Forord Det er nu tredje år, Region Sjælland udarbejder en årsrapport for myndighedsområdet svangerskabsafbrydelse,

Forord Det er nu tredje år, Region Sjælland udarbejder en årsrapport for myndighedsområdet svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation. Rapporten er i de to foregående år blevet sendt ud til bl.a. kommunerne i regionen, almen praksis og sygehusene. Formålet med dette har bl.a. været at påpege, at der er nogle områder, hvor der er behov for en forbedret organisering af indsatsen, ligesom der er et forebyggelsespotentiale. Antallet af sager pr. år er forholdsvist beskedent. Rapporterne kan imidlertid beskrive, at der på nogle områder sker en udvikling. I både 2007 og i 2008 viste rapporterne, at der var nogle organisatoriske svigt i både primær og sekundærsektoren. Opgørelsen fra 2009 tyder på, at der er blevet rettet op på disse forhold, da der ikke er beskrevet svigt af denne karakter. Rapporten peger imidlertid på, at der endnu er nogle områder, hvor der er plads til forbedringer. Dette gælder især i forhold til forebyggelse af uønsket graviditet og i forhold til egen læges vurdering af graviditetslængden. Abortsekretariatet håber, at indeværende rapport vil indgå i de overvejelser, som både primær og sekundærsektoren gør sig omkring at forebygge uønsket graviditet. Udover egne data er der enkelte steder i rapporten anvendt data fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk). Det drejer sig om beregning af antal fødedygtige kvinder i regionen samt i forhold til antal etniske kvinder i regionen. Abortsekretariatet Region Sjælland 2010 1

2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1 Sammenfatning...5 2 Samrådets grundlag, opgaver og sammensætning...6 2.1 Grundlag...6 2.2 Opgaver...6 2.2 Abortsamrådets sammensætning... 7 3 Sagsbehandlingen... 7 3.2 Reglerne omsat til praksis... 7 4 Sekretariatets øvrige opgaver i 2009...8 5 Samrådet i tal...9 5.1 Anmodning om abort på social indikation... 10 5.1.1 Alder... 10 5.1.2 Graviditetslængde...11 5.1.3 Bopælskommune... 12 5.1.4 Årsag til den sene henvendelse... 14 5.1.5 Anvendelse af prævention... 16 5.1.6 Samlivsforhold... 16 5.1.7 Uddannelsesmæssig baggrund... 17 5.1.8 Arbejdsmæssig situation... 19 5.1.9 Boligforhold...20 5.1.10 Opvækst...20 5.1.11 Nuværende livsforhold...22 5.1.12 Antal børn i forvejen...24 5.1.13 Etnicitet hos kvinderne...25 5.1.14 Abortsamrådets afgørelse...26 5.2 Anmodning om abort på medicinsk indikation...28 5.2.1 Alder...28 5.2.2 Bopælskommune...29 5.2.3 Årsag til ansøgningen...30 5.2.4 Graviditetslængde... 31 5.2.5 Etnicitet hos kvinderne...32 5.2.6 Samrådets beslutning...32 6 Perspektivering...32 1. Bilag 1 Lovgrundlaget...33 2. Bilag 2 Abortsamrådets sammensætning...39 3

4

1 Sammenfatning Det er nu tredje år, Region Sjælland udarbejder en årsrapport for området. Det samlede antal sager svinger kun lidt fra år til år. Ved at følge udviklingen gennem de tre år viser det sig dog, at der er en tendens til, at antallet af ansøgninger om abort på social indikation falder, mens antallet af ansøgninger om abort på medicinsk indikation stiger. Samtidig fremgår det også, at der er en tendens til, at antallet af ansøgninger, hvor kvinden frafalder ønsket om abort, falder. Aldersfordelingen blandt de kvinder, som ansøger om abort på både social og medicinsk indikation er nogenlunde konstant fra år til år. For ansøgningerne om abort på social indikation gælder, at der er en stigende andel af kvinder, hvor graviditetslængden er 18+, idet andelen er steget fra 20.0 procent i 2007 til 29,2 procent i 2009. I 2009 er der ikke beskrevet organisatoriske forhold, der har været medvirkende årsag til, at kvinderne har overskredet udgangen af 12. svangerskabsuge, når de har anmodet om at få foretaget en provokeret abort. Derimod er der i næsten 20 procent af tilfældene beskrevet, at egen læge ikke har vurderet graviditetslængden korrekt, hvorfor de praktiserende læger med fordel kan øge deres bevidsthed om, at de ikke altid er i stand til at vurdere graviditetslængden korrekt. Andelen af kvinder, der er blevet uønsket gravide ved brug af kondom eller p-piller, udgør omkring 50 procent. Dette tyder på, at man med fordel kan gøre en oplysningsindsats i forhold til anvendelse af prævention. Behovet for oplysning om prævention forstærkes af, at næsten 47 procent ikke har anvendt prævention. Den stigende arbejdsløshed i samfundet afspejler sig i, at andelen af arbejdsløse kvinder, der ansøger om abort på social indikation er næsten fordoblet siden 2008. Der er færre kvinder, der beskriver problemer i deres nuværende livsforhold. Kendetegnende for kvinderne i 2009 er, at der er en større andel end i de to foregående år, der har to eller flere børn i forvejen, og der er en stigende andel af kvinderne, hvor det er den samme mand, der er fædre til alle deres børn. I 2009 har der været et stigende antal sager, hvor Abortsamrådet har givet afslag på anmodningen om abort på social indikation. I 2009 var der således næsten 20 procent, svarende til 14 sager, der fik afslag mod under ti procent i de to foregående år. I seks af sagerne har kvinden anket afgørelsen. Abortankenævnet har omgjort beslutningen i ét af tilfældene. Det kan tyde på, at det ikke er Abortsamrådet, der forvalter lovgivningen mere restriktivt end tidligere. I forhold til ansøgninger om abort på medicinsk indikation var der to kvinder, der fik afslag på anmodningen om abort. Begge kvinder var gravide i uge 24+. Sagerne blev ikke anket. 5

