HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. november 2010 Sag 237/2008 (1. afdeling) A og Malernes Fagforening Storkøbenhavn (advokat Peter Breum) mod B (advokat Jan Radil) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 10. juni 2008. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Michael Rekling. Påstande Appellanterne, A og Malernes Fagforening Storkøbenhavn, har begge påstået frifindelse. Indstævnte, B, har påstået stadfæstelse. A har for Højesteret frafaldet påstanden om afvisning. Anbringender B har i et processkrift af 27. oktober 2010 til Højesteret anført bl.a.: Endelig blev appellanterne frifundet for et krav om tabt arbejdsfortjeneste på kr. 37.500. Endelig er der kravet om tort, som nævnes udtrykkeligt i KL 28, stk. 1. Her var kravet på kr. 50.000, men Sø- og Handelsretten fandt kun A ansvarlig for kr. 10.000 på objektivt grundlag, medens Malernes Fagforening Storkøbenhavn blev frifundet.
- 2 - Med inderlig beklagelse tager appelindstævnte disse betragtninger til efterretning. I svarskrift af 4. juli 2008 for Højesteret har B oplyst, at han er momsregistreret. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Robert Liss, Andrzej Golebiewski og Bogdan Gogoc og supplerende forklaring af Bo Rosschou og B. Robert Liss har forklaret, at han har arbejdet i Danmark i perioden fra juni til oktober 2005. Han fandt ud af, at der var arbejde i Danmark via en annonce i pressen. Kontaktpersonen var Radoslaw Kwiatkowski, der repræsenterede firmaet ODS. Han havde ikke hørt om dette firma før, men aftalte telefonisk at mødes med direktøren. Det blev med det samme sagt, at arbejdet skulle finde sted i Danmark. Derudover fik han kun at vide, at han skulle arbejde for firmaet ODS, og det var først i Danmark, de skulle tale nærmere herom. Han hørte navnet B første gang fra direktør Radoslaw Kwiatkowski, som ville have ham til at tage til byen Szczecin, hvor han skulle møde B. Efter mødet i Szczecin rejste han sammen med B til Danmark. B præsenterede sig ikke som direktør, men som chef. Det er hans forståelse, at B var chef for hele firmaet, og under opholdet i Danmark fik han den opfattelse, at ODS og Trio Huse hang sammen. Måske ikke juridisk, men i hvert fald hang de sammen på en måde. Ansættelseskontrakten blev indgået i Polen. Han har ikke heller ikke efterfølgende i Danmark indgået en kontrakt med Trio Huse. Han har arbejdet på forskellige byggepladser i Danmark. Den første henvisning fik han fra B, som selv kørte ham ud til byggepladsen. Også senere fik han henvisningerne fra B, men tillige af sjakbajsen. B kom på byggepladsen med få dages mellemrum. Når B var på byggepladsen, gav han også anvisninger om arbejdets udførelse. Han kan ikke huske den adresse, hvor han først boede i Danmark, men det var et sted, han havde fået henvist af B. Han har flere gange fået kontanter udbetalt af B, idet han blev kontant erlagt for det arbejde, han udførte i Danmark. Han fik 33 kr. i timen, men skulle egentlig have haft mere. Han skrev arbejdsplads og timer ned i en notesbog hver dag. Han afleverede herefter timesedler til B. Når han fik løn, skulle han kvittere herfor over for B. Han fik ikke selv
- 3 - en kopi af disse kvitteringer. Han fik anvisninger af B om, hvordan han skulle forholde sig, hvis han blev kontaktet af myndigheder, herunder fagforening, politi m.v. Ved en sådan kontakt skulle de oplyse B s telefonnummer. Hvis man f.eks. skulle have nyt arbejdstøj, skulle de kontakte sjakbajsen. Hvis det var alvorligere ting, f.eks. politikontrol, fagforeningsbesøg eller arbejdsulykker skulle de altid kontakte B. Selv har han efterfølgende anlagt retssag mod ODS i Polen. Man kan sige, at sagen består af tre punkter. Punkt 1 angik erstatning for uberettiget afskedigelse, punkt 