Integreret Energidesign - IED Design og Metodebeskrivelse

Integreret Energidesign - IED Design og Metodebeskrivelse 2 3

Integreret Energidesign - IED Design og Metodebeskrivelse

E s b e n s e n R å d g i v e n d e I n g e n i ø r e r F. R. I Udarbejdet af: Maria Gaardsted, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Simon Kamper, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Jesper Høiberg, Henning Larsen Architects I samarbejde med: Fritjof Salvesen, KanEnergi A/S Inger Andresen, SINTEF Bygforsk Anne Grete Hestnes, NTNU Inst. for bygge-kunst, historie og teknologi Nordisk InnovationsCenter Med støtte fra: Nordisk InnovationsCenter 6 7

INDHOLD Forord 11 Hvad er IED - Integreret Energi Design? 13 Hvorfor IED? 17 Partnernes roller i IED 21 IED proceslederen 25 Bygherren 25 Arkitekten 26 Ingeniørerne 26 Brugeren 27 Hvordan laver man IED? 29 Den traditionelle proces 31 Program 32 IED under program 33 Skitseforslag (dispositionsforslag/projektforslag) 34 IED i skitseforslag 35 Forprojekt 36 IED i forprojekt 37 Hovedprojekt, udførelsesfasen og ibrugtagning 38 IED i hovedprojekt, udførelsesfasen og ibrugtagning 41 Oversigtsfigur 42 Fokusområder 45 Bygningsdesignet 46 Bygningsmetode 49 Indeklimaet 51 Vedligehold 52 Drift 53 Designtemaer i IED 55 Energiforsyning 58 Programmering 59 Lys 60 Brand 63 Termiskindeklima 64 Ventilation 67 Mekanisk køling 71 Eksempel på sammenhænge mellem designtemaer Positiv, Anden Negativ sammenhæng 72 9

FORORD Bygninger har i de seneste årtier haft en tendens til et stigende energiforbrug. Taget bygningernes levetid i betragtning samt stigende energipriser er der behov for en større indsats på området. Klimaændringer og miljøpåvirkninger fra anvendelsen af de fossile brændstoffer, har resulteret i at mange lande i Europa har lavet politiske restriktioner for at reducere bygningers energiforbrug, men Integreret Energi Design (IED) er endnu langt fra at være standard i byggeprocesser. Integreret Energi Design kan hjælpe de projekterende parter til en mere innovativ, enklere og mindre kompliceret projekteringsproces og samtidig forbedre indeklimaet samt reducere bygningens energiforbrug. Integreret Energi Design bør være en naturlig og integreret del af den traditionelle byggeproces. Denne guide er en vejledning og delvis et projekteringsværktøj til, hvorledes man implementerer Integreret Energi Design. Guiden skal bruges i et samarbejde af både bygherre, arkitekt, ingeniør og andre rådgivere i byggeriet. Guiden er et resultat af et nordisk samarbejde 05112 Integreret energideisgn af bygninger (IED) som er delfinaceret af Nodic Innovation Centre. Partnerne i dette projekt er: KanEnergi AS, NTNU Institutt for byggekunst, historie og teknologi og Arkitektkontoret GASA AS fra Norge. Rådgivende ingeniør Esbensen AS, Henning Larsen Architects og SBI Statens Byggeforskningsinstitut fra Danmark KanEnergi Sweden AB og HydraCon AB fra Sverige Motiva fra Finland 10 11

FÆLLES ENERGIMÆSSIG FORUDSÆTNING ENERGI FUNKTIONALITET ARKITEKTUR ØKONOMI BYGNINGSDESIGN BYGNINGSMETODE INDEKLIMA VEDLIGEHOLD DRIFT SAMMENHÆNG MELLEM FORM FUNKTION ARKITEKTUR ENERGIFORBRUG PROCES SIKRE SAMMENHÆNG HØJ KVALITET ARKITEKTONISK FRIHED OMKRING STANDARDBYGGERIETS FORM FUNKTION ARKITEKTUR PASSIVE BYGNINGSEGENSKABER HVAD ER IED - INTEGRERET ENERGI DESIGN? 12 13

