- en god kombination gylleseparering
Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination af biogasproduktion og separering. 7 Økonomien i gylleseparering................. 10 Nye perspektiver.......................... 12 Hvordan kommer man i gang?............... 15 Adresser og links......................... 16 Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres på: www.netbutikken.landscentret.dk Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Netbutikken Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf.: 87 40 55 00 E-mail: netbutikken@landscentret.dk Layout: Vagn Brostrup, Kommunikation Foto: Torkild Birkmose, Planteproduktion I landbruget og i samfundet omkring os er der stor interesse for teknologiske løsninger på nogle af de problemer, som produktion og anvendelse af husdyrgødning medfører. Eksempler på problemer, som søges løst ved hjælp af teknologien, er ammoniakfordampning, nitratudvaskning, fosforoverskud, harmoniproblemer og lugtgener. Afgasning af gyllen i et biogasanlæg er én løsning, som har vundet indpas i landbruget, og i dag afgasses 4-5 pct. af al gylle i Danmark. Separering af gylle i et separeringsanlæg er en anden teknologi, som de senere år har opnået meget opmærksomhed, men separering vinder kun langsomt indpas, og der separeres under 1 pct. af al gylle i Danmark. Ofte vælger man at kombinere gylleseparering og biogas, og det findes der en række gode grunde til. Denne pjece gennemgår de væsentligste aspekter ved gylleseparering og præsenterer nogle af de fordele, der er ved at kombinere separering med biogasproduktion. I pjecen lægges særlig vægt på de fordele, som landmanden kan opnå. Pjecen er skrevet af konsulent Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning. Pjecen udgives som led i projektet Fremtidens Biogasanlæg, der har modtaget støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram. December 2006
Hvad er gylleseparering? Ved afgasning af gylle i et biogasanlæg sker der en mikrobiel omsætning af tørstof til metan, og metan omdannes til vedvarende energi. Grundprincippet er derfor næsten altid ens uanset fabrikat af biogasanlægget. Ved separering af gylle sker der en teknisk opdeling af gyllen i to eller flere fraktioner, som er forskellige med hensyn til indhold af tørstof og næringsstoffer. Separeringen kan foretages på et utal af forskellige måder, så derfor kan der være endog meget stor forskel på de separeringsprodukter, som fremkommer efter anvendelse af forskellige typer separeringsudstyr. Ved separering kan man tage mange forskellige fysiske og kemiske processer i anvendelse, bl.a.: Centrifugering Kemisk fældning Båndfiltrering Sedimentation Skruepresse Stripning Inddampning Omvendt osmose Ultrafiltrering Ofte inddeler man separeringsudstyr i to grupper: lavteknologisk og højteknologisk. I faktaboksen kan du se, hvad der er karakteristisk for de to typer. Typiske karakteristika for gylleseparering Lavteknologisk separering, f.eks. dekantercentrifuge, kemisk fældning og skruepresser Deler gylle i en fiberfraktion (10-15 pct.) og en væskefraktion (85-90 pct.). Det samlede volumen af gyllen reduceres ikke. Fiberfraktionen har et tørstofindhold på 30-35 pct., og i fiberen er gyllens tørstof, fosfor og organiske kvælstof opkoncentreret. Er især effektiv til at opkoncentrere fosfor (60-90 pct. af P i fiberfraktionen). Væsken har et tørstofindhold på 2-3 pct. og indeholder størstedelen af gyllens uorganiske (plantetilgængelige) kvælstof og kalium. Hviler ofte på kendte og robuste principper fra rensning af spildevand i industrien eller på rensningsanlæg. Anvendes ofte til forbehandling af gyllen ved højteknologisk separering Fakta Højteknologisk separering, f.eks. stripning, omvendt osmose og ultrafiltrering Gyllen separeres først i en fiberog en væskefraktion. Væskefraktionen deles derefter i yderligere to eller flere fraktioner. Én af fraktionerne kan være rent vand, og derfor siger man, at der sker volumenreduktion. En anden af fraktionerne kan være et såkaldt N-koncentrat, som består af en næsten ren opløsning af kvælstof på ammoniumform i høj koncentration. Er både effektiv til at opkoncentrere kvælstof og fosfor. Er ofte en kombination af forskellige processer. Ofte er koncepterne nye og uafprøvede i sammenhæng med husdyrgødning. Erfaringerne fra praksis har hidtil været, at teknikken ikke har været tilstrækkelig driftsikker.
