Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Transkript

1 Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

2 Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter spiller de tre store opgaver en væsentlig rolle i arbejdet med elevernes skriveudvikling, og der er tænkt en sammenhæng mellem de tre opgaver. Imidlertid er denne sammenhæng ikke nødvendigvis indlysende i et elevperspektiv: herfra er der langt mellem opgaverne, eleven kan have forskellige vejledere og skrive i forskellige fag i opgaverne En undersøgelse af en enkelt elevs Emmas - skriverbane gennem de tre store opgaver Kan der i teksterne observeres en skriverudvikling (forandring i identifikationsmønstre) og en skriveudvikling (udbygning af skriverepertoire) hos eleven? Hvis der kan: hvilke motorer er der i disse udviklinger? Fokus på en fagligt udfordret skrivers udvikling Tese: Emma gennemgår en markant skriver- og skriveudvikling gennem de tre store opgaver. Centralt i disse udviklinger er Emmas identifikation med rollen som selvstændig undersøger og faglig formidler. 2

3 Kort om Emmas baggrund og skriverudvikling Emma er en STX-elev på sproglig-samfundsfaglig studieretning (engelsk, samfundsfag, psykologi) Præsterer sædvanligvis middel i fagene, men ofte under middel i det skriftlige arbejde Præsenterer sig selv som en stærkt udfordret elev i folkeskolen samt i gymnasiet med hensyn til skrivning Fagligt engagerer Emma sig i løbet af gymnasiet især i psykologifaget og udvikler en relation til dansklæreren, der fungerer som en faglig mentor. Disse to forhold spiller en stor rolle i Emmas skriver- og skriveudvikling gennem de tre store opgaver 3

4 Emmas skriverudvikling - kort Emmas skriverudvikling er en udvikling fra en tvetydig og uklar identifikation i DHO en over SRO en, hvor hun i langt højere grad identificerer sig med den lærerfaglige skrivekultur og skoleskrivekulturen og frem til SRP en, hvor hun positionerer sig som en faglig, selvstændig undersøger 4

5 DHO Emma vælger at skrive i dansk i sin DHO Generelt fremstår Emmas DHO som en heterogen, flerstemmig tekst, hvor der er passager, hvor hun lægger tæt op ad lærebogen hun taler ud fra personlige oplevelser med teksterne og anvender hverdagssproglige formuleringer hun læser teksterne ind i en erfaringsverden, hun kender (og omvendt) Dermed er Emmas autoritet som skriver og formidler svækket og hendes identificering med opgaven usikker 5

6 DHO 6

7 SRO Emma skriver SRO i fagene engelsk og psykologi emnet er Soldater hjemvendt fra krigen I sin SRO nærmer hun sig skoleskrivekulturen og den lærerfaglige skrivekultur, og hun tager i højere grad end i DHO en autoritet over formidlingen Hun identificerer sig i SRO en med rollen som fagligt funderet gymnasieelev, der gennem redegørelse, faglige analyser og undersøgelser skal forberede SRP en Emma følger de formelle retningslinjer, der er udstukket, og besvarer opgaven Men hun gør det med en mild grad af modstand: hun laver en psykologifaglig rammesætning af opgaven, og hun afslutter opgaven med en engageret, polemisk diskussion, hvor Emma positionerer sig som myndigt, moralskansvarligt individ; opgaveformuleringens diskussionspunkt tolker Emma dermed ind i en handlediskurs. 7

8 SRO 8

9 SRP Emma skriver sin SRP i engelsk og psykologi, med emnet Identitet I SRP en fortsættes den udvikling, hun har gennemgået fra DHO en til SRO en Hun tilegner sig i stigende grad de faglige diskurser og knytter dem sammen med en personlig stemme Hvor den faglige stemme og den personlige stemme i SRO en var tilstede som adskilte, så er de integreret i SRP en: hun skriver her med objektiv, undersøgende stemme og identificerer sig med rollen som formidler 9

10 SRP 10

11 Opsamling Der synes at være flere motorer i Emmas udvikling gennem de tre opgaver: Hun udvikler en evne til at strukturere en opgave her peger hun i særlig grad på skrivning i danskfaget og på dansklærerens rolle som faglig mentor Hun peger selv på, at en afgørende forskel mellem de to første opgaver på den ene side og SRP en på anden er, at hun selv kan overtage projektet og udfylde rollen som selvstændig undersøger dette har både at gøre med muligheden for selv at vælge fag, emne, arbejdsproces og muligheden for at kunne identificere sig med opgaven. Endvidere peger hun på, hun med sin SRO oplevede en succes, der kom bag på hende. Dermed får hun mulighed for et nyt blik på sig selv som skriver : 11

12 Fra interview med Emma 12

13 Emmas skriverum 13

14 Perspektiver Elevernes mulighed for at identificere sig med rollen som undersøgende skriver og muligheden for at tillægge opgaven betydning har afgørende betydning for Emmas udvikling Det er i høj grad også Emmas konkrete refleksion over skrivningen, der er motor i hendes skriver- og skriveudvikling Hvis skrivning af de store opgaver skal bidrage til den enkelte elevs udvikling, så er det altså vigtigt, at eleverne gør og samler erfaring mellem opgaverne og bliver i stand til at bruge denne erfaring fremadrettet altså at der oprettes rum for refleksion over skrivningen får mulighed for identifikation med opgaven 14

15 Kort om undersøgelsen af skriftlighed i overgangen mellem gymnasium og universitet Undersøgelsen er mit ph.d.-projekt og halvdelen af forløbet er gennemført Jeg undersøger hvilke skriver- og skriveudviklinger, der kan iagttages i overgangen mellem gymnasium og universitet Undersøgelsen er kvalitativ, casebaseret Projektet følger bachelorstuderende på første år i fysik, kemi og dansk og undersøger deres skrivning i matchende gymnasiefag Data er de studerendes opgaver (ca. 90), observationsdage (32), interviews (8½ timer) samt styredokumenter 15

16 Et par foreløbige observationer Foreløbige observationer tyder på, at fag, identifikation og skrivepraktik spiller en væsentlig rolle i overgangen mellem gymnasium og universitet Studerende i danskfaget oplever overgangen som markant og udfordrende. I naturvidenskab opleves overgangen som udramatisk i det første år. Naturvidenskabsstuderende kan overføre kendskabet til faglige genrer og diskurser, som de har udviklet i fagene i gymnasiet Danskstuderende på universitet tilbydes en markant anden skriveridentifikation end i gymnasiet mens naturvidenskabsstuderende i høj grad tilbydes en skriveridentifikation, der ligger i forlængelse af den, der ligger i gymnasiet Danskstuderendes skrivepraktik på universitetet er i høj grad individuel og præget af at være adskilt i tid og rum fra uddannelsesinstitutionen, mens den for naturvidenskabsstuderende i udpræget grad placeres og udvikles i sociale rum knyttet til institutionen og ofte er knyttet til skrivning i mindre grupper Endvidere peger alle deltagere i projektet på de store skriftlig opgaver i gymnasiet som betydningsfulde for deres studieforberedelse 16

17 Diskussion Hvilke erfaringer har I med elevers udvikling gennem de store opgaver: hvordan forløber udviklingerne hvad driver dem frem? Hvordan finder man en balance mellem stilladsering (af de store opgaver) og mulighed for elevens eget initiativ? 17