Population attributable fraction

Relaterede dokumenter
Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

Epidemiologisk evidens og opsummering

Effektmålsmodifikation

Epidemiologiske associationsmål

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Introduktion til epidemiologi

Epidemiologiske associationsmål

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske hyppighedsmål

Studiedesigns: Alternative designs

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Introduktion til epidemiologi

Analyse af binære responsvariable

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologiske metoder

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Epidemiologiske metoder

Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Side 2

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 6. april 2010 Baseline-informationer fra Ebeltoft datasættet Eksempel på besvarelse

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Transkript:

Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Confounding betyder sammenblanding eller forveksling Confounding skyldes uombyttelighed mellem de sammenlignede grupper Kriterier: Selvstændig risikofaktor for udfaldet, associeret med eksponeringen, ikke intermediær faktor Forskellige metoder til confounderudvælgelse Kontrol for confounding kan ske i design- såvel som i analysefasen Umålt versus residual confouding Brug sund fornuft It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 2

Forebyggelse af pankreatit Betændelse i bugspytkirtlen Ætiologien er dårligt kendt, men Etablerede risikofaktorer er Galdesten (men ætiologien er også overvejende ukendt) Alkoholmisbrug Nyere evidens indikerer At rygning er en selvstændig risikofaktor It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 3

Resultater fra Østerbroundersøgelsen Alkoholindtag (genstande/ugen) Pankreatit Antal cases HR a 95% CI a HR b 95% CI b 0 52 1,0 1,0 1-6 61 1,1 0,7-1,6 1,1 0,8-1,6 7-13 46 1,2 0,8-1,8 1,2 0,8-1,8 14-20 26 1,4 0,8-2,2 1,3 0,8-2,1 21-34 20 1,4 0,8-2,4 1,3 0,7-2,2 35-48 16 3,1 1,7-5,6 2,6 1,4-4,8 >48 14 3,8 2,0-7,2 3,0 1,6-5,7 P trend <0,001 <0,001 a: justeret for alder og køn b: Justeret for alder, køn, rygning, uddannelse og BMI Fra: Kristiansen L et al: AJE 2008;168:932-937 It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 4

Resultater fra Østerbroundersøgelsen Rygning (gram/dag) Pankreatit Antal cases HR 95% CI HR a 95% CI a Aldrig 26 1,0 1,0 Tidligere rygere 54 1,7 1,0-2,7 1,7 1,0-2,7 1-14 48 1,6 1,0-2,6 1,5 0,9-2,5 15-24 72 2,6 1,7-4,1 2,5 1,5-3,9 25+ 35 3,9 2,3-6,7 3,3 1,9-5,8 a: Justeret for alder, køn, uddannelse, BMI og alkohol Fra: Tolstrup JS et al: Arch Intern Med 2009;169:603-9 It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 5

Attributable Fraction (AF) Et mål for Andelen af sygdomsbyrden blandt de eksponerede, der kan tilskrives eksponering og derved forebygges, hvis eksponeringen elimineres Er givet ved RR 1 AF RR It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 6

Attributable Fraction (AF) Alkoholforbrug Den vægtede gennemsnitlige RR ved højt alkoholforbrug er 2,1 AF 2,1 1 2,1 52% Rygning Den vægtede gennemsnitlige RR ved rygning er 2,2 AF 2,2 1 2,2 55% Det vil sige at 52% af pankreatittilfældene blandt folk med et højt alkoholforbrug og 55% af pankreatittilfældene blandt rygere kunne være forebygget hvis de ikke hhv. havde et højt alkoholforbrug eller røg It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 7

Population Attributable Fraction (PAF) Et mål for Andelen af den samlede sygdomsbyrde, dvs. i befolkningen, der kan tilskrives eksponering og derved forebygges, hvis eksponeringen elimineres Er i jeres bog givet ved PAF PP (RR 1) E PP (RR 1) 1 E PP E Eksponerings prævalensenipopulationen It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 8

PAF for alkohol og rygning Højt alkoholforbrug Andel=14,3%, RR=2,1 PAF 0,143 (2,1 1) 0,143 (2,1 1) 1 14% Rygning Andel=60,6%, RR=2,2 PAF 0,606 (2,2 1) 0,606 (2,2 1) 1 42% Det vil sige at hhv. 14% og 42% af alle pankreatittilfælde i befolkningen kunne være forebygget hvis folk ikke hhv. havde et højt alkoholforbrug eller røg It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 9

