HK BLADET for ansatte i kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder 17 23. oktober 2009 Læs Stillinger HK s kursustilbud fra side 35 side 11 Helene Stenner er bekymret for kollegernes reaktion SKOLESEKRETÆRER presses af nye roller Kommuner kæmper for BORGERSERVICE LASSE PÅ BARSEL: Far kan det samme som mor HK hjælper, hvis du får en arbejdsskade Psykisk arbejdsmiljø Kvinder trives dårligere end mænd Ny undersøgelse af HK ernes psykiske arbejdsmiljø viser, at mænd har det bedre på jobbet end kvinder. Hanne Olsson og Ebbe Hansen er enige om, at det blandt andet betyder, at kvinder sover dårligere om natten.
xxx xxx leder UDGIVER HK/Kommunal i samarbejde med HK/Danmark Weidekampsgade 8 0900 København C telefon 70 11 45 45 telefax 33 30 44 49 kommunalbladet@hk.dk www.hk.dk/kommunal JOBANNONCER epost@dgmedia.dk ANNONCER DG Media as, tlf. 70 27 11 55 kommunikationsteam telefon 33 30 49 00 Lene Lundgaard, ansv. redaktør 44lel@hk.dk Fie Jessien Klarlund, redaktionssekretær 44fk@hk.dk Mogens Jepsen, journalist 44mje@hk.dk Ane Vestbjerg, journalist 44av@hk.dk Lia Ellehuus, webredaktør 44le@hk.dk May Pedersen, bladsekretær 44mpe@hk.dk Jens Laursen, informationsmedarbejder 44jl@hk.dk HK/Danmarks REDAKTION Niels Møller Madsen, redaktør 44nmm@hk.dk Kirsten Marie Juel Jensen, journalist 44kjj@hk.dk Henrik Wanscher, journalist 44hew@hk.dk Grafisk tilrettelæggelse [di:zain] www.di-zain.dk Repro Datagraf Auning AS TRYK Colorprint LÆSERTAL 167.000 kontrolleret OPLAG 59.864 (Perioden 01.07.08-30.06.09) ISSN: 1901-2209 Næste nummer udkommer 6. november 2009. Stillingsannoncer til dette nummer skal være DG Media i hænde senest 28. oktober 2009, kl. 12. Adresseændringer skal meddeles i afdelingerne. Jeg mener, politikerne kraftigt skal overveje at oprette en ekstraordinær pulje udelukkende til elever. KIRSTEN MØLLER CHRISTENSEN FORMAND FOR TANDKLINIKASSISTENTUDVALGET UNDER HK/KOMMUNAL De nødvendige tænder Vi vil. Vi kan. Og nu må vi også. I de kommunale tandplejer venter der tandklinikassistenterne nye opgaver og udfordringer. Det er opgaver, der i stigende grad vil blive uddelegeret til os, fordi der er mangel på specialtandlæger, tandlæger og tandplejere. Tandklinikassistenterne påtager sig hellere end gerne de udfordringer, så vi kan være en stadig større del af løsningen i det danske sundhedsvæsen. Men skal kvaliteten af vores nye arbejdsområder være i top, går det ikke uden en pæn portion efter- og videreuddannelse. Og det koster penge. Penge, som politikerne indtil videre desværre har gemt af vejen. Men det forpligter også os selv at kunne udføre de nye opgaver, der bliver uddelegeret til os af det autoriserede personale. Jeg mener, den enkelte medarbejder ude i tandplejen bør være parat til konstant at vedligeholde og tilegne sig ny viden. Det kræver nutidens sundhedspolitik. Og hvis ikke det sker, kører toget, og vi bliver hægtet af. Kompetenceudvikling og nye udfordringer det vil sige hele tiden at kunne være en del af løsningen er udgangspunktet for, at det fremover kan blive mere attraktivt at være klinikassistent i den kommunale tandpleje. Som et element i den udvikling har jeg en drøm om, at vi på en helt ny måde, og sammen med det øvrige sundhedspersonale, sørger for en god og effektiv tandpleje i landets tyndt befolkede områder. Det skal ske ved at oprette sundhedsbusser, hvor hele teamet af sundhedsfagligt personale klarer behandlingen af Maren i kæret ved ét og samme besøg. Det kan spare samfundet for transportudgifter, ligesom CO2-udslippet bliver formindsket. Men for at sikre en tandpleje af høj kvalitet skal kommunerne også overføre arven fra os erfarne og snart videreuddannede klinikassistenter til næste generation. Og her har de kommunale tandplejer et kæmpe problem, da der i 2009 kun er indgået sølle 31 elevaftaler. Det er ganske enkelt for dårligt. Jeg mener, politikerne kraftigt skal overveje at oprette en ekstraordinær pulje udelukkende til elever. Lad os bruge hinandens kompetencer, så vi alle kan bevare de nødvendige tænder, som vi har arbejdet for gennem de sidste, ja, over hundrede år. Men uden penge går det naturligvis ikke. Forside: Læs side 32 Foto: Jeppe Carlsen Gæsteskribent HK/Kommunals fagudvalg har stor viden om, hvad der rører sig på områder som beskæftigelse, sociale forhold, ledelse, miljø, biblioteker og elever. Derfor vil Kommunalbladet lejlighedsvis lade udvalgsformændene komme til orde her på lederpladsen. Denne gang er det Kirsten Møller Christensen, formand for Tandklinikassistentudvalget. 2 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
INDHOLD 20 Helenes uddannelse giver hende bange anelser Om to og et halvt år klækkes Danmarks første professionsbachelorer i offentlig administration. Helene Stenner er en af dem. Og vi har fulgt hende siden starten for et år siden. Her får du et nyt kapitel, hvor du kan læse om hendes frygt for, om kollegerne vil mene, at dem med den nye uddannelse er lidt for moderne. 04 Kommuner slås for borgerservice 06 105 forslag til afbureaukratisering fra regeringen 10 Skolesekretærer presses af nye roller 12 medlemstilbud: HK hjælper, hvis du skades på jobbet 14 Tiden smutter for Lasse på barsel 18 Britta revolutionerede processen med pas og kørekort 20 Helene Stenner er bekymret for kollegernes reaktion 24 Kort & godt: Hold møder gående 26 9 skarpe spørgsmål til Kim Simonsen 28 Det sker på HK s kongres 30 TEMA: Psykisk arbejdsmiljø Kvinder trives dårligst 35 Stillingsannoncer 43 Kims klumme 10 14 Far kan altså det samme som mor Lasse fra Sundby på Mors er på barsel med sit første barn for at kunne være sammen med hende fra starten. Og han kan ikke se, hvad det egentlig er, mødre kan gøre bedre end fædre. Skolesekretærer kæmper med nye roller og travlhed I Århus viser en undersøgelse af skolesekretærernes arbejdsmiljø, at de har drøntravlt. Og i kombination med de nye roller kan det gå ud over trivslen. De skal derfor nu på kursus for at finde sig til rette med forandringerne i jobbet. TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kvinder har det værst 30 Mænd har det bare meget bedre på jobbet end kvinder. Det viser en ny stor undersøgelse af HK ernes psykiske arbejdsmiljø. Næstformand i HK Mette Kindberg opfordrer til at lukke de pæne pigers klub. HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 3
