Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E



Relaterede dokumenter
Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

er et aktivt seniorliv fordi selvværd er mere end velfærd Styrk din hverdag

At have en forælder med erhvervet hjerneskade

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Januar Midlertidigt ophold

Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Hannerup Pleje og Rehabiliterings Center

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Når man bor i plejebolig

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Personaer af patienter

HJEMMEPLEJE til ældre

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Daghjem udført den 16. november 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Døgnrehabiliterings- afdelingen i Vital Horsens VITAL HORSENS

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

Indholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Aktivitet/træning i hverdagen

GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND. Rehabiliteringssektionen

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Hannerup Pleje og Rehabiliterings Center

Akutpladserne i Horsens Kommune

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Bilag 2 1. Observationsdag

Velkommen i plejebolig

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Holdoversigt Døgnrehabiliteringen Forår 2018

Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp.

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Skrald, andebrød og fejekost

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bøvling Ældrecenter udført den 12. oktober 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Velkommen på døgnrehabiliteringsophold. Støtte til en selvstændig tilværelse

PRAKTISK HJÆLP I HJEMMET

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Hørsholm Kommune. Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke

Steensvang. Tilsynsbesøget er aflagt den 1. november 2017 Rapporten af udarbejdet af: Helle Jensen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe STS+

Plejecenter Præstevænget

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Information om hjemmehjælp

Endelig rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Praktisk hjælp i hjemmet. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Velkommen til Rehab Syddjurs

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

Din hjemmepleje din støtte

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Fotoillustration seng-bad-lift

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2016

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2011 # 1

Ve l k o m m e n. Tr av b a n e h u s e t. Tlf. nr Løjtegårdsvej 98, 2770 Kastrup

Velkommen til de Midlertidige boliger

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre

Plejecenter Præstevænget

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Holmegården Plejecenter

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Rehabilitering Personlig pleje

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig


ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering

Geriatrisk afdeling G1

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Dagsrytme for Børnehuset

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

Transkript:

intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre. Alle beboere på plejecentrene får et tilbud om en samtale med en kontaktperson fra plejepersonalet og en ergoterapeut eller en fysioterapeut. I samtalen er beboerens hverdag i fokus, og i fællesskab sættes der mål for udvikling eller vedligeholdelse af beboerens aktiviteter i hverdagen. Målet for rehabiliteringsindsatsen er derfor at beboeren opnår nye færdigheder eller vedligeholder det nuværende funktionsniveau. Størstedelen af beboerne på fire af kommunens plejecentre har i løbet af året haft en samtale, og der er aftalt mål for rehabiliteringsindsatsen i deres hverdag. Der er mange erfaringer og historier at fortælle om meningsfuld hverdag for dig. Nogle af historierne er blevet samlet i dette hæfte med henblik på at give en forståelse af, hvad Meningsfuld hverdag er, og hvilken betydning det har fået for den enkelte beboer. Navne i historierne er ændret, så beboerne er anonyme, men derudover er historierne beskrevet ud fra oplysninger i journalerne. Meningsfuld hverdag for dig handler om at blive bevidst om at dyrke og bruge de ressourcer beboerne er i besiddelse af. Livskvalitet og et aktivt liv skal bevares ud fra de muligheder og ønsker beboeren har. Historierne er eksempler på, at selv små ting har betydning for, at beboeren bliver mere aktiv i hverdagen, og i højere grad opnår en følelse af selvværd og ansvar for eget liv. 2