HVAD ER INTEGRERET ENERGI DESIGN? IIntegreret Energi Design IED - er et begreb for en proces, hvor man i forbindelse med et forestående projekt sikrer sammenhængen mellem form, funktion, arkitektur og energiforbrug. Målet er at opnå et vedvarende miljø- og energiorienteret byggeri eller plan, hvor man i IED processen sikre en høj kvalitet og samtidig bevare samme arkitektoniske frihed til de æstetiske værdier omkring bygningens form, funktion og arkitektur. I IED processen arbejder de involverede parter med en fælles målsætning, hvor alle har et ejerskab til processen, der er en energimæssig strategi, som også kombinerer de funktionelle og æstetiske krav/ønsker. Denne energimæssige strategi skal designes, afprøves, simuleres og optimeres af alle rådgiverne i teamet for, at opnå en integreret proces. Fordelen ved anvendelse af IED er at man på et tidligt stade i processen får et overblik over hvilke fokusområder der er i projektet og får dem kortlagt således man i den videre bearbejdning tilgodeser energistrategien og får den integreret i bygningen. Forudsætningen for IED er, at alle parter i projektforløbet involverer sig tidligt i processen, hvilket betyder at energi- og miljøstrategien skal lægges inden den første streg bliver tegnet. Integreret Energi Design relaterer til arbejdsprocessen, bygningsdesignet, arkitekturen og de tekniske installationer, som er nødvendige for at opnå den fastsatte målsætning for gennemførelsen af et vedvarende miljø- og energiorienteret byggeri eller lokalplan. IED processen er en arbejdsmetode der anvendes til at gennemføre hele bygningens projektforløb fra programmering til aflevering af en bygning eller lokalplan, hvor emnet energi behandles på niveau med funktionalitet, arkitektur, økonomi mm. Således at man optimalt integrerer miljø og energi i bygningens form, funktion og arkitektur, hvorved bygningens egenskaber med placering, orientering, form, funktion, design, tager hensyn til bygningens eller områdets dynamiske egenskaber. Den overordnede IED proces styres af en central person i projektgruppen som er procesleder eller projektleder for udførslen af energistrategien i projektet. Afhængig af projektets størrelse kan denne person være en del af projekteringsledelsen eller i mindre sager kan denne rolle blive varetaget af VVS ingeniøren. Når bygherren henvender sig til arkitekten på programmering, idé- og skitseniveau, skal der laves en energistrategi for bygningen, som en del af den indledende arbejdsproces. Såfremt IED skal kunne fungere optimalt i praksis gælder det, at alle parter er enige i den fælles miljø- og energimæssige målsætning således, at der er ens forventninger til forløbet. IED fremmer forståelsen for hinandens prioriteringer mellem de involverede parter og bidrager til et mere positivt projektforløb. I IED processen arbejder de involverede parter med en fælles målsætning, hvor alle har et ejerskab til processen, der er en energimæssig strategi, som også kombinerer de funktionelle og æstetiske krav/ønsker. Denne energimæssige strategi skal designes, afprøves, simuleres og optimeres af alle rådgiverne i teamet for, at opnå en integreret proces. Byggeprogram Bygherre / Arkitekt Byggeprogram Designteam Skitsefase Arkitekt Skitsefase Designteam Forprojekt Arkitekt / Ingeniør Forprojekt Designteam Hovedprojekt Arkitekt / Ingeniør Hovedprojekt Designteam Udførelse Entreprenør Udførelse Designteam Forudsætningen for IED er, at alle parter i projektforløbet involverer sig tidligt i processen, hvilket betyder at energiog miljøstrategien skal lægges inden den første streg bliver tegnet. Når bygherren henvender sig til arkitekten på programmering, idé- og skitseniveau, skal der laves en energistrategi for bygningen, som en del af den indledende arbejdsproces. Såfremt IED skal kunne fungere optimalt i praksis gælder det, at alle parter er enige i den fælles miljø- og energimæssige målsætning således, at der er ens forventninger til forløbet. IED fremmer forståelsen for hinandens prioriteringer mellem de involverede parter og bidrager til et mere positivt projektforløb. Illustration af den traditionelle lineære projekteringsproces med hovedaktører for hver fase 14 15

MILJØRIGTIG PROJEKTERING WIN-WIN SITUATION ENERGI- OG MILJØOPTIMERET BYGNING MILJØRIGTIG PROJEKTERING MED FOKUS PÅ SELVE PROCESSEN LANDTIDSHOLDBARE LØSNINGER MILJØBEVIDST MATERIALEVALG HØJERE KVALITET IED UDNYTTER BYGNINGENS PASSIVE EGENSKABER TEKNISKE INSTALLATIONER REDUCERES PARALLELT SAMARBEJDE HVORFOR IED? 16 17