XXX XXXX nyheder Læs flere nyheder på www.hk.dk/kommunal Tekst mogens jepsen / 44mje@hk.dk / og jens laursen / 44jl@hk.dk / foto jørgen ploug Kommuner kæmper for at beholde borgerbetjeningen Finansministeriet er langt fremme med planer om at centralisere fem store områder i borgerservice. Men kommunerne vil selv finde en løsning. Alt håb er ikke ude for de ansatte i borgerservice. Selv om regeringen og Finansministeriet har sat tryk på processen med at placere fem områder fra borgerservice i et nationalt center, har KL og kommunerne langt fra opgivet kampen for at bevare borgerbetjeningen her. Hvis regeringen får sin vilje, vil op mod halvdelen af de ansatte i borgerservice skulle flyttes til ét eller flere nationale centre. Men i regi af KL arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at finde en løsning, som ikke indebærer en så massiv flytning. Baggrunden for regeringens ønske er, at man mener at kunne spare mellem 300 og 500 millioner kroner ved at samle flere opgaver ét sted sandsynligvis under de statslige skattecentre. Og de opgaver, det gælder, omfatter den såkaldte objektive sagsbehandling folkepension, boligstøtte, børnebidrag, fripladstilskud samt barselsdagpenge. Ifølge KL og dens formand Erik Fabrin er der ikke meget, som viser, at staten kan skabe resultater og gevinster ved at trække opgaver over til sig tværtimod er det senest negativt illustreret med inddrivelse og skat. Modeller for stordrift Men Erik Fabrin erkender i det seneste nummer af Danske Kommuner, at der kan effektiviseres på området, og at det er nødvendigt. Men det skal ske i kommunalt regi og med kommunerne som myndighed, påpeger han. Derfor arbejder KL i samarbejde med København, Odense, Århus og en håndfuld andre kommuner på at lave modeller med fælleskommunale selskaber på området. Altså stordrift under en eller anden form. I HK/Kommunal advarer formand Bodil Otto om, at centralisering vil medføre forringelser for borgerne. Det vil give borgerne en opsplittet, uigennemsigtig og bureaukratisk oplevelse, siger hun og mener, at det også går stik imod intentionerne i kommunalreformen, hvor idéen var, at kommunerne skulle være borgernes indgang til det offentlige: Her skulle de kunne hente hjælp til det hele og slippe for at blive sendt fra Herodes til Pilatus for at få ordnet deres ting. Det kaldes helhedsorienteret sagsbehandling. Men også det falder til jorden, hvis regeringen centraliserer. Bodil Otto peger på, at man sagtens kan effektivisere i borgerservice på måder, der beholder borgerbetjeningen i den enkelte kommune og ikke i samme omfang går ud over borgerne. For eksempel ved at digitalisere så mange ydelser som muligt og ved stordrift, hvor kommunerne går sammen om opgaverne, siger hun. Tidsplan er klar Hvis opgaven ender hos staten, har Finansministeriet allerede en tidsplan for overflytning klar: Okt. - dec. 2009: Møderunder med kommuner og organisationer Dec. 2009 - dec. 2011: Fastsættelse af placering, opgavesplit, snitflader og udpegning af medarbejdere Aug. 2011 - dec. 2011: Pilottest, overflytning af opgaver og medarbejdere Januar 2012: Centre i fuld drift. 4 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
SAMPENSION betyder ikke, at alle skal have samme pension Vi hedder SAMPENSION, fordi rigtig mange står sammen om at indbetale til deres pension gennem os. Det sker i fællesskab og solidaritet. Men det er ikke det samme som ensartethed. Selvom man står sammen, kan man sagtens have helt forskellige individuelle ordninger. Mulighederne er mange og afhænger helt af det liv, du lever og ønsker at leve i din pensionsalder. Ring, skriv eller mail, hvis du vil høre mere om, hvor frit du kan skrue din pensionsordning sammen. Det koster ikke noget. Fordelen ved en sådan fælles individualisme er netop, at det er billigt for dig. Vi skal ikke tjene på dig. Heller ikke vore aktionærer. Vi administrerer. Til meget lave omkostninger, tør vi godt prale med. Så SAMPENSION betyder slet ikke, at alle skal have det samme pensionsliv. Du bestemmer. Tuborg Havnevej 14 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 www.sampension.dk
XXX XXXX nyheder Læs flere nyheder på www.hk.dk/kommunal Tekst jens laursen / 44jl@hk.dk / Lia Ellehuus / 44le@hk.dk 105 forslag til afbureaukratisering i kommunerne Regeringen vil fjerne regler, så de kommunalt ansatte får mere tid til borgerne. HK/Kommunal savner forslag på arbejdsmarkedsområdet. Afbureaukratisering på handicapområdet ren ønsketænkning eller en realistisk mulighed? Socialpolitisk Udvalg inviterer til medlemsmøde. Hør hvad handicapkonsulent Gitte Madsens bud på dette spørgsmål er, når det gælder servicelovens bestemmelser om dækning af merudgifter til børn og voksne. Vær med i debatten om afbureaukratisering. Læs mere om Medlemsmødet: www.hk.dk/kommunal/dit_fag/social Gitte Madsen: www.gittemadsen.dk Medlemsmødet holdes i København Onsdag den 18. november 2009 kl. 13 til 16 HK-huset, Weidekampsgade 8, 0900 København C og i Fredericia Mandag den 30. november 2009 kl. 13 til 16 TANDKLINIK HK Midt, Vesterballevej 3A, 7000 Fredericia Tilmelding sker på hjemmesiden: LEDELSE www.hk.dk/kommunal/dit_fag/social Senest den 10. november 2009 SOCIAL & JOB BIBLIOTEK Regeringen lancerer nu 105 forslag, der skal skabe mindre bureaukrati i kommunerne inden for folkeskolen, det sociale område, sundhed og integration. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen siger i en pressemeddelelse, at forslagene vil frigøre arbejdskraft, der svarer til cirka 900 millioner kroner. Arbejdskraft, som hun mener kan flyttes fra papir til ældre, børn og svage. At der med regeringens udspil kan frigøres 900 millioner kroner til mere velfærd for borgerne, hilser Bodil Otto, formand for HK/Kommunal, velkommen. Undersøgelse på undersøgelse har dokumenteret, at lederne af skoler, børnehaver og ældreinstitutioner er ved at drukne i administration og derfor ikke har tid nok til det arbejde, de med rette føler sig sat i verden for at yde. Jeg ser derfor frem til, at en pæn del af de frigjorte midler bliver anvendt til at få ændret nogle af de offentlige arbejdsgange, så man blandt andet lader papirarbejdet udføre af det administrative personale, siger Bodil Otto. Tynget af bureaukrati Bodil Otto mener dog, at regeringens plan er langt fra omfattende nok, da hele arbejdsmarkedsområdet er fraværende. Jeg savner i den grad udspil på arbejdsmarkedsområdet. Eksempelvis bruger vores medlemmer på landets jobcentre op mod 80 procent af deres arbejdstid på at tilfredsstille regeringens ideologisk betingede ønsker om kontrol, målinger og regeladministration. Den seriøse vejledning, der har til formål at få de ledige, de syge og kontanthjælpsmodtagerne i beskæftigelse eller uddannelse, drukner med andre ord i unødigt bureaukrati, siger Bodil Otto. Bodil Otto understreger, at hun til enhver tid er parat til at gå konstruktivt ind i alle processer, der har til formål at effektivisere den offentlige sektor. Vi har eksempelvis været med til at stille ikke mindre end 167 forslag, der har til formål at mindske overflødige regler og kontrolmekanismer på jobcentrene. Men det har altså vist sig, at de fleste af disse forslag er stødt mod en mur af regler, der er opfundet af regeringen selv, siger Bodil Otto. 6 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 MILJØ
