JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar 2013 smith-nephew.dk 03
LEDER Millioner at spare på svært helende sår Svært helende sår står højt på den sundhedsmæssige agenda og ikke uden grund Set ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er der ikke megen tvivl om, at det er en oplagt investering at rette blikket mod området. Der er millioner at spare, i kroner og øre samt tusinder af timer som kan frigives til større fokus på forebyggelse og på den enkelte sårpatients velbefindende. Men hvad er svært helende sår egentlig for en størrelse. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin, hvor vi også ser på, hvordan man identificerer et svært helende sår, hvilke faktorer som påvirker helingen og hvad man kan gøre for at forebygge. Ligesom vi ser nærmere på de diabetiske fodsår og et spændende nyt nordisk netværk. Vi har været på rundtur i Norden, hvor vi blandt andet har talt med sygeplejerske Anette Schmidt i Varde, Danmark om klassificering af det svært helende sår. I Skövde, Sverige har vi mødt fodspecialist Gunilla Jägeblad, der fortæller om det multidisciplinære samarbejde. Overlæge og ortopæd Bobo Günther ved Sygehuset Stord, Norge fortæller om alt fra trombose Men hvad er svært helende sår egentlig. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin. koncentrat til sårbehandling med negativt tryk (NPWT). I Norge har vi også mødt Forbundsleder i Fotterapiforbundet Mona Boysen, som fortæller om vigtigheden af at indtænke fodterapi i det forebyggende arbejde. Og endelig har vi mødt overlæge Guro Vaagbø ved Universitetssygehuset i Bergen, Norge som fortæller om, hvordan manglen på et tværfagligt tilbud og klare retningslinier betyder at diabetespatienter med kroniske sår ofte falder ned mellem flere stole. Rigtig god læsning Birgit Ölmestig, Adm. direktør, AWM Norden Indholdsfortegnelse Leder: Millioner at spare på svært helende sår 2 Udgiver & redaktion: Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? 3 Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? 6 Velfungerende sårpoliklinik 8 Slotsmarken 14, DK-2970 Hørsholm Trine Gram & Carina Ekbladh Layout & produktion: copenhagenwindows.dk Manglende kompetencer på området den diabetiske fod 12 NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE 13 Spot på den diabetiske fod 14 Ny ALLEVYN emballage 16 Oplag: 12.000 stk. Nordic Wound Life magasinet er produceret af Smith & Nephew i samarbejde med Copenhagen Windows. Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis Smith & Nephew s holdninger. Alle rettigheder er forbeholdt Smith & Nephew. Eventuelle kommentarer kan rettes til nordicwoundlife@smith-nephew.com. 02 smith-nephew.com juni 2014
viden om Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? Alle har på et eller andet tidspunkt i livet haft et sår. Og for de fleste, er heling en enkel og hurtig proces. Men for nogle er sårheling en lang og smertelig affære, der påvirker livskvaliteten negativt. Spørgsmålet er, hvad er et svært helende sår egentlig? Hvilke faktorer påvirker helingen? Og hvordan takler klinikeren de mange udfordringer langvarig sårheling kan være forbundet med? Et svært helende sår er defineret som et sår, der ikke responderer tilfredsstillende på standardbehandling inden for en afgrænset periode 1. Definitionen gælder både akutte og kroniske sår og er uafhængig af sårtype og årsag. Selve årsagen til såret, patientens alder, herunder eventuelle øvrige væsentlige sygdomme har indvirkning på helingsprocessen, ligesom sårets størrelse og dybde, selve placeringen af såret og hvor lang tid patienten har haft såret, spiller en væsentlig rolle 2. Sårhelingen er en kompliceret proces Sårets størrelse og alder påvirker som sagt helingen. Store sår er ofte længere tid om at hele end små sår og mere tilbøjelige til at udvikle komplikationer f eks i form af infektion, hvilket kan betyde langsommere heling. Sårets