kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur.«læs mere på dr.dk under»fakta om DR«. Citaterne herunder er plukket fra kommentarer til en artikel i Ekstra Bladet 7. 2. 2009:»Tv-værter skal lære at tale korrekt«. De er et eksempel på at mange er optaget af sproget, og på at de nye medier giver befolkningen en nem adgang til at give sin mening til kende. Citaterne er gengivet fuldstændig som de er skrevet på Ekstra Bladets hjemmeside, med de slåfejl og stavefejl der måtte forekomme.» På sproget.dk kan man få vejledning og oplysning om det danske sprog. Man kan slå et ord op og se om man har stavet det korrekt, og hvad det betyder. På sitet er der også små quizzer hvor man kan teste sin viden om sproget. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står bag sproget.dk. Et andet sted DR helt klart bør tage fat mht. sproglige fejl er deres tekst-tv. Aldrig har kvaliteten været ringere. Fyldt med stavefejl og vendinger, som bare ikke er korrekte. Det må være en 9. klasse de har til at stå for det for tiden. «Citat: Lars C.: 7.2. 2009 kl. 13:50» 50ERNE OG 60ERNE Sulle folk til prøve» stemmeprøve og lærer at tale og tale tydeligt og det gramatiske skulle være iorden. Så derfor mener jeg at alle OG JEG MENER ALLE værter skal omskoles «Citat: Claus W. 7.2. 2009 kl. 13:28» Claus Buhr! DR s kriminalredaktør leverer» da noget af de værste mundlort i tv. Han snakker ALT for hurtigt og har tilsyneladende ikke styr på mundbevægelserne, så stort set hver eneste sætning indeholder uforståelig mumlen eller decideret mangler ord.»nu stilr vi omtilvores udshhhhhnde medbejder«,»og d varså dans nyhedr«. En sprogambassadør er helt sikkert på sin plads :) «Citat: Henrik M.: 7.2. 2009 kl. 15:38 Jeg er enig med dig ang. tekst-tv. Det ligner noget, der er løgn. Tekst-tv redaktionerne undskylder sig med, at de får nyhedsstoffet fra nyhedsbureauerne, da de ikke selv har resourser nok. «Citat: Casper K.: 7.2. 2009 kl. 14:35 Tekst-tv Jeg er også helt enig med ang. tekst-tv. Hvor har jeg krummet tæer mange gange over kvaliteten. Den er ganske enkelt for ringe. Til Casper K.: Inden du flegner ud over tekst-tv, burde du slå op i en ordbog; det staves enten»ressourcer«eller»resurser«. Man skal ikke kaste med glas, når man selv bor i et stenhus ;-) «Citat: Peter B.: 7.2. 2009 kl. 19:22 det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 1
FORFORSTÅELSE (fælles) Tal om hvad det vil sige at være et sprogligt forbillede, et godt eksempel. Skriv på tavlen nogle nøgleord som I mener er særligt væsentlige for det at være sprogligt forbillede. Kender I personer som I betragter som sproglige forbilleder? OPGAVE (fælles) Læs citaterne fra Ekstra Bladet 7.2. 2009. Hvordan virker kommentarerne på jer? Diskuter om de er udtryk for befolkningens generelle opfattelse af sprog. Talesprog og massekommunikation I 1925 oprettede den danske stat Statsradiofonien der skulle sende lyd til befolkningen. Man startede altså en massekommunikation med tale og musik. Tidligere havde man selv skullet være til stede når man skulle tale til større forsamlinger. Dette krævede at man talte højt og tydeligt. Her kan I høre statsminister Thorvald Stauning i et lydklip fra 1942: http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=thorvald+stauning &type=all&limit=120 Statsminister Staunings tale er anderledes end hvis man sad og talte med ham på tomandshånd. det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 2
OPGAVE (enkeltvis, fælles) Lyt til talen. Hvilke ord og udtryk i talen er typiske for det foredrag han holder? Hvilke ord og udtryk ville man sige anderledes i dag? Hvad siger måden Stauning taler på, om pænt sprog i 1942? Noter jeres iagttagelser i skemaet: Ord og udtryk fra Staunings tale Ord og udtryk fra i dag Ændringer Diskuter hvad det betyder for jer at sproget ændrer sig. OPGAVE (fire og fire, fælles) Formuler en kort tale hvor I argumenterer for et af følgende tiltag: Renere skoler Længere efterårsferie Gratis mad på skolerne Formuler talen i et sprog som er meget korrekt og rettet mod fx politikere. Øv jer på talen vælg en i gruppen til at holde den og hold talen for klassen. Diskuter i klassen hvilke ord og udtryk i jeres taler der var specielle og måske ikke helt jeres dagligdags sprog. det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 3
