Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens præster var i alt for mange tilfælde kommet langt væk fra historisk kristen tro. Men midt i kirkelivets forfald begyndte jævne mænd og kvinder selv at mødes i hjemmene til gudelige forsamlinger. De var blevet grebet af det gamle evangelium, og de kunne ikke undvære at høre det og samles om det. Derfor tog mange lægfolk sagen i egen hånd: De mødtes for at læse Luthers prædikener og synge Brorsons salmer. Dette var ganske vist forbudt i enevældens Danmark, medmindre den lokale præst var til stede. Og det var han ikke, for det havde han ikke interesse i. Men det åndeligt vakte lægfolk mødtes alligevel. Disse forsamlinger gav anledning til en del stridigheder mellem lægfolk og præst, mellem bonde og magthavere. Det var først og fremmest en strid om evangeliets indhold, men det pegede også videre ud end det. Det var det danske folk, der var ved at blive myndigt. Det var enevældens lænker, der strammede og folket begyndte at rejse sig til frihed. 7
På Vejle-egnen og Kerteminde-egnen blev de første gudelige forsamlinger afholdt. Siden bredte det sig til andre egne af landet. Den nuværende Herning-egn, dengang kendt som Hammerum Herred, mødte først vækkelseskristendommen og de gudelige forsamlinger omkring 1845. Til gengæld blev bevægelsen specielt stærk på den egn, og det har medført et rigt kirkeligt liv helt frem til vores tid. Nogle af begivenhederne på Herning-egnen fik følger for resten af landet. Der blev nemlig svære brydninger blandt egnens vakte lægfolk i 1850 erne og 1860 erne, da grundloven af 1849 havde gjort forsamlingerne lovlige, og hvor det med religionsfriheden var blevet muligt at danne både folkekirkelige missionsforeninger og frikirker. De vakte på Herning-egnen skændtes indbyrdes, og de splittedes i flere fraktioner. De fleste af dem fandt med tiden et hjemsted i Kirkelig Forening for Indre Mission, som var stiftet på Sjælland i 1861. Andre af de vakte blev præget af Grundtvigs tanker. Således gik det til, at der i Herning blev og er! både et stort Indre Missions-arbejde og en stor grundtvigsk valgmenighed. Brydningerne på Herning-egnen fik ringvirkninger ud over landet, og de var medvirkende til, at der blev to kirkelige retninger i den danske folkekirke fra 1870. Historien om Indre Mission og grundtvigianismen er ofte beskrevet, men der er også et noget overset kapitel af brydningerne på Herning-egnen i 1850 erne. I Herning-egnens vakte miljø var der en gruppe mennesker, der ikke fandt ind i de nævnte kirkelige retninger. De endte uden for folkekirken og er blevet omtalt som Dømmerne eller De Højhellige selvom de rettelig hedder: Kristelig Lutheransk Trossamfund. Denne menighed lever endnu. Det er en enestående historie, for der findes ikke 8
andre steder i landet kristne grupper med rødder direkte i lægmandsvækkelserne i 1850 erne. Kristelig Lutheransk Trossamfund har virkelig en enestående historie. Det er meget værdifuldt, at vi nu får en god og grundig beskrivelse af denne gruppe. Tidligere sognepræst og minister Flemming Kofod- Svendsen har gennemgået de foreliggende ældre beretninger og kilder om Kristelig Lutheransk Trossamfund, og desuden har han suppleret dette med besøg og interviews i menigheden i dag. Derfor får vi nu for første gang lejlighed til at stifte bekendtskab med denne menigheds liv og tanker, både historisk og aktuelt. Der er tale om både grundig og saglig historieskrivning, der sætter den lille menighed ind i et større perspektiv, og man bliver klogere på mange ting i dansk kirkeliv ved at læse bogen. På Herning-egnen er bogen naturligvis specielt værdifuld, fordi den fortæller historien om en lokal bevægelse, der har været et markant islæt i det kirkelige og økonomiske liv. Men for alle med interesse for det kirkelige liv i Danmark er bogen værdifuld og lærerig. Da ikke mindst i denne tid, hvor der igen er stærke brydninger, og hvor der igen opstår nye frimenigheder. Kurt E. Larsen Lektor ph.d. Menighedsfakultetet i Aarhus
Forfatterens forord I 2009 var jeg med til en begravelse, hvor adskillige fra Kristelig Lutheransk Trossamfund deltog. Ved det efterfølgende mindesamvær kom jeg til at tale med flere af dem om deres menighed. I 2010 ledede min kone og jeg en Felix-rejse til Oberammergau, hvor adskillige fra Kristelig Lutheransk Trossamfund deltog. Vi kom i snak med dem om deres menighed. Bagefter fik jeg lyst til at undersøge dette trossamfunds historie. Da blev jeg klar over, at der ikke findes en nyere fremstilling af deres historie. Og jeg fik lyst til at skrive den. Under dette arbejde besøgte min kone og jeg flere af trossamfundets medlemmer for at finde kildemateriale. Jeg vil især takke menighedstjener Flemming Østergaard Lauridsen 1 for hans store beredvillighed og hjælpsomhed med at skaffe informationer og billeder til denne bog. Endelig vil jeg takke min kone cand.theol. Inger Margrethe Kofod- Svendsen for stor medleven og for sproglig og praktisk hjælp til udarbejdelsen af denne bog. Kristelig Lutheransk Trossamfund er en særlig gren af Den Gudelige Forsamlingsbevægelse med sin egen teologiske profil, hvor menigheden har praktiseret et kirke-skolesamarbejde, der minder en del om de tanker, som Johann 1 I Kristelig Lutheransk Trossamfund bruger man titlen menighedstjener og ikke præst om trossamfundets åndelige leder. 11
Bugenhagen (1485-1558) lagde frem, da han var rådgiver for den danske konge ved gennemførelsen af reformationen i Danmark i 1530 erne. Kristelig Lutheransk Trossamfund har ikke fået megen plads i fremstillinger af den danske kirkes historie. Men for mig er der ikke tvivl om, at vi her finder nogle mennesker, der har udvist stor alvor i deres gudsdyrkelse, og samtidig har deres liv været præget af flid og trofasthed i deres jordiske kald. De har ydet et væsentligt bidrag til opbygningen af det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Det er mit håb, at denne bog må kaste lys over en ellers glemt del af Danmarks kirkehistorie. Vanløse den 1. februar 2012 Flemming Kofod-Svendsen 12
Indledning Det 19. århundrede bød på store ændringer i det danske samfund. Ved århundredets begyndelse trivedes de skønne kunster og videnskaben. Stadig taler man om guldalderen i dansk åndsliv. Samtidig stod det klart, at enevælden stod for fald. Det opbrud, der skete ude i Europa, nåede også Danmark, og den 5. juni 1849 fik vi Grundloven, hvor magten flyttedes fra den enevældige konge til den folkevalgte rigsdag. Grundloven er et frihedsbrev til hver enkelt borger og en forpligtelse til hver enkelt. Grundloven betyder: Du er medansvarlig for, hvordan det går vort land, du kan ikke skyde ansvaret over på hverken konge eller politikere. Dog gik der mange år, førend kvinder på lige vilkår med mænd fik stemmeret og blev valgbare til landets styrende organer. Samtidig var mange danskere fattige. Livsvilkårene var vidt forskellige for godsejeren og landarbejderen. Velfærdsstaten med dens lille lønspredning efter skat og det offentlige sociale sikkerhedsnet var endnu ikke etableret. Men kirkelige kredse havde en central rolle i den sociale debat i den danske velfærdsstats tidligste fase fra 1870-1914, og en lang række af velfærdsstatens ordninger har rødder i den periode, for eksempel de offentlige pensionsordninger fra 1891, sygekasseloven fra 1892 og statsstøtte til arbejdsløshedsforsikringerne 1907. Københavns understøttelsesforeninger, som i øvrigt blev slået sammen til et selskab i 1874, stod i slutningen af 1800-tallet for en stor del af fattigforsørgel- 13
sen i hovedstaden. De kirkelige bevægelser var ikke alene aktive i den sociale debat, men gjorde også en indsats på området især Københavns Indre Mission, oprettet i 1865, som gjorde et stort arbejde blandt tilflytterne i Københavns arbejderkvarterer. Senere (i 1907) stiftede arbejderbevægelsen Arbejdernes Samaritterforbund, måske som modtræk til den borgerlige og kirkelige dominans i velgørenheden. I den første periode var Socialdemokratiet endnu ikke stærkt nok til at spille en afgørende rolle. 2 2 Martensen 1878 s.101-294; Thomsen 1904; Steen 1915 s.47-65; Høyer-Christensen 1942; Andersen 1997 s.43-59; Kærgård 2005 s.39-46. 14