Bevarer et aktivt liv Ægteparret Julie og Anton på henholdsvis 92 og 91 år søgte om plejebolig på grund af, at de havde svært ved at overskue deres hverdag og ikke følte sig trygge, hvor de boede. Julie har nedsat balance og faldtendens og har behov for hjælp døgnet rundt. Julie er under udredning for demens. Anton havde svært ved at overskue at klare daglige gøremål og sikre, at parret fik nok at spise og drikke. Få måneder efter flyttede Julie og Anton i en plejebolig, og de deltog hver især i en rehabiliteringssamtale med kontaktperson og terapeut for at drøfte mål for aktiviteter i hverdagen, og hvordan personalet bedst kan støtte op om, at Julie og Anton får en aktiv og meningsfuld hverdag. Julie har behov for støtte i dagligdagen grundet vanskeligheder med hukommelse og overblik. Julie sætter en ære i at være så selvhjulpen, som muligt, og vil gerne udføre så meget som muligt selv. Da Julie ved samtalen allerede var inddraget omkring mange daglige opgaver, blev målet at have fokus på at vedligeholde dette. På mødet blev det besluttet at have ekstra fokus på 3 områder. - At Julie inddrages omkring uge rengøringen på egen stue. - At Julie inddrages omkring madlavningen. - At Julie selv henter sit vasketøj i bryggers og lægger vasketøj sammen og på plads. Personalet sørger for, at Julie deltager, når der skal gøres rent på stuen, og inddrager Julie i køkkenet. Personalet minder Julie om at sørge for vasketøjet. Målene for Anton i dagligdagen er, at Anton: - Går ud med skraldeposen fra stuen til containeren ved bryggers - Selv smører sin mad til morgen og frokost 3

- Sammen med Julie går til gudstjeneste, når der er mulighed for det, og når de har lyst. - Hjælper med at rydde sne omkring bolig. - Ordner have/terasse ved bolig. Personalet støtter Anton til at udføre opgaverne. Hvis Anton ikke selv tager initiativ til at gå ud med skraldeposen, opfordrer personalet til det. Personalet sætter ting frem på bordet, så Anton selv kan smøre sin mad. Personalet giver Anton besked, når der er gudstjeneste, så ægteparret selv kan beslutte, om de ønsker at deltage. Personalet snakker med Anton om, hvilke opgaver der er, og sørger for at sætte de relevante redskaber frem, som Anton skal bruge. Da der var sne, hjalp Anton med snerydning. I løbet af foråret er Anton kommet godt i gang med havearbejdet i området omkring boligen og styrer selv hvilke opgaver der er, evt. i samråd med personalet. Udover at Julie og Anton deltager i og udfører så mange daglige aktiviteter som muligt, holder de sig også aktive ved at gå ture sammen i nærområdet. 4

Træner gang hver dag 89-årige Bent har boet på plejecenter i de seneste 6 år. Bent har Parkinson og sidder i kørestol. På gode dage kan han gå korte distancer med rollator. Bent er efter eget udsagn vokset op med ideologien, at man skal klare sig selv. Han vil derfor gerne klare de ting, han selv kan, men da hans funktionsniveau er svingende, har han behov for støtte og guiding til en del opgaver i dagligdagen. Ved rehabiliteringssamtalen blev det aftalt, at Bent skal: - Kunne komme ud af sengen ved egen kraft - Gå med sin rollator til og fra sin lejlighed og dagligstuen Bent har opnået selv at kunne komme ud af sengen, når personalet fortæller ham, hvordan han skal gøre. Personalet støtter Bent i at øge sin gangfunktion, ved at de går bag ved Bent, når han går med rollatoren. Derved kan han gå så langt han kan, inden han sætter sig og får et hvil. Mens Bent tager en pause i fred, udfører personalet andre opgaver og kommer tilbage, så Bent kan gå et stykke videre med rollatoren. I stedet for at blive vasket i sengen, går Bent nu ud på badeværelset. Når han sidder på toilettet, kan han selv vaske sig i ansigtet og på brystet. Da Bent nu er blevet i stand til at sidde på toilettet, kan han få bad på sit eget badeværelse, i stedet for at det skal foregå på det store fælles badeværelse, hvilket han er rigtig glad for. 5

Aktiverer musklerne Gunnar har boet på plejecentret i 4 år. Han er 82 år gammel og har haft flere blodpropper i hjernen. Gunnar sidder nu i kørestol alle vågne timer, og har behov for hjælp til stort set alle daglige gøremål. Målet for Gunnar er, at han vedligeholder hans nuværende funktionsniveau og understøtter de områder, hvor der er mulighed for en lille fremgang: - Gunnar deltager i mundhygiejne - Gunnar løfter sine ben i forbindelse med påklædning. Gunnar får tandbørsten i hånden og opfordres til at børste sine gummer, mens personalet renser hans protese. Ved påklædning fortæller personalet i roligt tempo, hvad Gunnar skal tage. De understøtter den mundtlige guiding ved at vise Gunnar bukser, strømper eller andet, alt efter hvad der skal på. Gunnar skal have lidt tid efter instruktion, inden han reagerer. Det hjælper nogle gange, at personalet rører ved det ben, der skal løftes. Gunnar er ikke i stand til at løfte benene ret meget, men han forsøger, så godt han kan. Og bare det, at Gunnar aktiverer sine muskler er træning hver dag. 6