HVORFOR IED? Argumenterne for at lave IED er mange. I virkeligheden burde man spørge sig selv, hvorfor man ikke skulle gøre det? Mange ville nok svare, at miljø og energi koster, og at der i de enkelte projekter ikke er økonomi til det. Selv projekter med de bedste hensigter og som indeholder miljørigtig projektering ender ofte med, at miljøhensyn i sidste øjeblik bliver sparet væk. Miljørigtig projektering er et hyppigt brugt tema i dag, men effekten er ofte forholdsvis begrænset. Hvis man betragter det som et tillægsmodul, som kan vælges til/fra under projekteringsprocessen. Fordelene ved at benytte IED i projekteringen er: Væsentlige lavere energiforbrug Færre fejl i detailfasen Lavere totale omkostninger Integreret design af energiløsninger Bedre indeklima IED indeholder miljørigtig projektering, men træder samtidig et skridt længere ud ved også, at fokusere på selve processen. I det følgende vil myten om at miljø koster blive aflivet IED er udelukkende en win-win situation for alle involverede parter. IED har fokus på bygningsdesignet, bygningsmetoden, indeklimaet og driften på et meget tidligt stade således, at man har mulighed for at forme bygningen teknisk og arkitektonisk efter de krav bygherrers fokusområder stiller til bygningen. Derved sikre man, at bygningens arkitektoniske og tekniske krav kan overholdes uden uheldige eller mindre optimale løsninger, der ofte betyder en øget økonomi på energiområdet. I den traditionelle proces oplever arkitekten ofte begrænsninger i samarbejdet med de tekniske rådgivere og at de tekniske installationer ødelægger det æstetiske udtryk. Ved IED udnyttes bygningens passive egenskaber for, at få så meget gratis energi som muligt. Det vil sige, at arkitekten og ingeniøren - i fællesskab - designer, formgiver og orienterer bygningen hensigtsmæssigt i forhold til naturens kræfter. Hermed kan antallet af tekniske installationer reduceres og ingeniøren kan ved tidlig inddragelse få hjælp af arkitekten til at placere og integrere de nødvendige installationer på en æstetisk måde i byggeriet. Ved IED forstår og respekterer arkitekten og ingeniøren hinandens prioriteringer det fælles designforløb er udgangspunktet for et frugtbart, positivt og gunstigt samarbejde og ikke en stribe af hårde forhandlinger som følge af utakten i det traditionelle projekteringsforløb. Hidtil har der været utallige eksempler på byggerier, hvor miljørigtig projektering er kommet for sent på dagsorden i projekteringsforløbet. Byggerier som hverken arkitektonisk, økonomisk eller teknisk kan leve op til de kvalitetsbevidste bygherrers forventninger. Ved anvendelse af IED i en byggeproces får bygherre mulighed for at lave en energi- og miljøoptimeret bygning til lavere totaløkonomisk omkostninger. Da de energibesparende foranstaltninger ofte medfører lavere driftsomkostninger, hvor bygherren også er fremtidssikret mod stigende energipriser. Langtidsholdbare løsninger med miljøbevidste materialevalg bevirker en bygning af højere kvalitet i forhold til standard. I IED arbejder arkitekten og ingeniøren ikke længere i serie, men mere parallelt, hvilket resulterer i færre ændringer i projekteringsfasen. Kernen til IED ligger i den tidlige inddragelse og burde være en naturlig del af alle traditionelle projekteringsforløb. Udgifter BR 95 75% besparelse total udgifter anlægsudgifter passivhus varme udgifter 70 60 50 40 30 20 10 0 Økonomi er i IED: Når varmebehovet sænkes i et passivhus, kan det meste af varmeanlægget undværes. De sparede udgifter til varmeanlægget er med til at betale den ekstra investering, for at sænke varmebehovet. Det giver udslag i et dyk i anlægsudgiften og dermed totaludgiften, når varmebehovet falder til ca. 15 kwh/m²/år. Programmering Bygherre Arkitekt Ingeniør Projekteringsleder IED procesleder Arkitekt Ingeniør Skitseprojekt Forprojekt (Disp./projektforslag) Arkitekt Arkitekt Ingeniør Projekteringsleder IED procesleder Arkitekt Ingeniør Ingeniør Projekteringsleder IED procesleder Arkitekt Ingeniør Hovedprojekt (Udførelse/Drift) Arkitekt Ingeniør Entreprenør Bruger Byggeleder IED procesleder Varmebehov (kwh/m2/år) 18 19 Arkitekt Ingeniør

FÆLLES PROCES IED PROCESLEDEREN BYGHERREN ARKITEKTEN INGENIØREN BRUGEREN ENERGIMÅLSÆTNING VIGTIG FORUDSÆTNING FOR IED DEN TOTALØKONOMISKE BETRAGTNING FÆLLES DESIGNPROCES FOR ALLE INVOLVEREDE BYGNINGSDESIGN DER UDNYTTER BYGNINGENS PASSIVE EGENSKABER PARTNERNES ROLLER I IED 20 21

Parternes rolle i IED Erfaringer har vist at bygherrer, arkitekter og ingeniører arbejder meget forskelligt. Hvis én part er foran eller bagud i processen, koster det alle parter tid og penge. Den traditionelle projekteringsproces er ikke gearet til at følge et iterativt designforløb, hvor ændringer ofte bliver lig med rettelse af fejl. Derfor er det vigtigt, at opnå enighed i forbindelse med beslutningsprocessen, beregningsforudsætninger samt opfølgning i den videre planlægnings-, projekterings- og byggeproces. Parterne skal derfor have forståelse for: Forstå at være loyal over for de valgte målsætninger Indgå i en kreativ dialog ikke kun inden for eget fagområde Begrænsninger/muligheder i de enkelte analyser og værktøjer Nødvendigheden af at balancere bygningens design mht. glas, isolering, termisk masse, konstruktionsløsninger mv. i forhold til energirammen Behovet for at holde sekvens i den rigtige rækkefølge i analyserne I den traditionelle proces kan bygherren have svært ved, at vælge det rigtige detaljeringsniveau ved opstilling af krav og ønsker især med hensyn til fleksibilitet og indeklima. Arkitekter kan have svært ved, at danne sig overblikket over ingeniørens forskellige processer og kan have vanskeligt ved, at forstå hvilket niveau ingeniøren arbejder på i de traditionelle faseopdelinger. Ingeniører har svært ved at forstå arkitektens målsætninger for designet af bygningen og har endvidere ikke tradition for at skitsere parallelt med arkitekten og venter helst til arkitekten næsten er færdig før installationerne og geometrier projekteres. Disse barrierer mellem arkitekt, ingeniør og bygherre kan medføre, at samarbejdet bliver til forhandling og ansvarsfraskrivelse i stedet for en tæt og frugtbar dialog i den fælles målsætning. Albertlund Bibliotek - Naturlig ventilation Henning Larsen Architects IED kan således ikke på nogen fordelagtig måde kun udøves af en enkelt aktør. Grundforudsætningen er en fælles proces, hvori alle aktører tager ejerskab til forløbet. Hovedpersonerne indenfor IED er IED proceslederen, bygherren, arkitekten, ingeniøren samt brugeren, hvilke vil blive beskrevet i de følgende afsnit. 22 23

