lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Hovedforløb

Relaterede dokumenter
lokal uddannelsesplan Industrioperatør.

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Grundforløb

Alle lærere i afdelingen gennemfører et internt kontaktlærerkursus, samt får en pædagogisk uddannelse.

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Industrioperatør. Textil

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Lokal uddannelsesplan Industrioperatøruddannelsen

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Lokal undervisningsplan

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

General beskrivelse. Tekniske grundforløb Merkantile grundforløb

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Lokal undervisningsplan Niveau 2 hovedforløb Vejgodsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Kontaktlærerhåndbog. Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Temaeftermiddag for praktikken

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Lokal undervisningsplan for Elektriker uddannelsen GF2(LUP)

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Elevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold.

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Transkript:

FORLØBIG UDGAVE AF 11.05.20. Industrioperatør Tradium Randers lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Hovedforløb Indgangen: Produktion og Udvikling 2.1 Opstartsterminer fysiske forhold uv tid - Uddannelsen er placeret Blommevej 40, 930 Randers, tlf.: 7 0 400. Undervisningen foregår i et multiværksted, som indeholder de maskiner, opstillinger og edb udstyr som der er behov, der er også teori og fællesrum i området. Der forefindes elevkantine med salg af varm og kold mad samt drikkevarer. Undervisningen starter kl..00 og slutter kl. 14.20. Medarbejdere: Telefon nr.: Uddannelseschef: Bent Oppelstrup 7 04 57 Sekretær: Sonja Meng 7 04 59 Markedsføring: Flemming Christiansen 25 22 96 93 Underviser: Brian Lund (koordinator) 25 22 96 04 Thomas Kühl 25 22 97 71 Sussanne L. Mikkelsen 25 22 96 96 Værkstedstekniker: Niels Åge Sørensen 7 04 4 Opstartsterminer: Der starter nye hold op 2 gange om året. I maj og oktober. Nøjagtigt starttidspunkt findes på skolens hjemmeside: www.randersts.dk

2.2 Hovedløbets struktur og forløb Fleksibilitet Faglighed Tryghed. Undervisningen er opdelt i temamoduler, som gennemføres i kursusforløb og i projektorganiserede forløb, der inddrager elevens erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. Projekterne organiseres inden for uddannelsens kompetenceområder, og de almene kompetencer integreres i projekterne. Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchen virkelighed. Organisering af undervisningen Undervisningen i Industrioperatør uddannelsen udøves under tre former: Det tematiserede forløb, hvor eleven arbejder med indgangens fælles kompetencer målrettet industrioperatøruddannelsen. Det integrerede forløb, hvor flere kompetencer inddrages i et undervisningsforløb. Denne form for undervisning forekommer i de særlige kompetencer forud for hovedforløbene for industrioperatøruddannelsen. Det projektorienterede forløb, hvor den helhedsorienterede undervisning anvendes således, at eleven i samarbejde med resten af gruppen udarbejder fornødent dokumentation og forbedringsforslag til processen, så det tilgodeser hovedforløbets mål. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for hovedforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Forløbet tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for udgangspunktet i undervisningen samt belysning og vurdering af de forskellige problemstillinger. Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Undervisningens organisering. Hovedforløbet er opdelt i 2 forløb samt en række korte fleksible moduler = læringsaktiviteter. Kursus fagene bygger på grundlæggende LEAN tankegangen og engelsk. Læringsaktiviteterne er

en sammensætning af forskellige kompetencemål, så de udgør en overskuelig enhed. Den første aktivitet (Introduktion) er tidsstyret og de øvrige er målstyret. Flere af læringsaktiviteterne findes i flere varianter, således at den enkelte elevs uddannelsesmål og læringsstil kan tilgodeses. Det er skolens hensigt, at der løbende udvikles nye varianter af læringsaktiviteterne for at tilgodese elevernes behov og ønsker. Grundfag: Grundfagene er enten obligatoriske eller valgfri. De obligatoriske er normalt fordelt på 2 af ugens dage. Der undervises, alt efter elevernes udgangspunkt og ønske, på flere niveauer. Enten på samme hold eller vis elevgrundlaget tillader det, på hold opdelt efter niveau eller efter indlæringstempo. Opdelingen sker på grundlag af den enkelte elevs personlige uddannelsesplan, og kan løbende ændres i forløbet, hvis eleven udvikler sig anderledes en forventet. Følgende undervisningsforløb afvikles som obligatoriske kursusfag: Engelsk. Automation. Valgfrie grundfag udbydes for alle skolens elever en gang om ugen, hvilket sikre et alsidigt tilbud. Pædagogiske overvejelser Kontaktlærerordningen Alle elever tilknyttes en kontaktlærer i hele hovedforløbet. Kontaktlæreren vil altid være en af elevens faste undervisere. Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring, udvikler sine personlige kvalifikationer og bliver klar over konsekvenserne af sit uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Kontaktlærersamtalerne tager afsæt i den løbende evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag evaluering af elevens indsats og personlige udvikling dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen, evt. efter aftale med læremesteren. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum med plads til alle, samt at støtte den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Personlig uddannelsesplan Alle elever udarbejder en personlig uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb.

Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. Personlig uddannelsesbog Alle elever bliver tildelt en IT-baseret uddannelsesbog (Elevplan). Den skal være klar til brug hver dag, da den er en central del for gensidig information omkring status og indeholdt i de undervisningsmål der er aftalt. Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger/skolebeviser beskrive de kvalifikationer og kompetencer, eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Elevplan Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj. Elevplan skal støtte eleven i planlægning og sikre overblik og fleksibilitet i uddannelsen. Alle elever bliver oprette i elevplan ved indmeldelsen på skolen. I elevplan kan elev, lærer og andre følge elevens valg, planlægning og opnåede resultater. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen foregår dels som holdundervisning og dels som individuel træning enkeltvis eller i små grupper. Der stilles forskellige undervisningsmiljøer til rådighed i form af traditionelle klasselokaler til hold- eller gruppeundervisning, kombinerede teori- og praktiklokaler (åbent læringsmiljø) til læringsaktiviteterne samt specielle værksteder for træ- og skruestiksarbejde. Alle undervisningslokaler er udstyret med IT-faciliteter. Grundfag: Undervisningen i grundfag tager udgangspunkt i en lærer og elevstyret holdundervisning. Undervisningen forløber typisk på faste tidspunkter med et ugentligt timetal, som er jævnt fordelt inden for en given periode. Det tilstræbes, ved holddannelse eller ved grupperinger af eleverne, løbende at tilpasse undervisningstempo og emneindhold til den enkelte elev på baggrund af elevens standpunkt og læringsstil. Læringsaktiviteterne: Undervisningen i læringsaktiviteterne styres så vidt muligt af den enkelte elev. Desuden kan eleverne selv tage initiativ til at korte læringsaktiviteter bliver oprettet omkring et specielt emne. Ved elevens selvstændige læring tages der udgangspunkt i lærebøger, øvelser på Internettet, elektroniske lærebøger, træningsprogrammer m.v. Her kan eleven arbejder selvstændig eller typisk i 3 til 5 mands grupper. Lærerne fungerer skiftevis som underviser, instruktør eller konsulent.

Den grundlæggende tankegang på hovedforløbet er: at lærerne styrer den overordnede plan igennem beskrivelsen af læringsaktiviteterne og gennem kursus fagenes tilrettelæggelse. at eleverne selv og i samråd med læreren sammensætter en plan ud fra udbuddet af læringsaktiviteter, kursusfag. at den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo. at eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer. at indlæringen kan tilrettelægges individuelt. at der er rum til den enkelte. at eleven har mulighed for at styre sin egne læringsaktiviteter. at elever som har behov for tryghed og fastere rammer kan tilbydes det. at eleverne og læreren jævnligt holder møder omkring planlægning og udvikling. Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam, som - inden start på de forskellige undervisningsforløb - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på hovedforløbet gennemføres der jævnligt samtaler, med kontaktlæreren, omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder og melder tilbage til kontaktlæreren med henblik på, at justere undervisningens tilrettelæggelse til elevernes uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere ved forløbets afslutning en evaluering, der vedrører undervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. På hovedforløbet undervises mange forskellige elevgrupper, unge som voksne, afklarede som uafklarede, målrettede som målsøgende, strukturerede som ustrukturerede. Lærerteamet skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, der passer til den enkelte elev samtidig med at undervisningen / læringen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. I den daglige undervisning fungerer lærerteamet reelt som en selvstyrende enhed hvor en af lærerne er udpeget som koordinator. Uddannelseschefen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen. Uddannelseschefen har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for hovedforløbet Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienterede mod og være personligt engagerede i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et hovedforløb.

Helhedsorienteret og fleksibel undervisning i et åbent læringsmiljø. Lærerteamet planlægger og gennemfører ud fra undervisningsplanen undervisningen i helheder omkring et emne eller en læringsaktivitet, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisnings forløb. Ideen med at vælge helhedsorienteret og fleksibel undervisning i et åbent læringsmiljø som pædagogisk udgangspunkt er: at fange elevens opmærksomhed og engagement igennem helheder, der tager udgangspunkt i den nye faglige verden, som elevens valg af uddannelse indebære. at øge elevens motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i undervisningen. at lære eleven at tage ansvar for egne valg og for gennemførelse og evaluering af egen læring (Med Ansvar For Egen Læring). at eleven lære at vælge forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I den helhedsorienterede undervisning skal eleven hele tiden kunne fornemme hvorledes de delelementer, der arbejdes med, passer ind i den samlede uddannelsesplan. Der vil, fra hovedforløbets start til slutning, være en naturlig udvikling gående fra mindre til større elevindflydelse. Målet er at eleven, gennem træning i de første læringsaktiviteter, selv bliver i stand til at beslutter, planlægger, udfører og evaluerer sin egen læring. Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange forskellige roller i undervisningsforløbet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal sammen med eleven i læringsaktiviteterne bl.a. være: igangsættere inspiratorer rammesættere vejledere konsulenter projektledere underviser/formidler 2.4 Undervisningen i hovedforløbet. Obligatorisk forløb for hovedforløb til Industrioperatør. Vejledende varighed 16 uger Faglig modul 3 Faglig modul 4 Afsluttende eksamen

