N O T A T Oktober 2014 Gennemgang af de væsentlige høringssvar til lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats m.fl. Der er modtaget 39 høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.fl. Der er udarbejdet vedlagte høringsnotat om svarene. Endvidere vedlægges et tilrettet lovforslag. Ændringer i forhold til det lovforslag, der blev sendt i ekstern høring, er markeret med rettetekst. Ud over ændringer som følge af den eksterne høring er der under pkt. 2 og 3 nedenfor beskrevet andre foreslåede ændringer, bl.a. som følge af tilbagemeldingerne fra det kommunale netværk, der også har haft lovforslaget til høring og drøftelse. Høringssvarene har givet anledning til en række præciseringer i lovforslaget af større eller mindre omfang. Nedenfor kommenteres de bemærkninger fra høringssvarene mv., som vurderes at være de væsentligste. Ændringerne beskrives under: 1. Ændringer og præciseringer som følge af høringssvarene 2. Ændringer som følge af tilbagemeldinger på lovforslaget under kommunenetværk 3. Andre ændringer og præciseringer 1. Ændringer og præciseringer som følge af høringssvarene Nedenstående punkter henviser til punkterne i høringsnotatet. 3.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb Kontaktforløbet i de første 6 måneder I forhold til antallet af samtaler i kontaktforløbet i de første 6 måneder, har AC, KL, Lederne, IDA og Randers Kommune foreslået, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne bør få mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vurdere antallet af samtaler. FA har foreslået, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne bør pålægges at koordinere indbyrdes, så den ledige kan nøjes med at gå til alle samtaler et sted og så vidt muligt hos den samme hovedansvarlige sagsbehandler. Ase har foreslået, at kontaktforløbet i de første 6 måneder skal foregå i arbejdsløshedskassen. I høringsnotatet er der i forhold til disse forslag skrevet, at de ikke er i overensstemmelse med forliget. Der er henvist til forliget, hvor det fremgår, at en dagpengemodtager i de første 6 måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2 fællessamtaler med arbejdsløshedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassernes deltagelse i de fælles jobsamtaler LO, FTF, FA, AK-Samvirke, KL, Syddjurs og Randers Kommuner har alle bemærket, at der er behov for en indfasning af de mange nye samtaler, som skal gennemføres med arbejdsløshedskasserne. Det er vigtigt, at de praktiske udfordringer med fællessamtalerne ikke kommer til at skygge for den kvalitetsforbedring i samtalerne, som det nye kontaktforløb muliggør. Som følge af høringssvarene er der i lovforslaget indarbejdet en model for indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i den første fælles samtale. Modellen er sendt særskilt til forligspartierne. 3.2.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere Målgruppen LO, FTF Lederne AC og Krifa har alle haft bemærkninger til indskrænkningen af målgruppen, der fremover får ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. De havde gerne set, at målgruppen var udvidet. I høringsnotatet er der i forhold til forslaget om udvidelse af målgruppen skrevet, at dette ikke er i overensstemmelse med forliget. Der er henvist til, at det fremgår af forliget, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse tilfalder ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med kort videregående uddannelser (KVU ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Positivlisten DA har bemærket, at det skal være tydeligere, at der overordnet gælder to sæt af kriterier for fastsættelsen af positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse, nemlig relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus, og at disse kriterier ikke er sideordnede. Ifølge DA bør lovforslagets bemærkninger give indtryk af, at positivlisterne tilvejebringes i to trin. Først at fastlægge de jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft. Derefter fastsættes, hvilke kurser, der i forhold til disse jobfunktioner, har et konkret jobfokus og dermed er med til at øge lediges chancer for job. Som følge af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, at udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrette uddannelse sker med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og at det derefter fastsættes, hvilke kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste. 3.2.3. Regional uddannelsespulje KL, Randers og Syddjurs Kommune har alle spurgt til administrationen af den regionale pulje. De har tilkendegivet, at administrationen bør tilrettelægges med mindst mulig administrativ belastning for kommunerne, og at der bør opstilles vurdering- og prioriteringskriterier herfor. Som følge af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger indarbejdet, at der fastsættes administrative regler om, at midlerne i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier 2
på baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne. 3.2.4. Pulje til uddannelsesløft KL og Syddjurs Kommune har spurgt til administrationen af puljen til uddannelsesløft. De har tilkendegivet, at administration bør tilrettelægges med mindst mulig administrativ belastning for kommunerne, og at der bør opstilles vurdering- og prioriteringskriterier herfor. Som følge af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger indarbejdet, at der vil blive fastsat administrative regler om, at puljen fordeles til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte ufaglærte dagpengemodtagere. Det forudsættes, at alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre, at alle kommuner kan iværksætte forløb. Det foreslås endvidere, at puljen udmeldes en gang årligt ved årets start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvidere foreslås, at der i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tre lokale arbejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktion, der skal medvirke til at igangsætte ordningen. Som forudsat i forligsaftalen vil der foretages evaluering af uddannelsesinitiativerne. 3.2.5. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft LO, FTF og AK-Samvirke foreslår en alternativ lånemodel, hvorefter lånet udbetales med et fast beløb hver uge uden løbende opgørelse af påløbne renter. LO og FTF har videre peget på, at det vil være meget byrdetungt for a-kasserne, hvis a-kasserne skal vejlede om fordele og ulemper ved låneordningen sammenlignet med andre låneordninger. AK-Samvirke har i øvrigt peget på, at der ikke er taget stilling til, hvordan låneaftalen skal administreres i forbindelse med skift af a- kasse. I høringsnotatet er den i lovforslaget beskrevne model fastholdt, hvorefter der kun kan udbetales lån, når pågældende deltager i et tilbud om erhvervsrettet uddannelse via uddannelsesløftet. Det betyder, at det kan forekomme, at der skal ske en forholdsvis beregning ved påbegyndelse og afslutning af tilbuddet, hvis deltagelse i tilbuddet ikke følger hele kalenderuger. Lånemuligheden lægger sig endvidere op af retten til dagpenge. Det afgørende for retten til lån er derfor, om der i tilfælde af ledighed vil være ret til dagpenge på dagen. A-kassen skal endvidere ved hver udbetaling af lån oplyse dagpengemodtageren om lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det skyldes, at det ved hver låneudbetaling skal være klart og gennemskueligt for den enkelte, hvad udbetalingen af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne renter. Høringssvarene har givet anledning til, at lovforslagets almindelige bemærkninger præciseres på følgende punkter: 3
A-kassens frist for opgørelsen af lånet, der er på 14 dage, løber fra det tidspunkt hvor de relevante oplysninger er tilgængelige for a-kassen. Det vil typisk sige ved udløb af den dagpengeperiode, hvori tilbuddet om en erhvervsuddannelses via uddannelsesløft slutter. Ved et medlems overflytning mellem to a-kasser, overføres medlemmet med sine hidtidige rettigheder og pligter. På samme måde overføres medlemmets ret til lån under deltagelse i et tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at lån, der er under udbetaling, overføres til den tilflyttende a-kasse. En overflytning efter lånet, der er overført til Statens Administration, har ingen betydning for medlemmets overflytning. Det bemærkes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af lånearrangementet. A-kassernes vejledningspligt omfatter ikke en økonomisk rådgivning i relation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men de generelle lånevilkår. 3.2.6. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning Randers kommune har foreslået, at det i lovforslaget præciseres, at voksenlærlingeordningen tillige omfatter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Efter gældende regler er det bl.a. en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettede uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Efter forliget skal voksenlærlingeordningen målrettes til arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede. Hvis voksenlærlingen har modtaget dagpenge-, kontant- eller uddannelseshjælp, indføres der særlige vilkår for ordningen som fx et højere tilskud til arbejdsgiverne under hele uddannelsesperioden. Det har ikke været intentionen at afskære muligheden for, at øvrige ledige kan indgå i ordningen. Lovforslaget er derfor blevet rettet således, at øvrige ledige også omfattes af ordningen under de regler, som gælder for ufaglærte beskæftigede. 3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog LO, FTF, Frie Funktionærer og AK- Samvirke har bemærket, at arbejdsløshedskasserne løbende skal følge med i den lediges jobsøgningsaktiviteter, men at det ikke er præciseret, hvornår og hvor ofte opfølgningen skal ske. Som følge af høringssvarene er lovforslaget præciseret således, at det fremgår, at arbejdsløshedskasserne dermed skal følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver tredje måned. 3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler 4
LO og FTF finder det uklart, hvorvidt arbejdsløshedskassen også kan træffe afgørelse om fritagelse for selvbooking, og de henviser til, at det bør tilføjes, at arbejdsløshedskasserne skal kunne fritage arbejdsløse fra selvbooking. Som følge af høringssvaret er lovforslaget præciseret, således at det fremgår, at det er arbejdsløshedskassen, der kan fritage et medlem for kravet om selvbooking af rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen. LO, FTF og Ase henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskasserne skal bruge et fælles system til medlemmernes selvbooking. På baggrund af høringssvarene er det præciseret i lovforslaget, at medlemmerne har pligt til at booke samtaler med arbejdsløshedskassen. Medlemmernes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som der bliver adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider. Hermed bliver der pligt for arbejdsløshedskasserne til at have et selvbookingssystem. Der er i dag omkring 15 arbejdsløshedskasser, som allerede har et bookingsystem. Som følge af høringssvar fra AK-Samvirke og DA er det også præciseret i lovforslaget, at arbejdsløshedskasserne efter de gældende regler kan dispensere fra medlemmernes manglende tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne, f.eks. hvis selvbookingsystemet er ude af drift. 3.3.3. Rådighedsafprøvende tilbud LO og FTF og andre organisationer er stærkt kritisk over for, at jobcentrene fremover kan afgive rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere, og mener derudover, at rammerne for afgivelse af tilbud er uklare. De mener således, at vurdering af, om personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen, er vag og derfor bringer borgernes retssikkerhed i fare. De efterlyser flere eksempler af denne vurdering, at der skal foreligge en konkret begrundelse for tilbuddet samt en bedre forklaring på rollefordeling med jobcentrene og arbejdsløshedskasserne. De foreslår endvidere, at praksis på området følges tæt, og at der bør udarbejdes en praksisundersøgelse herom fra Ankestyrelsen. På baggrund af høringssvarene er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at jobcenteret i overensstemmelse med gældende regler for jobcentrenes afgivelse af tilbud skal give en begrundelse for et rådighedsafprøvende tilbud. I bemærkningerne er rollefordeling mellem jobcenteret og arbejdsløshedskasserne også uddybet. På baggrund af LO og FTF s forslag om at der bør udarbejdes en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer ordningen efter et år, vil Beskæftigelsesministeriet foranledige, at Ankestyrelsen iværksætter sådan en praksisundersøgelse. 3.5.2.2. Varighed af privat og offentligt løntilskud 5