Få kommunale nyheder i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet: www.hk.dk/kommunal/nyhedsbrev Skattenedslag for seniorer Nu er det muligt at få nedslag i skatten, hvis man fortsætter med at arbejde, til man fylder 65 år. ATP sender brev ud i november. For at opmuntre seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet har Folketinget vedtaget en lov, der giver et stort nedslag i skatten. Det er på 100.000 kroner og gælder alle, der er født før 1952. Betingelsen er, at man arbejder til og med det fyldte 64. år det vil sige til dagen før, man fylder 65. Og andre krav, der skal opfyldes er, at man skal tjene mindst cirka 159.000 kroner (2008-niveau) i hvert af årene, fra man er 60 til 64 og at man arbejder mindst 27 timer om ugen til og med det år, man fylder 64. De, der opfylder betingelserne, vil automatisk få pengene udbetalt af SKAT. Forinden meddeler skattevæsenet dog i et brev, om man er berettiget. Første del af beløbet bliver udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 64. Anden del sker i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 65. Læs mere om skattenedslaget for seniorer i din skattemappe og på SKAT s hjemmeside. Håndbog på vej om grænsegængere Kommuner må samarbejde for at håndtere sager om grænsegængere. Mange kommuner har erkendt, at de har store problemer i sager om grænsegængere, altså især udenlandske borgere, der pendler til og fra Danmark på arbejde. Derfor er KL i samarbejde med en række kommuner (blandt andet Aabenraa, Vejen, Esbjerg, Frederikshavn og København) ved at udarbejde en håndbog til sagsbehandlere og borgerservice om forståelse af reglerne, og om hvordan rækken af problemstillinger skal håndteres. Et eksempel handler om børnefamilieydelse. Den udbetales typisk kvartalsvis og forud, men da retten til den ophører samme dag, som arbejdet i Danmark stopper, vil stort set alle grænsegængere altså have fået udbetalt for meget. At kræve beløbet refunderet er en meget, meget besværlig proces, når der skal kommunikeres med myndigheder i Polen eller Litauen. Og her vil den nye håndbog pege på, hvordan pengene kan hentes. Håndbogen forventes færdig i november, hvorefter COK vil holde kurser om problemstillingerne. (jeps) Sæt tempo på arbejdslivet Er du kommunom, merkonom, statonom eller kontoruddannet og har erfaring fra det socialfaglige felt, så kan vi give dit arbejdsliv lidt fart. Hos KAVALERIET får du adgang til jobs, der giver afveksling og mulighed for at sætte forskellige kompetencer i spil. Hvis du er åben, struktureret og selvstændig, så læs mere om jobbet på www.kavaleriet.dk eller kontakt os på 3930 9603. KAVALERIET er en værdidrevet virksomhed. Vi har fokus på dialog, kompetence, handlekraft, engagement og nytænkning i alt, hvad vi foretager os. Vi dækker hele landet og leverer vikar- og konsulentydelser til både virksomheder og private, der vil gøre en forskel i tide. HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 7
XXX XXXX nyheder Læs flere nyheder på www.hk.dk/kommunal Tekst jens laursen / 44jl@hk.dk / foto colourbox.dk Fyringer på vej i mange kommuner Hver tiende kommune har nu meldt offentligt ud, at de afskediger personale i blandt andet administrationen. Men endnu flere kan komme til. Dårligere borgerservice kan undergrave kommunernes eksistensgrundlag, advarer HK/Kommunal. Kolding, Frederikshavn, Lolland, Vesthimmerland, Odsherred, Skanderborg, Faxe og Mariagerfjord er blandt de kommuner, der er så pressede på budgetterne, at de med stor sikkerhed må ty til fyringer i administrationen. Værst ser det ud i Kolding, der vil nedlægge op imod 400 stillinger herunder et endnu uvist antal administrative. I Frederikshavn Kommune må 40-50 administrative medarbejdere se sig om efter andet arbejde, når i alt 200 stillinger skæres væk i forbindelse med den kommende budgetvedtagelse. De øvrige kommuner har endnu ikke sat tal på fyringerne. Flere fyringer i vente De allerede bebudede afskedigelser kan dog vise sig kun at udgøre toppen af et isbjerg. En undersøgelse, som FTF har foretaget, viser nemlig, at ikke mindre end 55 procent af landets kommunaldirektører forventer at gennemføre personalereduktioner for at få budgettet til at hænge sammen. Det kan dække over både deciderede afskedigelser og manglende genbesættelse af ubesatte stillinger. Formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, noterer sig, at kommunerne dels som følge af regeringens løfter på kommunernes vegne er ekstremt pressede på økonomien, men hun advarer alligevel kraftigt mod at skære i administrationen. Dårligere borgerservice Hvis kommunerne skærer i antallet af administrative medarbejdere, kommer det uvilkårligt til at gå ud over servicen til borgerne, der vil opleve ringere kvalitet og længere sagsbehandlingstider. Det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig, at 80 procent af de kommunale HK eres arbejdstid er rettet direkte mod at betjene borgerne, fastslår Bodil Otto. HK/Kommunal-formanden peger videre på de undersøgelser, der viser, at borgerne i forvejen bliver mere og mere utilfredse med den kommunale service. Hvis den udvikling fortsætter blandt andet gennem fyringer, vil det udfordre hele kommunestyrets eksistensgrundlag. Jeg kan frygte, at visse politikere kan føle sig fristet til at lade staten eller private overtage flere og flere af kommunernes opgaver, hvis borgerne konstant oplever faldende service, siger Bodil Otto. Kun 162 har valgt at gå på plustid Tekst lia ellehuus / 44le@hk.dk I overenskomsten fra 2008 blev der mulighed for at gå op på 42 timer om ugen. Men kun meget få har benyttet sig af den såkaldte plustids-ordning. 37 timer om ugen er nok. Allerede i april meldte HK/Kommunals fællestillidsrepræsentanter, at meget få af deres kolleger viste interesse for at forlænge arbejdstiden fra 37 til 42 timer om ugen. Det bliver nu bekræftet af en opgørelse, som KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen har lavet for DR Nyheder. Kun 162 personer har på nuværende tidspunkt valgt at lave en aftale om den såkaldte plustid og heraf er de fleste for akademikere og ansat i staten. Der er kun lavet 17 aftaler i regionerne og 38 i kommunerne. Claus Gahrn, næstformand i HK/Kommunal, er ikke overrasket. Det er min opfattelse, at vores medlemmer mener, at 37 timer om ugen er rigeligt i forhold til den kompleksitet og det arbejdspres, der er, siger han. Direktør i Personalestyrelsen Lisbeth Lollike mener ikke, man allerede nu kan konkludere, at ordningen er en fiasko. Succeskriteriet har været at skabe nogle fleksible muligheder både for de ansatte og for lederne. Og gøre op med, at alle skal have en 37 timers arbejdsuge. Jeg tror, det stille og roligt vil brede sig, siger hun til DR Nyheder. Det var arbejdsgiverne, der rejste kravet om plustid ved overenskomstforhandlingerne i 2008. 8 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