Kompetencemål for skoleundervisningen i hovedforløbet Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 2. overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold, 3. anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen, 4. udvise innovative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionen, 5. identificere problemområder samt udvælge og anvende forbedringsværktøjer i produktionssammenhæng, 6. identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver, 7. anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion,. udføre interne transport- og lageropgaver, der kan forekomme i forbindelse med anvendelsen af et logistiksystem, 9. kommunikere og rapportere i anvendte IT-systemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner,. arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 11. arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling, 12. anvende dansk og fremmedsprogede manualer samt informationsteknologi til faglig vidensøgning og 13. udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktions- og markedsvilkår. Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil klokken 1.00, fredag dog indtil klokken 16.00. Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. Afsluttende projekt (før selve svendeprøven): Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de faglige, almene og personlige kvalifikationer i hovedforløbet. Projektet tager udgangspunkt i de fælles og særlige kompetencemål. Eleven udarbejder projektet i gruppe med 2 til 6 andre elever, men skal samtidig demonstrerer elevens evne til at samarbejde med de andre grupper og tænke i helheder. Projektet udarbejdes sådan, at det er muligt individuelt at bedømme hver elevs præstation. 2.5 Ny mesterlære Ny mesterlære gælder ikke for Industrioperatøruddannelsen.

2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: bedømmelse af elevens faglige kompetencer, bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige kompetencer I hovedforløbet foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev, således at eleven får løbende feedback fra faglærerne og kontaktlæreren i forhold til både faglige og personlige kompetencer. Ved kontaktlærersamtaler indgår evaluering af elevens indsats, standpunkt og personlige udvikling som et fast punkt Engelsk afsluttes med eksamen, men eleven får desuden en standpunkskarakter. Begge bedømmes efter 7 trins skalaen. Der er mulighed for merit. Det er vigtigt at bemærke, at eleven i hovedforløbet skal erhverve grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder med fokus på processen og dokumentationen frem for selve produktet, og at bedømmelsen foretages i forhold til dette niveau. Den løbende evaluering er også læreren og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer bygger dels på selvevaluering dels på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af elevernes udvikling ved teammøder. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved betjening og vejledning af kunder, samarbejde med kolleger samt ansvarlighed over for de stillede opgaver. Desuden ligges der vægt på elevens håndtering af fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Afsluttende bedømmelse. Svendeprøven består af: 2 timer skriftlig prøve (individuel), samt 6 timers gruppeeksamen. Se Svendeprøvevejledningen 2009. Valgfrie studierettede fag For de valgfrie, studierettede fag gælder, at der afgives standpunktskarakterer ved fagets afslutning. 2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Skolepraktik gælder ikke for Industrioperatøruddannelsen.

2. Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Der er ingen begrænsning for Industrioperatøruddannelsen. 2.9 Eksamensregler Se Svendeprøvevejledning 2009. 2. Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Anvendes ikke. 2.11 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli 200. Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter

3 Modul uger. Formål: Formålet med modul 3 er med udgangspunkt i arbejdsorganisering at skabe forståelse for fleksible produktionsformer. 5-S Produktions planlægning Produktionsstyring Samarbejde/ teams SMED Fremmedsprog (engelsk F) 32 70 30, 20 Den fleksible produktionsmedarbejder Kan-ban Automation 30 Organisation 40 Produktion 32 KVALITET Ledelse 2 Automation (PLC) Produktionsøkonomi Lean Opstart Opstart Samarbejde/teams Produktudvikling, produktion og service 34 Arbejdsorganisering 57 Fejlfinding, reparation og vedligehold 77 Produktion 40 Fremmedsprog (engelsk) 32 I alt 256

4 Modul 6 uger. Formål: Formålet med modul 4 er at opbygge forståelse for, hvordan industrioperatørens personlige og tekniskfaglige kvalifikationer udgør en helhed, som er en central kvalifikation i industrielle virksomheder. Mekanisk (A) Forståelse Opstart Valgfag 64 Produktions Planlægning (C) 7 70 30, 20 Industri operatør Produktionsstyring (C) 7 14 Samarbejde/ teams Materialer(A Prøver (ABC) Virksomhed/ Ledelse (B) 6 7 Styrings Teknik (D) Kvalitet og kontrol (A) 7 Sikkerhed (B) Opstart Samarbejde/teams Produktudvikling, produktion og service 30 (A) Arbejdsorganisering B 20 (B) Produktion 23 (C) Fejlfinding reparation og vedligehold 7 (D) Valgfag inkl. opsamling 64 I alt 160 Valgfri specialefag (Team tur 32) 96 I alt 256