10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 23. september kl. 19.30 Koncert for orkester DR SymfoniOrkestret Dirigent: Ion Marin Solist: Vilde Frang, violin Pro
Koncert for orkester Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 23. september 2010 kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Ion Marin Solist: Vilde Frang, violin Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 25. september kl. 16 (DR Klassisk) 26. september kl. 9 (DR Klassisk) 26. september kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Claude Debussy (1862-1918) Prélude à l après-midi d un faune (1894) Varighed: ca. 10 Jean Sibelius (1865-1957) Violinkoncert, d-mol, op. 47 (1903-04) Allegro moderato Adagio di molto Allegro, ma non tanto Varighed: ca. 31 Pause: ca. 20.25 Béla Bartók (1881-1945) Koncert for orkester, Sz. 116 (1943-44) I. Introduzione II. Giuoco delle coppie III. Elegia IV. Intermezzo interrotto V. Finale Varighed: ca. 38 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team rapo Design: E-types A/S Layout: Lotte RIng Kvist Producent: Meta Alm Producer: Morten Mogensen Teknik: Lars Christensen Regissør: Jakob Helmer Mørck
Koncert for orkester Værker Koncerthuset 2010/11 3 I Debussys lille orkesterstykke med den mærkelige titel Forspil til en fauns eftermiddag flyder klange og melodier improvisatorisk af sted som en drøm, og alle traditionelle forestillinger om, hvordan orkestermusik skal lyde, forsvinder med et pust. Claude Debussy: Prélude à l après-midi d un faune Af Jens Cornelius Forspil til en fauns eftermiddag er inspireret af Stéphanes Mallarmés digt En fauns eftermiddag, som igen er en poetisk genoplevelse af et maleri. Det er så uvirkeligt og luftigt, som man kan tænke sig. Ingen kan forestille sig præcist, hvad en faun mon tager sig til om eftermiddagen. Det forsøger Debussy heller ikke at beskrive, for læg mærke til titlen: Hans stykke er et forspil til, hvad en faun mon tager sig til om eftermiddagen Debussy selv kunne heller ikke komme det ret nær. Han skrev: Dette forspil er en meget fri illustration til Mallarmés smukke digt. Det er på ingen måde en syntese af digtet, men snarere en række af scener hvor man møder en fauns drømme og begær på en varm eftermiddag. Træt af jagten på de skræmte nymfer og najader falder han til sidst i en berusende søvn, fuld af drømme om den rene besiddelse af alnaturen. Debussys musik ændrede vores opfattelse af begreberne lyd og klang for altid, og hans Forspil til en fauns eftermiddag ja måske ligefrem allerede den indledende fløjtesolo fører med et trylleslag musikken ud af den gamle, bundne verden. Det er ikke ensbetydende med, at musikken og dens indhold bare sejler af sted. For Maurice Ravel, perfektionens mester og Debussys yngre kollega, var Forspil til en fauns eftermiddag det eneste perfekte stykke musik, der nogensinde er skrevet. Jean Sibelius: Violinkoncert, d-mol, op. 47 På baggrund af en brændende, ufuldbyrdet drøm om at blive violinvirtuos skrev Sibelius selv en violinkoncert. Det blev en hård og desperat fødsel, og værket var en fiasko ved premieren. I dag, godt 100 år efter, har den status af den mest opførte violinkoncert fra 1900-tallet.