størrelse er ofte relateret til den bagvedliggende tilstand samt status af den omkringliggende hud. Begge dele kan have indflydelse på helingen. Hertil kommer, at en vedvarende inflammation i forbindelse med svært helende sår resulterer i dårlig cellefunktion - tab af cellens evne til at dele sig og vokse 2. Og dels har ældre patienter ofte forskellige sygdomme samtidigt, som kræver medicinering, hvilket kan have indflydelse på helingen. Dels påvirker aldring i sig selv både hastighed og kvalitet af helingsprocessen. Samtidig er processen påvirket af, hvorvidt patienten har flere samtidige sygdomme, der påvirker sårhelingen. juni 2014 smith-nephew.com 03
VIDEN OM Diabetes kan have en væsentlig betydning for sårhelingen, ved at blandt andet at ændre cellemembranstrukturen, at påvirke den inflammatoriske reaktion grundet ændringer i de hvide blodlegemer og at reducere blodtilførslen til sårområdet. Hertil kommer inflammation som er en nødvendig del af helingsprocessen, men er skadelig, hvis det fortsætter på et upassende niveau ud over de indledende faser af helingen, eller hvis den er stimuleret af andre årsager, såsom infektion i såret. Ligesom ressourcer i sundhedssektoren, tilgang til produkter, viden samt kompetenceniveau hos sundhedspersonale og kompleksiteten af selve såret også alt sammen spiller en væsentlig rolle. Kan man forudsige, hvornår et sår er svært at hele? Helt overordnet kan man sige, at fremskridt i behandlingen bør være synlige inden for fire-seks uger 3. Smith & Nephew tilbyder uddannelse i struktureret sårvurdering ved hjælp af TIME* konceptet og i behandlingen af svært helende sår. Kontakt os på tlf. 45 80 61 00 eller på sn.dk@smith-nephew.com for nærmere information. *Courtesy of International Advisory Board on Wound Bed Preparation 2003 Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Identifikationen af et svært helende sår kræver en grundig undersøgelse af hele patienten, herunder selve såret, området omkring såret samt behandlingsrutiner. Sårmåling i den indledende fase. Ændringer i sårstørrelsen i den indledende fase af behandlingen har vist sig at være en væsentlig indikator i forhold til efterfølgende respons på behandling og i sidste ende helingen 2. Indledningsvis er noget af det vigtigste derfor at kortlægge og måle såret omhyggeligt. Disse målinger kan bidrage i forhold til identificering af de sår, som ikke heler inden for den forventede tid ved standardbehandlingen for den pågældende sårtype. En tidlig vurdering og revurdering kan forudsige om såret er på vej at hele eller ej 5. Faktorer som kan forsinke helingen Patient-relaterede faktorer (f.eks underliggende patologi / co-morbiditet, svære smerter, psykologiske faktorer, køn og nedsat mobilitet) Sår-relaterede faktorer (f.eks mavesår størrelse> 10cm2, mavesår varighed> 6 måneder, anatomiske placering og sårbundens tilstand) Kliniske kompetence faktorer (f.eks sundhedspersonales færdigheder og viden) Ressourcer og behandlingsrelaterede faktorer (f.eks tilgængelighed og egnethed) Kilde: Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from http://www.woundsinternational.com 04 smith-nephew.com juni 2014
Hvilken betydning har forsinket sårheling for patienten? Behandling af et svært helende sår tager tid og kræver ofte flere klinikbesøg eller ugentlige bandageskift gennem længere tid nogle gange gennem flere år. Både for yngre og ældre patienter kan det være en stor udfordring i forhold til hverdagslivet og ikke mindst arbejdslivet. Man skal have fri fra arbejdet for at passe behandlingen og det kan have store konsekvenser. Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Jo mere sårhelingen forsinkes jo mere påvirker det patienten. Nogle af de faktorer, som påvirker og som har stor indflydelse på såvel patienten som familiens livskvalitet handler om smertebehandling, kontrol af væske og lugt 1. Er der ikke styr på disse områder, påvirker det patientsamarbejdet og øger risikoen for at såret ikke heler 2,4. Vidste du at: Mange sår udvikles til svært helende sår med en gennemsnitlig helingstid på 280 dage 1 ud af 7 sår i kommunerne har længere varighed end et år. Ref: Jørgensen et al, Meeting the challenges of wound care in Danish home care, Journal of wound care vol 22, NO 10, Oct 2013 Reducerede omkostninger og bedre livskvalitet for patienter med forsinket sårheling kræver bl.a.: Tidlig identifikation af svært helende sår Målrettet brug af avancerede sårprodukter Referencer: 1. Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from http://www.woundsinternational.com 2. European Wound Management Association (EWMA). Position Document: Hard-to-heal wounds: a holistic approach. London: MEP Ltd; 2008 3. Forssgren A, Fransson I, Nelzon O. Leg ulcer point prevalence can be decreased by broad-scale intervention: a follow-up cross-sectional study of a defined geographical population. Acta Derm Venereol. 2008; 88(3): 252-6. 4. International Consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. London: Wounds International, 2012. Available from http://www.woundsinternational.com 5. Flanagan M. Journal of Wound Care, Vol 12, no 5, May 2003 maj 2014 smith-nephew.com 05
Interview Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? I Varde ryster man ikke på hånden, når der skal prioriteres og klassificeres. Og man er heller ikke i tvivl om vigtigheden af at finde netop det produkt som matcher borgerens hverdag bedst og ej heller om hvilken rolle patienten selv spiller i forhold til sårheling. Alligevel er der stadig rum for forbedring og justering på flere planer. Når vi får besked om, at vi skal se på en patient med sår, så ved vi på forhånd, at behandlingen vil give os en række udfordringer. Ikke sjældent har borgeren selv forsøgt sig i flere måneder, inden han eller hun atter opsøger lægen. Så når vi ser borgeren første gang, handler det således om at få udredt borgerens helbredstilstand i en fart; At finde årsagen eller årsagerne til, at såret ikke heler som forventet. Ved første besøg handler det om at få set på hele patienten; Hvem er patienten har vi at gøre med en diabetisk grundsygdom eller en borger med ikke diagnosticeret venøs insufficiens. Der kan være rigtig mange og forskellige strenge, vi skal spille på. Og før vi har fået et overblik over, hvem borgeren er, kan vi ganske enkelt ikke igangsætte den nødvendige og korrekte behandling. Er der f eks tale om en venøs insufficiens, så nytter det ikke at blive ved med at rense og behandle såret, hvis f.eks. ødem ikke behandles med kompression. Det er rigtig vigtigt at finde årsagen til den udeblevne sårheling, fortæller sårsygeplejerske Anette Schmidt. Og hernæst handler det i sagens natur om at finde frem til, hvilken fase såret er i, at få behandlet det korrekt. Når vi vurderer såret, ser vi på sårfase, væske, gule og sorte nekroser, fibrin og infektion som kan nedsætte helingspotentialet. Vi renser op og checker såret, indtil man kommer ned til det granulerende væv og hertil skal vi indtage en mere passiv rolle som primært er at sikre en optimal bandage med lang bæretid. En passiv rolle kan endog være rigtig svær for både sygeplejersker og borgere. Vi skal huske også at bruge lang tid på at informere borgeren om, at en lang bæretid for bandager er det optimale for sårhelingen. 06 smith-nephew.com juni 2014