Landmandens fordele ved separering Separering af gylle er altid forbundet med omkostninger, og i de fleste tilfælde skal disse omkostninger betales af landmanden. Derfor er det vigtigt at vurdere, om man reelt har brug for at opnå de fordele, som man kan opnå ved hjælp af gylleseparering, og om fordelene kan opnås bedre og billigere på en anden måde. Her nævnes de vigtigste fordele, som landmanden kan opnå: Bedre udnyttelse af næringsstoffer Gylleseparering er velegnet til at løse et lokalt eller regionalt overskud af fosfor i husdyrgødningen. Hvis jorden tilføres mere end planterne har behov for, udnyttes overskuddet ikke umiddelbart. Udnyttelsen af fosfor kan øges ved at transportere et fosforkoncentrat (f.eks. fiberfraktionen) til et andet område, hvor det kan erstatte fosfor i handelsgødning. Øget udnyttelse af fosfor er ofte det væsentligste incitament for at separere gylle. Derimod er det ikke umiddelbart muligt at øge kvælstofudnyttelsen væsentligt ved hjælp af gylleseparering. Ved separering deles gyllen typisk i en fraktion med et højt indhold af plantetilgængeligt kvælstof og en fraktion med tilsvarende lavt indhold. Den samlede udnyttelse øges derimod ikke. Læs mere om næringsstofudnyttelse side 6. Besparelse på håndtering af husdyrgødning Gylle indeholder ca. 95 pct. vand. Dette vand er dyrt at opbevare, transportere og udbringe. Ved at opkoncentrere næringsstofferne ved hjælp af gylleseparering kan især omkostningerne til transport reduceres. Det gælder især, hvis næringsstofferne skal transporteres over lange afstande. Hvis én af fraktionerne er rent vand, kan vandet udbringes på et relativt lille areal hele året. Dette reducerer behovet for opbevaringskapacitet, og der er mindre mængder, der skal transporteres og udbringes. En del af besparelsen opvejes dog af, at der er flere forskellige fraktioner, som skal lagres, transporteres og udbringes, og at omkostningen pr. håndteret ton kan være større end for ubehandlet gylle. F.eks. vil der være behov for at etablere overdækning eller flydelag på væskefraktionen. Reduktion af arealkrav Ved hjælp af gylleseparering kan man have en større husdyrproduktion på det samme ejede areal end uden separering. Ifølge Landbrugsloven kan man få nedsat arealkravet (ejerkravet) med 25 pct., hvis man separerer bedriftens husdyrgødning i et lavteknologisk anlæg og med 50 pct., hvis man separerer i et højteknologisk anlæg. Overholdelse af harmonikravet Det samlede krav til harmoniareal for en given husdyrproduktion nedsættes ikke på grund af gylleseparering. Af to årsager kan det alligevel være nemmere at opfylde kravet: 1. De opkoncentrerede fraktioner kan transporteres over længere afstande, hvor det er lettere at finde ledige harmoniarealer. 2. Man kan flytte en del af dyreenhederne fra f.eks. en væskefraktion til en fiberfraktion. Derved kan der udbringes en større mængde væske pr. hektar, og i mange tilfælde kan der fuldgødskes med kvælstof i væskefraktionen.
Færre lugtgener I visse separeringsanlæg sker der en nedbrydning af lugtstoffer i gyllen. I andre tilfælde sker der en hurtigere infiltration af den separerede gylle i jorden end af ubehandlet gylle. Begge dele reducerer lugtgenerne efter udbringning. Produktion af biomasse til biogasanlæg Fiberfraktionen kan være et godt supplement til gylle på biogasanlæg. På grund af opkoncentreringen er biogasudbyttet pr. ton fiberfraktion væsentlig større end pr. ton gylle. Det betyder, at der kan opnås en forbedret økonomisk drift af biogasanlæg udelukkede drevet på gylle, hvis en del af gyllen opkoncentreres til en fiberfraktion.
