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet. Syddansk Universitet. Illum, Barbara (2002): Argumentation som nyt tiltag i skriftlig fremstilling med særligt henblik på skriveundervisning i dansk i gymnasieskolen. Ph.d.-afhandling. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Århus: Aarhus Universitet. Ivanič, R. (1998). Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Karlsson, A-M. (2006). En arbetsdag i skriftsamhället. Ett etnografiskt perspektiv på skriftanvändning i vanliga yrken. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Knain, E. (1999). Naturfagets tause stemme. Oslo: Universitetet i Oslo. Knain, E. & Hugo, A. (2007). Pendelen mellem erfaring og representasjon en fagdidaktisk modell for science literacy. Matre, S. & Hoel, T.L. (2007). Skrive for nåtid og framtid. Skriving i arbeidsliv og skole. I. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag. 333-347. Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge. Kress, G. (1997). Before Writing. Rethinking the Paths to Literacy. London and New York: Routledge. Kress, G., Jewitt, C. Bourne, J., Franks, A. Hardcastle, J., Jones, K. & Reid, E. (2005). English in Urban Classrooms. A multimodal perspective on teaching and learning. London and New York: RoutledgeFalmer. Kress, G. & van Leeuwen, T. (1996). Reading Images. The Grammar of Visual Design. London: Routledge. Krogh, E. (red.) (2010). Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77. Krogh, E. (2007). En ekstra chance. Portfolioevaluering i dansk. Gymnasiepædagogik 60. Krogh, E. (2006): Danskfaget i moderniteten. S. Ongstad (red.): Fag og didaktikk i lærerutdanning. Kunnskap i grenseland. Oslo: Universitetsforlaget. Krogh, E. (2003). Et fag i moderniteten. Danskfagets didaktiske diskurser. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. Krogh, E., Christensen, T. S. & Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Gymnasiepædagogik 73. Kronholm-Cederberg, A. (2005): Om skrivandets villkor. Unga människors berättelser om skrivandet i gymnasiet. Rapport nr. 16/2005. Vasa: Pedagogiska fakulteten vid Åbo Akademi. 13

Kronholm-Cederberg, A. (2009): Skolans respons-kultur som skriftpraktik. Gymnasiasters berättelser om lärarens skriftliga respons på uppsatsen. Åbo: Åbo Akademis förlag. Lemke, J. L. (1990). Talking Science. Language, Learning and Values. Westport: Ablex Publishing Corporation. Lorentzen, R. T. & Smidt, J. (red.) (2008). Å skrive i alle fag. Oslo: Universitetsforlaget. Matre, S. (2006). Innleiing. Matre, S. (red.). Utfordringar for skriveopplæring og skriveforskning i dag. Trondheim: Tapir Aakademisk forlag. 9-13. Misfeldt, M. (2006). Mathematical Writing. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Morgan, C. (1998). Writing mathematically. The discourse of investigation. London: Falmer press. Olson, D.R. (1994). The World on Paper. The Conceptual and Cognitive Implications of Writing and Reading. Cambridge University Press. Ongstad, S. (2006). Fag i endring. Om didaktisering av kunnskap. Ongstad, S. (red.). Fag og didaktikk i lærerutdanning. Kunnskap i grenseland. Oslo: Universitetsforlaget. 19-57 Ongstad, S. (2004): Språk, kommunikasjon og didaktikk. Norsk som flerfaglig og fagdidaktisk ressours. Oslo: Fakbokforlaget. Landslaget for norskundervisning. Quinn, A. L. (2009). Connecting research to teaching: Count on umber theory to inspire proof. Mathematics Teacher, (103)(4), 298-307. Shreyer, S., Zolkower, B., Perez, S. (2010). Thinking aloud together: a teacher s semiotic mediation of a whole-class conversation about percent. Educational studies in mathematics 73(1), 21-53. Smidt, J. (2008). Skriving og skriveformål barns og unges veier til ulike fag. Smidt, J. & Lorentzen, R.T. (red.). Å skrive i alle fag. Oslo: Universitetsforlaget. Smidt, J. (1996): Fornyelsens konflikter. Skriveoplæring i videregående skole i 90-åra. Oslo: Landslaget for norskundervisning/cappelen Akademisk Forlag. Street, B. (1984). Literacy in Theory and Practice. New York: Cambridge University Press. UNI C (2009). Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. http://www.uvm.dk/~/media/files/udd/gym/pdf09/nyheder/091023_frafald_paa_de_gymnasia le_uddannelser_del_3.ashx. Vollmer, H. J. (2007). Constructing Tasks for Content and Language Integrated Learning and Assessment. Börner, Wolfgang & Eckerth, Johannes (eds.) Interaction and Cognition in Task-Based Language Learning and Teaching. Tübingen: Narr. Vygotsky, L. (1986): Thought and Language. (A. Kozulin, overs., red.). Cambridge, Massachusetts: The Massachusetts Institute of Technology. (Original 1934). Wertsch, J. (1998). Mind in Action. New York: Oxford University Press. Westman, Maria (2009). Skriftpraktiker i gymnasieskolan. Bygg- och omvårdnadselever skriver. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series 49. Stockholms Universitet. 14

Wiese, L. (2004). Skrivning og studium en undersøgelse af opgaveskrivning i gymnasiet i et spændingsfelt mellem undervisning og kulturel kapital. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. 15