AKTIV PASSIV Anette Schmidt Sårsygeplejerske I bladet Sår årgang 21. nr. 3.2013 kan du læse Anette Schmidts artikel Forbedrede forløb hos borgere med sår. En artikel der blandt andet handler om, hvordan brug af et produkt, som matcher borgerens hverdag, fik sat skub i såvel sårheling som store smil hos patienterne og glæde og tilfredshed blandt de økonomiansvarlige og sygeplejerskerne. Vi skal simpelthen lære at sætte os på fingrene. Borgeren kan godt selv. Og i særdeleshed, når vi har sørget for at finde gode produkter, der matcher borgerens hverdag. Det er her vi kan gøre borgeren medansvarlig, fortælle hvad det er, man skal holde øje med som patient. Det handler om at få inddraget borgeren i denne fase, at få borgeren til at tage ansvar borgeren skal ud at gå, lave øvelser, bruge kompressionsstrømperne i stedet for at lade dem hænge over stoleryggen. Vi skal lære at smide bolden tilbage til borgeren, vi kan kun lede borgeren på rette vej de skal og kan selv gå. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret... Og det er ikke kun i forhold til den plejeindsats vi kan blive bedre. På den aktive side har vi brug for større mod til at handle. Patienten får igennem et behandlingsforløb typisk besøg af mange forskellige sundhedsfaglige personer. Det er derfor vigtigt, at der altid ligger en handlingsplan for, hvad der skal vurderes ved hvert besøg, så alle går efter samme mål og følger samme plan. Vores arbejde skal være målbart og der skal igangsættes avancerede sårbehandlingsmetoder, når der er brug for det til de svært helende sår. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret..., slutter Anette Schmidt. juni 2014 smith-nephew.com 07
Spot på den diabetiske fod INDIVIDUEL BEHANDLING: Udfordringen ved sårbehandling er at ikke to sår er ens. Hver enkelt patient skal behandles individuelt. Det siger overlæge og ortopæd Bodo Günter fra Stord Sjukehus. 08 smith-nephew.com juni 2014
Velfungerende sårpoliklinik På Stord Sjukehus i Norge tilbydes avancerede behandlingsmetoder. Overlæge og ortopæd Bodo Günther er ansvarlig leder for en velfungerende sårpoliklinik. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal den diabetiske fod tages alvorligt. Det er et stort og ressourcekrævende arbejde, men også spændende og givende, siger Bodo Günther. Sammen med fire sårsygeplejersker og to læger har han ansvaret for hospitalets sårpoliklinik som blev oprettet i 2009. Der kommer omkring 25 patienter om ugen. Bodo Günter, som har flere år bag sig som bestyrelsesmedlem i NIFS (Norsk interesseforening for sårheling), er ikke bange for at træffe utraditionelle valg. Han hilser nye behandlingsmetoder velkommen, men har hele tiden fokus på patientens bedste. God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv. Mange patienter med kroniske sår føler nok at deres liv er blevet taget fra dem. Sårene lugter grimt, de væsker og er smertefulde. En stor del af dagen går måske med pleje og med at skifte bandage. Og hvad sker der så med deres sociale liv? Hvordan skal man turde gå ud eller tage på besøg når man kan mærke lugten af et sår som ikke vil hele? Overlægen mener at kontinuitet er vigtig i behandlingen af patienter med kroniske sår: Tidligere mødte vores patienter hele tiden nye behandlere. Nu er vi et fast sårteam med et standardiseret behandlingsskema. Endvidere har vi et netværk på hospitalet. Det skaber tryghed for alle parter. Günter ønsker sig sårpoliklinikker i alle byer og tætbebyggede områder. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal sårbehandlingen igangsættes hurtigt. En diabetiker skal have fødderne undersøgt mindst en gang om året. Jeg tror ikke at alle praktiserende læger har indset alvoren i dette. Henvisning til videre behandling tager også alt for lang tid. Jeg mener at både fodterapeuter og patienten selv bør have henvisningsret. Hvor det drejer sig om lokal behandling af diabetiske fodsår, er der generel enighed om at man skal debridere såret hvis der foreligger nekrose, og derefter behandle med bandager som sørger for et optimalt fugtigt miljø i sårhulen. Der er en bred vifte af bandageprodukter at vælge imellem, men de fleste er polyuretanskum, alginater eller hydrofiberprodukter. Der anvendes også i stigende grad bandager tilsat sølv som antibakterielt middel. Günther synes at en sølvbandage er et naturligt valg ved behandling af diabetiske