Få kommunale nyheder i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet: www.hk.dk/kommunal/nyhedsbrev Tekst mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foto: Per morten abrahamsen Reform gav dårligere helbred, men mindre stress Mest ramt på helbredet er de medarbejdere, som oplever at have fået et mindre interessant arbejdsindhold. Kommunalreformen har haft en negativ effekt på de ansattes helbred. Det er billedet i en af de største undersøgelser af, hvad store organisationsændringer betyder for stress, helbred og arbejdsglæde. Undersøgelsen er lavet i samarbejde mellem AKF og Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød. Næsten 1.000 kommunale og regionale medarbejdere er blevet interviewet før reformen i 2006 og igen efter den i 2008. I en tid, hvor helbredstilstanden generelt er for opadgående, er det for ansatte under reformen gået den stik modsatte vej. Mest ramt på helbredet er de medarbejdere, som oplever at have fået et mindre interessant arbejdsindhold eller som bare har skiftet stilling på grund af reformen. Hvor otte ud af ti havde et godt helbred før reformen, er det nu kun syv ud af ti, som har det. Et resultat overrasker, pointerer forfatterne bag rapporten, nemlig at stressniveauet åbenbart er faldet fra 2006 til 2008. 14 procent var i høj grad ramt af symptomer som uro, søvnbesvær og anspændthed før reformen. Efterfølgende er det kun ni procent, der har disse gener. Ifølge rapportens forfattere skyldes dette fald, at en høj grad af utryghed og usikkerhed i 2006 om reformens konsekvenser nu er væk. Men konklusionen er alligevel, at det forhøjede stressniveau før reformen er gået ud over helbredet. KursusKatalog Nyt navn samme kvalitet Danmarks Forvaltningshøjskole udsender katalog 2010 under nyt navn Metropol Center for Kompetenceudvikling Forvaltning Jura Økonomi Ledelse HR Kommunikation Personlig udvikling Bestil dit eget eksemplar i dag på www.dfhnet.dk 2010 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 9
skolesekretærer TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foto claus sjödin Skolesekretærerne har fået nye roller i jobbet og står dermed også over for nye dilemmaer. Henriette Vangkilde (tv) og Mette Nicolaisen føler sig af og til kørt ud på et sidespor og parkeret der. Er der noget, der kan få Mette Nicolaisen op af stolen, så er det, når en skoleleder siger: Det får jeg lige min sekretær til at ordne! Så må jeg fortælle ham, at vi ikke er hans sekretær, men skolens, lyder det bestemt fra Mette. Blandt andet derfor har hun selv ændret sin titel fra skolesekretær til administrativ koordinator. Der er jo prestige i at have en sekretær. Og de elsker, når jeg slutter breve af med et på vegne af. Men jeg mener ikke, vi skal være sådan en type sekretær. Det vil jeg i hvert fald ikke være. Og det er grunden til, at Mette og kollega Henriette Vangkilde gerne vil bidrage til et interview om skolesekretærernes nye roller, selvforståelse og dermed også trivsel. Henriette er TR for alle 110 skolesekretærer i Århus Kommune og Mette er hendes suppleant. Skolesekretærerne har fået undersøgt det psykiske arbejdsmiljø. Resultatet viser, at skolesekretærernes mange arme stadig og konstant er i fuldt sving. Men de røde lamper er begyndt at blinke, når det handler om indflydelse på eget arbejde. For skolesekretærerne har oplevet en massiv ændring af deres position, rolle og dermed egen selvforståelse blandt andet på grund af indførelse af administrative ledere. Derfor er alle 110 sekretærer i gang med et kursusforløb, som skal klæde dem på til forandringerne. Kommunalbladet har bedt Henriette og Mette om at kommentere de nye roller og dilemmaer. At være ene blandt en stor faggruppe: Henriette: Det er altså lidt fedt, da man er den, der ved noget på sit felt. Og der bliver stolet på, at man har styr på sagerne. Omvendt er det et pres. Vi sidder lige midt mellem forvaltning, ledelse, forældre og lærere og bliver dermed presset fra alle sider. Nogen går ned med stress af den grund. Mette: Og andre trives med det. Men trivslen afhænger af, hvor godt man har det med at sidde i midten og endda være stedfortræder for ledelsen, når den er væk. Vi havde et eksempel med én, der brugte en hel dag på at købe en buket blomster til en lærer, fordi hun var i tvivl om, hvem der havde ansvaret. Henriette: Selv om der er flere sekretærer ansat, bliver vi nok lidt enevældige på hver vores felter, fordi der er prestige i at være ekspert. Mette: Det, at andre er afhængige af én, er jo både konfliktfyldt og prestigefyldt. For det gør også, at man arbejder derhjemme, hvis man ikke er færdig. At være sat ud på sidelinjen pga. de nye administrative ledelser på skoleområdet: Mette: Det er svært for mange. Især for os gamle, der har prøvet at sidde alene uden administrative ledere og været en integreret del af ledelsen. Vi er vant til at træffe beslutninger. Vi har opgaven, men ikke ansvaret længere. Henriette: For eksempel når man har siddet med en opgave, så er det nu den administrative leder, der forelægger den for skolelederen. Og måske hende, der får anerkendelse for den viden, som bliver bragt videre fra os. Det er svært. Mette: Mange af de gamle er jo vant til at vide alt om skolen, når en forældre eller lærer spørger. Men hvis man ikke er med til møderne, så sker der et videnstab. Mette: Mange nyansatte sekretærer er glade for deres administrative leder, men de har heller ikke prøvet andet, så de har ikke mistet noget. For de gamle er det jo lidt af et statustab. 10 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