Udnyttelse af næringsstoffraktioner De fleste anlæg til separering af gylle, som er i drift i Danmark, er såkaldte lavteknologiske anlæg (dekantercentrifuger eller anlæg til kemisk fældning). Fælles for disse anlæg er, at der produceres en fiber- og en væskefraktion. Fiberen fra de to anlægstyper ligner hinanden meget, men de kan variere lidt i indhold af kvælstof og fosfor. Typisk udgør fiberen 10-15 pct. af gyllens volumen. I tabellen øverst kan du se resultatet af typiske kemiske analyser af fraktioner. I praksis vil indholdet af næringsstoffer afhænge af den gylle, som separeres. Jo højere andel af total-kvælstoffet, der udgøres af ammonium, jo højere udnyttelse kan man forvente af kvælstoffet. Derfor udnyttes kvælstoffet i væskefraktionen meget bedre end kvælstoffet i fiberen. I tabellen nederst er vist den forventede kvælstofudnyttelse baseret på forsøg ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Forventet kvælstofudnyttelse (1. års markeffekt, pct. af total-n) for væskefraktion og fiberfraktion fra dekantercentrifuge eller kemisk fældning, når fraktionerne udbringes om foråret. Til sammenligning er anført markeffekterne for svinegylle og afgasset gylle. Vårsæd Roer og majs Vintersæd Vinterraps Frøgræs Fodergræs Svinegylle, slangeudlagt 70 70 65 65 60 60 Afgasset gylle, slangeudlagt 70 70 75 75 70 65 Væskefraktion, slangeudlagt 90 90 85 85 85 75 Kilde: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning, Landscentret, Planteavl Fiberfraktion 50 55 30 30 - - Typisk indhold af tørstof og næringsstof i fraktioner fra gylleseparering. Fiberfraktion Væskefraktion Fiberfraktion Væskefraktion Tørstof, pct. 36 1,4 36 2,0 Total-N, kg/t 11,6 2,9 NH 4 -N, kg/t Kemisk fældning, svinegylle 4,0 2,3 P, kg/t K, kg/t Andel NH 4 -N, pct. 7,0 0,3 2,0 1,9 Dekantercentrifuge, afgasset gylle 11,8 4,8 5,6 4,0 13,0 0,2 2,3 1,9 34 79 48 84 Kilder: Landscentret, FarmTest - Bygninger, nr. 20, 2005 og Oversigt over Landsforsøgene, 2005
Kombination af biogasproduktion og gylleseparering Gylleseparering kan udføres som en selvstændig handling, men der er god fornuft i at kombinere gylleseparering med afgasning af gylle. Der skelnes mellem separering på gården før afgasning (forseparering) og separering på biogasfællesanlægget efter afgasning (efterseparering). Hvis gylleseparering sker på gården, og kun fiberfraktionen bringes til biogasfællesanlægget, reduceres transportomkostninger, og biogasudbyttet pr. ton tilført husdyrgødning øges betragtelig. Hvis gylleseparering sker på biogasfællesanlægget, er separeringsomkostningerne lavest, fordi behandlingsmængden til separering er større. De største fordele opnås på et biogasfællesanlæg, men også på gårdanlæg kan der opnås fordele. Blandt fordelene kan nævnes: Ingen ekstra transport På biogasfællesanlæg er meget store gyllemængder i forvejen samlet på ét sted, idet transporten betales af biogasanlægget. Det giver basis for stordriftsfordele. Uddannet personale Gyllesepareringsanlæg kræver løbende tilsyn, pasning og vedligehold. For at kunne forestå tilsyn og pasning er det en nødvendighed, at mandskabet har den nødvendige uddannelse og ikke mindst interesse for teknik. På biogasfællesanlæg findes i forvejen teknisk uddannet personale, som er vant til at passe og vedligeholde teknisk avancerede anlæg. Stordriftsfordele For de fleste teknologier til gylleseparering er det en nødvendighed for en rentabel økonomi, at der opnås en meget høj kapacitetsudnyttelse, og alt andet lige er rentabiliteten af et stort anlæg større end af et lille anlæg. Stordriftsfordele kan dog også opnås ved at anvende et mobilt separeringsanlæg, som flyttes fra bedrift til bedrift. Små brug kan også være med Normalt skal der en relativ stor volumen til, førend det er rentabelt at separere gylle. Derfor er gylleseparering kun interessant på de allerstørste brug. Men ved at foretage gylleseparering på biogasfællesanlægget kan selv de mindste brug opnå samme stordriftsfordel som de største.
