Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen, men samtidig har de dårligste resultater. Af Anne Katrine Møller Haase og Christoffer Lund-Hansen I Danmark er der næsten 140.000 børn, som lider af børneastma. Alligevel blev der kun indløst recept på astmamedicin til 92.000 børn sidste år. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. De viser også, at behandlingen varierer fra region til region. Der er flest astmatilfælde blandt de mindste børn. Hvert femte barn i førskolealderen har lidelsen. Alle børn skal behandles med SABA-medicin, uanset hvor alvorlige deres symptomer er, men statistikkerne viser, at det langt fra er alle, der får det. Børneastma Børneastma er den hyppigste sygdom hos børn. 20 procent i førskolealderen og 10 procent i skolealderen er ramt. Alle astmabørn skal behandles med SABA uanset graden af astma. Astma er den mest almindelige årsag til, at børn bliver indlagt akut. Børneastma medfører psykologiske og sociale vanskeligheder for de børn, der ikke kan deltage på lige fod med andre børn i leg og sport. Kilde: Danmarks Lungeforening og Statens Serum Institut Andelen af astmabørn er lige stor i hver region, men i Region Syddanmark får hvert fjerde førskolebarn SABA, mens det kun er hvert femte i Region Hovedstaden. Det er et stort problem ifølge Hans Bisgaard, professor i børnesygdomme på Københavns Universitet, der forsker i børneastma. Der må ikke være forskel på den medicin, der bliver givet i regionerne. Hvis jeg bliver indlagt i Aalborg, så vil jeg have den samme behandling som i Roskilde. Sådan skal det være, og sådan er det ikke i Danmark, siger han og bliver understøttet af Klaus Bønnelykke, forsker hos Dansk BørneAstma Center og overlæge med speciale i børneastma. Man giver ofte den første behandling som et behandlingsforsøg. Ud fra den vurderer man, om diagnosen er korrekt, og om barnet har gavn af behandlingen. Derfor kan forældrene føle, at deres børn bliver brugt som forsøgskaniner, siger han. Side 1 af 6
Pablo bliver forskelsbehandlet Grith Rahbek og hendes femårige søn Pablo har oplevet de regionale forskelle. Pablo, der har haft astma siden fødslen, går normalt til kontrol på Rigshospitalet, men på en ferie i Aarhus måtte han behandles akut på Aarhus Universitetshospital. De gav ham noget medicin, han aldrig havde fået før. Det virkede godt, men jeg undrede mig over, at jeg aldrig havde hørt om det på Rigshospitalet, siger hun. Pablo er så påvirket af sin astma, at hans lunger piber, når han trækker vejret. Det er især slemt, når det er fugtigt. Man kan næsten høre på hans lunger, at det vil regne om lidt, siger Grith Rahbek. Side 2 af 6
De sarte lunger giver Pablo flere sygedage end andre børn. Derfor må Grith Rahbek tage sine forholdsregler. Pablo går i skovbørnehave, hvor børnene er ude hele dagen. På den måde undgår han mange af de bakterier, børn normalt bliver udsat for i en børnehave. Pablo har også været nødt til at stoppe med at spille fodbold, fordi hans lunger ikke kan holde til, at han løber i længere tid. Pablo er blevet hasteindlagt to gange på grund af akutte astmaanfald. (Foto: Anne Katrine Møller Haase) Danmark er dårligst i Skandinavien Det er ikke kun den medicinske behandling, der varierer fra region til region. Der er også forskel på indlæggelsestiden imellem landsdelene. På Fyn er et astmabarn i gennemsnit indlagt 5 dage, når det kommer på hospitalet. Det er to dage længere end på Sjælland og i Jylland. Det viser en undersøgelse fra 2004, som Hans Bisgaard har været med til at udarbejde. Der er ikke foretaget lignende undersøgelser siden, men konklusionerne holder ifølge Hans Bisgaard stadig i dag. Side 3 af 6