2 angik det, at man i henhold til polsk ret har ret til tre måneders gyldent håndtryk, og punkt 3 var et krav om 1.500 zloty, som de havde fået lovning på at få udbetalt, hvilket var noget, den arbejdsleder, de havde på afskedigelsestidspunktet, skrev under på. Om retssagens forløb har han forklaret, at punkt 1 er blevet forkastet af retten, men han har fået medhold i punkt 2 og 3, dog med den modifikation, at han for så vidt angår punkt 2 kun fik en måneds løn, idet man efter polsk ret skulle have været ansat i seks måneder for at få tre måneders løn. Under arbejdet i Danmark fra juni til oktober 2005 havde han to ugers ferie i Polen. Han var derfor ikke uafbrudt i Danmark. Der foreligger et ansættelsesbevis med ODS. I den angivne periode findes der ikke andre ansættelsesbeviser. I ansættelseskontrakten er det angivet, at han skulle have 1.050 zloty, og dette kan man sige udgjorde ansættelsesgrundlaget. Det var således en grundløn, som skulle udbetales en gang månedligt. Derudover skulle der gives en timebetaling. Den ekstra timebetaling fremgår ikke af kontrakten, men det var en mundtlig aftale med direktør Radoslaw Kwiatkowski. Han har aldrig fået udbetalinger fra ODS, og med undtagelse af den første betaling har han altid fået alle udbetalinger af B. Den første betaling, han fik, var lille, og han fik den kort tid efter, at han var ankommet. Dette beløb fik han udbetalt af sjakbajsen i slutningen af juni måned 2005. Kvitteringerne, han skrev under på ved udbetalingerne, var på et almindeligt stykke papir uden firmalogo eller anden angivelse. På et tidspunkt opstod der problemer med lønudbetalingen, og dengang skrev han under på tre sedler på en gang. Om problemerne med lønudbetaling har han forklaret, at han f.eks. på et tidspunkt havde arbejdet en hel måned og først fik udbetalt lønnen måneden efter. Også her var det B, der udbetalte lønnen. Lønudbetalingen foregik sådan, at når han var alene med B, spurgte han selv hertil, og hvis B var i godt humør, fik han lønnen udbetalt. Den sidste gang, han fik udbetalt løn, var i forbindelse med opsigelsen. Opsigelsen fandt sted den 7. eller 8. oktober 2005, hvor de blev indkaldt til et af husene. Her fik de at vide, at firmaet havde pro-
- 4 - blemer og skulle opløses, og at de ansatte skulle tilbage til Polen. Det, de fik tilbudt, var halvdelen af den løn, de havde ret til, plus 500 kr. til dækning af returrejsen. Det var arbejdslederen, der kom med dette tilbud. Der gik to dage med forhandlinger, og efterfølgende kom B med pengene. Det var firmaet ODS, der havde problemer, men han har som nævnt også haft kontakt med B i anledning af opsigelsen. For så vidt angår hans løn i Danmark har han ikke andet end et brev fra ODS med en årsopgørelse, som sandsynligvis er en skatteopgørelse. Under retssagen, som han har anlagt i Polen, krævede han 5.000 zloty om måneden, men det blev reduceret til det, der stod i kontrakten. Over for domstolen i Polen rejste han sagen mod ODS og ingen andre. Han har sandsynligvis nævnt B s navn under den polske retssag. Efter polsk ret har man ret til en erklæring fra et firma, som man har været ansat i en såkaldt arbejdsattest. Den anvendes bl.a., når der skal beregnes pension. Han vil tro, at han højst sandsynligt har modtaget en sådan erklæring fra ODS. Han prøvede at klage over denne erklæring til ODS, men der var så at sige ikke adgang til firmaet, og der var ingen, han kunne komme i kontakt med, idet man havde skiftet hjemmesiden ud. Han kan ikke længere huske, hvad det var, han ville klage over. Andrzej Golebiewski har forklaret, at han har arbejdet i Danmark fra den 30. marts til den 9. september 2005. I en avisannonce blev han opmærksom på, at der var arbejde at få i Danmark. Det var firmaet