KL påpeger, at med nedsættelse af varigheden for offentligt løntilskud fra 6 til 4 måneder, vil de offentlige arbejdsgiveres tilskyndelse til at ansætte ledige i løntilskudsjob forringes, da en større del af den samlede ansættelse går til introduktion, oplæring og opkvalificering. I høringsnotatet er det hertil besvaret, at formålet er at reducere risikoen for fastholdelse af stærke ledige og understøtte de positive effekter, der findes af offentligt løntilskud for ledige med mere komplekse problemer. Formålet med ændringen er dermed at forbedre effekterne af offentligt løntilskud. Det bemærkes, at det er dokumenteret, at lange forløb virker fastholdende. Desuden understøtter de foreslåede ændringer generelt et øget fokus henimod privat løntilskud, som har bedre beskæftigelseseffekter, herunder også at der nu åbnes op for at dagpengemodtagere får ret til selv at finde et løntilskudsjob. 3.5.2.3. Reduktion af sats til løntilskud i det offentlige KL og Randers Kommune udtrykker bekymring over, hvorvidt det fremadrettet vil være muligt at tilvejebringe tilstrækkeligt med løntilskudspladser, som følge af reduktionen af løntilskuddet til de offentlige arbejdsgivere og den reducerede varighed. I høringsnotatet er der henvist til, at reduktionen fremgår af forliget. Det bemærkes, at målet - i forhold til reduktion af tilskuddet til de offentlige arbejdsgivere - er, at de offentlige arbejdsgivere får større fokus på, hvordan man anvender løntilskud (fx som rekrutteringskanal), da de selv skal finansiere en større del af udgiften til ansættelsen. De offentlige arbejdsgivere forventes dog at blive kompenseret via DUT. De kommunale arbejdsgivere kompenseres under ét for alle kommuner via bloktilskuddet, de regionale arbejdsgivere kompenseres under ét for regionerne og statslige arbejdsgivere kompenseres under ét for staten. 3.5.2.4.1. Løn og timetalsberegning ved offentlig løntilskudsansættelse LO/FTF og Forhandlingsfællesskabet støtter en forenkling af beregningerne, men er stærkt kritiske overfor, at forenklingen af løn og timetalsberegningerne medfører en afkobling fra de gældende overenskomster i den offentlige sektor. De mener ikke, at afkoblingen fra overenskomsten fremgår af forliget. I høringsnotatet er det beskrevet, at det fremgår af forliget, at løn- og timetalsberegningen for offentligt lønstilskud forenkles, så timelønnen fastsættes én gang årligt. Dermed afkobles lønnen fra overenskomsterne i og med den maksimale timeløn ikke længere reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober. Baggrunden for den foreslåede løn- og timetalsberegningen er et ønske om at afbureaukratisere administrationen af løntilskudsordningen. Det bemærkes, at lønnen i offentligt løntilskud i praksis for langt de fleste områder allerede i dag er lavere end den overenskomstmæssige timeløn. Det bemærkes endvidere, at alle ledige stadig vil oppebære en løn, som svarer til deres hidtidige forsørgelsesydelse, og at ansættelsen fortsat vil ske på øvrige overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold 6
til tillæg, over- og merarbejde samt pensionsrettigheder. Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der udbetales løn for. Det bemærkes, at den model, der er taget stilling til i forliget, ikke vil kunne realiseres, såfremt man vil opretholde koblingen til overenskomsterne. 3.5.3 Målretning af jobrotation KL, LO og FTF foreslår, at der laves en undtagelsesbestemmelse til forslaget vedr. krav om 6 måneders ledighed for ansættelse som jobrotationsvikar. I høringsnotatet er det beskrevet, at forslaget ligger uden for forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af forliget, at jobrotationsordningen målrettes arbejdsløse, der har en længere ledighedsperiode bag sig. Samtidig hermed mindskes risikoen for, at ordningen fastholder nyledige i støttet beskæftigelse. Der henvises til, at formålet med justeringerne af den eksisterende jobrotationsordning er at målrette jobrotationsordningen, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov, og dermed får den størst mulige virkning for den enkelte arbejdsløse. 3.