IED proceslederen En IED procesleder er den aktør, som har hovedansvaret for IED processen. Denne person er ankermand og skal rådgive og vejlede de andre parter i den rigtige retning i henhold til den valgte energimålsætning. IED proceslederen vil være bindeleddet mellem de forskellige aktører og medvirke til en lettere og mere gnidningsfri designproces. IED proceslederens primære fokus er, at hjælpe de øvrige partere til udførelsen af IED mht. den valgte energimålsætning. Endvidere kan IED proceslederen enten være en ekstern konsulent eller en af de øvrige tekniske rådgivere på holdet, altså både være arkitekt eller ingeniør. I den traditionelle design- og projekteringsproces eksisterer IED proceslederen ikke denne rolle er ny og en umiddelbar forudsætning for IED. IED proceslederen bør være en neutral person i processen, der kan være tilknyttet projekteringsgruppen som en ekstern rådgiver eller konsulent der styrer processen mellem parterne og i forhold til bygherre og projekteringslederen. Bygherren Bygherren og hans nærmeste bygherrerådgivere er initiativtager til byggeprojektet og ofte den nøgleperson, hvis primære mål og ønske er en fornuftig sammenhæng mellem byggeriets funktionalitet og økonomi. Et meget vigtigt succeskriterium for IED er, at bygherren har en energimålsætning og kan se fordelene ved IED processen og ønsker, at projektets energistrategi gennemføres. En forudsætning for lønsomheden ved anvendelsen af IED er den totaløkonomiske betragtning af regnskabet for processen og udførslen af bygningen. Derfor er det vigtigt, at bygherren tager ansvar for planerne om Bygningsdesignet, Bygningsmetode, Indeklimaet, Vedligehold og Drift af bygningen således, at kravene er specificeret af bygherre indenfor det enkelte område. Bygherren bør endvidere forholde sig til følgende spørgsmål: Hvad er risikoen ved en mer-investering sammenholdt med tilbagebetalingstid? Hvad er risikoen ved IKKE at gøre noget? Hvad er den økonomiske risiko ved at låse bygningen på et relativt højt energiforbrug i forhold til senere renoveringssituationer? Hvordan vælges et passende sikkerhedsniveau over for stigende energipriser? Bygherrer har fremover behov for et beslutningsgrundlag for at lægge en langsigtet strategi for miljø og energi i det fremtidige byggeri eller renovering. Her kan et af redskaberne være at forholde sig til bygningsdesignet, bygningsmetoden, indeklimaet, vedligehold og drift, hvorefter krav og målsætning skal specificeres af bygherren i samarbejde med sine rådgivere. 24 25

Arkitekten Brugeren I en byggeproces har arkitekten ofte den indledende kontakt til bygherren, hvor bygherrens ønsker og krav til den forestående bygning eller opgave oversættes til bløde blyantstreger på en tegning, hvor arkitekten formgiver, designer og orienterer bygningen. En forudsætning for et vellykket forløb med IED er, at arkitekten sætter sig sammen med ingeniøren allerede inden den første streg er tegnet for at omsætte bygherrens energikrav til projektet. Derved har arkitekten mulighed for, at indarbejde bygherres energikrav i bygningens design og aftale med ingeniøren, hvilke muligheder og strategi der stemmer overens med arkitektens ønsker om designoplægget til bygherren. Brugeren af den forestående bygning har nogle gange mulighed for at få indflydelse på designprocessen ved at formidle ønsker med hensyn til funktionalitet og den daglige drift af bygningen. Dette kan i nogle tilfælde hjælpe rådgiverne til at designe og planlægge bygningen således, at den optimalt tilpasses brugerens behov. Ved at inddrage brugeren kan man sikre, at bygningen ikke får et unødvendigt højt energiforbrug samt, at bygningens fremtidige vedligeholdelse og drift stemmer overens med brugerens forventninger. Brugeren kan spille en vigtig rolle i IED, men i første omgang er det vigtigt at vurdere, om brugeren kan bidrage til processen. Det er vigtigt, at arkitekten kan se værdien af sin egen rolle i henhold til den valgte energimålsætning og tager ansvar for, at det er og forbliver en fælles designproces for alle involverede parter. Her spiller arkitekten en central rolle for, at indarbejde de af bygherrens specificerede krav til bygningen i samarbejde med ingeniøren. De tekniske installationer i en bygning kan afløses af bygningens passive egenskaber og ved tidlig inddragelse af de overordnede tekniske spørgsmål, har arkitekten en god og ærlig chance for, at teknikken eller de passive egenskaber integreres i stil med den øvrige design/arkitektur i bygningen. Det er vigtigt, at arkitekten har tillid til ingeniøren og inviterer ingeniøren tidligere ind i skitseprocessen end i forhold til den traditionelle proces. Arkitekten er en nøgleperson i IED med hensyn til et høj-kvalitativt bygningsdesign. Ingeniørerne Ingeniøren er den tekniske rådgiver indenfor IED og skal dermed vejlede teamet i henhold til de tekniske spørgsmål vedrørende den valgte energimålsætning. Det er vigtigt, at ingeniøren omsætter bygherrens krav til energi i den tidlige del af skitseringsprocessen og har forståelse for, at andre værdier og prioriteringer er på niveau med de tekniske temaer. Ingeniøren skal være en god sparringspartner for arkitekten, som kan pege på muligheder og ikke kun begrænsninger. Med udgangspunkt i den valgte energistrategi for bygningen bør ingeniøren støtte arkitekten i den tidlige designfase, så han kan vælge rigtigt mellem de forskellige bygningsdele og få skabt et bygningsdesign, som udnytter bygningens passive egenskaber. Endvidere bør ingeniøren informere bygherren om de fordele, der kan være ved i den tidlige fase at tænke IED, og hvordan de driftsmæssige forhold kommer til at være for den pågældende bygning. Det er vigtigt, at ingeniøren deltager aktivt i den fælles designproces og tager ejerskab til den valgte energimålsætning og kan vejlede de andre aktører indenfor de tekniske temaer. 26 27