Lægerne kører efter hver deres stil. Danmark er et ukontrolleret land, hvad det her angår, siger Hans Bisgaard og fortsætter. Vi har rimelig viden om behandling til børn, og vi har retningslinjer, som findes i alle lande. De ligner hinanden som to dråber vand. Problemet er så, at de danske læger ikke følger dem. Hans Bisgaards undersøgelse sammenligner også forholdene i Skandinavien. Danmark skiller sig negativt ud. De danske astmabørn har den højeste indlæggelsesprocent. De er også indlagt en halv dag længere end i Norge og en dag længere end i Sverige. Den ineffektive behandling har økonomiske konsekvenser for staten. Undersøgelsen fra 2004 viser, at Danmark bruger 42 millioner kroner om året på hospitalsindlæggelser af astmabørn. Til sammenligning bruger Norge og Sverige henholdsvis 16 og 32 millioner kroner. Intet tyder på, at andelen af astmabørn er større i Danmark end i de andre lande. Forholdene i landene er ikke blevet sammenlignet siden. Nationale retningslinjer er på vej Der er internationale retningslinjer på området, men de bliver ikke fulgt. Retningslinjerne er bygget op trinvis for at sikre, at lægerne går systematisk frem. Derudover fraråder retningslinjerne brug af bestemte præparater. De danske tal viser, at lægerne ikke overholder dem. Både Astma-Allergi Danmark og Hans Bisgaard lægger vægt på vigtigheden af at ensrette behandlingen, fordi det er frustrerende for forældrene at modtage forskellige beskeder og behandlinger. Klaus Bønnelykke er enig, men påpeger, at lægerne i 90 procent af tilfældene er nødt til at tage en pragmatisk beslutning. Sådan er virkeligheden. Der vil altid være forskel i behandlingen fra læge til læge, men der er ingen grund til, at vi gør det så forskelligt som i dag, siger han. En af grundene til mange læger afviger fra retningslinjerne er, at de ikke er officielle. Dermed er lægerne ikke tvunget til at følge dem. Derfor arbejder Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner på at vedtage nogle officielle retningslinjer. De forventer, at retningslinjerne udjævner forskellene. Hver gang en læge afviger fra dem, skal han kunne begrunde det. De nye retningslinjer forventes klar i juni 2015. Side 4 af 6
Astma-Allergi Danmark ser frem til, de officielle retningslinjer kommer. Foreningen håber, at patienterne får mulighed for at få erstatning, hvis lægerne ikke følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Jeg tror, problemerne vil løse sig, hvis alle blev enige om nogle overordnede regler. Det burde være muligt at nå frem til en ensartet behandling i et lille land som Danmark, siger Torkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark. Regeringen afsætter milliarder til sundhed På finansloven er der sat fem milliarder kroner af til at finansiere den nye sundhedsstrategi, Jo før jo bedre. Strategien indeholder en beskrivelse af, hvordan børneastma-området skal forbedres med officielle retningslinjer. De nye retningslinjer på området har været et ønske fra faglige miljøer for at styrke området og ensarte behandlingen på tværs af landet, siger sundhedsminister Nick Hækkerup. Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer bliver udarbejdet på baggrund af de internationale. Derfor kommer de nye retningslinjer sandsynligvis til at minde om de eksisterende, hvilket skaber tvivl hos Hans Bisgaard om effekten. Jeg er ikke sikker på, at lægerne vil følge dem. Min tiltro til retningslinjer er ikke stor, fordi de altid har været der. Der mangler ikke viden og retningslinjer, men der mangler pædagogik, siger han. Hans Bisgaard mener, at løsningen på problemet kan være at skabe et system med mere gennemsigtighed. Han foreslår, at lægerne med jævne mellemrum får en rapport tilsendt på mail. Her kan de se, hvor meget medicin de bruger og sammenligne det med resten af landet. Der er jo ingen, der kan lide at være anderledes. Hvis lægerne ser en statistik, der viser, at de ligger langt fra normen, så tror jeg, de rykker imod det normale, siger han. Hans Bisgaard sammenligner situationen med behandlingen af livmoderkræft. Tidligere var der stor forskel på dødeligheden imellem landets sygehuse. Det viste sig, at dem, der blev opereret færrest gange, havde højere dødelighed. Efter lægerne blev opmærksomme på forskellene, blev behandlingen ensrettet med succes. Side 5 af 6
Både Nick Hækkerup og Astma-Allergi Danmark er positivt stemt over for alternative forslag som Hans Bisgaards. Side 6 af 6