Fællesskab omkring oprydning Ingrid på 83 år har boet på plejecentret i lidt over to år. Ingrid kan selv klare øvre personlig hygiejne og påklædning med mundtlig støtte, og går over korte afstande med rollator. Ingrid har en demenssygdom, som gør, at hun skal huskes på, når der foregår aktiviteter. Ingrid kan godt lide at have mennesker omkring sig, så personalet er opmærksomme på at sætte sig og snakke med hende, når der er tid til det. Målene for rehabiliteringsindsatsen er, at Ingrid skal: - Finde tøj frem om aftenen til næste dag. - Rydde af bordet efter frokosten sammen med køkkenpersonalet Ingrid støttes mundtligt til at finde tøj frem til næste dag, og personalet støtter Ingrid i at vurdere om noget af Ingrids tøj skal til vask. Når alle er færdige med at spise til frokost rydder Ingrid af bordet sammen med køkkenpersonalet. I weekenden foregår det sammen med plejepersonalet. Da det især er det sociale aspekt ved at hjælpe til i køkkenet, Ingrid nyder, er det vigtigt, at oprydningen foregår sammen med personalet. Nogle dage er Ingrid meget træt. Så sidder hun ved bordet og samler tingene på et sted, mens personalet rydder tingene væk. 7

Besøgsven Birgit er 80 år. Birgit har boet på plejecentret i knap to år. Birgit har sclerose, og har gennem årene fået gradvist forværret og svingende funktionsniveau. Birgit er langsom og usikker i sine bevægelser. Birgit er usikker på benene og går derfor med rollator indenfor. Birgit har behov for meget støtte og struktur i hverdagen, og støtte for at motiveres til personlig hygiejne. Øvre personlig pleje klarer hun selv, men skal have hjælp til nedre personlig hygiejne og bad. Birgit vil helst ikke have, at der er nogen, der rører ved hende. Birgit vil gerne sidde for sig selv på sin stue, da hun synes, at hun har svært ved at kommunikere med de andre beboere. Hun føler sig dog ensom og vil gerne have selskab. Målene for rehabiliteringen er udviklende, men er samtidig med til, at hun kan vedligeholde sit nuværende funktionsniveau, ved at Birgit: - Opfordres til at gå en tur med rollator i fællesrummet med personalet. - Støttes til at klare hårvask. - Støttes til at få en besøgsven. På gode dage går Birgit en tur efter eftermiddagskaffen. Når Birgit er i bad støttes hun til selv at vaske håret. Birgit har fået en besøgsven gennem Dansk Røde kors og er meget glad for besøget. 8

En dejlig cykeltur Egon er 61 og og flyttede på plejecentret sidste år. Han har en skade efter en hjerneblødning og et langvarigt forhøjet alkoholforbrug. Egon har været alkoholfri i snart 2 år. Egon har behov for kontinuerlig støtte for at holde struktur på sin hverdag og for at kunne få korrekt ernæring og medicinering. Egon klarer selv personlige gøremål, og går meget op i at være velsoigneret. Han bærer sit vasketøj ud til vaskemaskinen, fejer hver morgen sit gulv, reder sengen, vasker askebæger af og skifter sengetøj, men skal mindes om det. Egon går uden ganghjælpemidler og kan finde rundt i huset og i nærområdet på egen hånd. Målene i rehabiliteringsindsatsen er, at Egon: - Selv smører sin frokost - Hjælper med at dække bord til frokost og rydde af bordet efter frokost - Fejer under bordet efter måltiderne - Kommer ud og cykle på sofacyklen Egon er med i køkkenet hver formiddag. Personalet sætter 4-5 slags pålæg foran ham, så han kan vælge, hvad han har lyst til. Han smører maden, mens der står et personale sammen med ham, hvilket fungerer rigtig godt. Når Egon har smurt sin frokost, sætter personalet service frem på rullevognen, så Egon kan dække bord. Hver dag hjælper Egon med at rydde af bordet efter frokost. Personalet minder Egon om at kigge under bordet efter måltider, og sammen vurderer de, om der er behov for, at der bliver fejet. Hvis det er tilfældet fejer Egon under bordet. Egon har været med ude på sofacyklen med personalet. Dette nød han meget. 9