fodsår. En fordel ved disse bandager er at man i mange tilfælde kan undgå brugen af antibiotika. Han er også begejstret for den antibakterielle sårsalve IODOSORB. Den indeholder jod; et stof der har været benyttet i hundredvis af år, men som næsten var gået i glemmebogen. I de senere år er også sårbehandling med negativt tryk blevet en etableret behandlingsform. PICO har med sin handy størrelse revolutioneret denne behandlingsform. Det lille lette apparat er nemt at betjene både for os og for patienten selv. PICO kan dog ikke altid erstatte den store gamle vakuumpumpe. Hvad der vælges, afhænger af sårets størrelse og mængden af sekret, siger Günter. juni 2014 smith-nephew.com 09
Spot på den diabetiske fod Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring 100.000 kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet 25.000 kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. Selvom sårbehandling har fået større fokus de seneste år, er gruppen af ildsjæle fortsat lille. Vi halter også langt bagefter det øvrige Europa på flere områder. Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring 100.000 kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet 25.000 kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. Ud over flere sårpoliklinikker ønsker Günter sig ambulante sårteams. Dette bør være ud over behandling på poliklinik. Behandling af patienten hjemme eller på hospitalet betyder store økonomiske besparelser. Det samme gælder for telemedicin. Her er Danmark kommet meget længere end vi, men nu er det juridiske på plads, og vi er i gang med et studieprojekt med DiaFoto på Stavanger Universitetssjukehus. Jeg har stor tiltro til den danske model. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger en smartphone til at sende billeder med. Derefter bliver billederne vurderet af specialisterne. Hensigten er at få en bedre oversigt over sårudviklingen og samtidig reducere antallet af kontroller. Bodo Günter fortæller videre at enkelte sårpatienter desværre ikke har indset alvoren og er meget lidt samarbejdsvillige. Skal sårbehandlingen lykkes, og faren for amputation reduceres, er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, undersøge benene ofte og sørge for trykaflastning. Alligevel er det ikke alle sår der kan helbredes. Så er der bare palliativ behandling tilbage. 10 smith-nephew.com juni 2014
Udviklet sammen med patienter og klinikere ALLEVYN Life er en ny generation bandager udviklet til mennesker der tilfældigvis er patienter. ALLEVYN Life bidrager til forbedring af patientens velbefindende 1,2, klinikerens tilfredshed 2 og økonomiske fordele 3 *. *Beregninger ud fra bæretid, demografiske undersøgelser og kontrolrapporter 3,4,5 www.allevynlife.com for mere information. Sikker pasform 6,7 Ergonomisk Bredere klæbekant Wound Management Smith & Nephew A/S Slotsmarken 14 2970 Hørsholm T 45 80 61 00 F 45 80 61 51 www.smith-nephew.com sn.dk@smith-nephew.com Varemærke tilhørende Smith & Nephew TMAlle varemærker godkendt Smith & Nephew februar 2014 14-02861-UK Referencer 1. Bali and Monterey Research Insights Summary Document. Smith & Nephew 2013. 2. Rossington A et al., Clinical performance and positive impact on patient wellbeing of ALLEVYN Life. Wounds UK 2013, Vol 9, No 4. 3. Stephen-Haynes et al., An appraisal of the clinical performance and economic benefits of a silicone foam in a large UK primary care organisation. Journal of Community Nursing 2013. 4. PSSRU - Unit Costs of Health & Social Care 2011. L. Curtis. 5. O Keefe M (2006) Evaluation of a Community-based Wound Care Programme in an Urban Area. Poster Presentation. EWMA Conference 2006. 6. Smith & Nephew data on file report OR-DOF 020 An open, prospective, randomised, comparative volunteer trial to compare the performance of silicone adhesive dressings. MepilexTM Border 7. Smith & Nephew data on file report OR-DOF 041 An open, prospective, comparative volunteer trial to assess the retention qualities of ALLEVYN Life and BiatainTM Silicone. Designed for people September 2012 smith-nephew.dk 13 who happen to be patients