skolesekretærer Skolesekretærer har drøntravlt. Og i kombination med de nye roller kan det gå ud over trivslen. I Århus Kommune er alle skolesekretærer på kursus for at finde sig til rette med forandringerne i jobbet. De røde lamper blinker, når det gælder trivslen Som at sidde på en banegård: Henriette: Det er fedt med pingpong og folk, der lige kigger ind, for så er man en del af livet på skolen. Men jeg har så mange opgaver, at hensynet til dem vægter mest. Jeg er begyndt at sige direkte til lærerne, at de må gå ud, for jeg skal arbejde. Jeg har ikke samme tolerance som tidligere. Forstyrrelser vil jo nok gavne vores sociale deltagelse, men tidspresset tillader det ikke mere. Mette: Men derfor er kontoret stadig skolens hjerte. Vi pumper blodet rundt til alle mulige afdelinger, og samtidig trøster vi gerne en elev, som er ked af det. Som kaffebryggere og tjenere for lærerne: Mette: I virkeligheden handler det om, hvor godt man trives i sit arbejde. Hvis man er stresset, presset og ikke føler sig anerkendt, har man heller ikke overskuddet til at købe blomster og da slet ikke til at lave kaffe. Sekretær, kend dig selv! På baggrund af trivselsundersøgelsen har Henriette Vangkilde, fællessikkerhedsrepræsentant Rikke Gierahn og erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen tilrettelagt et kursusforløb, hvor de 110 skolesekretærer i Århus Kommune over tre seancer skal lære sig selv bedre at kende. Det går ud på at forstå sin egen personlighed og finde ud af, hvordan den harmonerer med de nye roller og dilemmaer, som skolesekretærerne står overfor. På kurset skal de blandt andet beskæftige sig med: Forandringsprocesser Stress Rolleafklaring og personlig udvikling Prioritering af opgaver Henriette: Ældre skolesekretærer sætter en ære i service og loyalitet. De bliver på arbejdspladsen, næsten uanset hvad mens yngre er mere loyale over for sig selv. De finder hellere noget andet, hvis trivslen ikke er der. HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 11
tekst henrik WAnscher / foto niels stoktoft overgaard Hvis du er så uheldig at blive ramt af en arbejdsskade, kan det være svært at få erstatning. Som medlem af HK får du rådgivning, støtte og i visse tilfælde advokathjælp stillet til rådighed. Gratis. HK Hjælper Hvis du får en arbejdsskade Hvert år rammes mange danskere af ulykker og sygdomme på jobbet. Alene i 2008 blev der anmeldt mere end 48.000 arbejdsulykker og næsten 17.000 arbejdsbetingede lidelser i Danmark. I nogle af disse sager er der basis for en erstatningssag, men det kan være meget dyrt og besværligt for en privatperson at lægge sag an mod en arbejdsgiver. - Hvis man vil føre en arbejdsskadesag mod sin arbejdsgiver, så kan det nemt koste mellem 200.000 og 300.000 kroner, og det er der ikke mange, der lige har liggende, siger socialrådgiver Anne Marie Bryde fra HK s juridiske kompetencecenter. Hun peger også på, at det ofte kan være svært at gennemskue, hvorvidt der faktisk er en sag. - Man skal vide en masse om lov, praksis og forskellige aftaler for at vide, om der er basis for et sagsanlæg. Her kan vi i HK tilbyde rigtig meget hjælp. Vi ved, hvornår man kan søge erstatning, og hvis det er tilfældet, så dækker vi også sagens omkostninger, ligegyldigt om vi vinder eller taber, forklarer hun. Hun tilføjer, at HK også hjælper medlemmer med arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen og kontrollerer afgørelser og klager, hvis det er nødvendigt. hun blev fyret fra sit job som grafiker. Hun havde ellers længe uden held forsøgt at fortælle sin arbejdsgiver, at hendes arbejde var for hårdt. Den lokale HK-afdeling vurderede, at man kunne føre sag imod arbejdsgiveren. Det endte med, at Gitte Ladegaard i sommer blev tildelt en klækkelig erstatning for en invaliderende museskade. - Hvis ikke det havde været for HK, så havde jeg aldrig fået nogen erstatning, fortæller Gitte Ladegaard og fortsætter: - Det havde ikke været muligt for mig at skrabe de nødvendige penge sammen, og desuden var jeg slet ikke i stand til at overskue det. Men HK gav mig både støtte og rådgivning. Gitte Ladegaard husker stadig, hvor meget Hk s hjælp betød for hende, da hun blev fyret fra sit arbejde på grund af en arbejdsskade. Arbejdsgiver overhørte nødråb Gitte Ladegaard fra Struer er et godt eksempel på, hvordan HK kan hjælpe, hvis man er blevet syg af sit arbejde. Overarbejde og mange ensformige bevægelser med musen gjorde hende syg og førte i 2002 til, at Hvis du mener, at du har fået en arbejdsskade, skal du kontakte din lokale HK-afdeling, tlf. 70 11 45 45. 12 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
Efteruddannelse via internettet Læring der virker! VIDEN INDSIGT OVERBLIK Coach HR Konsulent Proceskonsulent Erhvervspsykologi Stress Management Konsulent Effektiv Kommunikationsledelse Chefsekretær/mellemleder Fra chefsekretær til HR-ansvarlig Lederuddannelsen Personalejura Integrationskonsulentuddannelsen HR Master Lean Projektleder Executive Master Programme Projektleder Fra leder til HR-ansvarlig Arbejdsmiljøkonsulent Læs mere på www.probana.com
Lasse og Lene Risager Nielsen er glade for at kunne passe Mai sammen i de første uger af hendes liv. Senere tager Lasse Riisager Nielsen selv over, når Lene skal begynde på arbejde. Lasse Risager Nielsen har taget 11 ugers barsel fra jobbet i Borgerservice. For han vil gerne være sammen med datteren Mai fra starten og kan ikke se, hvad det egentlig er, mødre kan gøre bedre end fædre. Lasse på barsel: Far kan altså det samme som mor Foran huset i Sundby mellem Thisted og Nykøbing Mors vidner græssets skidenbrune farve om, at nogen forsøger at slippe af med det. Det var da også Lasse Risager Nielsens plan, at haven skulle graves op og lægges om, mens han var på barsel med sit første barn Mai, der kom til verden i starten af september. Ligesom han også havde forestillet sig at få mere tid til at pusle med musik i hulen i kælderen. Men dagene med et spædbarn går bare. Det var der mange, der havde sagt til mig på forhånd. Men man skal vist prøve det selv for at forstå det, siger den 26-årige nybagte far med et glimt i øjet. Det var en mandlig kollega der også snart skal være far der gjorde ham opmærksom på, at han faktisk kunne få en del ugers barsel med løn fra jobbet i Borgerservice i Morsø Kommune. Og så var min kone og jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle gribe muligheden, siger han. Hjælpe hinanden Han har kun mødt velvilje fra chef og kolleger for sin beslutning. 14 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