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere Flere høringsparter (LO, FTF, AK-Samvirke og Jobrådgivernes Brancheforening) har bemærket, at der skal være en klar ansvarsfordeling mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen for de enkelte dele af Min Plan, og at det ikke er tydeligt, om plan for jobsøgning skal indgå i Min Plan. På baggrund af høringssvarene er det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at Min Plan vil blive designet således, at det alene vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne. Det vil fremstå klart for borgeren, om det er arbejdsløshedskassen eller jobcenteret, der er ansvarlig for de enkelte delelementer af Min Plan. De nuværende regler, hvor det er arbejdsløshedskassen, der har kompetencen til at fastsætte kravene til medlemmernes jobsøgning, herunder også foretage rådighedsvurderingen på baggrund af jobsøgningen, vil fortsat være gældende. 3.11.1. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne Formålet med forslaget om øgede krav til a-kasserne om kontrol af bopæls- og opholdskravet er, at afdække mulige proforma adresser på dagpengemodtagere, der reelt har ophold eller bopæl i et andet land. Forslaget udmønter et af regeringens fem forslag til skærpet kontrol med EU/EØS borgere, der modtager dagpenge. AK-Samvirke, LO og FTF og Frie Funktionærer har peget på, at volumen af misbrug er lille, og at opgaven vil være meget ressourcekrævende for a-kasserne. De forslår derfor, at opgaven kan løses ved, at STAR laver udtræk og kun leverer de cpr. nr. til a-kassen, hvor der er behov for en nærmere undersøgelse. 7
Modellen i lovforslaget bygger på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et register til rådighed for a-kasserne, hvor de vil kunne få oplyst tidligere adresser inden for de sidste 3 år og antallet af personer på adressen. A- kassen skulle herefter ved hver rådighedsvurdering tjekke alle medlemmer i registeret, og undersøge sagen nærmere, hvis der bor flere end 2 på adressen og hvis et medlem er flyttet inden for de sidste 3 år. På baggrund af høringssvarene er bemærkningerne til lovforslaget rettet til, således at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kun vil videregive oplysninger til a-kasserne om tidligere adresser og antallet af personer på adressen i de tilfælde, hvor der på grund af adresseoplysningerne er behov for at foretage en nærmere undersøgelse. 3.11.3. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse Flere høringsparter henviser til, at det er uhensigtsmæssigt, at forslagene afskaffelse af G-dage, joblog, sanktion for udeblivelse fra tilbud og afholdelse af rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskasserne ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det bemærkes særligt, at såvel lønmodtagersiden (LO, FTF, Frie Funktionærer, Ase, AK-Samvirke) som arbejdsgiversiden (DA) er imod forslaget om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse undtages fra forslaget om, at der ikke skal betales G-dage ved ansættelser. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt ikke omfattet af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, da de ikke er dagpengemodtagere. Det var dog forudsat ved indførelsen af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med undtagelse af de særlige krav og forudsætninger, der står i aftalen skulle følge reglerne for dagpengemodtagere. Forligsparterne bag aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er imidlertid enige om, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal undtages for forslagene om G-dage og joblog. Derudover er det vurderet, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslagene om sanktion for udeblivelse fra tilbud og afholdelse af rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskasserne. 3.11.5. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter DS anfører, at nogle borgere kan have behov for meget hjælp for at kunne anvende jobloggen til registrering af deres jobsøgningsaktiviteter, men at det kan være positivt, at også fleksjobvisiterede nu skal registrere deres jobsøgning i en joblog. Rådet for Socialt Udsatte har anført, at det af forslaget om, at alle personer skal dokumentere deres aktive jobsøgning digitalt i en joblog, fremgår at der alene kan dispenseres herfra, hvis en ledighedsydelsesmodtager har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Rådet foreslår for at undgå misforståelser eller en rigid fortolk- 8