ODS, der søgte folk. Han ringede herefter til direktør Radoslaw Kwiatkowski, der fortalte, at han og andre polakker skulle arbejde i Danmark. I Polen underskrev han kontrakt med ODS. Han kan ikke huske, om selve ansættelseskontrakten angik arbejde i Danmark, men han husker, at det blev forklaret, at arbejdet skulle foregå i Danmark. De fik at vide, at chefen ville hente dem i Karlskrona. Det var B, som tog imod dem i Karlskrona. B anviste ham arbejde mange gange. Allerede ved ankomsten, hvor han faktisk stadig ikke havde klædt om, blev han f.eks. sat i gang med at pakke fliser ud. Han har bl.a. arbejdet hos B i haven på Thomsens private bopæl, ligesom han har arbejdet flere andre steder. Han har flere gange fået udbetalt penge kontant af B. Efter seks uger fik han f.eks. 500 zloty svarende til 900 danske kr., men han fik dem ikke i hånden, idet han selv ønskede at få dem sendt hjem til sin kone pr. postanvisning. De næste udbetalinger blev afregnet efter timeopgørelse. Disse udbetalinger faldt ikke som månedslønninger, men i rater f.eks. 2-3 gange i løbet af en måned. Udbetalingerne skete altid med en lille forsinkelse. Når han fik udbetalt kontanter, kvitterede
- 5 - han altid for modtagelsen, men han fik ikke selv kopi heraf. Det skete ofte i bilen, hvorefter B kom med pengene om aftenen. Hans timeløn var på 33-34 danske kr. afhængig af kursen. Det var endvidere B og sjakbajsen, som anviste dem et sted at bo. B advarede generelt mod kontakt med myndigheder, og B havde instrueret om, at hvis der var kontakt med myndighedspersoner, herunder politi, fagforening osv. skulle han ringe til B s private telefonnummer. Han anlagde en retssag i Polen mod ODS. Retssagen havde baggrund i, at han var blevet afskediget og fik udleveret en temmelig ugunstig og dårlig arbejdsattest. Arbejdsattesten fik han udleveret af direktør Radoslaw Kwiatkowski, og den førte til, at han fik svært ved at finde arbejde. Arbejdsattesten har stor betydning for både udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse og senere for pension. Sagen er ikke afsluttet. Han har selv sat den i bero, da han ikke har tid til den nu på grund af sit arbejde. B tilbød ham på et tidspunkt at indgå forlig. Her blev han tilbudt 8.000 zloty, men så skulle han droppe alle krav i Danmark og i Gdynia. B forlangte endvidere, at han skulle sige, at han alene havde været ansat hos ODS. Han tog ikke imod dette forligstilbud. Sagen, han anlagde i Polen, var mod ODS, men under sagen var der således også kontakt til B, som bl.a. havde et vidne under sagen. Direktør Radoslaw Kwiatkowski sagde i hvert fald, at vidnet kom fra B. Under sagen var der endvidere telefonisk kontakt mellem direktør Radoslaw Kwiatkowski og B vedrørende forligstilbuddet. Han hørte imidlertid ikke selv disse samtaler. Sagen blev stillet i bero efter hans eget ønske, fordi han skulle rejse til Norge for at søge arbejde. Han bad derfor sin advokat om at stille sagen i bero. Om sine krav vedrørende Danmark generelt har han også krav mod andre end ODS. F.eks. har han krav i anledning af et voldsforhold. Der er ikke tale om krav, han har indgivet for retten, men det er, hvad man kan kalde et moralsk ønske fra hans side. Endvidere har han et økonomisk mellemværende mod B vedrørende de penge, Thomsen skylder. De fik nemlig løfte om at få udbetalt 99,13 kr. i timen, sådan at der skulle ske en udligning af, hvad de havde fået udbetalt (de 33-34 kr.) og op til de 99,13 kr. Han har dog aldrig rejst en sag i anledning heraf, idet han bl.a. rejste sagen om arbejdsattesten i Polen. Endvidere fik han at vide, at der var en verserende sag i Danmark, hvor fagforeningen var med, og de havde netop skrevet til fagforeningen, at de ikke havde fået pengene fra B, som de skulle.