At komme til at gå igen Mette er 86 år og har boet på plejecenter i nogle år. Mette har nedsat hjertefunktion og har kronisk lungelidelse. Det seneste år har Mette siddet i kørestol, som hun i gode perioder selv kan gå frem. Mette er for omkring 5 måneder siden stoppet med at ryge, og det har givet rigtig god fremgang i funktionsniveauet. Personalet har støttet Mette i at genoptage at gå med rollator. Målene for rehabiliteringsindsatsen er, at Mette: - Går med rollator ud til alle måltider - Vasker sine uldundertrøjer og støttestrømper i håndvasken i lejligheden - Hjælper med at tage sine støttestrømper på Ved måltiderne går Mette til og fra lejligheden og ud til spisebordet. Mette rejser sig ved egen kraft ved rollatoren. I starten gik personalet bagved Mette med kørestolen for tryghed, og i tilfælde af at Mette fik behov for at sætte sig. Nu er Mette blevet så god til at gå med sin rollator, at kørestolen bliver stående på stuen. Nogle dage tager Mette en ekstra runde på gangen med rollatoren på vej tilbage til lejligheden med følge af personale og kørestol. Det går meget fint med at gå. Mette har haft en lille lungebetændelse som gjorde, at det ikke var helt let at tage hele runden, men det var kun et par dage. Nu kan hun igen gå hele runden. Personalet minder Mette om, når det er tid til at vaske uldundertrøjer og støttestrømper. Mette lægger selv sine undertrøjer og støttestrømper i blød i håndvasken, hvorefter hun hænger dem op. det fungerer fint. Mette hjælper til med at tage sine støttestrømper på om morgenen ved at hun løfter skiftevis højre og venstre ben, når støttestrømpen gives på. Mette trækker selv strømpepåtageren af. Det aflaster personalet godt, og Mette får trænet benene lidt hver dag. 10

Der er brug for mig Bent er 78 år og flyttede på plejecenter for godt et år siden. Bent har ikke været gift og har ikke nogen børn. Han fortæller selv, at han altid har været lidt af en enspænder. Inden han flyttede på plejecenter havde han meget svært ved at overskue og klare de daglige opgaver i hjemmet. Bent var på trods af, at han har mange fysiske ressourcer, gået i stå og havde mistet troen på, at han kunne noget. Bent fik en samtale med en medarbejder fra plejecentret og en ergoterapeut for at drøfte, hvordan personalet kan støtte Bent til at gøre nogle flere ting i hverdagen. De fandt i fællesskab frem til, at Bent fremover vil: - Stå for fodring af husets kat - Vaske sit hår selv, når han er i bad - Hjælpe med forskellige daglige aktiviteter - Gå ture Personalet støttede i starten Bent til at huske at fodre husets kat 3 gange om dagen. Bent tager opgaven meget alvorligt og husker nu selv på, når katten skal have mad. Bent har det godt med at have en selvstændig opgave. Det giver ham følelsen af at kunne bruges til noget. Bent er blevet i stand til at klare det meste af badet selv, når personalet blot støtter ham ved at fortælle, hvad han skal. Bent hjælper med forskellige dagligdags aktiviteter, såsom at samle en bænk, vande blomster udendørs, gå ned med aviser og flasker osv. Han har også påtaget sig opgaven at hjælpe med at tage flaget ned, når der har været fødselsdage. Bent deltager meget mere i fællesskabet og hans dør står nu mere åben ud til fællesrummet. 11

hvedagligdagen og blevet meget mere selvhjulpen. Klik her for at angive tekst. S e n i o r f o r v a l t n i n g e n K l o s t e r g a d e 1 6 6 0 0 0 K o l d i n g T e l e f o n 7 9 7 9 7 9 7 9 s e n i o r @ k o l d i n g. d k w w w. k o l d i n g. d k 12