ning heraf, at der bør stå nedsat fysiks eller psykisk funktionsevne eller andre relevante barriere, herunder sociale eller en lignende tilføjelse. DH foreslår, at der yderligere kan gives personlig assistance til en person, hvis personen ønsker det, og det kan muliggøre personens brug af joblog. Herudover fremhæver DH, at det er vigtigt, at Joblogen gøres fuldt tilgængeligt efter gældende standarder herfor. På baggrund af høringssvarene er lovforslaget tilrettet, således at det kommer til at fremgå, at også fleksjobvisiterede med væsentlige sociale barrierer kan undtages fra at lægge deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, og at aftale om jobsøgning, når der ikke skal anvendes joblog til registrering af jobsøgningsaktiviteter, også kan ske ved bistand fra jobkonsulenter og fleksjobambassadører. Der er ikke behov for ændring af reglerne om mentorer. Reglerne om personlig assistance er ikke omfattet af nærværende lovforslag. Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af Jobnet, er løbende opmærksom på, at Jobnet opfylder de internationale retningslinjer for tilgængelighed WCAG 2.0 niveau AA, jf. Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer om tilgængelighed på offentlige hjemmesider. 3.11.6. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud LO, FTF og DH har anført, at det foreslås, at modtagere af ledighedsydelse, der uden rimelig grund udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres. Samtidig anføres, at formålet med forslaget er at sidestille modtagere af ledighedsydelses med kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Forslaget er dog ikke en del af forliget om reform af den aktive beskæftigelsesindsats og vil indebære øgede sanktioner for ledighedsydelsesmodtagere. DH ønsker, at der i forhold til sanktionering af ledighedsydelsesmodtagere stilles skærpede krav til jobcentrene, før de kan gennemføre en sanktion over for den målgruppe. Der skal altid ske konkret vurdering af, om andre forhold kan begrunde fravær fx alvorlige psykiske lidelser. DH mener videre, at det bør indskrives i bemærkningerne, at der skal henses til personens vurderede arbejdsevne og arbejdsintensitet. Er denne meget lille, og i hvert fald, når den er under 5 timer, vil det som udgangspunkt ikke være rimeligt at sanktionere personen, da der kan være tale om personer, hvor fleksjob ikke fører til udvikling i arbejdsevnen, og hvor der skal tilkendes førtidspension på sigt. I forbindelse med sanktioner oplever DH desværre en mangelfuld vejledning og støtte til personer med især kognitive, mentale og intellektuelle handicap, som gør det vanskeligt for disse personer at begå sig i systemet, herunder forstå betydningen af sanktioner, samt klage. På baggrund af høringssvarene uddybes det i bemærkningerne, at der allerede i dag stilles krav om, at kommunerne ud over at vurdere, om der er en rimelig grund til en udeblivelse skal medføre en sanktion - skal foretage en social faglig vurdering, hvor det vurderes, om der er andre grund til ikke at give den pågældende en sanktion fx svær psykisk sygdom. 9
I bemærkningerne henvises der i øvrigt til, at det fremgår af vejledning om ledighedsydelse, hvilke sagsbehandlingsregler, kommunerne skal følge i forbindelse med fx en afgørelse om sanktion. 3.12. Forholdet til frikommuneforsøgene LO og FTF foreslår, at man stopper de frikommuneforsøg, som relaterer sig til bestemmelser, der ændres med reformen. LO og FTF mener, at der må gøres erfaringer med de nye bestemmelser, før det kan være relevant at udfordre dem. KL forventer, at Beskæftigelsesministeriet vil være imødekommende ift. frikommunernes ønske om at blive fritaget for nye bindinger, som beskæftigelsesreformen medfører. Det gælder bl.a. de nye regler om kontaktforløbet og om aktive tilbud til forsikrede ledige. Frikommunerne Gentofte, Odense, Vejle og Viborg ytrer ønske at få lov til at fortsætte med de forsøg, hvor der ellers foreslås ændringer. I høringsnotatet er det bemærket, at det i forbindelse med den administrative udmøntning af forliget vil det blive tilstræbt, at de iværksatte frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet videreføres under hensyn til de rammer og med de ændringer, der følger af lovforslaget. Dette er i overensstemmelse med praksis i forbindelse med ny lovgivning. 