Da radioen kom til, kunne man tale til alle der havde en modtager, men i modsætning til taleren havde speakeren ikke mulighed for øjenkontakt med lytterne. Speakeren var afskåret fra at signalere ved hjælp af kropssprog og mimik. Her kan I høre en nyhedsudsendelse fra 1936, den ældste bevarede af det der dengang hed Pressens Radioavis: http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=pressens+radioavis& type=all&limit=120 OPGAVE (fælles) Som navnet Pressens Radioavis antyder, er det en journalist fra en af aviserne der læser op i radioen. Noter på hvilke måder han kan beskrives som henholdsvis en god og en dårlig oplæser. Diskuter om der er noget der griber forstyrrende ind i hans oplæsning. Hvis speakeren skulle dække begivenheder, måtte situationer og handlinger beskrives, så lytterne kunne forestille sig det der skete. Her kan I høre en fodboldtransmission fra 1947 med den legendariske reporter Gunnar NU Hansen: http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle= Fodboldlandskamp+Danmark-Sverige&type=all&limit=120 OPGAVE (to og to) Beskriv hvordan Gunnar NU løser sin opgave som reporter. Diskuter om hans tale vil være forståelig for alle lyttere, eller om det kræver særlige forudsætninger at få mening i talestrømmen? Ved Folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk skal man læse op. Det betyder at man skal bruge en slags massekommunikationsteknik. I uddraget herunder kan du høre nogle 7.-klasses elever læse H.C. Andersen-eventyr op ved oplæsningskonkurrencen HCA 2010: http://www.youtube.com/watch?v=84qy_jafxf4 det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 4
OPGAVE (fælles) I har selv brug for nogle teknikker når I skal læse op for andre, eller når I skal lave fremlæggelse for hele klassen. Lyt til oplæsningerne, og tal om hvorfor disse oplæsere/oplæsninger er gode eksempler. Skriftsprog og massekommunikation Skriftsproget er en kommunikationsform der er uden stemmeføring, mimik og kropssprog, men som er velegnet til henvendelse på afstand. Skriftsproget har gjort massekommunikation mulig i Europa siden Gutenberg i 1440 opfandt bogtrykkerkunsten. I Kina havde man haft bogtryk og biblioteker siden 500-tallet. I Danmark var det tyskeren Johan Snell der indførte Gutenbergs trykketeknik i 1482. I Middelalderen var retskrivningen ret uensartet, men med bogtrykkerkunsten opstod der et behov for nogle mere faste regler for hvordan man skulle skrive. I 1872 fik Danmark sin første retskrivningsordbog. I 1997 fik vi retskrivningsloven som bestemte at det er Dansk Sprognævn der fastsætter den officielle retskrivning. Dansk Sprognævns tre hovedopgaver: at følge sprogets udvikling at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog Kilde: Dansk Sprognævns hjemmeside, www.dsn.dk Dansk Sprognævn følger med i den udvikling der sker i skriftsproget i Danmark. Når danskerne begynder at bruge nye ord eller bruge de gamle ord på en ny måde, kan Dansk Sprognævn tilpasse retskrivningen efter det. Man kan sige at det er landets skrivende befolkning der skaber det danske skriftsprog. Dansk Sprognævn tager ikke stilling til om det er godt eller dårligt når danskerne ændrer på sproget. Men tilpasningen af retskrivningen følger ganske bestemte principper. I linket herunder kan man høre hvordan Dansk Sprognævn finder de nye ord: http://www.youtube.com/gangisprogetdk#p/u/0/praln3ec4se det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 5
OPGAVE (individuelt, fire og fire) Noter mindst fem fordele ved at kunne stave korrekt. Giv eksempler på situationer og jobs hvor det er særlig vigtig at være sikker i retskrivning. Diskuter i grupper fordele og ulemper ved at Dansk Sprognævn blot følger udviklingen i skriftsproget. Tæt på udsendelsen Det gode eksempel Da Statsradiofonien blev oprettet, skulle den bidrage til at vise lytterne hvad der var dannet, dvs. med professor Frans Gregersens ord: få folk op på den højere middelklasses niveau. Man måtte i radioen ikke tale dialekt og ikke københavnsk. Radioen og senere fjernsynet stod for en sproglig og kulturel opdragelse af befolkningen. Da Danmark i 70 erne havde udviklet sig til et servicesamfund som bygger på kommunikation, var det ikke længere muligt at blive stående på en finkulturel søjle; man måtte henvende sig i øjen- og ørehøjde hvis man ikke skulle miste lyttere og seere. Sproget ændredes til det hverdagskøbenhavnsk som i dag præger storbyungdommens sprog, og formen blev mindre stiv. Men man skal stadig tale forståeligt og grammatisk korrekt. DR repræsenterer i den forstand stadig det gode eksempel. OPGAVE (fire og fire) Lyt til klippet med Frans Gregersen (5:17 min.-5:39 min.). Her bruger han udtrykket»at tage sit sproglige søndagstøj på.«hvordan forstår I det udryk? Giv eksempler på situationer hvor I selv eller andre I kender tager det sproglige søndagstøj på. Kan I beskrive udtrykket med andre ord? det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 6