Koncert for orkester Værker Koncerthuset 2010/11 4 Violinkoncerten blev uropført i Helsinki ikke i Berlin og heller ikke af den ønskede solist. I stedet blev den spillet af en mindre begavelse, der ikke magtede solostemmens høje tekniske krav. Resultatet blev en kaotisk opførelse, og de finske musikkritikere og lyttere var dybt uenige om, hvad det overhovedet var, de havde hørt. Skuffet trak Sibelius sin violinkoncert tilbage og forbød enhver fremtidig opførelse. Han ville nemlig lave en ny version, og den arbejdede han på i næsten to år. Og den blev faktisk uropført af Berliner Filharmonikerne, oven i købet dirigeret af tidens mest berømte tyske komponist, Richard Strauss. Den første henkastede idé om at skrive en violinkoncert kom i 1899. Tre år senere var musikken stadig kun på skitseplanet, men jeg har fundet på nogle herlige temaer, skrev han til sin kone. Sibelius produktion var i de år stærkt hæmmet af hans enorme alkoholforbrug. Det, der holdt ham fast i planen, var en løs aftale om at få Berliner Filharmonikerne til at uropføre violinkoncerten, når den engang var blevet færdig. I begyndelsen af 1904 skrev Sibelius på sin koncert med manisk energi og spillede violin hele natten for at afprøve sine ideer. Hans hårdt prøvede hustru Aino skrev i et brev til en bekendt: Han er bogstavelig talt helt rundt på gulvet. Han er oppe hele natten, spiller vidunderlig smukt og kan ikke rive sig løs fra de bedårende toner. Han har så mange ideer, at det virker helt utroligt, og alle temaerne rummer udviklingsmuligheder og er fulde af liv. Selv om jeg har nydt alt dette, har jeg også lidt under det. En kvindes hjerne kan ikke altid udholde en skabende kunstners bølgegange, som af og til er så vilde, at man bliver bange. Béla Bartók: Koncert for orkester, Sz. 116 Bartók flygtede i 1940 fra sit hjemland Ungarn, der blev styret af et halv-fascistisk regime på Nazitysklands side. Det kostede ham svære overvejelser at rejse, men efter et års krig besluttede han sig for at emigrere med sin kone til USA. Det blev en ulykkelig tid for ham, selv om han fik skabt et af det 20. århundredes mesterværker: Koncert for orkester. I USA var Bartók praktisk taget ukendt, og han havde svært ved at tjene til dagen og vejen, og desuden blev hans helbred dårligere han havde leukæmi. En af Bartóks nærmeste venner, violinisten Joseph Szigeti, var også flygtet til USA, og han fik overtalt den stenrige dirigent Serge Koussevitzky til at bestille et nyt orkesterværk af Bartók. På hospitalsstuen blev han tilbudt det svimlende beløb af 1.000 dollars, og det opmuntrede Bartók i sådan en grad, at det kun tog ham et par måneder at skrive sin Koncert for orkester. Titlen Koncert for orkester er egentlig selvmodsigende. Der findes koncerter for klaver, for violin osv., men hvem er solisten i en Koncert for orkester? Bartók skelede til barokkens concerto grosso, hvor orkesterinstrumenterne på skift træder frem som solister. Et andet forbillede kom fra kollegaen Kodály, der havde skrevet en Koncert for orkester i 1939, efter at Hindemith i Tyskland havde fundet på ideen allerede i 1925.
Koncert for orkester Værker Koncerthuset 2010/11 5 Koncert for orkester blev en stor succes ved uropførelsen i 1944. Dirigenten Koussevitzky kaldte værket for det bedste orkesterstykke, der var blevet skrevet i 25 år. Bartók modtog flere andre bestillinger, bl.a. på en ny klaverkoncert og en bratschkoncert, men tiden var ved at rinde ud. Han døde kort efter krigens afslutning i 1945 med flere ufuldendte værker på skrivebordet. Kun ti mennesker dukkede op til hans begravelse i New York. Bartóks "Koncert for orkester" har sat kraftige spor i det 20. århundrede. Herhjemme har både Peder Holm (1955), Niels Viggo Bentzon (1963) og Herman D. Koppel (1978) lavet deres bud på en Koncert for orkester. Koncert for orkester er bygget op af fem satser. Bartók holdt af symmetri, og i centrum for musikken står den tragiske 3. sats. Den er flankeret af en vittig scherzo til hver side. Yderst er satserne nr. 1 og 5 sat som store portaler til ind- og udgang. Den morsomme 2. sats er en raffineret musikalsk vits. Parrenes leg hedder den, og Bartók lader i ægte concerto grosso-stil instrumenterne træde frem i parade. Det sker i et stafetløb for par, hvor instrumenterne høres i intervalafstande, der understreger deres natur. Oven på spøgen virker tredjesatsens elegi som en klagesang med dybe historiske rødder. Dens kulmination er en hårrejsende anråbelse, og slutningen en voldsom gråd. Herefter går det mod lyset: 4. sats er endnu en scherzo, denne gang en mere grovkornet. Afbrudt intermezzo hedder satsen, hvor Bartók præsenterer en folkevise-lignende melodi, som derefter bliver jokket ned. Ind fra højre kommer nemlig en grov og vulgær melodi, der overdøver det smukke sceneri. Temaet, der ødelægger det hele i 4. sats, blev taget fra Sjostakovitjs nyskrevne Symfoni nr. 7, Leningrad-symfonien. Den blev uropført i 1942 og opnåede hurtigt enorm popularitet som symbol på modstanden mod fascismen. Bartók udstiller temaets banalitet og gør nar ad det ved at forvandle det til lirekassemusik. Til sidst smider orkestret simpelthen melodien på porten. Bartók mildnede sin stil i sine sidste år. Der er temmelig langt fra det vilde og uanstændige værk Den forunderlige mandarin fra 1924 til den forholdsvis letfordøjelige Koncert for orkester 20 år senere, men der er stort set ikke en takt i koncerten, som ikke rummer en pragtfuld idé. Koncert for orkester er fortjent en af de største succeser fra det 20. århundredes musik, og det er helt klart også Bartóks mest elskede værk i dag.