Interview Manglende kompetencer på området den diabetiske fod Diabetespatienter med kroniske sår tilbydes et suboptimalt tilbud. Manglen på et velorganiseret tværfagligt tilbud medfører at disse patienter nemt falder mellem flere stole. Systemsvigt på nationalt plan, siger overlæge Guro Vaagbø fra Haukeland Universitetssjukehus i Bergen. Hun er ikke tilfreds med sundhedsvæsenets håndtering af diabetiske fodsår og efterlyser klare retningslinjer for et samarbejde. Diabetesbehandlingen mangler retningslinjer for hvem der skal gøre hvad, og for hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger Vaagbø som blandt andet ønsker flere ressourcer til forebyggelse: Regelmæssig behandling hos en fodterapeut med specialuddannelse i den diabetiske fod er særdeles vigtigt, men det koster penge. Løsningen kan være en refusionsordning, men i så fald skal staten ind i billedet. Vaagbø ønsker et tværfagligt samarbejde med endokrinolog, ortopæd, karkirurg, infektionsmediciner, sårsygeplejerske, ortopædiingeniør og fodterapeut. SYSTEMSVIGT: Det organiserede tilbud til patienter med diabetiske fodsår skal være bedre. En rosværdig undtagelse er de der brænder for denne opgave. Ildsjæle der arbejder benhårdt på velfungerende sårpoliklinikker hvor patienterne får individuel behandling med tæt opfølgning. Men vi skal have bedre retningslinjer og stille krav til hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger overlæge Guro Vaagbø. I Norge er der i dag ca. 75.000 der har diabetes type 1, oplyser overlæge Guro Vaagbø. Endvidere antager man at der er 300.000 der har type 2, men halvdelen af disse er ikke selv klar over det. En person med diabetes har omkring 30 procents risiko for at få diabetisk fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er sår der kan blive så alvorlige at det medfører amputation. Dette er fagpersoner der er nødvendige for at den diabetiske fod kan få den hjælp der er behov for. I dag har vi hverken retningslinjer eller et godt system hvor disse hurtigt kan blive hentet ind. Desuden skal vi have inddraget både den primære sundhedssektor og specialisterne. Vores fælles mål må være færre kroniske sår og færre amputationer af lår eller underben hos diabetikerne. I 2011 og 2012 blev der tilsammen foretaget næsten 1.000 amputationer af lår, underben og fod. Hertil kommer amputation af tæer. Diabetiske fodsår opstår som regel fordi flere risikofaktorer virker sammen. Hos de fleste patienter spiller perifer neuropati en central rolle. 50 procent af type 2-diabetikere har perifer neuropati og har derfor pr. definition en risikofod. Neuropati fører til nedsat følelse og i nogle tilfælde også til foddeformiteter ofte med et unormalt gangmønster til følge. Nedsat følelse medfører at mange får sår uden selv at kunne mærke det. Jævnlig undersøgelse af fødderne er derfor af stor vigtighed. 12 smith-nephew.com juni 2014
NYT NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE Et nyt nordisk netværksinitiativ på tværs af fag Det er ikke lige meget, hvor man bor, hvis man skal sikre sig den bedst tænkelige diabetiske fodpleje i de nordiske lande. Trods samme overordnede principper og politiske anbefalinger for klinisk praksis er der store forskelle. Og forskellene viser sig ikke alene de nordiske lande imellem. også på byniveau er der store forskelle. I nogle byer er borgerne sikret bedst tænkelige behandling med et fint og velfungerende tværfagligt samarbejde, mens andre byer er stærkt udfordret på begge dele. På baggrund af denne viden og i ønsket om at tilbyde alle borgere i de nordiske lande den bedst tænkelige diabetiske fodpleje har man dannet netværket Nordic Diabetic Foot Task Force. Styregruppe medlemmer Danmark Klaus Kirketerp -Møller, MD, Orthopedic Consultant Ortopædkirurgisk Afdeling, Forskningsenheden for amputationer og sår Hvidovre Hospital Sverige Magnus Løndahl, MD, Consultant Endocrinologist Endokrinologisk Afdeling og reproduktiv medicin Skånes Universitetshospital Motivation Nordic Diabetic Foot Task force samler nationale og internationale klinikere med tværfaglig baggrund i et unikt samarbejde; Et samarbejde der vil iværksætte og støtte forskellige aktiviteter på nationalt plan, for at fremme systematisk og aktiv implementering af kliniske retningslinjer i diabetisk fodbehandling. Aktiviteterne vil blive gennemført af nationale arbejdsgrupper i hvert enkelt land og skabe pres for at iværksætte nye initiativer, der kan understøtte det videre arbejde med bedste praksis. Den formelle dannelse af Nordisk Diabetic Norge Tore Julsrud Berg, MD, Consultant Endocrinologist, Associate Professor Endokrinologisk Afdeling Oslo Universitetshospital Finland Vesa Juutilianen MD, Consultant Plastic Surgeon Institut for plastikkirurgi Helsinki University Hospital Foot Task Force fandt sted ved første styregruppemøde i februar 2014 i København. Styregruppen er ansvarlig for strategisk planlægning og prioritering og består af eksperter fra hvert af de nordiske lande. De nationale arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne vil bestå af eksperter med klinisk ekspertise i ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og endokrinologi samt med underspeciale i diabetes. De nationale sår og podiatriorganisationer vil også være repræsenteret. De nationale arbejdsgrupper vil primært have fokus på implementering af nationale retningslinier, støttemidler til lokale projekter og initiativer samt halvårlig oplysning og opdatering omkring igangværende og planlagte aktiviteter. De nationale arbejdsgrupper mødes efter behov. Nordisk Diabetisk Fod symposium Desuden vil taskforcen hvert andet år være vært ved Nordisk Diabetisk Fod symposium, hvor formålet er at fremme og sikre vidensdeling og uddannelse vedrørende implementering af bedste praksis i diabetisk fodpleje i de nordiske lande. Det første symposium afholdes 5-6. november 2014 i Malmø. Foredragsholderne vil være en blanding af nordiske og internationale diabetisk fodeksperter samt repræsentanter for diabetesforeninger og eksperter med viden og erfaring med kvalitetsmonitorering og kvalitetsregistre. Læs mere på www.nordicdiabeticfoot.com juni 2014 smith-nephew.com 13
rubrikken Interview Spot på den diabetiske fod Samarbejde på tværs af fag er lige så naturligt som Amen i kirken på Fodsårscentrum ved Skaraborgs Sjukhus i Skövde nordøst for Göteborg. Gennem mere end 30 år har man på Bensårscentrum arbejdet med et multidisciplinært team i ønsket om at give patienter med diabetiske fodsår den bedst tænkelige behandling. Bag det multidisciplinære team står fodterapeut Gunilla Jägeblad, som også er ophavskvinden. Vi har talt med Gunilla Jägeblad, som her giver os et lille indblik i, hvordan det er at arbejde på tværs af fag, hvad det betyder for behandlingen og endelig hvad et samarbejde som dette betyder for patienten. Der er mange fordele ved at arbejde tæt i et multidisciplinært team. Dels lærer vi meget af hinanden, dels betyder vores samarbejde, at vi sammenlagt har en enorm erfaring og viden inden for den diabetiske fod. Viden som vi har glæde og gavn af i hverdagen, viden som kommer vores patienter til gode, når de skal behandles. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur løbende opdateret via ny forskning. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad. 14 smith-nephew.com juni 2014
Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Vores team består af karkirurg, infektionsspecialist, hudspecialist og diabetesspecialist. Derudover har vi tilgang til ortopædkirurg, diabetessygeplejerske, fodterapeut og ortopædskomager. Alle relevante faggrupper er med andre ord repræsenteret og tilgængelige. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur opdateret via ny forskning hele tiden. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad I o n I n n ovat I o n I n n ovat circuscom.se Teamet træffes en eftermiddag hver 14. dag og her gennemgår vi patienter med diabetiske fodsår. Vi går en fodrunde som vi kalder det. Alle vurderer patienten ud fra den enkeltes specialistkendskab. Hver enkelt i teamet tilser fodsårspatienten og gør sine egne notater og herefter skrives en individuel handlingsplan for patienten. Måske skal patienten indlægges for operation, måske skal der bruges en anden bandage, en anden sko. Ofte ændrer vi i medicineringen, der udskrives fx insulin i stedet for tabletter, der bliver eventuelt udskrevet antibiotika pointen er, at det hele klares på en og samme gang. Patienten skal ikke rende til 6 forskellige besøg. Og herefter tager fodterapeuten over og sørger for at det hele fungerer i henhold til handlingsplanen. Tryk på den orange knap Patienter med svært helende sår oplever ofte frustration, angst og svækket selvtillid. Mange isolerer sig og indskrænker deres aktivitetsniveau på grund af deres sår 1. PICO gør NPWT-behandling i eget hjem muligt og patienten kan fortsætte med at leve normalt, samtidig med at sårhelingen fremskyndes. PICO er effektiv sårbehandling med negativt tryk i lommeformat. Pumpen tillader et aktivt og socialt liv, uden at patienten føler uro. PICO gør det muligt. Vi har ingen konkrete tal på, hvad det betyder, at vi arbejder med et multidisciplinært team, men vi er ikke i tvivl om, at det er rette vej at gå i behandlingen af den diabetiske fod. Vi arbejder på at finde en model, som egner sig i forhold til dette, da det er yderst væsentligt f eks i forhold til helingstiden, slutter Gunilla Jägeblad. Smith & Nephew Juli 2012, 12-0200 Reference 1. International consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. http://gettag.mobi juni 2014 smith-nephew.com 15
Ny ALLEVYN emballage Enkel. Informativ. Effektiv. Med stigende fokus på tid og ressourcer ved vi hvor vigtigt det er nemt at kunne vælge den rigtige bandage. Derfor har vi tilpasset vores ALLEVYN emballage med tydelige og informative symboler: Produktnavne med farvekoder Allevyn Life Allevyn Adhesive Allevyn Non-Adhesive Allevyn Gentle Nye ikoner der gør det nemmere at vælge den rigtige bandage: (Eksempler) Allevyn Gentle Border Lite Allevyn Gentle Border Antal bandager: Absorptionsniveau: x10 x10 0 x1 CHANGE CHANGE INDICATOR INDICATOR LOCK AWAY CORELOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE SILICONE ADHESIVE CHANGE HIGH HIGH UP TO 5 DAYSUP TO 5 D INDICATOR LOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE HIGH UP TO 5 DAYS Klæbetype/styrke: Bæretid (i dage): 0 x10 x10 x1 CHANGE INDICATOR SILICONE ADHESIVE SILICONE HIGH ADHESIVE MODERATE MODERATE UP LOCK TO AWAY 7 DAYS CORE SILICONE ADHESIVE MODERATE UP TO 7 DAYS UP UP TO TO 7 5 DAYS 7 7 5 7 5 5 5 Alle ALLEVYN emballager vil overgå til det nye udseende i løbet af sommer/efterår 2014. x10 0 x10 x1 Smith & Nephew tilbyder et komplet udvalg af effektive sårbehandlingsprodukter kombineret med en indsigt og viden SILICONE ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO 7 DAYS 7 DAYS om best-practice SILICONE til at forebygge ADHESIVE SILICONE og behandle ADHESIVE sår. LOW På baggrund LOW af UP denne TO 7 DAYS viden UP finder TO 7 vi DAYS innovative og nytænkende løsninger, der forbedrer resultaterne af sårbehandlingen for patienterne og samtidigt tager hensyn til ressourceforbruget i den danske sundhedssektor. 0 x10 Smith x10 x1 & Nephew A/S Slotsmarken 14 2970 Hørsholm tlf 45 80 61 00 fax 45 80 61 51 sn.dk@smith-nephew.com SOFT SILICONE GEL ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO 7 DAYS 7 DAYS SOFT GEL ADHESIVE SOFT GEL ADHESIVE MODERATE MODERATE UP TO 7 DAYSUP TO 7 DAYS 77 77 7 7 7 7