TEKST mette mørk / kommunalbladet@hk.dk / foto lars holm barsel Jeg er da blevet drillet lidt i al venskabelighed, men har overordnet mødt den holdning, at de synes, det er helt fint. Barslen er fordelt på fem uger på fuld tid lige efter fødslen, hvorefter han begynder på arbejde på nedsat tid frem til jul for til sidst at tage tre fulde uger alene, når hans kone Lene begynder på sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Så i alt får han 11 ugers barsel. Én af de vigtigste grunde til, at jeg også tager barsel, har været, at vi så kan hjælpes ad fra starten. Det er en stor fordel, at vi kan vende tingene med hinanden, når Mai for eksempel får en gevaldig skrigetur, sover dårligt eller ikke lige vil spise, siger Lasse og bliver suppleret af Lene ude fra køkkenet: Vi er sådan et par, der laver det meste sammen, så det er helt naturligt for os også at være fælles om vores første barn, siger hun. Men det betød noget for os, at jeg fik barslen tidligt, fordi det jo er noget nyt og stort for os begge to, og vi vidste ikke, hvad vi gik ind til. Så for at hjælpe og støtte hinanden og undgå at slide på forholdet, er det godt at være to, uddyber Lasse. Det viste sig også at være ekstra godt med far på barsel i de første dage efter fødslen. For dels udviklede fødslen sig lige lovlig dramatisk og endte med et kejsersnit, dels ville Mai ikke rigtig spise og blev akut overført til Aalborg Sygehus. Det var en kaotisk start, og selvom det går rigtig godt nu, så er det fint, at jeg har været her til at hjælpe, siger han. Og Lasse er sikker på, at han har en del større forståelse for, hvad det vil sige at gå hjemme med et spædbarn, når han selv prøver det. Ellers ville jeg jo være sådan en, der kom hjem klokken halv fem og nok ikke helt kunne sætte mig ind i, hvorfor Lene ikke har nået at vaske op eller lave mad, men nu har jeg jo selv prøvet, hvordan timerne ligesom smutter mellem fingrene på en, siger han og ligner en, der faktisk ikke helt fatter, hvor de smutter hen. Lige nu laver hun jo ikke meget andet end at spise og sove, men alligevel er der hele tiden noget, siger han. Nej tak til rundkreds Han ser ikke sig selv som en ligestillingsforkæmper. Og så alligevel. Jeg har tænkt en del over det, og udover amning kan jeg faktisk ikke se, hvad det er, mødre kan gøre bedre end fædre? Jeg kan putte, skifte ble, køre en tur med barnevognen og stå op og give flaske om natten. Så på en måde er det oplagt, at fædrene tager barsel også. Jeg mener faktisk, at en far kan det samme som en mor lige bortset fra at amme, siger Lasse Risager Nielsen. Der er flere nybagte fædre i den lille Sundby, men Lasse har nu ingen planer om at starte en fædregruppe. Nej, dér holder vi. Jeg er måske nok lidt blød, men jeg agter altså ikke at sidde i rundkreds og snakke om babyer. Få en værdifuld værktøjskasse Der styrker Dine ledelseskompetencer UDDannelse i arbejdspsykologi med certifikat fra seminarer.dk vi arbejder i fem dage intensivt med bl.a.: arbejds- og personlighedspsykologi konstruktiv konfliktløsning personlig gennemslagskraft Opnå et stimulerende arbejdsmiljø og skab mærkbare resultater for dig og din organisation. læs mere om uddannelsen på www.seminarer.dk - din vej til den nyeste viden HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 15
barsel tekst henrik wanscher tekst Henrik WanscHer barsel Bedre rettigheder skal få fædre på Barsel Hvis man vil have danske fædre til at tage barselsorlov, er man nødt til at hjælpe dem på vej med bedre overenskomster og øremærkning. Det mener HK, som støttes af professor i nationaløkonomi. HK s mandlige medlemmer er generelt ikke gode til at tage barselsorlov, men hvis deres overenskomst giver dem muligheden, så griber de gerne chancen. Det viser en analyse, som HK s afdeling for Analyse og Arbejdsliv har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. På arbejdspladser uden overenskomst fravælger hver tredje nybagt far barslen. Til sammenligning er det kun hver sjette far på arbejdspladser med overenskomst, der undlader at holde barselsorlov, viser analysen. På den baggrund mener HK s næstformand Mette Kindberg, at fædrene skal sikres flere rettigheder, dels via overenskomster, dels via øremærkning af barselsorlov til fædre. - Så snart vi får styrket mænds muligheder for at holde forældreorlov, ja, så benytter flere af de nybagte fædre sig af den rettighed. Mange fædre vil gerne holde orlov, men forhindres i det på grund af uklare rettigheder, gammeldags kulturer på arbejdspladserne, og fordi de taber spillet om ugerne til mødrene, siger HK s næstformand Mette Kindberg og fortsætter: - Det er meget positivt, at i takt med, at vi får dækket flere områder og arbejdspladser med overenskomster, så falder antallet af fædre, som slet ikke holder orlov, siger hun, der også mener, at en del af orloven bør øremærkes til fædrene i lovgivningen. kulturen gør det svært Professor i nationaløkonomi Nina Smith fra Århus Universitet mener også, man er nødt til at gå hårdhændet til værks, hvis man for alvor vil have de danske fædre til at tage del i barselsorloven. Hun peger på, at kulturen på de danske arbejdspladser ofte kan gøre det svært for mænd at tage barsel, hvis de ikke hjælpes på vej. - Når mænd river sider ud af kalenderen på grund af et barn, så sender de karrieresignaler, som bliver opfattet som bløde eller svage af andre på arbejdspladsen. Derfor vælger mange fædre at lade kvinden tage hele barselsorloven, siger hun. Nina Smith mener, at man er nødt til at gå ind og øremærke dele af barselsorloven til fædrene, hvis der skal være et reelt frit valg for fædrene til at gå på barsel. - Hvis fædrene ikke tager den øremærkede barsel, så taber de jo penge. Der er en klar tendens til, at hvis man har den, så bruger man den også, forklarer hun. Hun peger på, at man både i Sverige og Island har øremærket dele af barselsorloven til fædrene. I begge lande har det medført store adfærdsændringer hos mændene, som nu er meget mere villige til at tage barselsorlov. Mette Kindberg mener, at man skal gribe ind hurtigst muligt. - Det drejer sig om ligestilling. Hvis man vil have ligestilling, så må man sørge for, at mænd og kvinder har samme arbejdsvilkår, siger hun. 16 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
jobcentre Kompetence udvikling UC Syd tilbyder skræddersyede løsninger af høj kvalitet inden for efter- og videreuddannelse, og du kan søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til alle heltidsforløb en stor fordel for dig og din arbejdsgiver. Vi har diplomuddannelser i pædagogik, sundhed, ernæring og ledelse, som kan tilrettelægges i samspil med kurser, konsulenthjælp og temadage og det hele kan tilpasses aftagerens behov. Vi afholder gerne aktiviteterne lokalt, uanset hvor i landet din arbejdsplads ligger. Vi kan bl.a. tilbyde kurser og uddannelser i Førleder/talentudVikling organisationsforandring kompetenceprofiler kvalitetssikring konflikthåndtering det gode liv på arbejdspladsen Få mere at Vide på ucsyd.dk Overvejer du et kompetenceudviklingsforløb for dig selv eller dine medarbejdere, så tjek UCSYD.DK eller ring +45 7322 7098.