Biogasfakta Erfaringer fra Fangel Bioenergi Fangel Bioenergi er et fynsk biogasanlæg med en årlig kapacitet på 80.000 ton. Anlægget modtager gylle fra 25 bedrifter i området, og desuden behandles ca. 15.000 ton organisk industriaffald årligt. I 2002 investerede biogasanlægget i en dekantercentrifuge til separering af den afgassede gylle. Begrundelserne var bl.a. følgende: Landmændene ønskede at føre overskydende fosfor og kvælstof med fiberfraktionen ud af området. Biogasanlægget ønskede en løsning, som sikrede, at de tilførte næringsstoffer i organisk affald kunne transporteres ud af området igen til relativt lave omkostninger. Der var ønske om at tilpasse sammensætningen af næringsstoffer i husdyrgødningen, så det passer til planternes behov. Herunder en mulighed for at fuldgødske med kvælstof i væskefraktionen. Omkostningerne og besværet med omrøring af gylletanke skulle reduceres. Enkelte landmænd ønskede at reducere arealkravet. Nu separeres næsten al den afgassede gylle på anlægget, og der produceres årligt ca. 7.000 ton fiber. Fiberen afsættes til planteavlere på Fyn. Fra begyndelsen blev der lagt Leca-nødder på lagertankene til væskefraktionen for at kompensere for, at væsken ikke danner flydelag af sig selv. Omrøring inden udbringning er ikke nødvendig, da væskefraktionen er så fattig på tørstof og partikler, at den ikke bundfælder af betydning. Generelt er der stor tilfredshed med ordningen. Direktør for anlægget, Karsten Buchhave, siger: "Vi har med separeringen løst mange af de problemer, som landmændene og vi havde, forholdsvist billigt. Samtidig har vi konstateret, at modtagerne af fiberen er glade for produktet, og vi har ingen problemer med at afsætte den." Husdyrtætte områder Da biogasanlæg ofte placeres i særligt husdyrtætte områder, vil der være behov for transport af husdyrgødning væk fra området. Hvis biogasanlægget udover husdyrgødning tilføres organisk affald fra industrien for at øge gasproduktionen, forstærkes dette behov. Gylleseparering gør det lettere at foretage transport af næringsstoffer over selv relativt lange afstande. Især, hvis der tilføres organisk affald til biogasanlægget, er der behov for gylleseparering, fordi næringsstofferne i affaldet lægger beslag på et vist udbringningsareal. Hygiejnisering af gylle Transport af husdyrgødning over lange afstande øger risikoen for at sprede husdyrsygdomme over lange afstande. Det samme gør sig gældende med separeret gylle, hvis der ikke sker en hygiejnisering i forbindelse med separeringen. Ved termofil afgasning (50-55 C) hygiejniseres gyllen i kraft af opvarmningen. Afgasset gylle er lettere at separere Ved afgasning af gylle nedbrydes en del af tørstoffet, og sand med videre sorteres fra før eller under afgasningen. Den afgassede biomasse er derfor mere homogen end ubehandlet gylle. Erfaringen viser, at jo mere homogen gyllen er, jo lettere er den at separere med en dekantercentrifuge. Rationel forædling og salg Et af målene med at separere gylle er at flytte næringsstoffer ud af området og til fjerntliggende områder med et næringsstofbehov. Erfaringen viser, at salg af separeringsprodukter kræver et professionelt forædlings- og salgsapparat. Også her kan man drage nytte af stordriftsfordelen.
Energiudnyttelse Visse former for gylleseparering kræver en betydelig energitilførsel i form af varme. Ofte er der en overskudsproduktion af varme på biogasanlægget, som med fordel kan anvendes til gylleseparering. Afbrænding af fiberfraktion I forskellige sammenhænge opfattes afbrænding af husdyrgødning som bortskaffelse af affald, og det udløser affaldsforbrændingsafgift. Undtaget for afgift er dog fiberfraktionen fra gylleseparering, hvis gyllen forud for separeringen har været afgasset i et biogasanlæg. Hvis separering og afbrænding sker på et fællesanlæg, kan der opnås stordriftsfordele, og beregninger tyder på, at stordrift er nødvendig for at få økonomi i forbrændingsanlægget.