Koncert for Orkester Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Ion Marin Dirigenten Ion Marin er født og opvokset i Rumænien. Gennem mange år har han været østrigsk statsborger, og han bor i dag i Schweiz. Ion Marin er uddannet på konservatoriet i Bukarest, men hoppede i midten af 1980 erne af til Vesten. Derefter studerede han videre på Mozarteum i Salzburg og i Siena i Italien. Ved sin ankomst til Vesteuropa blev Ion Marin straks anerkendt for sit talent, og fra 1987 til 1991 var han assistent for Claudio Abbado, der dengang var chefdirigent for Wiener Statsoperaen. I de år stod Ion Marin for en lang række operaopførelser på Statsoperaen. I dag arbejder Ion Marin som freelance dirigent. Han gæstedirigerer nogle af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, London Filharmonikerne, Israel Filharmonikerne, Dresdens Statskapel, Det franske Nationalorkester og de nordamerikanske symfoniorkestre i Philadelphia, Detroit og Montreal. Han er ikke mindst respekteret som operadirigent, og han har dirigeret i verdens fineste operahuse. Metropolitan Operaen i New York, San Francisco Operaen, La Scala, Deutsche Oper i Berlin og Bastille Operaen i Paris har alle haft bud efter ham, og stjernesopranen Angela Gheorghiu er blandt dem, der specifikt beder om, at det er Ion Marin, der skal dirigere deres koncerter og forestillinger. Blandt Ion Marins pladeindspilninger kan nævnes Donizettis opera Lucia di Lammermoor og Rossinis Semiramide, der begge blev nomineret til en grammy.
Koncert for Orkester Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Vilde Frang Nordens nye, store violinstjerne er Vilde Frang fra Norge. Hun er 23 år og har allerede et stort publikum i Danmark, hvor hun har optrådt mange gange. Den seneste tid har resten af verden også forstået, hvilken kapacitet hun er. Vilde Frang har spillet violin, siden hun var fire år, og hun var bare otte år, da hun begyndte at indstudere Mendelssohns Violinkoncert. Året efter gik hun i gang med violinkoncerten af Tjajkovskij! Som 10-årig var hun solist med Det norske Radioorkester, som 12-årig spillede hun med Oslo Filharmonikerne, og siden har hun optrådt i hele Europa, i USA og i Asien. Vilde Frangs nye indspilning af Sibelius Violinkoncert har taget de internationale kritikere med storm. Hun bliver et meget stort navn, skrev den frygtede kritiker Norman Lebrecht, der sammenlignede hendes spil med glødende is, mens nestoren blandt de engelske anmeldere, Tully Potter, blot konkluderede: More, please! Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall i London, Festspielhaus i Salzburg og Tjajkovskij Salen i Moskva er nogle af hendes seneste ʼskalpeʼ. Vilde Frang er kommet op i det højeste luftlag af klassiske musikere: Hun har spillet med klaverlegenden Martha Argerich og turneret i USA med Anne-Sophie Mutter, verdens nok berømteste violinist, som har været hendes mentor. Udlandet falder pladask for den unge norske musiker, der har en hæsblæsende kalender. I foråret var hun på Tysklandsturné med BBC Filharmonikerne, og i juli var hun et af hovednavnene ved den fornemme Verbier Festival i Schweiz. Denne vinter udkom de to første cd er med Vilde Frang. På den ene spiller hun Chopins Klavertrio sammen med de to danske musikere Andreas Brantelid på cello og Marianna Shirinyan på klaver. På den anden cd spiller hun Sibelius Violinkoncert og Prokofjevs Violinkoncert nr. 1, dirigeret af Thomas Søndergård.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 20 30 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso