For at kunne udnytte potentialerne ved et sådant samarbejde maksimalt ansøger Gladsaxe og Gentofte kommuner om at få tildelt status som frikommuner.

GENTOFTE KOMMUNE KOMMUNAL BESTYRELSEN GLADSAXE KOMMUNE BYRÅDET Ansøgning om fælles frikommunestatus for Gladsaxe og Gentofte Kommuner Den offentlige sektor står over for en række store udfordringer i forhold til at sikre høj kvalitet i fremtidens velfærdsydelser. Kommunernes evne til at nytænke velfærden er afgørende i en tid, hvor velfærdssamfundet presses af en stram økonomi, stigende forventninger og voksende behov kombineret med færre hænder til at levere service. Der er derfor brug for at udvikle kommunernes opgaveløsning dette gælder særligt for kerneopgaverne. Én vej mod en mere innovativ og effektiv kommunal service ligger i samarbejde på tværs på tværs af kommuner og sektorer. En supplerende vej findes ved fortløbende at se på om de serviceopgaver kommunen løser i dag kan gøre meres effektive og smidige og samtidig give borgerne en uændret eller bedre kvalitet. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker via frikommuneforsøget at understøtte en kultur hos kommunernes ledere og medarbejdere, hvor innovation og bud på effektive indsatser i samarbejdet med borgerne bliver en naturlig del af det daglige arbejde. Dette gælder også opgaver som ligger udover det tværkommunale samarbejde. Frikommuneforsøget byder på øgede muligheder for at afprøve dette i forhold til de tiltag kommunen ellers kan sætte i gang. Gentofte og Gladsaxe kommuner ønsker derudover at afprøve og udnytte potentialet i et samarbejde mellem de to kommuner. Der er potentiale i at udnytte de stordriftsfordele, som kan skabes ved at samle en opgave på tværs af kommuner, ligesom der er potentiale i at udnytte de spidskompetencer, som de to kommuner har opbygget på forskellige områder. Målsætningen med forsøget er således at skabe modeller for nye måder at styre og tilrettelægge den kommunale service, som både er mere effektive og som højner kvaliteten. For at kunne udnytte potentialerne ved et sådant samarbejde maksimalt ansøger Gladsaxe og Gentofte kommuner om at få tildelt status som frikommuner. Nedenfor beskrives overordnet en række områder, som skal indgå i forsøget. Det forventes at flere kommer til i takt med at samarbejdet udvikler sig. Beskrivelse af delelementerne i frikommuneforsøget Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker at anvende en frikommunestatus på en række forskellige områder. Nedenfor skitseres de tre spor som frikommuneforsøget som udgangspunkt skal udmønte sig i. Det forventes, at flere spor kommer til i takt med de første initiativer giver inspiration og læring. De tre spor er: 1. Et ungespor 2. Et psykiatrispor 3. Et administrations- og regelforenklingsspor De tre spor skal ses som generelle rammer for arbejdet både i forhold til den effekt som forsøget skal skabe og de målgrupper som berøres. De tre spor overlapper dog bevidst såvel mht. målgrupperne som med effekter for at sikre at læring fra et spor kan anvendes i de øvrige. 1

1. Ungesporet: Uddannelse og job Baggrund. I det følgende motiveres et overordnet spor, der samlet set handler om at styrke indsatsen i forhold til arbejdet med unge og overgang fra skole til ungeuddannelse. Et af de områder der umiddelbart er relevant, er ungeområdet. Regeringen har sat fokus på den samlede indsats over for gruppen, der favner aldersgruppen fra syvende klasse til 25/30 årige (afhængig af lovgivningsområder). Der er de seneste år lovgivet specifikt på området, senest med den uddannelsesog beskæftigelses rettede lovgivning for de 15 17 årige, Ungepakken. Målsætningerne handler bl.a. om at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, alternativt komme i beskæftigelse efter endt skolegang. I alle ungdomsårgange vil hovedparten kunne leve op til disse målsætninger. Vi kan imidlertid konstatere, at de unge, der ikke er i stand til at leve op til disse målsætninger, ofte er unge, der har særlige behov i forhold til egen udvikling, omsorg eller uddannelse. Opgaven er derfor at hjælpe disse unge således at flest mulige bliver i stand til at forsøge sig selv. Parallelt med Ungeområdet er der i samfundet et kraftigt ønske om at forbedre folkeskolen, så alle unge er parate til at deltage aktivt i samfundet herunder at gennemføre en relevant ungdomsuddannelse. 360 graders analysen og KL s nye syn på folkeskolen peger begge i retning af behovet for en indsats i folkeskolen, herunder overbygningen og gøre den mere meningsfuld for de unge mennesker. Det er derfor tid til som frikommune at få afprøvet anderledes måder at tilrettelægge udskolingstilbuddet på til gavn for alle unge. Under frikommune forsøget planlægger Gentofte og Gladsaxe i fællesskab at udarbejde og implementere en sammenhængende strategi for aldersgruppen fra syvende klasse til 30 år. Ungeindsatsen Ingen ung må lave ingenting Den fælles indsats kunne omfatte en samlet strategi på hele ungeområdet, og specifikt sikre konkrete planer for så vidt angår gruppen unge med særlige behov. Gladsaxe og Gentofte Kommune har et antal unge, der på forskellig vis vil indgå i beskrivelsen af unge med særlige behov. Der er behov for at skabe en ramme, hvor der på tværs af børne- og voksenområdet, på tværs af skole og beskæftigelsesområdet og i samarbejde mellem kommunerne og UUvejlederne, sættes fokus på den rigtige og koordinerede indsats for den enkelte unge. Her skal der i en ny kreds af forvaltningspersoner, sammen med de unge og deres pårørende, kunne lægges langsigtede planer, der forpligter og som ikke skal bevilliges i andre enheder. Det vil formentlig kræve en dispensation fra lovregler, herunder samtykkeregler, obligatoriske undersøgelser mv. Kommunerne ønsker samtykkereglerne ændret, så der kan anvendes flere sanktionstiltag i de tilfælde, hvor der er massive sociale problemer, og hvor det ikke er muligt at opnå samtykke fra forældrenes side til en relevant indsats ift. unge under 18 år I et samarbejde med to kommuner bliver mulighederne flere. Der er flere muligheder for praktikpladser, flere EGU pladser, flere projekter eller nye projekter og aktiviteter, mentorer, der kan arbejde på tværs mv. Målet er, at vi får de unge på ret vej. Samarbejdet på ungeområdet skal bygges op med fokus på at samle de redskaber og organisatoriske funktioner, der kan medvirke til, at de unge i målgruppen får beskæftigelse, uddannelse eller på anden vis indgår i et kompetencegivende forløb på tværs af lovgivningsområder. Sammentænkningen af funktioner, økonomi og færre procesregler skal gøre det muligt - at forebygge at unge aldrig kommer i gang med erhvervsrettet uddannelse eller job, - at indsatsen bliver koordineret, - at forløbene bliver sammenhængende og fastholder den unge i uddannelse og job, - at forløbene bliver tilpasset den enkelte unge borger og, at de også tager hånd om problemer, der afholder den unge fra at kunne deltage i udannelse eller fastholde et job.

En styrket vejledningsindsats som ét element i arbejdet med de unge Et konkret eksempel på en indsats i forhold til de unge er at styrke vejledningsindsatsen. En styrket vejledningsindsats vil rette sig mod gruppen af unge, som modtager enten A-dagpenge eller kontanthjælp, herunder: - Unge over 25 år. - Unge med en studentereksamen eller med en anden form for ungdomsuddannelse. - Unge med en ungdomsuddannelse, der ikke giver mulighed for optagelse på videregående uddannelser. - Unge, der hverken har forudsætninger for eller har ønske om at tage en videregående uddannelse. Erfaringerne fra arbejdet med disse unge viser et stort behov for at styrke uddannelsesvejledningen på tværs af de formelle vejledningssystemer. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), har til opgave at vejlede unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. UU s vejledningsforpligtelse gælder imidlertid ikke unge med en studentereksamen eller anden form for ungdomsuddannelse og ej heller unge over 25 år. Langt hovedparten af de unge kontanthjælpsmodtagere er uden uddannelse eller de har en uddannelse, som de ikke kan anvende som adgang til en videregående uddannelse. Ca. halvdelen af de unge kontanthjælpsmodtagere er over 25 år, og er derfor ikke omfattet af UU s vejledning. Gladsaxe og Gentofte kommuner ønsker at styrke vejledningsindsatsen, således at alle unge uanset alder og uddannelsesniveau, kan få en sammenhængende vejledning i forhold til uddannelse og erhverv, så længe de modtager forsørgelsesydelser fra kommunerne. Denne vejledning skal indgå som led i den indsats, som Jobcentrene i øvrigt foretager i forbindelse med vejledning og aktivering af de unge. Målet er, at den enkelte unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse hurtigt kommer i gang med en uddannelse, og at uddannelsesvalget sker på et oplyst grundlag og med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og behov, således at risiko for frafald minimeres. En intensiveret vejledningsindsats vil også i særlig grad tilgodese de udsatte og sårbare unge, som ikke selv er i stand til at opsøge de eksterne vejledningstilbud herunder de tidligere nævnte børn og unge med særlige behov. Den styrkede vejledningsindsats bør ske ved dels at koordinere indsatsen mellem de forskellige eksterne vejledningstilbud, dels ved en tæt opfølgning på den enkelte unges valg af uddannelse og de aktiviteter, der igangsættes, inden den unge kan starte uddannelse eller job. Effekten af forslaget vil være, at flere unge, som modtager kontanthjælp og dagpenge, påbegynder en uddannelse, samt at færre unge ophører med deres uddannelsesforløb. Indsatsen støtter dermed op omkring beskæftigelsesministerens mål på ungeområdet, som er at jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Derudover understøttes det det nationale mål om, at 95 pct. af de unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dermed bidrages den til at den fremtidige arbejdskraft i højere grad bliver faglært. En særlig og koordinerende vejledningsfunktion vil kunne: - Etablere et tværkommunalt samarbejde med nabojobcentrene og UU vedrørende vejledningsindsatsen for unge ledige. - Foretage en opsøgende indsats overfor virksomheder i Gentofte og Gladsaxe Kommuner med henblik på at få etableret praktikpladser. - Tilrettelægge en vejledningsindsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

- Være brobygger mellem jobcentrene og den øvrige ungeindsats i forhold til den gruppe af elever, som er i risiko for ikke at kunne forsøge sig selv; unge med særlige behov - Bidrage til i samarbejde med UU at sikre en ukompliceret overgang til uddannelse for de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en sådan. - Etablere et samarbejde med vejlederne på gymnasierne med henblik på at understøtte vejledningsindsatsen i forhold til de unge, som er i risiko for ikke at komme videre i uddannelsessystemet - Være brobygger til uddannelsesinstitutioner. - Stå for arrangementer, som motiverer de unge til at søge ind på ledige uddannelsespladser. - Iværksætte besøg for de unge på uddannelsesinstitutioner. - Gennem videndeling at bidrage til kompetenceudvikling af medarbejderne i Jobcentrene. Forsøget vil tilgodese et stort vejledningsbehov hos de unge, som ikke har mulighed for at få en vejledning hos andre instanser. En sådan vejledningsindsats indeholder et nyt aspekt, som sigter mod at være koordinerende og tværgående mellem de eksterne vejledningsaktører og den indsats, som kommunerne selv varetager. Udskolingen som en nødvendig og integreret del af ungeindsatsen Fundamentet for en succesfuld ungdomsuddannelse og senere job lægges i folkeskolen og særligt i udskolingen. En ny forbedret udskoling er derfor et essentielt element i en fælles ungestrategi både i forhold til unge med særlige behov og unge, som går den mere direkte vej gennem uddannelsessystemet. Den fælles indsats vedr. en ny forbedret udskoling omhandler en samlet tilgang, hvor nye fællesskaber og organiseringsformer tænkes sammen. Meget tyder på, at de unge søger og har gavn af nye fællesskaber ved overgangen til udskolingen, hvilket også betyder noget for organiseringen af læringsaktiviteterne. Disse skal i langt højere grad tilrettelægges på tværs af distrikter og kommunegrænser for at skabe spidskompetente faglige læringsmiljøer, hvor det ikke er en geografisk grænse, der er interessant, men i stedet udbuddet af særligt tilrettelagte læringsaktiviteter. Disse aktiviteter skal tiltale den enkelte elev samtidig med at man som ung udvider sin horisont og indgår i nye forpligtende sociale og læringsmæssige fællesskaber. Det fordrer bl.a.: - En ny tilgang til skoledistriktsgrænser. - Mulighed for andre fagligt kompetente personer end uddannede lærere får adgang til at undervise. - En ny tænkning om andre organiseringsformer end klasser. - En bedre tilrettelæggelse af læringsaktiviteterne ud fra mål. - Et ønske om at ændre på reglerne for minimumstimetal, så det bliver muligt at ændre på fordelingen af minimumstimetallet mellem fagområderne humanistisk; naturvidenskabelig og praktisk musisk for unge med særlige behov og unge med særlige udfordringer. - Og ikke mindst arbejdet med en inkluderende tilgang. Målgruppe og effekter Effekten af det samlede ungespor vil være: - At unge får mulighed for at skabe den bedst mulige vej for sig selv på vej mod et godt selvstændigt voksenliv. - Flere unge gennemfører en uddannelse eller kommer i arbejde og færre unge henvises til offentlig forsørgelse. - Bedre brug af de kommunale midler. - Højere grad af inklusion.

- En mere meningsfuld udskoling for de unge, der understøtter, at de fortsat har lyst til læring resten af livet. Målgruppen vil, som overskriften indikerer, primært være unge mellem syvende klassetrin og 25 år, men også unge fra 25 30 år vil være i fokus f.eks. i forhold til inklusionselementet. Delelementer i ungesporet Nedenfor beskrives mere detaljeret en række delelementer vedr. udskolingen/folkeskolen. Disse elementer er eksempler på den type forsøg, der forventes igangsat. 1.1 Ændring af uddannelseskravet for undervisere i folkeskolen jf. lov om Folkeskole 28 Formål: Det er hensigten gennem udfordringen i forhold til uddannelseskravet i Lov om Folkeskole 28 at skabe mulighed for at en bredere kompetenceprofil kan inddrages i løsningen af under-visningsopgaven i folkeskolen på udvalgte områder. Forventede resultater: I skolens overbygning kan undervisere med andre uddannelser end læreruddannelsen qua deres faglige baggrund og indsigt medvirke til at sikre et bredt fagligt niveau, hvis de gennemfører nogle grundlæggende didaktiske kurser, og i nogle tilfælde vil en kombination af en fagligt kompetent person støttet af en læreruddannet være givtig. Eleverne vil på den måde blive udfordret såvel fagligt som personligt af andre faglige tilgange til undervisningen. Der vil ved denne udfordring kunne blive taget udgangspunkt i de krav, der stilles til undervisere på andre ungdomsuddannelser i ungdomsskoleregi og lignende. Der tænkes arbejdet med brobygning i form af udveksling af lærere imellem folkeskoler/ gymnasier /handelsskoler/ tekniske skoler m.m. Der er som udgangspunkt ikke tænkt i økonomisk potentiale ved sidstnævnte, men tænkt i, at de ældste elever skal møde en bredere vifte af undervisere, samtidig med at det forventes at denne type faglærere kan medvirke til at smidiggøre tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og frem for alt bringe andre faglige vinkler ind i undervisningen. Der ønskes mulighed for, at lærere på ungdomsuddannelserne kan undervise i folkeskolen. Dette sidste skal også ses i forbindelse med de udfordringer Ungepakken vil give. Når det bliver kommunens ansvar at gøre alle unge klar til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse må der blive tale om, at kommunen i sin vifte af tilbud har noget meget værkstedsskoleagtigt. Målgruppe: Målgruppen er lærere i folkeskolens udskoling samt mulige faglærere, som med fordel kan medvirke til at udvide det faglige perspektiv i folkeskolens overbygning. Start- og sluttidspunkt for forsøget: Fra skoleåret 2012/2013 2017/2018 1.2 Fælles skoledistrikter for flere skoler jf. Lov om Folkeskole 36 samt evt. Kommunalfuldmagten i forhold til samdrift af centrale funktioner i den kommunale serviceydelse.

Formål: At der etableres fælles skoledistrikter for flere skoler inden for den enkelte kommune og på tværs af kommunegrænser med henblik på at kunne optimere lokaleanvendelsen, bygningsdriften og den faglige bæredygtighed i forhold til de 7. 10. klassetrin med sælig fokus på unge med særlige behov. Forventede resultater: Det er meget væsentligt at kunne optimere anvendelsen af den kommunale bygningskapacitet i de to kommuner samt at sikre en optimal klassedannelse og organisering af tilbuddene i udskolingen med fokus på mere økonomisk og faglige bæredygtige enheder og mere meningsfulde læringsaktiviteter for de unge. Det er oplagt, at de fælles skoledistrikter vil give mening, der hvor kommunerne grænser op til hinanden, og hvor skolerne i de to kommuner er tæt placeret på hinanden. Der er en forventning om større grad af opfyldelse af det frie skolevalg. Målgruppe: Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune vil analysere potentialet og i frikommuneperioden afprøve forskellige muligheder. Der tænkes især på de skoler, der ligger tættest på den fælles kommunegrænse, men afhængig af potentialet kan flere skoler komme med. Målgruppen er primært unge med særlige behov og unge med særlige udfordringer. Start- og sluttidspunkt for forsøget: Idet realiseringen af forslaget skal kunne følges, vil det kræve en forsøgsperiode af en vis varighed. Vi anslår derfor en 5 årig periode, således at der kan indhentes erfaringer og resultater over flere år. Skoleårene 2012/13 2017/18 1.3 Styrke det inkluderende arbejde i folkeskolen (Ophævelse af dele af 20 stk. 2 i Folkeskoleloven) Baggrund: Når undervisning af unge med specialpædagogiske behov gennemføres indenfor den almindelige undervisningsramme, ønsker vi at se bort fra henvisningen til den vidtgående specialundervisning med cpr. nr. som udgangspunkt. Som alternativ ønsker vi at gennemføre ordninger, der giver mulighed for at kvalificere klasse- eller holdfunktioner gennem tildeling af de nødvendige ressourcer, der skal til for at skabe gode forudsætninger for en specialundervisning inden for fællesskabets ramme. Når målet er inklusion giver det ikke mening at tildele ressourcer til det enkelte individ i stedet for til fællesskabet. Formål: 1. At fremme inklusion ved at tildele midler til fællesskabet så det bliver i stand til at ændre rammerne så det enkelte barn kan inkluderes i fællesskaber, hvor alle børn modtager en undervisning der tager udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger, og hvor der er skabt en tænkning, hvor alle børn som udgangspunkt er deltagere. 2. At undgå den stigmatisering, der ligger i, at ressourcerne afhænger af diagnoser og beskrivelser af det enkelte barn. Forventede resultater: Mulighed for at arbejde pædagogisk med rammerne omkring undervisningen på skolerne, således at der kan skabes de nødvendige grundlag for, at de børn, der måtte have særlige behov, inkluderes i fællesskabet.

Forandringerne vil samtidig skabe ændrede forudsætninger i forhold til retskrav og klagemuligheder, som normalt tager sit udgangspunkt i antallet af timer til det enkelte barn, jf. & 20 stk.2. i overvejende grad. Målgruppe: Forslaget retter sig primært mod kommunale myndigheder (skoler, PPR m.fl.), som dermed vil få alternative handlemuligheder. Start- og sluttidspunkt for forsøget: Skal følge projektet 2012-2016. 2. Psykiatrisporet Gentofte og Gladsaxe stiller i dette spor forslag om at udvikle opgavevaretagelsen på psykiatriområdet ved, at sektorgrænserne nedbrydes, idet Gladsaxe og Gentofte kommuner overtager ansvar, opgaver og ressourcer i distriktspsykiatrien. Forslaget vedrører service-, sundheds- og beskæftigelsesloven samt en ændret arbejdsdeling og nedbrydning af snitflader mellem regionens og kommunernes opgavevaretagelse. Formålet er at kunne tilrettelægge og sikre borgerne sammenhængende forløb og behandling, større fokus på forebyggelse, sikre bedre løsninger for borgere med dobbeltdiagnoser og sikre bedre sammenhæng mellem behandlingsindsats og indsats for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Opgavefordelingen ville dermed i højere grad komme til at ligne det somatiske område, hvor hospitalerne tager sig af den specialiserede behandling og kommunerne af forebyggelse, rehabilitering samt den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats. I dag har distriktspsykiatrien det sundhedsfaglige ansvar, men den har også gruppeforløb og opsøgende opgaver, som er tilsvarende ydelser som kommunen leverer. I dag udvikles og etableres parallelle forløb, hvor nogle borgere modtager gruppetilbud fra distriktspsykiatrien og andre i kommunalt regi. Den nuværende bemanding i de distriktspsykiatriske centre er 1½ - 2 læger pr. center. Ved at samle distriktspsykiatrien og kommunens tilbud vil de sammenlignende tilbud kunne koordineres, udvikles efter samme målsætninger, og for borgeren opleves som et koordineret, sammenhængende tilbud. Kommunen ville også få ekspertise indenfor behandlingsområdet, hvilket særligt har betydning i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser (psykiatriske lidelser og misbrug). På området for borgere med dobbeltdiagnoser er der i dag en uklar ansvarsfordeling mellem regionen og kommunerne. Desuden ville borgere med lettere psykiske lidelser, ADHD, spiseforstyrrelser, angst o.l. kunne få et koordineret tilbud, hvor medicinsk behandling, støtte til at klare hverdagen og støtte til at vende tilbage til arbejde/uddannelse bliver koordineret af samme myndighed. Hvis de to kommuner kan overtage distriktspsykiatrien giver det mulighed for at udvikle den samlede opgavevaretagelse mellem misbrugsindsatsen, socialpsykiatrien, behandlings / distriktspsykiatrien og Region Hovedstaden for borgere med sindslidelse, dobbeltdiagnoser og misbrug. Udviklingsprojektet skal tage udgangspunkt i en antagelse om, at det er én og samme organisatoriske enhed, som arbejder med samme målsætning for borgeren, at indsatsen leveres af et multidisciplinært team, og hvor der kun er én rehabiliteringsplan for borgeren. 3. Administrations- og regelforenklingssporet: afbureaukratisering, effektivitet og retssikkerhed

Et af hovedformålene med frikommuneforsøget er at skabe rammer for et opgør med unødvendige proceskrav og dokumentation baseret på sædvane. Samtidig er det en betingelse for forsøgene at borgerens retssikkerhed ikke forringes. Endvidere er effektiv ressourceanvendelse et vigtigt mål i sig selv. Gentofte og Gladsaxe kommuner ønsker som ét spor i et fælles frikommuneforsøg at arbejde med effektivitet og regelforenkling samtidig med at borgerens retssikkerhed bibeholdes. Ved at tage udgangspunkt i helt konkrete eksempler på administrative procedurer, der opleves som unødigt bureaukratiske vil kommunerne i samarbejde søge at effektivisere den administrative sagsbehandling. De to kommuner ønsker at gennemgå regler og love vedrørende krav om indbringelse for politiske udvalg, med henblik på en forenkling af disse regler. Konkret påtænkes arbejdet at starte på tre områder: 1) arbejdsmarkedsområdet, 2) i forhold til udbetaling af kompenserende ydelser og merudgifter og 3) tandplejeområdet. Forventningen er at det tværkommunale arbejde på disse områder vil pege på andre lignende områder, hvor regelforenkling kan effektivisere sagsbehandlingen. I takt med at nye områder identificeres, vil kommunerne formulere og indsende yderligere detaljerede forsøg. De tre områder, der påtænkes at indgå fra starten beskrives nedenfor: 3.1 Arbejdsmarkedsområdet På dette områdes foreslås det generelt, at procesreguleringen på beskæftigelsesområdet ophæves og, at kommunen i stedet vurderes på udvalgte målsætninger, som kan være forbundet til økonomiske incitamenter. Der ansøges desuden om to konkrete dispensationer fra regler vedrørende: 1) Ophævelse af de organisatoriske begrænsninger i Lov om styring og placering af ansvaret for kommunernes beskæftigelsesindsats, som begrænser kommunernes muligheder for frit at placere opgaver i og uden for jobcenteret. Hvis denne begrænsning ikke fandtes, kunne kommunen organisere/placere opgaver, som den fandt mest hensigtsmæssigt og økonomisk rationelt. Herudover kunne procesreguleringen begrænses. Det kunne f.eks. være relevant på følgende områder: - Ungeindsats, jfr. spor 1 ( Ingen ung må lave ingenting ) - Bevilling af kontanthjælp og sanktionsudøvelse, som ikke må ske i Jobcentret, hvilket medfører unødige transaktionsomkostninger i forbindelse med overlevering og udveksling af oplysninger mellem flere organisatoriske enheder samt, at borgerne skal henvende sig til flere personer og lokationer end nødvendigt. Eksempelvis skal en ikke-forsikret arbejdsløs borger henvende sig i jobcenteret, som registrerer, at borgeren er arbejdsløs, og henviser borgeren til ydelseskontoret, som afgør, om borgeren er berettiget til kontanthjælp, hvorefter borgeren igen skal henvende sig i jobcenteret. De organisatoriske begrænsninger handler om det forhold, at medarbejdere ansat i jobcentret ikke må udføre opgaver for den øvrige kommunale forvaltning, ligesom der er en række begrænsninger i hvilke opgaver kommunerne kan lægge ud til anden aktør. Ønsket om en rationel og sammenhængende indsats på såvel det sociale og/ eller rehabiliteringsområdet og beskæftigelsesområdet vanskeliggøres således af gældende organisatoriske begrænsninger i Lov om Styring af den aktive beskæftigelsesindsats Procesreguleringen, handler bl.a. om kravene til afvikling af samtaler med minimums intervaller, afgivelse af tilbud inden for tidsfrister, i modsætning til afholdelse af de nødvendige samtaler for fremdrift i sagsforløbet, og etablering af de rette tilbud i forhold til fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

2) Jobcenterets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen. Det ville give kommunen mulighed for at tilrettelægge sin beskæftigelsesindsats ud fra en samlet økonomisk vurdering (aktiverings- og forsørgelsesudgifter og Jobcenter konto 06), hvilket kunne komme den kommunale velfærdsproduktion og kommunekassen til gode, og som ud fra en samfundsøkonomisk betragtning også ville være fornuftigt. Det forhold, at konto 06 for jobcenteret er omfattet af servicedriftsrammen, begrænser kommunens muligheder for at ansætte yderligere personale til f.eks. sygedagpengeopfølgning, selv om det sandsynligvis ville medføre en besparelse på forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge og derfor ville være økonomisk fornuftigt både for kommunen og samfundet som helhed. 3.2 Kompenserende ydelser på ældre-, psykiatri samt handicapområdet På dette område arbejdes med forslag om, at de to kommuner på området for kompenserende ydelser og merudgifter på ældre- og psykiatri- og handicapområdet får mulighed for at udfordre reglerne om beregning af priser og takster, som kræver mange ressourcer i sagsbehandlingen. Forslaget er således et afbureaukratiseringsforslag, der skal lette sagsbehandlingen og frigive ressourcer til andre kerneopgaver. Som udgangspunkt arbejdes med tre forslag til dispensation fra regler i et evt. frikommuneforsøg: 1) Kommunerne ønsker at arbejde med faste takster som den bagvedliggende beregning for merudgiftsydelser efter Servicelovens 100. Merudgiftsydelser efter 100 er i dag en blanding af individuel vurdering og faste takster. Har borgeren udgifter over 500 kr. udbetales 1.500 kr. mdl. og ved udgifter over 1.750 kr. udbetales 2.000 kr. osv. De bagvedliggende opgørelser er i mange tilfælde meget komplekse og derfor uforholdsmæssigt administrativt dyre, fx ved udregning af merudgifter til transport ("bedst på literen", kørebog med konkret benzinpris, statens kørselsregler). Bestemmelsen vedrører dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgeren med en varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I den nuværende lov foretages en meget omfattende afdækning og beregning af borgerens merudgifter. Sagsbehandleren foretager en afdækning af, hvilke udgifter borgerens måtte have som følge af sit handicap. Det kan være udgifter til tøj, el, vand, havearbejde etc. Loven foreskriver at hvis en borger har skønnede merudgifter på mindst 6000 kr. pr. år, beregnes et basistilskud på 1500 kr. pr. mdr. Beløbet hæves med 500 kr. månedligt hvis de skønnede merudgifter overstiger 1750 kr. pr. mdr. Der er tale om en bestemmelse, der er administrativ tung, da der bruges forholdsvis mange ressourcer mellem borger og sagsbehandler på at fastlægge hvilke udgifter, der kan medtages i beregningen. Mange borgere er klar over, at de skal over 6000 kr. årligt - da det udløser et beløb på 1500,- pr. måned. 2) BPA (Borgerstyret Personlig Assistance i Serviceloven, 95 og 96). Erfaringerne med Handihelp viser et paradoks, hvor kommunen skal godkende et regnskab, men hvor det er borgeren, der har modtaget ydelsen og derfor selv må kunne stå inde for regnskabet. Kommunerne ønsker her at kunne arbejde med faste ydelser og takster ligesom det sker med botilbud. Her betaler kommunerne en takst, hvori er indeholdt ferie, vikardækning osv. På samme vis kunne en BPA beregnes som en fast takst i forhold til borgerens behov. For borgeren vil det give mulighed for at "spare sammen" til et ferieophold eller i perioder veksle mellem en eller to hjælpere alt afhængig af behov. I forbindelse med den nuværende lovgivning om BPA foretages en særdeles kompliceret beregning af den timeløn, som borgeren kan lægge til grund for aflønning af sine hjælpere. Herudover fastsættes en bevilling med det antal timer som borgeren kan anvende. I alle BPA ordninger skal der udarbejdes et regnskab, som kommunen skal godkende. Regnskabet skal vise sammenhængen mellem bevilling og anvendte timer. Erfaringen er at det er en meget kompleks øvelse, som er ressourcekrævende i kommunerne. Det kan derfor være en effektivisering at arbejde med tildeling og opfølgning af timer ud fra en fast takst.

3) Bortfald af det nuværende regelsæt for Servicelovens 176 vedr. særligt dyre enkeltsager, som kunne erstattes af en mere simpel model med udligning over bloktilskuddet. Loven foreskriver, at i sager, der overstiger et beløb på 0,8 mio. kr. årligt eller mere refunderer staten 25 % af den del af kommunens udgift, der ligger over dette beløb.. For den del af udgiften der overstiger 1,5 mio. kr. er refusionen på 50 %. Den årlige beregning af statsrefusion er en administrativ tung opgave i kommunerne. Dette skyldes primært, at der skal foretages en samkøring af mange sager - og udarbejdes komplekse beregninger. Det er beregninger, der i dag ofte ikke er understøttet af IT-systemer. 3.3 Tandplejeområdet På tandplejeområdet arbejdes med to forslag:. 1) Den kommunale Tandpleje skal afholde udgifter til tandbehandling hos private tandlæger, hvis 0-17årige vælger behandling hos private Betaling sker efter BUT-aftalen mellem KL og Tandlægeforeningen. Serviceniveauet skal være det samme i privat praksis, som i den kommunale tandpleje. Dette giver i dag anledning til mange kontroverser mellem kommunen og praktiserende tandlæger. En del ydelser (f.eks. større plastfyldninger, operationer og kroner samt tandregulering) er ikke prisfastsat i BUT og de praktiserende tandlæger skal ansøge kommunen om at udføre hver enkelt af disse ydelser inden behandling sker. Intervallet mellem undersøgelser er heller ikke fastsat. Det foreslås derfor, at patienten kan få betalt behandling op til gennemsnitsudgiften for behandling i den kommunale tandpleje. Derudover må patienten betale regningen selv 2) I flg. Sundhedsloven og vejledning om omfang og krav til kommunal tandbehandling har 0-17årige ret til at vælge tandpleje i en anden kommune. Kommunerne opkræver betaling hos hinanden på grundlag af den årlige gennemsnitsudgift i den billigste kommune Det foreslås at afskaffe mellemkommunal betaling for tandpleje f. 0-17 årige, der vælger behandling i anden kommune end bopælskommunen. Borgeren skal dog stadig have ret til at vælge behandling i en anden kommune. Målgruppen for forslagene 3.1 3.3 er primært den kommunale administration som ved at strømline reglerne får mulighed for at arbejde mere effektivt. For forslag 1 under pkt. 3.3 berøres borgerne endvidere af forslaget, hvis det private serviceniveau ligger over det kommunale. Effekten af forsøgene forventes at være en mere effektiv og meningsfuld administration uden at gå på kompromis med retssikkerheden. Forsøget forventes at løbe i perioden: 2012-2016