Økonomien i gylleseparering Gylleseparering er forbundet med omkostninger, og jo mere effektiv en separering man ønsker, jo højere er omkostningerne. Generelt kan man sige, at det er relativt billigt at opkoncentrere tørstof og fosfor, medens det er noget dyrere at opkoncentrere kvælstof og Biogasfakta Billig separering på biogasfællesanlæg På Fangel Bioenergi betaler landmændene 7,50 kr. pr. ton gylle, de får separeret, og beløbet dækker både separeringen og omkostninger til afsætning af fiberen. Prisen er relativt lav, dels på grund af stordriftsfordele, dels på grund af, at biogasanlægget betaler en del af omkostningerne, fordi biogasanlægget også har gavn af separeringen. Omkostning til gylleseparering eksklusiv omkostninger til pasning, lagring, transport og udbringning mv. Ved en lille gyllemængde (gårdanlæg) er kemisk fældning billigst. Ved en større mængde (biogasfællesanlæg) er dekantercentrifuge det billigste. Udover omkostningen i figuren skal der påregnes en omkostning på 5-10 kr. ekstra pr. ton til etablering af køresilo til fiber, bygning til separeringsteknikken, omkostninger til el-installation mv. Derudover skal der regnes med tid til pasning af anlægget. kalium. Når man overvejer, om man skal investere i gylleseparering på bedriften, skal man bl.a. overveje: Hvad er omkostningerne i forhold til omkostningerne til traditionel håndtering af gyllen? Står omkostningerne mål med de problemer, som løses på bedriften? Kan udviklingen af bedriften sikres billigere på andre måder? Omkostningerne til gylleseparering afhænger af mange faktorer: Valg af teknologi. F.eks. er omkostningerne til højteknologisk separering væsentlig højere end lavteknologisk. Følgeinvesteringer på bedriften til f.eks. driftsbygninger til separeringsanlægget, lagerfaciliteter, rørføring og el-installationer. Kapacitetsudnyttelsen. Kapacitetsomkostningerne ved en dyr investering er store, uanset om anlægget er i drift eller ej. Derfor er det vigtigt at planlægge kapaciteten, så den er afstemt med den gyllemængde, der skal separeres. Omvendt bør kapaciteten også være stor nok til at klare en eventuel fremtidig udvidelse af bedriften. Driftsomkostninger til energi, hjælpestoffer, pasning og vedligehold. 10
Økonomien i et konkret projekt bør altid gennemregnes ud fra de specifikke forudsætninger for projektet. For at kunne sammenligne forskellige løsninger er det meget vigtigt at indregne alle omkostninger til forrentning, afskrivning, følgeinvesteringer, drift, pasning, vedligehold, mv. Landmanden vil næsten altid få det mindste besvær og de laveste omkostninger, hvis separeringen sker på et biogasfællesanlæg. Biogasfakta På grund af stordrift og høj kapacitetsudnyttelse er omkostningerne til separering på et fællesanlæg ofte kun det halve af, hvad de er på gårdanlæg. 11
Nye perspektiver Der er stor interesse for både biogas og gylleseparering. Landmænd, myndigheder, grønne organisationer og forbrugere presser på for at finde miljømæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger. Udviklingen går i stigende grad mod løsninger, som integrerer biogas og gylleseparering, fordi den samlede nytteværdi er størst. Her er en række eksempler på, hvordan biogas og gylleseparering kan kombineres på nye måder. Tilbageføring af fiber Man kan forbedre økonomien i et biogasprojekt ved at udvinde så meget biogas af gyllen som overhovedet muligt. Normalt omdannes kun cirka halvdelen af tørstoffet i gyllen til biogas, og resten kommer ud igen med den afgassede gylle. Ved at separere den afgassede gylle og føre en del af fiberen tilbage til reaktoren får man en meget længere opholdstid for tørstoffet i reaktoren, og gasudbyttet stiger. Serieforbundne reaktorer eller forlænget opholdstid Nyere forsøg tyder på, at gasudbyttet kan øges med 10-15 pct. ved først at udrådne biomassen i én reaktor og dernæst i en anden reaktor. En anden mulighed er at forlænge opholdstiden udover de 2-3 uger, som er normalt i dag. Separering på gården og transport af fiber til biogasanlægget Tørstofindholdet i gylle er under danske forhold normalt for lavt til, at der kan opnås en tilstrækkelig høj biogasproduktion på gylle 12
alene. Tørstofindholdet i biogasanlægget kan øges ved at foretage gylleseparering på de gårde, som ligger længst væk fra anlægget, og kun transportere fiberen til anlægget. For ikke at øge fosforindholdet i den afgassede gylle bør anlægget suppleres med en separering af den afgassede gylle, så fiberfraktionen kan transporters bort eller afbrændes. Trykkogning eller vådoxidering Selv ved en forlænget opholdstid ved tilbageføring af fiber til biogasanlægget sker der ikke en fuldstændig omsætning af tørstoffet. Årsagen er bl.a., at en stor del af tørstoffet består af lignin og cellulose, som kun meget langsomt omsættes. Ved at forbehandle fiberfraktionen (eller anden fast biomasse) kan lignin og cellulose nedbry 13
