Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
|
|
- Merete Ibsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU
2 LÆSNING AF STYREDOKUMENTER 2
3 Samspil og almendannelse Både i forligsteksten og i lovteksten ( 1 og 28) fremhæves betydningen af det faglige samspil: Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. (Lovteksten, vores fremhævelse) 3
4 Forligsteksten og forslag til lov om de gymnasiale uddannelser Det understreges, at eleverne skal arbejde problemløsende i fag og fagligt samspil ( 29), med komplekse problemstillinger ( 30) og med konkrete problemer, de ikke har mødt før (forligsteksten side 21) Det understreges også, at det faglige samspil skal ses i sammenhæng med udvikling af innovativ kompetence (forligsteksten side 21 og 32 (om hhx og htx)) I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, (min fremhævelse, ph)som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. ( 30) 4
5 SRP og SOP - og toning af studieretninger og gymnasiale uddannelser Formålet med samspilsforløbene er at forberede eleverne på den store skriftlige opgave i 3.g. Om stx hedder det I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. ( 30) I samme paragraf er der næsten, men ikke helt enslydende formuleringer om hhx og htx SRP og SOP skal forsvares mundtligt 5
6 HVORFOR FAGLIGT SAMSPIL 6
7 Det faglige samspils begrundelse Modus 1-viden genereres altså inden for en bestemt akademisk disciplin, den er karakteriseret ved at være homogen og hierarkisk organiseret, og den kvalitetssikres gennem traditionel fagfællebedømmelse. Modus 2-viden derimod er som udgangspunkt interdisciplinær og heterogen, den tager udgangspunkt i komplekse kontekster, og den kvalitetssikres gennem praktikeres vurdering i et anvendelsesperspektiv. Hobel m.fl. 2015, Klausen 2011 Det faglige samspil i gymnasiet er en didaktiseret udgave af modus 2-videnproduktion 7
8 Det faglige samspils begrundelse Arbejde med epokale nøgleproblemer: Fredsspørgsmålet Miljøspørgsmålet Den samfundsskabte ulighed Den moderne kommunikationsteknologi Jeg-du-forholdet (Andre: migration?) Er subjektivt relevante for eleverne og åbner fagene for eleverne Den deskriptive og den normative side af nøgleproblemerne Klafki
9 Innovation - i en almendannende og studieforberedende uddannelse Innovation betegner det at nytænke og forbedre (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører berørt af og agerende i denne praksis på baggrund af relevant viden Hobel og Christensen
10 DET FAGLIGE SAMSPILS FORMER, DIDAKTISK PLANLÆGNING 10
11 Fagintegration i bredden Og i dybden Dens frekvens Det faglige samspils former (Gundem, Klausen 2011, Klafki 2001) Flerfaglig Brug af hjælpedisc. Mange fag Typisk 2-3 fag Et fag støtter kernefag Ingen formel dybdeintegration Fag parallelt om samme tema Transfagligehd Dybdeintegration. Fagene løser sammen problemer Korte eller længere forløb. Evt. flere efter hinanden. Frekvensen kan evt. være dikteret af læreplanerne. Jf. grupperne på hf Enkeltforløb eller permanent i en studieretning Fællesfaglighed Typisk 2-3 fag Dybdeintegration. Hjælpediscipliner tilrettelægges som kernefagsstøtte Dybdeintegration. Fagene overskrider sig selv og bliver nyt fag Permanent FAG EKSISTERER, ER KULTUREL SKABTE REDSKABER TIL PROBLEMLØSNING Engeström
12 Fagligt samspil om miljø- og levnedsmiddelkontrol (Lærerne didaktiske planlægning) Hobel
13 PROBLEMFORMULERINGENS CENTRALE BETYDNING OG KUNDSKABSDOKUMENTERENDE ELLER KUNDSKABSPRODUCERENDE ARBEJDE 13
14 En formel for problemformulering Hvordan kan det være, at mange attiske dramaer har en kvinde som hovedperson, Når nu vi ved, at kvinderne i Athen i 400-tallet før vor tidsregning stort set ingen rolle spillede i det offentlige rum? Først et undrenspørgsmål Derefter en konstatering, der begrunder, hvorfor der er grund til at undre sig Viborg Amtsgymnasium en gang i 90 erne 14
15 To eksempler fra AT (afdød) Når nu visse barnløse, der ønsker at få børn, kan få det ved brug af rugemødre, Hvorfor skal vi så ikke tillade rugemødre? Supplér med pentagonen : - Hvad spørger du om? Problemformulering - Hvorfor spørger du? Fagligt formål - Hvad spørger du til? Data, empiri, mv. - Hvad spørger du med? Teori, metode (hjemmel) - Hvordan spørger du? Fremgangsmåde Hvad er danskhed? Hvordan har danskheden udviklet sig? Hvordan har danskheden det i dag? Hvad symboliserer danskheden? Hobel 2009, 2011a+b 15