3.14. Ikrafttrædelse og overgang Efter den foreslåede overgangsregel for 6 ugers jobrettet uddannelse kan en person, som er påbegyndt en uddannelse før den 1. januar 2015 færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtidige regler. De nye regler finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. LO og FTF har foreslået, at overgangsreglen tager udgangspunkt i ansøgningstidspunkt og ikke påbegyndelsestidspunktet. AK-Samvirke finder den foreslåede overgangsordning uhensigtsmæssig og mener, at den medfører, at en række af de forløb, som godkendes under den eksisterende ordning, må tilbagekaldes, fordi de ikke vil kunne godkendes under den nye ordning. AK-Samvirke har bemærket, at arbejdsløshedskasserne ikke kan trække sagsbehandlingen vedr. ansøgninger om seks ugers selvvalgt uddannelse ud fra nu af og frem til 1. januar 2015 og heller ikke kan give afslag på uddannelse efter de gældende regler med den begrundelse, at uddannelsen ikke kan godkendes efter regler, som endnu ikke er vedtaget og i øvrigt først forventes at træde i kraft fra årsskiftet. Hvis overgangsordningen ikke ændres, ønsker AK-Samvirke, at der enten i lovforslaget eller på anden vis sker præcisering af, hvordan jobcentre og arbejdsløshedskasser forholder sig. I høringsnotatet er det beskrevet, at en ændring af overgangsbestemmelsen vil medføre merudgifter. I forliget er der ikke afsat midler til denne merudgift. Det er videre beskrevet, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med lovforslagets fremsættelse vil sende en orienteringsskrivelse til jobcentre 10
og arbejdsløshedskasser om ændringen af reglerne, hvor den nuværende ordning om selvvalgt uddannelse omlægges til en ny ordning med jobrettet uddannelse. Der vil i orienteringsskrivelsen blive gjort rede for ændringerne i lovforslaget, herunder reglernes virkningsdatoer. I orienteringsskrivelsen vil der med respekt for Folketingets behandling af lovforslaget blive taget forbehold for Folketingets vedtagelse af lovforslaget. I orienteringsskrivelsen vil arbejdsløshedskasserne blive bedt om at vejlede deres medlemmer om lovforslagets nye regler, herunder om at forløb som skal påbegyndes efter 1. januar 2015 skal være i overensstemmelse med de nye regler, således at den enkelte kan indrette sig på de ændrede regler i lovforslaget. 2. Ændringer som følge af tilbagemeldinger på lovforslaget under kommunenetværk m.v. I forbindelse med at lovforslaget har været sendt i høring, har BM, STAR, haft møder med kommunenetværk, som har drøftet lovforslagene og afgivet bemærkninger til STAR. Derudover har øvrige kommuner også givet bemærkninger. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser Efter forliget skal dagpengemodtagere med grundskole som højeste uddannelse tilbydes et læse-, skrive- eller regnekursus, hvis dagpengemodtageren selv efterspørger det, og en læse-, skrive-, og regnetest viser behov for det. Efter forliget skal unge under 25 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, altid testes for, om de har svært ved at læse-, skrive- og regne. Hvis testen viser problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning, som jobcenteret giver. Kommunenetværk har bl.a. angivet, at læse-, skrive- og regnekurser, som ledige fremover får ret til, hvis en test har vist behov herfor, bør kunne træde i stedet for et ret og pligt tilbud. De har bl.a. henvist til, at kommunerne også hidtil har kunnet give sådanne kurser som ret og pligt tilbud for den ledige. De har videre henvist til, at det kan være svært for kommunerne at aktivere unge under 30 år rettidigt, hvis et tilbud om læse-, skrive- eller regnekursus ikke tæller som ret og pligt tilbud, idet de unge har et fremrykket ret og pligt tidspunkt (3 måneder), og dermed skal have et andet tilbud ved siden af læse-, skrive- eller regnekurser. På baggrund af kommunernes bemærkninger er lovforslaget blevet tilrettet således, at tilbuddet om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus til unge kan udskyde tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddelbart efter afslutning af kurset. Er det således ikke muligt for jobcenteret at tilrettelægge kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes inden ret og pligttilbuddet, kan jobcenteret anvende denne mulighed for at udskyde ret- og pligttilbuddet. 3. Andre ændringer og præciseringer Udover de ændringer, der er foretaget som følge af høringssvarene, er der i lovforslaget foretaget yderligere justeringer mv. herunder konsekvensrettelser af lovteknisk karakter. Der foreslås endvidere følgende ændringer: 11