des langt bedre. Metoder, der er under udvikling, er trykkogning og såkaldt vådoxidering. Ved begge metoder udsættes biomassen for højt tryk og høj temperatur, inden den ledes ind i reaktoren. Disse forbehandlingsmetoder er mest effektive ved behandling af højt koncentreret biomasse som f.eks. fiberfraktioner, fast husdyrgødning og energiafgrøder. Afbrænding af fiber Afbrænding af husdyrgødning kan bidrage til at løse nogle af landbrugets problemer med bl.a. fosforoverskud, nitratudvaskning, ammoniakfordampning og lugt. Ved at afbrænde fiberfraktionen efter separering af afgasset gylle kan man opnå en høj energiudnyttelse og reducere belastningen af miljøet med næringsstoffer og lugt væsentligt. Det er dog indtil videre uafklaret, hvordan asken, der indeholder det meste fosfor, bedst kan afsættes og udnyttes. 14
Hvordan kommer man i gang? Når man overvejer investering i biogas eller gylleseparering er det meget vigtigt at tage udgangspunkt i bedriften og i den strategi, man har for udvikling af bedriften. Først senere kan man så tage stilling til, hvilken teknologi som eventuelt kan bidrage til at følge strategien. Investering i såvel anlæg til biogasproduktion og til gylleseparering skal være velovervejet, ellers er der alt for stor risiko for, at løsningen ikke lever op til forventningerne. Valget af den rette teknologi er et komplekst samspil mellem en lang række potentielle fordele og besparelser, som skal holdes op mod en række direkte og indirekte omkostninger og ulemper. Landsdækkende rådgivere om biogas og gylleseparering Det kan være en stor og uoverskuelig udfordring at etablere biogas- og gyllesepareringsanlæg. I den fase er det afgørende at få uvildig rådgivning, der både fokuserer på anlægget og tager udgangspunkt i landmandens reelle behov. Dansk Landbrugsrådgivning har et team af landsdækkende specialister, som blandt andet kan rådgive om: udvikling af bedriften, valg af teknik, miljøforhold, økonomi og lovgivning. Biogasfakta Læs mere på www.dlbr.dk under menupunktet DLBR specialrådgivning. I mange tilfælde vil en grundig analyse vise, at hverken biogasanlæg eller gylleseparering er den rigtige løsning på en given bedrift. Ofte fordi løsningen er for dyr! I andre tilfælde kan biogasanlæg give økonomisk overskud, og gylleseparering kan være en konkurrencedygtig løsning på et næringsstofoverskud i et område. 15
Adresser og links Danmarks JordbrugsForskning Blichers Allé 1, Postbox 50, 8830 Tjele www.agrsci.dk BioCentrum-DTU Søltofts Plads, bygning 221, 2800 Kgs. Lyngby www.biocentrum.dtu.dk Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C. www.kvl.foi.dk Danmarks Fødevareforskning Bülowsvej 27, 1790 København V. www.dfvf.dk Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. www.landscentret.dk Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi Forskningscenter Foulum - Postbox 50, 8830 Tjele www.manure.dk Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele www.cbmi.dk Brancheforeningen for Biogas Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. www.biogasbranchen.dk Foreningen for Danske Biogasanlæg, c/o Bioenergigruppen Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg www.biogasdk.dk Søg mere viden: Om biogasanlæg: www.landscentret.dk/biogas Om gylleseparering: www.landscentret.dk/gylleseparering Forsker i biogas- og separeringsprocesser, og deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de miljømæssige aspekter vurderes. Forsker bl.a. i processer, som kan øge udbyttet af biogas. Deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de økonomiske aspekter vurderes. Deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de veterinære aspekter vurderes. Rådgiver om biogas og gylleseparering. Deltager i udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor de landbrugsmæssige aspekter vurderes. Centret knytter forskere, institutioner, myndigheder, virksomheder og landbruget sammen. Videncentret samler og formidler viden om alle aspekter inden for området. Teknologi- og udviklingscenter, der bygger bro mellem forskning, virksomheder og jordbrugserhvervet. Igangsætter tværfaglige projekter og formidler viden. En interesseorganisation, der arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet og repræsenterer alle aktører med interesse i biogas. En interesseorganisation for ejere af biogasanlæg i Danmark, der bl.a. varetager medlemmernes økonomiske interesser. Biogas og gylleseparering ISBN 87 7470 946 1