borgerservice TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foto claus sjødin Britta Thykjær kunne ikke forstå, at der ikke var andre løsninger end at skrive stamkort i hånden med en fed sort tusch. Labels til pas og kørekort var en lille revolution Man skulle ikke tro det, men Britta Thykjær revolutionerede faktisk pas- og kørekort-processen i Horsens ved at lave labels. Det var ikke, fordi Borgerservice i Horsens Kommune var blevet et historisk museum, at man skrev stamkort til pas og kørekort i hånden med en fed sort tusch. Sådan gjorde man i politiet, og da kommunerne overtog opgaven med pas og kørekort, fortsatte man blot den praksis. Det kan da ikke passe, at man i disse moderne tider står og skriver i hånden, tænkte Britta Thykjær, gruppeleder i Borgerservice i Horsens Kommune. Men det gjorde man altså, og i alle de andre kommuner hun snakkede med, var det heller ikke anderledes. Nå, men hvis det kunne gøres anderledes, havde man vel gjort det, lød det videre i hendes hoved. Men hvis alle tænker sådan, sker der i hvert fald ikke noget. Tidsbesparende En dag kom Britta Thykjær i tanke om, at labelsmaskinen måske kunne bruges. Og det kunne den. Og sådan går det til, at en labelsmaskine reelt er et teknologisk syvmileskridt. Selv KL s konsulenter for arbejdsgangsanalyser var meget imponerede over vores initiativ, forklarer Britta Thykjær. CPR, navn og adresse kopieres fra CPR-systemet over til labelsprinteren, hvorefter et print bliver sat på stamkortene til ansøgningerne om kørekort og pas. Det er meget tidsbesparende, og vi er altid sikre på, at oplysningerne kan læses i postekspeditionen, så der sker færre fejl. Når personer over 70 år skal have fornyet deres kørekort, bruges den også automatisk, så de ikke behøver at skrive oplysninger ind. En stor hjælp for den gruppe og for de unge mennesker, der ikke kan læse skråskrift. 18 HK kommunalbladet I 23. oktober 2009
Saml point og bliv diplomjournalist Følg åben uddannelse hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og saml ECTS point til en diplomuddannelse i journalistik og kommunikation. Du kan tage et enkelt forløb eller kombinere flere og bygge din egen fleksible diplomuddannelse op over nogle år. VÆLG MELLEM TRE SPOR Journalistik Webformidling med tekst, foto, lyd og video Kommunikation med en journalistisk tilgang AKTUELLE FORLØB Det journalistiske håndværk Fortæl journalistiske historier Nyheder og lynhurtig formidling Ny i kommunikation Brug fotos i din formidling Få din historie i medierne Webjournalistik - formidling med tekst, foto og lyd Intern strategisk kommunikation Personen i centrum Læs mere på WWW.UPDATE.DK/AABENUDDANNELSE Foto: Hung Tien Vu XXXUPDATEXXXXXXXXX XXXDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXX XXXTLF 8944 0593XXXWEBWWW.UPDATE.DKXXXMAILUPDATE@UPDATE.DKXXXXX
uddannelse Helenes bange anelser: Måske synes kollegerne, Om to og et halvt år klækkes Danmarks første professionsbachelorer i offentlig administration. Helene Stenner er en af dem, og mens hun har fundet sig godt til rette i uddannelsen, gruer hun i sit stille sind for den dag, hun bliver færdig. For hvad vil hendes kommende kolleger sige til sådan en moderne HK er? Helt ærligt: Passer vi overhovedet ind derude? spørger Helene Stenner retorisk. Hun er 23 år og studerer på 3. semester på uddannelsen i offentlig administration på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg. Og nu, hvor hun er faldet til rette i rollen som professionsbachelor in spe, begynder frygten at nære lidt for, hvad der skal ske, når hun er færdig om mere end to år. Lige nu tænker hun meget over, om hun og de traditionelle HK ere vil støde på uddannelsesmæssige forskelle, som kan skabe kløfter på arbejdspladsen. Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at vores viden er bedre viden end den, vores kommende kolleger har. For her på skolen får vi hele tiden at vide, at vi er virkelig med på beatet, fordi vi får en innovativ, moderne og kvalitetssikret viden. Og jeg kan frygte, at dem, der allerede sidder derude, vil sige: Pas på, her kommer nogle af de der helt nye, der bare er sprøjtet ud, siger Helene Stenner og tilføjer: Frygten er lidt, at den teoretiske viden kommer til at overtrumfe de praktiske erfaringer. Innovation i det offentlige Et af eksemplerne på den opdaterede viden, som de nye administrationsbachelorer træder ud i verden med, er faget innovation, som hun har for tredje semester i træk: Innovation handler om, at man inden for en virksomhed får en idé, som man videreudvikler til praksis. Formålet er tit at for- Læs om Helene For godt et år siden begyndte 52 studerende på uddannelsen som professionsbachelor i offentlig administration. En af dem er Helene Stenner, som Kommunalbladet har fulgt lige fra starten. Du kan læse de tidligere artikler i bladets arkiv på nettet. Næste gang, vi møder Helene, bliver i foråret på sidste del af grundforløbet, inden hun skal i gang med specialiseringen. bedre nogle arbejdsgange. Det kan være helt små ting, som hvor man placerer sine arbejdsredskaber mest hensigtsmæssigt på en operationsstue, forklarer Helene Stenner. Selvom hun efter eget udsagn sikkert vil blive overrasket over, hvordan den offentlige sektor i virkeligheden er skruet sammen, kan hun godt forestille sig, hvad undervisningen i innovation skal gøre godt for. Som studerende har man en fornemmelse af, at der er meget, der ikke fungerer så godt derude, fordi vi jo hele tiden snakker om, hvordan man kan være innovativ og forbedre en masse ting, siger hun, der i forvejen ikke kender en eneste HK er. Den røde tråd Da Helene Stenner og hendes holdkammerater begyndte på uddannelsen 1. september sidste år, var de banebrydere. For den var helt ny, hvorfor usikkerheden om den også var meget stor, da Kommunalbladet første gang mødte Helene Stenner. På det tidspunkt var hun tæt på helt at droppe uddannelsen, fordi hun ikke kunne finde den røde tråd mellem fagene. Men den usikkerhed er heldigvis nu væk. Den røde tråd er blevet tydeligere. For eksempel er Evaluering og kvalitetssikring fra 1. semester blevet til Innovation på 2. semester, og her på 3. hedder det Kvalitet og innovation. Det er et fag, der er blevet udbygget og både er blevet dybere og bredere. Jeg ved ikke, hvorfor det hedder noget nyt fra gang til gang. Og det er nok også en af grundene til, at jeg nogle gange har lidt svært ved at finde sammenhæng i det. For fagene er nok forskellige, men de tilhører i hvert fald samme emnegruppe, siger hun. Nu, hvor studierne er blevet hverdag, udfordres hun dagligt især af faget Forvaltningsret, hvor hendes evne til at huske paragraffer virkelig sættes på prøve. Det optager hende foreløbig mere end de udfordringer, der venter hende som færdiguddannet. Og i mellemtiden minder hendes undervisere om, hvorfor det er en god uddannelse, hun har valgt. For eksempel siger de: Jeres kommende arbejdsgivere glæder sig bare så meget til I kommer, fordi I kan så meget. Der kommer til at mangle folk som jer derude. 20 HK kommunalbladet I 23. september 2009