PAF ved højt alkoholforbrug Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 10

PAF baseret på flere strata Og i tilfælde af flere strata i eksponeringsvariablen PAF P i AF i i P i Andelenaf casesistartumi AF i Attributablefractionistartumi It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 11

PAF ved 21 genstande/uge Alkoholindtag (genstande/ugen) PAF P i AF i i Antal cases Pankreatit 0 52 1,0 0,22 1-6 61 1,1 0,26 7-13 46 1,2 0,20 14-20 26 1,3 0,11 HR b Case andel AF i PAF i 21-34 20 1,3 0,09 0,23 0,019 35-48 16 2,6 0,07 0,62 0,042 >48 14 3,0 0,06 0,67 0,040 Total 235 1 0,101 It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 12

PAF ved rygning Rygning (gram/dag) Antal cases Pankreatit Aldrig 26 1,0 0,11 HR a Case andel AF i PAF i Tidligere rygere 54 1,7 0,23 0,41 0,095 1-14 48 1,5 0,20 0,33 0,068 15-24 72 2,5 0,31 0,60 0,184 25+ 35 3,3 0,15 0,70 0,104 Total 235 1 0,450 a: Justeret for alder, køn, uddannelse, BMI og alkohol PAF P i AF i i It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 13

Lidt anderledes resultater I tilfælde af, at vi kan overføre tal fra Østerbroundersøgelsen Kan vi forebygge 10% af tilfældene med pankreatit ved at få folk, der drikker 21 genstande om ugen til at blive afholdende Til sammenligning fandt vi en PAF på 14% når vi ikke anvendte stratumspecifikke RR Kan vi forebygge 45% af tilfældene med pankreatit ved at få folk til aldrig at ryge, dvs. forebygge at folk begynder at ryge Til sammenligning fandt vi en PAF på 42% når vi ikke anvendte stratumspecifikke RR It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 14

Forudsætninger Oplysninger RR (eller godt estimat heraf) Eksponeringsfordelingen i befolkningen Eller eksponeringsfordelingen blandt cases Kausal effekt RR skal afspejle den kausale effekt Tændstikker og lungekræft It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 15

At forebygge mere end 100% Alkohol, rygning, og hoved-halskræft Case-kontrol undersøgelse af 120 cases og 440 kontroller Fordeling ifht. rygning og alkohol Cases Kontroller I alt - Røg - alk. 2 110 112 - Røg + alk 22 110 132 - Alk + røg 36 110 146 + Alk + røg 60 110 170 I alt 120 440 560 It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 16

At forebygge mere end 100% Hvor mange af de 120 hoved-halskræft tilfælde kan tilskrives rygning? Cases Kontroller I alt Odds OR PP PAF Antal + Røg 96 220 316 0,44 4,00 0,56 0,63 75,44 - Røg 24 220 244 0,11 1 I alt 120 440 560 Svar: 75,44 It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 17

At forebygge mere end 100% Hvor mange af de 120 hoved-halskræft tilfælde kan tilskrives alkohol? Cases Kontroller I alt Odds OR PP PAF Antal + Alko 82 220 302 0,37 2,16 0,54 0,38 46,13 - Alko 38 220 258 0,17 1 I alt 120 440 560 Svar: 46,13 It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 18

At forebygge mere end 100% Således forebygger man 121,57 af de 120 tilfælde af hovedhalskræfttilfælde svarende til 101,3% ved at eliminere alkohol og rygning Hvordan kan det lade sig gøre? De 60 cases som både ryger og drikker bliver talt flere gange Summering af PAF for forskellige risikofaktorer for samme sygdom kan godt give mere end 100% It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 19

Afsluttende ord om PAF PAF bruges ofte som et politisk argument PAF forudsætter kausalitet PAF kan beregnes på mange forskellige måder PAF afhænger af eksponeringen (enten i befolkningen eller i form af fordelingen af cases) PAF kan ændre sig over tid og variere mellem befolkninger Summering af PAF for flere risikofaktorer for en sygdom kan godt give mere end 100% It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 20

Næste gang Skal I lære om epidemiologisk evidens, og I skal gøres klar til eksamen I kan stille spørgsmål til spørgetimen på www.madskamper.dk/kommenter It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 21