- 6 - Bogdan Gogoc har forklaret, at han har arbejdet i Danmark i perioden fra juli til oktober 2005. Han så stillingsannoncen i avisen. Der var en adresse i Gdynia, man kunne rette henvendelse til, og han talte med direktør Radoslaw Kwiatkowski. Der var intet møde på dette tidspunkt, men 14 dage senere blev han ringet op af Radoslaw Kwiatkowski, og de forberedte afrejsen. Allerede i stillingsannoncen var det angivet, at arbejdet var i Danmark. Han indgik en skriftlig ansættelseskontrakt med ODS. Han ved ikke, om ODS udførte arbejde i Polen. Han hørte om B på dette første møde med Radoslaw Kwiatkowski, hvor Kwiatkowski fortalte, at B var chefen. Han mødte B efter at have været i Danmark i i hvert fald to nætter. B kom og hentede dem. Det var B, der anviste arbejdet og kom med instrukser. Han kørte dem personligt ud til arbejdsstedet. Der blev aftalt en lønsats i Polen, men i Danmark blev det aftalt, at det skulle være 99 kr. i timen. Han har imidlertid ikke fået 99 kr., men 34 kr. i timen. Han har fået pengene for arbejdet af B kontant. Det blev opgjort ved, at han nedskrev de timer, han havde arbejdet. Han kvitterede for at få pengene udbetalt. Han fik dog ikke selv kopi af disse kvitteringer. Det var B, der anviste et sted, hvor han kunne bo. Endvidere gav B ham en seddel med navn og telefonnummer på sig selv, som han skulle bruge, hvis der opstod kontakt med myndigheder, herunder politi, fagforeninger osv. Han tror ikke, at han på noget tidspunkt har indgået en kontrakt med Trio Huse. Da han blev opsagt, fik han at vide, at det var af økonomiske grunde. Det fremgik ikke i begyndelsen, men det blev sagt ved de afsluttende samtaler. B sagde f.eks. også i køkkenet i lejligheden, hvor de boede, at der ville blive fyringer. Han forklarede i den forbindelse, at han ikke havde penge til lønninger, og at han derfor måtte skære nogle stillinger væk. I Polen har han været indkaldt som vidne i Robert Liss sag. Han har ikke selv anlagt en sag, selv om han gerne ville. Han bor nemlig et stykke fra Gdynia og fik oplyst, at der, når der er en verserende sag, er krav om, at de skal køre sammen. Hvis han selv ville have anlagt en sag, skulle den derfor køre sammen med Liss sag. Bo Rosschou har om samarbejdet med bl.a. politiet om at formalisere den såkaldte Østaftale supplerende forklaret, at det var et formaliseret samarbejde, hvor de drøftede det, at det var
- 7 - blevet muligt for østeuropæere at komme til Danmark for at arbejde. Der er to måder at ansætte østeuropæiske arbejdere på. Den ene måde er, at man ansætter østeuropæisk arbejdskraft i den danske virksomhed, hvor det så skal være til dansk løn. Den anden mulighed er, at man kan anvende udstationering. Dette betyder, at arbejderen ansættes af en østeuropæisk f.eks. en polsk virksomhed, hvorved der ikke skal betales dansk løn eller anvendes danske løntariffer. Det er åbenbart, at nogen fandt det smart at anvende metoden med udstationering, selv om der klart var tale om, at der var en dansk arbejdsgiver, idet de ville undgå at betale dansk løn. Malernes Fagforening Storkøbenhavn tog i sådanne tilfælde fagretlige skridt med henblik på bl.a. lønudbetaling. Hvis der var tale om andre ting, tog de tillige kontakt til politi, SKAT og eventuelt Udlændingeservice. Første gang, han stødte på navnet B, var i St. Kongensgade. Det var i april 2005, hvor de polske arbejdere henviste til B, og hvor fagforeningen herefter tog kontakt til Thomsen. Ved efterfølgende research fandt man ud af, at Thomsen havde oprettet et selskab, ODS, i Polen med henblik på at formidle kontakt til sit eget firma, Trio Huse, i Danmark. Der var således tale om en fup-konstruktion med henblik på at omgå den danske udlændingelovgivning. For så vidt angår mødet med de polske arbejdere i St. Kongensgade, mener han, at det nok var en 6-7 mand, han mødte i april 2005 omkring en større herskabslejlighed. De oplyste, at Thomsen var deres chef. Han ringede herefter straks til Thomsen, som bekræftede, at polakkerne arbejdede for ham. Fagforeningen sendte herefter en overenskomst til Thomsen, som skulle sikre arbejderne dansk løn, men Thomsen ville ikke indgå en sådan overenskomst. Thomsen sagde i øvrigt til ham, at han skulle passe på, idet det ellers kunne gå ham, som det gik en anden maler, der begik selvmord i 1945. Han regner med, at han skulle tænke på Hitler. I hvert fald fik han ingen dialog med Thomsen om, at arbejderne skulle sikres dansk løn. Efterfølgende løb han og kollegerne fra fagforeningen ind i mange østeuropæiske bygningsarbejdere, som sagde, at de arbejdede for B. Han mener, der var tale om op til 15 byggepladser, hvor man nævnte B som chef. De henviste eller refererede til Thomsen som boss, ligesom de anvendte ordet telefonnummer. Disse ord er netop internationale og forstås af alle. Fagforeningen har en formodning om, at det samlede antal bygningsarbejdere, der arbejdede for Thomsen i perioden, var på 70-80. Det reelle indhold i Thomsens konstruktion var altid det samme. Thomsen var arbejdsgiver, stod for udbetaling af løn, indkvartering osv. Formelt var arbejderne ansat i ODS, men arbejdede for Trio. I forløbet konstaterede de dog forskellige
- 8 - typer af konstruktioner. De polske bygningsarbejdere forklarede over for fagforeningen, at de typisk fik betaling af Thomsen personligt, men at det også kunne være sjakbajsen, som forestod den konkrete udbetaling. Pengene kom altid fra Thomsen. Man kan sige, at den kontakt, de havde med medarbejderne, var illegal, idet arbejderne havde fået at vide, at de ikke måtte have kontakt med fagforening osv. Medarbejderne var tillige blevet truet, og bl.a. derfor kunne fagforeningen ikke anlægge en sag, idet ingen ville stå frem som vidne. Da Thomsen imidlertid i oktober 2005 stoppede med at udbetale løn, hvilket førte til, at arbejderne nu henvendte sig til fagforeningen, kunne de begynde at regne det samlede løntilgodehavende ud. Dette førte herefter til konkursbegæringen, som blev indgivet til Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. Erklæringen fra Udlændingestyrelsen havde bl.a. sin baggrund i, at der verserede en sag ved politiet, idet Thomsen angiveligt havde tæsket en af sine medarbejdere. Det førte til, at politiet anmodede Udlændingestyrelsen om at undersøge konstruktionen, og styrelsen fandt, at der var tale om en konstruktion som beskrevet i erklæringen. Hver gang en repræsentant for fagforeningen mødte arbejdstagere ansat hos B, anmeldte de det til politiet, eventuelt også til SKAT og i et enkelt tilfælde til Arbejdstilsynet. P.t. verserer der ifølge de oplysninger han har fra politiet en straffesag mod B, hvor Thomsen ifølge politiets oplysninger er blevet afhørt. Han har endvidere fået oplyst, at anklagemyndigheden i juli måned 2009 tager stilling til en eventuel tiltale. Via den danske ambassade i Warszawa ved han, at B oprettede selskabet ODS i Polen. Det er gennem ambassaden, han har fået udskriften fra det polske selskabsregister, hvoraf det fremgår, at B er en af tre stiftere og ejere af ODS. Det er endvidere et moment, at B udbetalte lønnen på en for disse konstruktioner meget anvendt måde, det vil sige med kontanter og uden papirer. Det, fagforeningen har lagt til grund, er arbejdernes forklaringer over for fagforeningen, idet der ikke fandtes nogen lønsedler. De tidligere ansattes forklaring om, at de var ansat af ODS, overrasker ham ikke. Det var netop, hvad hele konstruktionen gik ud på, altså at det skulle se ud som om, at de var ansat af et polsk firma. Heller ikke ud fra papirerne mener han, at konstruktionen fører til, at der var tale om en reel og legal udstationering, som betyder, at der alene skulle betales polsk løn. Som også udlændingemyndighederne nåede frem til, er der
- 9 - tale om en konstruktion, som han vil betegne som fup. Man har i lovgivningen opstillet en række betingelser for, at et udstationeringsforhold kan betegnes som reelt. Bl.a. skal der være reel aktivitet i hjemlandet, og desuden skal arbejderne reelt være ansat i f.eks. det polske firma og så efterfølgende udstationeres. Det har været klart, at de personer, som B ansatte, blev ansat med henblik på at arbejde i Danmark. At man ikke må arbejde i en dansk virksomhed uden at få dansk løn, er noget lovgiver har bestemt. B har supplerende forklaret, at han taler og forstår polsk, idet hans mor er polak, men han har boet i Danmark, siden han var 7-8 år gammel. Erhvervsmæssigt har han lavet lidt af hvert, men har nok mest beskæftiget sig med taxi- og vognmandsvirksomhed. Selskabet ODS er købt going i 2003. Firmaet blev udelukkende købt på baggrund af, at han er sleeping partner i Trio Huse, og de der fandt ud af, at de ikke kunne få den ret, de mente sig berettiget til i Polen. Trio Huse laver bl.a. færdige træhuse og havde over for polske leverandører problemer med at gennemføre f.eks. reklamationer. Idéen med ODS var således, at al kontakt med andre polske selskaber og leverandører kunne gå gennem ODS. Omsætningen i Trio Huse var på flere mio. kr., hvorfor også ODS havde megen aktivitet. I begyndelsen var han selv ansvarshavende direktør i ODS, men gav prokura til direktør Radoslaw Kwiatkowski, hvorefter han ikke selv rigtigt havde noget at sige i selskabet mere. Han har heller aldrig ejet mere end 25 % af ODS. Det er af de øvrige vidner i sagen forklaret, at han kørte rundt med de ansatte. Det gjorde han ikke, og han har i øvrigt heller ikke noget kørekort på grund af en alvorlig blodprop. Det er Morten Nielsen, der er direktør i Trio Huse, og Steen Jensen der er det i ODS. Selv er han så at sige på sidelinjen. ODS er i øvrigt ikke stiftet af ham. Efter at Østaftalen var blevet til, gik de til en advokat, som udarbejdede en hvidbog om, hvilke muligheder Trio Huse havde for så vidt angår udstationering m.v. Det er ikke nogen fidus. Der var ikke tale om dårlige lønninger. De 34 kr. var efter skat, og som arbejdsgiver betalte ODS 5.000 kr. om måneden i forsikringer i Polen pr. ansat. De havde behov for arbejdskraft i Trio Huse, men det tog lang tid at få en arbejdstilladelse igennem ca. seks måneder og derfor måtte arbejderne komme hertil ad udstationeringsvejen. Endvidere kunne de ikke få en overenskomst igennem, idet de blev mødt med krav om 170 kr. i timen, hvilket er urimeligt. Medarbejderne boede godt i huse lejet af ODS, der var ansat en kok, og alle fik
- 10 - lommepenge. Lommepengene var på 45 kr. om dagen. Brutto koster det derfor nok 150 kr. at have en sådan medarbejder om dagen, diæter, betalt hjemrejse mm. taget i betragtning. Det var Morten Nielsen og Radoslaw Kwiatkowski, som indgik aftalerne med medarbejderne. Han blev på et tidspunkt ringet op af en stakåndet herre, Bo Rosschou, som stod i St. Kongensgade. Efter flere telefonsamtaler med Bo Rosschou er det korrekt, at han brugte det ordvalg, som Bo Rosschou er citeret for. Han beklager ordvalget, men han blev irriteret over opringningerne. Han har generelt rigeligt at se til, også ud over Trio arrangementet, idet hans kone har en stor vognmandsforretning, dengang 23 lastbiler, og selv har han to taxaer. Han deltog dog i bestyrelsesmøder i Trio hver tirsdag. Han deltog ikke i noget med ansættelser, men han ved, at man ikke må udbetale penge til polske arbejdere. Opbygningen i ODS var sådan, at der var en direktør, en ingeniør, en såkaldt super-sjakbajs, fire almindelige sjakbajser og derunder de almindelige arbejdere. Da Trio manglede at få udført en række opgaver, spurgte de ODS, om ODS ville tage sig af disse opgaver. Der var også andre polske firmaer end ODS, som arbejdede for Trio Huse. Opstarten med Trio Huse gik meget hurtigt, og efterfølgende kan man nok se, at det gik for hurtigt. Der var fagforeninger og fagforeningsfolk, herunder Bo Rosschou, som pr. definition anmeldte alt. Man kan sige, at politiet først for nylig har lyttet efter, og for et par måneder siden er der rejst sigtelse. De tidligere vidners beskrivelse af, at han nærmest hentede arbejderne ved færgen og udbetalte dem penge, er helt forkert. Det var Steen Jensen, der var deres chef. Penge fik de dog ikke af Steen Jensen, men af Radoslaw Kwiatkowski. De fik også lønsedler, hvilket er vigtigt af hensyn til de arbejdsattester, som er så vigtige for de polske arbejdere. Nok fordi han selv er stor og kører rundt i en stor amerikanerbil, fik han betegnelsen som den store sherif. Når han har været på byggepladser, har det altid været for at deltage i byggemøder, herunder med deltagelse af ingeniører m.fl. Derudover har han nok af og til købt kolde drikke til arbejderne i varmt vejr. Han gætter på, at hele sagen nok er startet, fordi han ikke ville give Boguslaw Walendzic penge. Historien bag dette er, at Boguslaw Walendzic havde lånt penge ud til sjakbajsen, som ikke betalte tilbage. Derfor kom Boguslaw Walendzic til ham og ville have
- 11 - ham til at give sig pengene i stedet. Før dette havde Boguslaw Walendzic rettet henvendelse til ODS, som desværre ikke kunne give ham penge, af frygt for at de så ville få mange rendende bagefter, som også ville have penge. Egentlig ville han gerne have hjulpet, men kunne ikke, idet han var blevet belært om, at man aldrig måtte give penge til en polsk arbejder. Den videre situation opstod herefter sandsynligvis, fordi fagforeningen hele tiden rendte rundt og uddelte kort. Selv har han altid henvist til, at der ikke er mindsteløn i Danmark, hvilket der ikke er. Det er hans opfattelse, at det er ufint, at fagforeningen tog kontakt til arbejderne, efter at arbejderne havde skrevet under på, at de havde fået, hvad de skulle have. Han er således uforstående over for sagen. Som nævnt flere gange tidligere, er der netop to ting, han ved, han ikke må henvise arbejde og give penge til polske arbejdere. Dette har han aldrig gjort, og i øvrigt har han haft andet at tage sig til. Desuden er det ham, der har startet sagen. Han forstår ikke, hvorfor der tales om, at han er arbejdsgiver. Polakkerne er fattige mennesker, som synes, at de blev svigtet af ODS ved fyringerne. Det passer ikke, at de polske arbejdere ikke har fået lønsedler. Hver gang, der har været anlagt en sag mod ODS i Polen, er han blevet subsidiært afhørt i Danmark. Han har aldrig været medindstævnt i disse sager. ODS er i dag et afviklingsselskab og svarer enhver sit, men der er ingen aktivitet i selskabet. Trio Huse er gået konkurs. Udlændingestyrelsens notat er alene foranlediget af Bo Rosschou. Bo Rosschou har et politisk ærinde, og der er intet deri. Trio Entreprise DK ApS er under tvangslikvidation. Han mener dog, at firmaet er solvent. Trio Huse havde en opgave i St. Kongensgade. Det var ODS, som udførte opgaven med ODS medarbejdere. Hvad Trio Huse har betalt ODS herfor, kan han ikke huske, men det må fremgå af en kontrakt. Han har ikke generelt betalt noget til de polske arbejdere, men en enkelt gang har han lavet en udbetaling til en arbejders familie/kone. Han tror dog, at det er hans kone og ikke ham selv der har været på posthuset og sendt et par hundrede kroner til Polen. Det har været penge, han har fået af arbejderen selv, som så er blevet sendt.
- 12 - Foreholdt afregningen fra den polske advokat Marek Rusiecki, har B bekræftet, at Andrzej Golebiewski indgav politianmeldelse mod ham for vold. Dette har det med Malernes Fagforening Storkøbenhavn at gøre, at sagen hos den polske advokat simpelthen hedder sagen mod Golebiewski. Når Golebieski-sagen er nævnt i afregningen fra den polske revisor Joanna Kirszling, skyldes det også, at revisoren blot kaldte sagen det. Anparterne i ODS solgte han til sin kone lang tid før, at Bo Rosschou indgav konkursbegæringen. Ved nærmere eftertanke tror han dog ikke, at han solgte sine anparter til sin egen kone, men at han i stedet solgte sine anparter til Steen Jensens kone, og at Steen Jensen solgte sine anparter til hans kone. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret tiltræder, at A som fordringshaver er ansvarlig efter konkurslovens 28, stk. 2, og at denne bestemmelse ikke kan anvendes analogt på Malernes Fagforening Storkøbenhavn. Af de grunde, Sø- og Handelsretten har anført, tiltrædes det, at Malernes Fagforening Storkøbenhavn har pådraget sig ansvar efter almindelige erstatningsretlige regler. Udgifterne til dansk og polsk advokat i forbindelse med behandlingen af konkursbegæringen i skifteretten kan alene kræves erstattet efter almindelige principper for fastsættelse af sagsomkostninger. Beløbet til dækning af advokatudgifter fastsættes herefter skønsmæssigt til 50.000 kr., som appellanterne, A og Malernes Fagforening Storkøbenhavn, skal betale solidarisk. Det bemærkes, at beløbet ikke omfatter moms, idet B har oplyst, at han er momsregistreret. Højesteret finder, at det ikke er dokumenteret, at udgiften til revisionsmæssig bistand, 15.748,92 kr., vedrører denne sag, og appellanterne frifindes allerede af denne grund for dette krav. For så vidt angår fakturaen fra ODS tiltræder Højesteret, at appellanterne solidarisk skønsmæssigt skal betale et beløb på 20.000 kr. for udgifter til ophold mv. i Danmark for vidner i forbindelse med sagens behandling i skifteretten. Det tiltrædes endvidere, at appellanterne solidarisk skal betale erstatning for udgifter til tolkebistand, dog kun med 24.410,50 kr. efter fradrag af moms.
- 13 - Kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste må efter B s påstand og anbringender for Højesteret anses for frafaldet. Højesteret tiltræder, at A i medfør af konkurslovens 28, stk. 2, jf. stk. 1, er blevet pålagt at betale godtgørelse for tort med 10.000 kr. B s påstand og anbringender for Højesteret må forstås således, at han ikke over for Malernes Fagforening Storkøbenhavn har gentaget sit krav om godtgørelse for tort. Højesteret skal derfor ikke tage stilling til, om et sådant krav ville kunne imødekommes med støtte i princippet i konkurslovens 28, stk. 1, eller i medfør af erstatningsansvarslovens 26. Efter det anførte skal A og Malernes Fagforening Storkøbenhavn solidarisk betale 94.410,50 kr. til B, og A skal yderligere betale 10.000 kr. til B. Sagsomkostninger er fastsat til dækning af advokatudgift for Sø- og Handelsretten og Højesteret med 60.000 kr. og til dækning af retsafgift for Sø- og Handelsretten i forhold til det vundne beløb med 2.820 kr., i alt 62.820 kr. Hertil kommer udgifter til tolkebistand under hovedforhandlingen i Sø- og Handelsretten. Thi kendes for ret: A og Malernes Fagforening Storkøbenhavn skal til B solidarisk betale 94.410,50 kr. med procesrente fra den 3. april 2006. A skal til B yderligere betale 10.000 kr. med procesrente fra den 3. april 2006. I sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret skal A og Malernes Fagforening Storkøbenhavn til B solidarisk betale 62.820 kr. samt udgifter til tolkebistand under hovedforhandlingen i Sø- og Handelsretten. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.