Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20



Relaterede dokumenter
Europaudvalget 2011 Rådsmøde beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det

UDKAST TIL BETÆNKNING

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

TEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel?

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

IKAS. 4. december 2009

Grundnotat. Europaudvalget KOM (2006) Bilag 1 Offentligt

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den december 2007

Det handler om din sundhed

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Europaudvalget 2011 Rådsmøde Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2012 om tackling af diabetesepidemien i EU (2011/2911(RSP))

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

EU's holdning og engagement forud for FN s møde på højt plan om forebyggelse af og kontrol med ikke-overførbare sygdomme

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Evidens. Forebyggelsen

FORSLAG TIL BESLUTNING

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

SUNDHEDSPOLITIK 2015

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Odder Kommunes sundhedspolitik

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

På vej mod nye. hvad kan læres. Christian Nøhr. Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

Hver tredje får kræft

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Folkesundhedskompasset Vi skal bidrage til at styre folkesundheden. Torben Jørgensen Formand for DSFF Professor, dr.med.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Europaudvalget Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Et integrerende sundhedsvæsen

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

(FISCUS) (KOM(2011)706).

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Status på forløbsprogrammer 2014

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Innovationspartnerskab

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Vederlagsfri fysioterapi

human first Indsatsområder

10381/17 ef 1 DGB 2C

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Europaudvalget 2017 Rådsmøde Beskæftigelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Fremtidens børnefysioterapi

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

One size fits all? Let s fit all sizes!

Odder Kommunes sundhedspolitik

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

1. Folkesundhedsgruppen drøftede og nåede til enighed om udkastet til Rådets konklusioner i bilaget.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Innovation i Horizon 2020 Klima

Transkript:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed gerne takke for muligheden for at kommentere på Kommissionens forslag til tredje handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20, Health for Growth, som blev vedtaget den 9. november 2011. Vi vil samtidig endnu engang bruge lejligheden til at kommentere den korte høringsfrist, som vanskeliggør muligheden for at afgive fyldestgørende høringssvar. Danske Patienter har henvendt sig i brev dateret 21. oktober 2011 til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om samme og med en opfordring til at Udvalget for Forretningsordenen arbejder for, at der bliver fremsat et lovforslag målrettet god lovkvalitet. Overordnede kommentarer Danske Patienter finder det både positivt og relevant, at handlingsprogrammets overordnede formål er: At fremme innovation og bæredygtighed i sundhedsvæsenet, de europæiske borgeres sundhed og at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler. En øget international arbejdsdeling samt koordination af indsatsen i retning af fælles kvalitetsstandarder og formidling af best practise, klinisk og organisatorisk, vil være en klar fordel for en lang række patientgrupper ikke mindst store patientgrupper som fx kræft- og diabetespatienter. At programmet tilmed åbner op for, at frivillige organisationer kan søge midler til formålet gør programmet særdeles prisværdigt. Danske Patienter er glade for, at der med handlingsprogrammet lægges op til at understøtte evidensbaserede beslutninger gennem etablering af sundhedsinformations- og videns-systemer. Men for at realisere dette er det nødvendigt, at finansieringen kommer direkte fra EU og ikke alene er afhængig af god vilje og løfter fra medlemsstaterne. Det er således en vigtig pointe, at 1

tilvejebringelsen af evidensbaserede beslutninger forudsætter EU finansiering for at undgå, at kommercielle interesser kommer til at farve beslutningsgrundlaget. Det er også positivt, at Ngo ernes ekspertise og deltagelse er fremhævet. I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at Ngo er som oftest er regionalt eller nationalt baserede organisationer, som vil behøve 100 pct. dækning af deres omkostninger, hvis de skal deltage i eller bidrage til projekter og aktiviteter på EU niveau. Alt i alt er det en positiv og central pointe, at tiltag, som sættes i gang under dette handlingsprogram, skal være bæredygtige og uafhængige af kommercielle interesser. Det forudsætter offentlig finansiering og derfor samarbejde på tværs af grænserne i EU og tilstrækkelig med finansiering fra EU. For at få størst effekt ud af de midler, som afsættes til handlingsprogrammet, kan Danske Patienter pege på en række områder, hvor programmet kunne styrkes yderligere: Ved at adressere, hvordan formidling af gode initiativer skal håndteres i praksis, således at der svares på spørgsmål som: Hvem er tovholder på processen, hvordan sikres det, at resultaterne af de støttede initiativer formidles til andre lande/interessenter og implementeres i de lande, hvor indsatsen ligger langt fra best practise. Ved at fokusere på et konkret sygdomsområde med henblik på at skitsere, teste og implementere et egentlig modelprojekt. Derved fremmes, at den i programmet opnåede viden kan omsættes til konkrete initiativer til gavn for de europæiske borgere og deres sundhedsvæsener. Ved at udvide definitionen på tværnationale sundhedsrisici til også at inkludere de trusler mod folkesundheden, som først manifesterer sig over tid, men som forudsætter forebyggende handling allerede i dag. Trusler som for eksempel tobak, alkohol og miljøkatastrofer som nukleare uheld. Konkrete kommentarer Objective 2.1: Developing common tools and mechanisms at EU level to address shortages of resources, both human and financial and facilitating up-take of innovation in healthcare in order to contribute to innovative and sustainable health systems Danske Patienter deler Kommissionens analyse af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, ligesom Danske Patienter er enig i, hvilke værktøjer som kan være med til at afhjælpe den fremtidige personalemangel og finansieringssituation. 2