OPGAVE (individuelt, fælles) Lyt til afsnittet med nyhedschef Ulrik Haagerup og studievært Line Gertsen (fra 8:25 min.). Noter deres begrundelser for hvad der er godt speakersprog. Er I enige med dem? Der tales i udsendelsen om sammenhængen mellem sprog og identitet. Diskuter hvad der menes med det. Det korrekte dansk I Danmark har vi ikke en sproglov som fortæller hvad der er rigtigt og forkert sprog. Dansk Sprognævn følger udviklingen i skriftsproget og samler på den måde udviklingen op hvad angår nye ord i dansk, ændret betydning, brug af kendte ord og især ændringer i ordenes stavemåde. Men da sproget er en del af den enkeltes identitet, vækker Sprognævnets opdateringer af hvad der er korrekt, meget ofte stor og ophedet debat. Vi har således haft både en majonæsekrig og en kommakrig i de senere år. I midten af 1940 erne havde vi en voldsom debat da man lavede om på retskrivningen så fx substantiver ikke længere skulle skrives med stort. Kritikere mente at den retskrivning vi bruger i dag, ville føre til en lang række misforståelser. Hvem turde gå ind hos lægen hvor der plejede at stå»indgang næste Dør«, når der nu stod»indgang næste dør«? OPGAVE (to og to) Lyt til indslaget med Jørn Lund og Frans Gregersen. Hvad er de to mænds stillingsbetegnelser? Hvad fortæller de om ordet mayonnaise/majonæse? Hvilke ord og udtryk bruger de om det der skete med de ændrede stavemåder? Har det betydning for jer hvordan man staver ord korrekt? det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 7
OPGAVE (individuelt, fælles) Lyt til afsnittet med direktør Sabine Kirchmeier-Andersen. Noter hendes begrundelser for Sprognævnets tilgang til det danske sprog. Er I enige? Bemærk at hun anvender en del småord i sit talesprog, fx jo. Prøv eventuelt at gentage hendes sætninger med og uden»jo«, så vil det jo være nemmere at diskutere hvilken effekt dette småord har. OPGAVE (to og to) Se udsendelsen igennem igen og noter undervejs: 1. eksempler på at der er sket en udvikling med sproget i DR 2. begrundelser for at DR skal være det gode eksempel. Sammenlign jeres iagttagelser i klassen. Er I enige i at man forventer at DR er et godt sprogligt eksempel? VURDERING AF UDSENDELSEN (fælles) Se udsendelsen igennem igen. 1. Hvordan er de enkelte afsnit bygget op? 2. Hvem møder vi i udsendelsen? 3. Hvilke aldersgrupper udtaler sig om sproget? 4. Er der afsnit i udsendelsen som I mener kunne være anderledes? 5. Er der synspunkter som ikke kommer frem? Noter på tavlen stikord om hvad udsendelsen betyder for jeres bevidsthed om dansk sprog. det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 8
Perspektiver på udsendelsen Dansk udtale er svær At kunne tale et tydeligt og forståeligt dansk er praktisk når man skal tale til mange og faktisk også når man skal tale til børn. Den seneste forskning har vist at danske børn udvikler ordforråd senere end børn fra andre lande fordi vores sprog er vanskeligt, især på grund af vores 22 forskellige vokallyde. Når man fx udtaler»hav«på dansk, bliver v et til en vokallyd. Derfor er der flere vokallyde på dansk end der er vokaler. På kroatisk findes der kun 7 vokallyde. En undersøgelse viser at kroatiske børn er hurtige til at lære at tale. Et godt sprog OPGAVE (fælles) Lav en liste over personer fx fra skolen, fra lokalsamfundet eller fra medierne som I mener er gode sproglige eksempler. OPGAVE (fælles) Lav i klassen eller blandt flere af skolens klasser en lille undersøgelse af hvilke medier/kanaler jeres aldersgruppe ser og hører? Er der i nogle programmer ord og udtryk som I overtager og anvender i jeres daglige sprog? Giv eksempler. Diskuter om I synes at sproget i medierne påvirker jer, og om de påvirker jer i retning af at tale et godt dansk. det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 9
OPGAVE (individuelt, fælles) I skal ofte selv kommunikere med mange, fx ved oplæsning og ved fremlæggelser af opgaver og projekter. Noter de dele fra denne udsendelse som kan støtte jer i dette arbejde. kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, 2011 1. udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger det gode eksempel Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 10