DESIGNMÆSSIGE LØSNINGER SKAL AFPRØVES SAMMENHÆNG MELLEM FUNKTION ARKITEKTUR ENERGI ØKONOMI SOLIDT OG FÆLLES REFERENCEPUNKT I DEN TRADITIONELLE PROJEKTERINGSPROCES FOKUS PÅ DE DAGLIGE DYNAMISKE FORHOLD I BYGNINGEN OPTIMERET BYGNINGSDESIGN HVORDAN LAVER MAN IED? 28 29

Hvordan laver man IED? Byggebranchen er generelt kendt for, at være konservativ og relativt svær at flytte, kulturelt set. Mange aktører er bange for fornyelse og for at tænke i nye baner. På trods af de senere års politiske restriktioner med hensyn til bygningers energiforbrug, er IED for mange et endnu ukendt fænomen. Den traditionelle proces I den traditionelle proces opereres med et antal faser, som beskriver tilblivelsen af projektet - fra det opstår som et behov eller en idé hos kunden, til det er designet, udført, leveret og sat i drift. De forskellige faser benævnes i de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige: FASEOPDELING DEN TRADITIONELLE PROCES Derfor er det meget vigtigt, at have et solidt og fælles referencepunkt i den traditionelle projekteringsproces. Dette er en proces, som alle parter i byggebranchen kender, hvor det er overskueligt, at pege på hvilke faser IED vil have indflydelse på. IED vedrører ikke kun de designmæssige og tekniske temaer, men handler i høj grad om i hvilken rækkefølge for byggeriets vigtige beslutninger træffes, ud fra de krav som bygherre opstiller i samarbejde med sine rådgivere. Derfor er det et ufravigeligt krav, at beslutninger som vedrører energi og miljø i den traditionelle proces flyttes, således, at de opstillede krav kan bearbejdes i en tidligere proces, hvor arkitekten får mulighed for at formgive bygningen med støtte fra ingeniøren i kæden af beslutninger. Danmark Norge Sverige Program Programfase Programfase Skitseforslag (disp./projektforslag) Skisseprojekt Forprojekt Forprojekt Förprojektering Hovedprojekt Detalprojekt Projektering Udførelse Udførelsesfase Udförande Ibrugtagning Overtagelse Övertagande Med denne faseopdeling tilsigtes en trinvis opbygning af projektet således, at bygherren ved sin godkendelse af arbejdet i hver fase kan sikre sig, at grundlaget for det mere detaljerede arbejde i den efterfølgende fase er i overensstemmelse med alle fordringer til opgaven. Traditionelt bygningsdesign har fokus på dimensionering til opfyldelse af ekstremer, hvorimod IED har fokus på de daglige dynamiske forhold i bygningen. Begge processer er nødvendige for at sikre, at kravene til bygningen opfyldes. Tyngdepunktet for IED ligger i programmeringen og dispositionsforslaget, hvor alle krav samles og bearbejdes og omsættes i den enkelte fase. IED er, i højere grad end den traditionelle proces, et iterativt forløb, hvor de designmæssige løsninger skal afprøves flere gange for at finde en fornuftig sammenhæng mellem funktion, design, arkitektur, energi, miljø og økonomi. Fordelen med IED er, at de forskellige parter har et tættere samarbejde og kan bruge hinandens ressourcer til at optimere bygningsdesignet, således at bygningen indeholder for bygherre de mest optimerede beslutninger i forhold til de opstillede krav. I det følgende vil de fem faser som beskriver den traditionelle proces blive gennemgået, suppleret med aktiviteter, som refererer til IED. De fem faser refererer til den danske benævnelse. Programmering Skitseforslag/ (Dispositions-/ Projekt-forslag) Forprojekt Hovedprojekt (Udførsel) (Ibrugtagning) 30 31

Program IED under program I programfasen afdækkes bygherrens behov og krav til projektet. Herunder identificeres brugergrupper og øvrige interessenter, hvorefter deres funktionelle behov afklares. Endvidere fastlægges organiserings- og samarbejdsforhold mv. Forudsætningerne for projektets realisering og rammerne for disse søges afklaret, så godt som det er muligt på dette tidspunkt. Herunder afklares forhold omkring myndigheder, forsyninger, jordbund og miljø mv. I programfasen er det ofte kun arkitekten som deltager som rådgiver for at hjælpe bygherren med at bearbejde og analysere hans tanker og idéer til en realiserbar opgave. Der udarbejdes skitser med funktionsprincipper, diagrammer, volumenstudier, beskrivende arealstørrelser, funktionssammenhænge og nærhedskriterier. Der udarbejdes normalt ikke tegninger, men der bør indgå tegninger af eventuelt eksisterende bygninger og anlæg. I programfasen, hvor bygherrens tanker og idéer bliver lagt på bordet, udpeger bygherre en IED procesleder, der hjælper bygherren med at få afklaret, hvilke ambitioner han har på det energimæssige område. 61 % 4 % 9 % 11 % 15 % Hvad skyldes drivhuseffekten og klimaændringer Nitrøse gasser Jordnær ozon og vanddamp i den øvre atmosfære CFC-gasser Metan Kuldioxid Kilde: Prof. D. Schönewiese, Geofysisk institute, Universitetet i Frankfurt am Main Kilde: Prof. D. Schönewiese, Effektiv Geofysisk beskyttelse institute, Universitetet af naturen i Frankfurt og lave omkostninger am Main Udnyttelsen af vedvarende energikilder er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Ansvarlighed overfor de værdifulde energiressourcer er en af de vigtigste udfordringer i fremtiden. Det vil også spare dig mange penge her og nu. Enhver investering i vedvarende energi er bestemt et skridt nærmere i beskyttelsen den natur som omgiver os, og samtidigt er gevinsten lave energiomkostninger. Kilde: Prof. D. Schönewiese, Geofysisk institute, Universitetet i Frankfur Programfasen splittes ofte op i to delfaser: Idéforslag Byggeprogram Idéfasen skitserer de idémæssige muligheder, der er i forbindelse med projektet på et forholdsvis overordnet plan. Byggeprogrammet er mere specifikt og fastlægger rammer og indhold for projektets videre gennemførelse. Byggeprogrammet (og i visse tilfælde også idéforslaget) benyttes ofte som udbudsgrundlag for at finde enten rådgivere og/eller hele leverancekædens aktører inklusive entreprenøren eksempelvis i en tidlig partnering. I programfasen indgår en vurdering af opgavens tidsmæssige rammer for projektering og udførelse og der udarbejdes også et samlet budget for byggeriet. Der skal fremgå om der er særlige krav til indeklima ud over kravene i Bygningsreglementet og anden lovgivning, samt specificere forudsætningerne herfor. Der skal også laves en overordnet vurdering af de driftsmæssige forudsætninger. Bygherren godkender byggeprogrammet som grundlag for igangsætning af projekteringen. Bygherrerådgiver Arkitekt Bygherre Ingeniør Dette forudsætter, at bygherren forholder sig til hvordan anlægsinvesteringer og driftsomkostninger skal sammenlignes. Jo mere ambitiøs målsætning bygherre vælger, f.eks. lavenergiklasse 1 (i forhold til standard) eller passivhus, jo større koordineret indsats kræves fra de involverede parter. Det vil sige at jo højere mål jo flere personer eller større arbejdsmængde kræves der for at løfte opgaven. Bygherren beslutter herefter endeligt, hvilken energimålsætning der skal være for programmet, hvorefter projektgruppen i fællesskab påtager sig opgaven med at gennemføre og realisere bygherrens ambitioner. Forudsætningen for et succesfuldt forløb af IED er, at alle involverede parter tager ejerskab til den valgte energimålsætning. I programfasen, i den traditionelle proces, er det almindeligt, at man taler om konkrete tekniske løsninger baseret på tommelfingerregler, f.eks. et luftskifte på 4 h-1. IED fokuserer i stedet på, hvilke bagvedliggende målsætninger der er f.eks. med hensyn til indeklimaet i bygningen, som for eksempel tilladeligt forureningsniveau, komfortniveau osv. Baseret på de nyeste centralvarmesystemer. Kilde: BWP e. V. Her fylder IED proceslederen en vigtig rolle og skal udfordre holdet ved at styre overordnede mål i programmeringen frem for konkrete tekniske løsninger således, at der opstilles energi og miljø krav til programmet. I denne proces er det vigtigt at IED proceslederen har overblik over de overordnede mål på en sådan måde, at de opstillede krav og målsætninger, kan udmyndes og anvendes i den videre bearbejdning på en sådan måde, at der ikke opstilles miljø og energikrav, som ikke kan opfyldes indenfor bygherres målsætning med programmet. I programfasen afklares alle de krav, som er nødvendige for at den videre bearbejdning af programmets målsætning med energi og miljø kan gennemføres før udviklingen af det egentlige bygningsdesign. Ved afslutningen af programmeringen godkender bygherren programmet og derved definerer IED-målsætningen som grundlag for den efterfølgende proces eller projektering. 04 Baseret på de nyeste centralvarmesystemer. Kilde: BWP e. V. 04 Baseret på de nyeste Kilde: BWP e. V. Program 32 33