16 Didaktiske udfordringer Arbejde kundskabsdokumenterende eller kundskabsudviklende? Meget forskning tyder på, at eleverne i mange sammenhænge både mundtligt og skriftligt arbejder kundskabsdokumenterende Det faglige samspil kræver, at eleverne skal arbejde kundskabsproducerende At de skal tilegne sig fagenes resurser og anvende dem interdisciplinært og problemorienteret Det er ikke kun indhold, der adskiller fag. Hobel og Piekut 2016 Det er i højere grad erkendelsesinteresser, teorier & metoder, genrer, syn på valide forklaringer, etc. Man kan og gør noget med fag Shanahan og Shanahan
17 PROGRESSION 17
18 Progression arbejder med problemformuleringer, som lærerne leverer og diskuterer med eleverne. Hvorfor er dette en god problemformulering i forbindelse med dette tema og i forbindelse med et fagligt samspil mellem disse fag? Senere problemformulerer eleverne selv med mindre og mindre vejledning arbejder med emner og temaer, som lærerne erfaringsmæssigt ved, bliver opfattet som lette af eleverne. Senere kan mere komplekse og svære temaer blive bragt på banen arbejder med et begrænset datamateriale. Senere kan større datamængder ind- drages. Men det er vigtigt at diskutere med eleverne, at man bedre kommer i dybden med et afgrænset og fokuseret datamateriale end med et stort og ufokuseret arbejder med faglige teorier og metoder, som lærerne erfaringsmæssigt ved, er let tilgængelige for eleverne. Senere kan mere komplekse og svære teorier og metoder blive inddraget. Give formativ respons med udgangspunkt i forskellige kriterier i start og til slut. Formativ respons er ekspansiv og cyklisk 18
19 DEBAT 19
20 Hvordan tackler I det faglige samspil på jeres skole? Giver dette oplæg inspiration til ændringer eller præciseringer? 20
21 Referencer Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. I Hermansen, M. (red.). Fra læringens horisont en antologi. Århus: Klim Hobel, P. (2009). Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil. Ph.d.afhandling. Odense: SDU Hobel, P. (2011a). Skrive for at lære og løse problemer. I Klausen, S.H. (red.). På tværs af fag fagligt samspil i undervisning, forskning og samarbejde. København: Akademisk Forlag Hobel, P. (2011b). Den gode problemformulering i fagligt samspil i de gymnasiale uddannelser. Skrivning og vejledning. Vodcast optaget til brug på kurser i teoretisk pædagogikum Hobel, P. og Christensen, T.S. (2012). Innovative evner og de gymnasiale uddannelser. I Paulsen, M. og Klausen, S.H. (red.). Innovation og læring. Filosofiske og kritiske perspektiver. Ålborg: Ålborg Universitetsforlag Hobel, P.; Nielsen, H.L.; Thomsen, P.; Zeuner, L. (red.) (2015). Interkulturel pædagogik. Kulturmøder i teori og praksis. København: U Press Hobel, P. og Piekut, A. (2016). Skrivedidaktiske udfordringer og perspektiver. I Krogh, E. og Jakobsen, K.S. (red.). Skriverudviklinger i gymnasiet. Odense: Syddansk Universitetsforlag Hobel, P. (2017). Planlægning af den enkelte time og forløb. I Dolin, J. m.fl. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. København: Hans Reitzels forlag Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik nye studier. Århus: Klim Klausen, S.H. (2011). På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde. Kbh: Akademisk Forlag Shanahan T. og Shanahan, C. (2012). What Is Disciplinary Literacy and Why Does It Matter? ITop Lang Disorders. Vol
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereFagenes samspil - rammeprogram og materialer
Fagenes samspil - rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulet præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 der vil være kaffe og kage
Læs mereRammeprogram for fagenes samspil
Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereSKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010
SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 FØRST ET PAR CENTRALE BEGREBER Genrer: trinvist opbyggede, målorienterede processer i sproget. Bindeled mellem sprog og samfund.
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereWorkshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.
Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader
Læs mereTeoretisk pædagogikum 2014-2015
Fagenes samspil for HHX, januar 2015 Hvad er mulighederne og udfordringerne ved faglige samspil i hhx? I forbindelse med gymnasiereformen fra 2005 blev der stillet øgede krav om fagsamspil, hvilket blandt
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereINNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017
INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse i gymnasiet
Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet Danske Gymnasiers Årsmøde 25. november 2016 Annegrete Larsen, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Almendannelse
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereFaglig Udvikling i praksis (FIP)
Faglig Udvikling i praksis (FIP) Præsentation af nye læreplaner Psykologi C og B 27.9.17 Fredericia Gymnasium Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Dagens program og det praktiske 10.00-10.30 kort præsentation
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2017-18 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereAktuelt om naturgeografi
Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereNAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
Læs mere2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
2.g-studieplan for klasse: 2.y Studieretning: Musik/EN A eller MAT A Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:
Læs mereTEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX
TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX MBU konference Mogens Enevoldsen Teknisk Gymnasium AARHUS TECH 15. marts 2013 Slide nr. 2 TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX 1. Teknologisk dannelse kort afgrænsning 2. Teknologisk
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereKlare profiler i studieretningerne Velkommen
Klare profiler i studieretningerne Velkommen Dorthe Wang. Undervisningsministeriet 15.30 Tak for i dag 2 10.00 Velkomst 10.15 Hvorfor fagligt samspil i gymnasieskolen? Søren Harnow, Syddansk Universitet
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mere3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
3.g-studieplan for klasse: 3f_ Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF8 Studietur til ind- eller
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereProjekt Almendannelse
Projekt Almendannelse November 2016 Michael Paulsen, SDU Morten Ziethen, AAU Steen Beck, SDU 1 Agenda A. Hvad går projektet ud på? B. Hvad mener vi overordnet set med almendannelse? C. Nogle eksempler?
Læs mereMatematikkommission Læreplaner og it
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, KU Matematikkommission Læreplaner og it Matematikkommissionsrapport CAS indtager imidlertid for matematik en særstilling blandt de digitale teknologier: CAS er entydigt matematisk,
Læs mereInternationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Læs mereKAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?
KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereDigital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene
Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene Nikolaj Elf, lektor, ph.d., Syddansk Universitet Danmarks Læringsfestival, 6. marts 2018 1 Spørgsmål Hvordan kan man som gymnasielærer og -skole give mening
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for historie (stx/hfe) i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 09.30-10.00: Kaffe, the og morgenbrød
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Team 2
Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 2 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...4 4. Klassens studiemiljø
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Innovation i AT
Innovation i AT Tårnby Gymnasium 21. januar 2014 Kresten Cæsar Torp Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT Hvordan afvikles eksamen? Efter retningslinierne
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereHVORFOR FAGLIGT SAMSPIL I GYMNASIESKOLEN?
HVORFOR FAGLIGT SAMSPIL I GYMNASIESKOLEN? Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet harnow@sdu.dk Hvad er fagligt samspil? Alle mulige måder hvorpå fag (og lærere med forskellige
Læs mere2.g-studieplan for klasse: 2.e. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Kompetencemål Produktkrav Evaluering
2.g-studieplan for klasse: 2.e Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:
Læs merePræsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet
Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder
Læs mereVelkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereHumaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereNy skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts Bente Kristiansen
Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereNy skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011
Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereStudieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4
Studieforberedende Oversigt bilag 4 htx, juni 2010 hhx, juni 2010 stx, juni 2010 Kursisternes hf, juni 2010 Kursisternes hfenkeltfag, juni 2010 Bilag 2 1.1. Kursisterne skal kunne finde og udvælge relevant
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereFagligt samspil og flerfaglighed i praksis. Michael Balle Jensen, Pædagogisk Koordinator ved Holstebro Tekniske Gymnasium, MA Ed. (sec.
Fagligt samspil og flerfaglighed i praksis Michael Balle Jensen, Pædagogisk Koordinator ved Holstebro Tekniske Gymnasium, MA Ed. (sec.) Indhold Caseundersøgelse af elevpositionering i fagligt samspil Samspilsdidaktik
Læs mereFaglig Udvikling i praksis (FIP)
Faglig Udvikling i praksis (FIP) De nye læreplaner Psykologi C og B Februar 2018 i Horsens og Roskilde FIP psykologi 2018_Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Dagens program 10.00-10.30 Kort præsentation
Læs mereStudieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3
Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø
Læs mereFaglig udvikling i praksis - italiensk
Faglig udvikling i praksis - italiensk Lyngby Gymnasium, 3. april 2017 Lene Kirk-Sørensen, lekir1@stukuvm.dk 2557 4149 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Gymnasieloven og Bekendtgørelsen
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2018/19 For ashhx 3b
Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 For ashhx 3b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 2 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereInformationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng
Læs mereStudieplan 3. år Skoleåret 2016/17 For HH3.b Team 2
Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 2 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...4 4. Klassens studiemiljø
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mere