TEKST ane vestbjerg / 44av@hk.dk / Foto JEPPE CARLSEN uddannelse vi er for moderne Men ligesom på andet semester har Helene Stenner stadig ikke noget klart billede af, hvad hendes titel bliver eller hvad, hun kommer til at arbejde med som nyuddannet. Den store beslutning Jeg tror, jeg vil få et chok, når jeg kommer ud, fordi det er så uvist, hvad det er, jeg skal ud i. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal kigge efter i en jobannonce. Der står jo ikke: Vi søger en professionsbachelor i offentlig administration, siger hun. Om et år skal Helene Stenner og hendes holdkammerater vælge, hvad de skal specialisere sig i på overbygningen. For hende står valget mellem to retninger, Velfærd og HR. HR vil jeg gerne, fordi jeg synes, det er super spændende at finde ud af, hvordan en organisation er bygget op. Hvorfor er kulturen, som den er? Hvordan skaber man forandringer? Og Velfærd vil jeg vælge, fordi jeg rigtig gerne vil ud på det sociale område. Det tiltaler mig, at man er forpligtet til at finde nogle ressourcer frem i folk, siger hun. Hvad Helene beslutter sig for, kan du læse i kommende numre af Kommunalbladet, hvor vi følger hende helt til dørs. Den nye professionsbachelor Tager 3 ½ år. To år på en grunddel og halvandet års overbygning. De første studerende startede 1. september 2008 På 3. år skal de studerende specialisere sig inden for HR, økonomi, uddannelsesvejledning, beskæftigelse, det sociale område eller skat. Det sidste halve år er praktik. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse eller lignende. Uddannelsen udbydes på fem University Colleges i byerne København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Læs mere på www.phmetropol.dk HK kommunalbladet I 23. september 2009 21
Alle piger kan få ligeløn. Altså alle dem der er dronninger! Ja, det er i hvert fald den sikreste vej. Det er nemlig kun i forbindelse med offentlige udbetalinger, at mænd og kvinder stensikkert får det samme i løn. Ligeløn blev besluttet ved lov i 1975, men alligevel er den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn stadig på 17,7 procent. 34 år efter! Hvis denne grove diskriminiation skal ændres, må alle bidrage til løsningen. Både fagforeninger, arbejdsgivere, politikere, tillidsrepræsentanter og dig. HK vil arbejde for, at ligeløn kommer ind i overenskomsterne, så vi kan få behandlet sagerne mere effektivt. Vi opfordrer politikerne til at ændre loven, så lønstatistikkerne kommer frem i dagens lys. Og vi mener, at virksomhederne skal dokumentere, at der IKKE er tale om løndiskrimination. Det er på høje tid at få loven fra 1975 til at virke. HK vil være en del af løsningen. Vil du? Start med at tjekke din løn på endelaflosningen.dk! Vi er alle en del af løsningen Med venlig hilsen HK
TEKST helle jørgensen / kommunalbladet@hk.dk lægesekretær Lægesekretærer fortæller om nye opgaver DL indsamler eksempler på opgavedeling til fælles inspiration for arbejdspladserne. Lægesekretærer kan meget mere end at besvare telefoner og skrive journaler. Det har flere arbejdspladser i sundhedssektoren opdaget. For manglen på blandt andet læger og sygeplejersker har gjort, at lægesekretærerne overtager nogle af deres funktioner. Hvordan opgaverne er blevet omfordelt, og hvad lægesekretærerne arbejder med, vil deres landsforening, DL, nu gerne have frem i lyset. Derfor har foreningen lanceret en ny hjemmeside, hvor medlemmerne kan fortælle de gode eksempler på, hvad de laver. Målet er at gøre eksemplerne på opgavedeling synlige. På den måde kan medlemmerne og arbejdspladserne inspirere hinanden. Samtidig kan eksemplerne vise, hvor meget lægesekretærerne rent faktisk har at byde på, siger Birgitte Ussing, der er formand for DL, som organiserer mere end 12.000 lægesekretærer i HK. Hun er overbevist om, at eksemplerne vil være en øjenåbner for mange arbejdspladser. Der er alt for mange klinikker og afdelinger, hvor for eksempel en række administrative opgaver fortsat udføres af læger og sygeplejersker. Det er jo meningsløst, når manglen på de faggrupper er stor, og lægesekretærerne er eksperter i administration, påpeger Birgitte Ussing. Bornholms Hospital er en af de arbejdspladser, der er langt med opgavedeling. På hospitalets røntgenafdeling står tre lægesekretærer for alle funktioner, når patienterne skal til helkrops-scanning. Det er flere eksempler af den karat, som DL håber at få ind på hjemmesiden. I løbet af januar bliver eksemplerne samlet og overrakt til sundhedsministeren. Læs mere på www.opgavedeling.dk., hvor der også er præmier på spil til de medlemmer, der bidrager med eksempler. Borgerstyret Personlig Assistance BILLIGERE FOR KOMMUNEN BEDRE FOR BORGERNE Borgere, der er visiteret til hjælp efter 95 og 96, har nu mulighed for at overdrage deres arbejdsgiver ansvar. Det giver ikke bare nye muligheder for borgerne det giver også fordele for kommunen. Med BPAssistent planlægger borgeren selv hverdagen, men slipper for at holde styr på løn, forsikring og arbejdsgiverregler alt det tager vi os af. Din kommune får bedre overblik over udgifterne og skal bruge mindre tid på admini stration og kontrol og heller ikke bekymre sig om hverken rekruttering, vagter eller vikardækning. Med andre ord er BPAssistent nemmere og billigere for kommunen og bedre for borgerne. Se fordelene med BPAssistent på www.formidlingen.dk eller ring for generel og uforpligtende drøftelse af din kommunes muligheder og udfordringer med BPA HK kommunalbladet I 23. oktober 2009 23