Skitseforslag (dispositionsforslag/projektforslag) IED i skitseforslag Dispositionsforslag og projektforslagsfasen kan ofte i mindre sager være slået sammen til en skitseforslagsfase, som er afhængig af bygherres valg af projektforløb. Hvilket er typisk ved udførsel af mindre byggerier eller andre samarbejdsformer. I skitseforslagsfasen udvikles projektets koncept yderligere, og man når tættere på at få specificeret det egentlige grundlag for at kunne færdigprojektere og opføre byggeriet. Dette sker som oftest i en tæt dialog mellem bygherren og rådgiverne (og i visse tilfælde også med entreprenøren), herunder arkitekt, landskabsarkitekt, konstruktionsingeniør, installationsingeniør, el-ingeniør mv. Arkitekten arbejder på den arkitektoniske idé inklusiv beliggenhedsplan, plan- og facadetegninger samt overvejelser vedrørende materialevalg. I den første del af forslagsfasen afsøges og udforskes løsningsrummet for bygningens design, f.eks. om hele bygningen kan ventileres naturligt eller om varmesystemet eventuelt kunne undværes. Designmæssigt udfordres de passive egenskaber for at finde ud af, hvor grænserne ligger henne med hensyn til den valgte energimålsætning. I den anden del af forslagsfasen begynder selve tegnearbejdet, hvor man laver spilleregler for sit design, stadig med stor frihedsgrad, og tager nogle designmæssige beslutninger, hvor overslagsberegninger er vigtige, for at se om bygningen lever op til de krav som er stillet i byggeprogrammet. Her kan det være en fordel at supplere de interne projekteringsmøder med arbejdsmøder, hvor arkitekt og ingeniør sidder side om side. Ingeniørerne udarbejder skitser og beskrivelser vedrørende konstruktive principper, tekniske installationer, herunder en vurdering af anlæggenes omfang og opbygning, teknikrum og føringsveje. Faserne indeholder forskellige detaljeringsgrader, men er et led i at få specificeret projektet i forhold til de kundebehov og projektforudsætninger, der måtte være. Typisk benyttes enten dispositionsforslaget eller projektforslaget, som grundlag for at finde entreprenørsamarbejdspartnere idet der benævnes tidligt udbud og/eller sen partnering. IED proceslederen sørger for, at den valgte energimålsætning bliver fulgt, samt hjælper med at koordinere arbejdet mellem arkitekt og ingeniør. På dette stadium bør ingeniøren ikke være i tvivl om, hvilke arkitektoniske prioriteringer arkitekten ønsker at følge. Omvendt bør arkitekten være klar over, hvilke tekniske designmæssige muligheder der ligger inden for den valgte energimålsætning. Ingeniøren må være indstillet på at være fleksibel, respondere hurtigt og komme med generelle overslagsberegninger. Arkitekten må have forståelse for, at jo større fleksibilitet ingeniøren kan tilbyde, jo lavere detaljeringsgrad vil der være på det udførte arbejde. Det er vigtigt, at begge parter ønsker samarbejdet og er villige til at ofre sig i forhold til den fælles proces. IED forudsætter i høj grad, at både arkitekten og ingeniøren har mod på at flytte sig i forhold til den traditionelle proces. Projekteringslederen IED proceslederen udgør en vigtig funktion også i denne fase for at sikre fastholdelse af det gode samarbejde, som er en nødvendighed og forudsætning for hele den integrerede designproces. Arkitekt Ingeniør Landskabsark. IED rolle Skabe proces / kreativitet IED proceslederen samler i denne fase hele energimålsætningen og sikrer at intentionen og kravene fra programmet overholdes, han udbygger krav specifikation og målsætning fra programmet med de faktiske forslag som fremkommer under skitseforslaget. Dette sker i tæt samarbejde med de øvrige rådgivere om projektets udformning og dokumenteres ved udarbejdelse af energiberegning og målsætning der bearbejdes videre i de kommende faser. Sørge for at mål overholdes Tid Dispositions forslag Projekt forslag 34 35

Forprojekt IED i Forprojekt Forprojekt er en viderebearbejdning af det godkendte skitseforslag (dispositionsforslag/projektforslag) i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelsen. Myndighedsprojektet er en del af forprojektet og indeholder de emner, der er relevante for myndighederne, og som kan danne grundlag for myndighedsgodkendelsen, øvrige emner afdækker bygherres krav i den videre beslutningsproces. I projekteringsfasen tages der detailbeslutninger, som pludseligt kan påvirke målsætningen og dermed få udløst et unødvendigt stort energibehov. IED proceslederen kvalitetssikrer processen og kontrollerer, at de præcise valg er i overensstemmelse med den overordnede målsætning og ligger inden for rammerne af de stedlige myndighedskrav eller koordinerer eventuelle dispensationer hermed. Dette betyder, at de beslutninger, der i de tidligere faser er truffet i samarbejde med bygherre og øvrige rådgivere, skal behandles således, at projektmaterialet kan opfylde myndighedskravene og indgå som en integreret del af hovedprojektet, der indeholder færdigprojekteringen af projektet. I fasen skal bygherres krav, ønsker og behov afdækkes om end ikke på et helt detaljeret niveau, men således at projektets overordnede rammer og indhold er fastlagt, hvor der kun er detailbeslutninger tilbage. Arkitekten redegøre for projektets byplanmæssige forhold til de omkringliggende bygninger og tilkørsels- / parkeringsforhold, samt dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav, samt øvrige lovmæssige forhold. Ingeniøren udarbejder statiske beregninger, samt dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav til energiforbrug, samt øvrige tekniske installationer. Det er tillige IED ledernes ansvar, at bygherres krav til for eksempel indeklima, økonomi, miljø- og energimål er overholdt i henhold til programmet, og at rådgiverne i projektet overholder målsætningen, der dokumenteres i de enkelte faser med energirammeberegning, indeklima analyser mm. overfor projektgruppen, bygherre og myndigheder. Energimålsætningen dokumenteres Faktaboks 1: Energirammer ved nybyggeri ved beregning af energibalancen ved anvendelse af det nationale Boliger: 70 + 2200/A kwh/m² pr. år anerkendte program. Andre bygninger: 95 + 2200/A kwh/m² pr. år Lavenergibygning klasse 2: 50 + 1600/A kwh/m² pr. år Lavenergibygning klasse 1: 35 + 1100/A kwh/m² pr. år (A er det opvarmede etageareal) Alt dette koordineres af projekteringslederen og udmundes i fremsendelse af et samlet byggeandragende til den stedlige byggesagsafdeling. Projekteringslederen Projekteringslederen Arkitekt Ingeniøren Arkitekt Ingeniøren Forprojekt Myndighedsprojekt Forprojekt Energimålsætning Myndighedsprojekt 36 37

Hovedprojekt, udførelsesfasen og ibrugtagning Hovedprojektfasen indeholder færdiggørelsen af opgaven entydigt med projekteringen af projektet i en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af myndighedsprojektet, byggetilladelsen, samt udbud, kontrahering og udførsel. I princippet er kundens ønsker og behov afdækket i de foregående faser og vil i denne fase blive behandlet på et helt detaljeret niveau således, at projektets overordnede rammer og indhold overholdes. VVS Ingeniøren udarbejder arbejdsbeskrivelser, tilbudslister, tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger, samt redegørelse for huller, afsætninger og ajourføring af energirammeberegningen. El ingeniøren udarbejder arbejdsbeskrivelser, tilbudslister, tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger, samt tavletegninger med effektkredse og redegørelse for huller / afsætninger. Hovedprojektet skal omfatte dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, tegninger, tidsplan og tilbudslister, samt opstille krav til de udførendes aflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger mv. I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til udarbejdelse af udkast til byggesagsbeskrivelse. Rådgiveren medvirker i samarbejde med projektets øvrige rådgivere ved tilbudsindhentning, evaluering af indkomne tilbud, tekniske og økonomiske afklaringer samt ved udarbejdelse af indstilling af tilbud. Som grundlag for indhentning af tilbud og for arbejdets udførelse og afpasset efter opgavens karakter udarbejdes: Arkitekten udarbejder arbejdsbeskrivelser, tilbudslister, tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger, samt ajourføring af beregning af etageareal og bebyggelsesprocent. I den helt traditionelle hoved-, stor- og fagentreprise udbydes projektet til entreprenøren og rådgiverne, hvor rådgiverne typisk varetager byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning, mens entreprenøren er ansvarlig for udførelsen af projektet inden for de rammer, der er gældende for dette. I udførelsesfasen opføres byggeriet i et samarbejde mellem entreprenøren og rådgiverne, hvor rådgiverne typisk varetager byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning. Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol i form af stikprøvevis tilsyn. Omfanget heraf fastlægges i aftale mellem bygherren og rådgiveren. Fagtilsynet udarbejder tilsynsplanen på grundlag af klientens oplæg til tilsynsplan for fagtilsyn. Entreprenøren er ansvarlig for udførelsen af projektet inden for de rammer, der er gældende for dette. I ibrugtagning har bygherren overtaget byggeriet, og det drives i resten af dets livscyklus af enten bygherren, en ejer og/eller af en driftsherre i form af et OPP-selskab (Offentligt Privat Partnerskab) eller andet. Konstruktionsingeniøren udarbejder arbejdsbeskrivelser, tilbudslister, tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger, samt gennemgang af andre rådgiveres krav der har indflydelse på styrkeforhold. Endvidere ajourføring af eventuelle akustiske beregninger jf. Bygningsreglementets krav, udarbejdelse af statiske beregninger. Bygherre Byggeleder Bygherrerådgivere Afl evering / Ibrugtagning Entreprenør Entreprenør Entreprenør Entreprenør 38 39