I handlingsprogrammet fremhæves E-health og etablering af et European cooperation on Health Technology Assessment som værktøj til håndtering af manglen på ressourcer i sundhedsvæsenet. Herunder er specifikt omtalt samarbejde mellem elektroniske patientregistre. For at understøtte den ønskede udvikling, mener Danske Patienter, at det er nødvendigt, at EU tilvejebringer finansiering til udvikling og vedligeholdelse af tværnationale netværk, der baserer sig på lokale patientregistre. Dette for at sikre, at kommunikationen mellem registrene er mulig, og at kvaliteten lever op til fælles standarder, således at monitorering og udnyttelsen af patientdata vil gavne både den nuværende og fremtidige patientbehandling og sygdomsforebyggelse. For Danske Patienter er det vigtigt at fremhæve, at fokus for dette arbejde er borgerne i EU, og derfor kan ansvaret for finansieringen af tværnationale netværk ikke overlades til de individuelle medlemsstater, men må være et fælles EU anliggende. Objective 2.2: Increasing access to medical expertise and information for specific conditions also beyond national borders and developing shared solutions and guidelines to improve healthcare quality and patient safety in order to increase access to better and safer healthcare for EU citizens Danske Patienter kan kun støtte, at der med dette handlingsprogram ydes støtte til tiltag, som forudsætter eller understøtter EU lovgivning og standarder for sikkerhed, effekten af blod, organ, væv og celle, farmaceutiske produkter og tværnationale patientrettigheder. Objective 2.3: Identifying, disseminating and promoting the up-take of validated best practices for cost-effective prevention measures by addressing the key risk factors, namely smoking, abuse of alcohol and obesity, as well as HIV/AIDS, with a focus on the cross border dimension, in order to prevent diseases and promote good health Danske Patienter noterer med tilfredshed, at der i handlingsprogrammet lægges vægt på anvendelsen af validerede metoder til forebyggelse af risikofaktorer. Effektiv forebyggelse af rygning, alkohol, fedme og smittekontrol forudsætter forskning i intervention, forskning i adfærd, forskning i risikofaktorer og deres samspil med omgivelserne, og monitorering af følgeeffekterne ved interventioner som screening og vaccination. Danske Patienter anbefaler, at fysisk inaktivitet og en uhensigtsmæssig kost også nævnes blandt de vigtigste risikofaktorer på samme vis, som det står i programmet side 6: at mange kroniske sygdomme kan forebygges, og at de ofte er et resultat af rygning, et stort alkoholindtag, usund kost og fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme og er en risikofaktor i sig selv. En sund kost, med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af frugt og 3

grønt, er med til at forebygge type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og fedme. Usund kost således er en af de store syndere for udvikling af overvægt og fedme. Det er vigtigt, at der i handlingsprogrammet fokuseres på de grænseoverskridende sundhedstrusler det være sig både livsstilsfaktorer og smitsomme sygdomme der har størst betydning for folkesundheden. Øvrige kommentarer Selvom Danske Patienter er enig i, at programmets målsætninger skal adresseres nationalt, så bør indsatsen for at forebygge risikofaktorer som rygning, overforbrug af alkohol og fedme også ske på EU niveau ved regulering af pris og bevægelighed for særligt risikobetonede varer. FN s medlemslande er blevet enige om en politisk erklæring, der skal være med til at bekæmpe de ikke smitsomme sygdomme (NCD s), som primært er kræft, diabetes, lunge- og hjertesygdomme. Den globale byrde af NCD s er en af de største udfordringer for udvikling i det enogtyvende århundrede. I EU bør man derfor være opmærksom på de initiativer, der sker i FN vedrørende NCD s, og derfor er det også relevant, at NCDS nævnes det i Health for Growth Programme *. Med venlig hilsen Morten Freil Direktør *Link til den Politiske Deklaration om forebyggelse og kontrol af NCDs: http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=a/66/l.1 4

5 Nørre Voldgade 90