2 Samrådets grundlag, opgaver og sammensætning 2.1 Grundlag Samrådet for Svangerskabsforebyggelse, Fosterreduktion og Sterilisation i daglig tale kaldet Abortsamrådet er oprettet i henhold til Sundhedslovens afsnit VII og VIII, se bilag 1. 2.2 Opgaver Abortsamrådet afgør sager om: Svangerskabsafbrydelse efter udgangen af 12. svangerskabsuge uden forældres samtykke til kvinder under 18 år hvor kvinden pga. sindssygdom mv. er ude af stand til at forstå indgrebets betydning Fosterreduktion efter udløbet af 12. svangerskabsuge (med enkelte undtagelser) hvis der er risiko for, at fostret vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse pga. arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden Reglerne om forældres samtykke og om sindssygdom mv. gælder også her. Sterilisation For personer, der pga. sindssygdom mv. ikke forstår betydningen af indgrebet personer under 25 år, men over 18 år når ægtefælle eller samlever skal steriliseres i stedet for kvinden og visse betingelser er opfyldt personer under 18 år, hvis ganske særlige forhold taler for det hvis personen over 18 år er sindssyg mv., og det findes betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation. Herudover kan Abortsamrådet afgøre sager, hvor der pga. arvelige anlæg er fare for, at evt. børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse kvinden pga. sindssygdom mv. er uegnet til at drage omsorg for børn på en forsvarlig måde der af særlige grunde er betydelig fare for, at et fremtidigt svangerskab ikke kan gennemføres eller barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser 6

de forhold, hvorunder kvinden og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. 2.2 Abortsamrådets sammensætning Et abortsamråd skal i henhold til Sundhedsloven bestå af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri eller med en særlig socialmedicinsk indsigt. Herudover skal der være udpeget stedfortrædere. Sammensætningen for 2009 fremgår af bilag 2. 3 Sagsbehandlingen Reglerne om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion fremgår af Sundhedslovens afsnit VII med tilhørende bekendtgørelse nr. 1283 af 19. december 2005, cirkulære nr. 13 af 3. april 2006 og vejledning nr. 25 af 3. april 2006. Reglerne om sterilisation fremgår af Sundhedslovens afsnit VIII med tilhørende bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006, cirkulære nr. 24 af 3. april 2006 og vejledning nr. 26 af 4. april 2006. 3.2 Reglerne omsat til praksis I Region Sjælland varetages opgaven af et sekretariat i Kvalitet og Udvikling. Sekretariatet varetager den praktiske sagsgang og sikrer, at de nødvendige papirer og oplysninger, som Abortsamrådet skal træffe deres afgørelse ud fra, foreligger. Abortsamrådet er altså ikke i direkte kontakt med ansøgerne. I sager om ansøgning om abort på grund af sociale forhold eller helbredsmæssige årsager indebærer det, at en af sagsbehandlerne i sekretariatet sikrer, at dokumentation for fostrets nøjagtige alder fundet ved ultralydsscanning på et sygehus eller hos en speciallæge i gynækologi foreligger, samt at der foreligger en anmodning om abort underskrevet af såvel ansøger som af en læge. For at kunne belyse de forhold, der skal ligge til grund for Abortsamrådets afgørelse, afholder sagsbehandleren en samtale med kvinden. Kvinden er velkommen til at vælge at have et familiemedlem, en ven, kæreste/ægtefælle eller en anden person med som støtte. I tilfælde, hvor der kan være sprogproblemer, deltager der ligeledes en tolk. Hvis der er formodning om, at støttepersonen kan påvirke kvindens udtalelser, vil sagsbehandleren dog også afholde en ene samtale med kvinde, så man er sikker på, at det er kvindens ønske og ikke andres pres, der gør, at hun søger abort. Samtalen kan tage op til to timer. 7

Samtalen skal afdække kvindens forhold, der omhandler kvindens nuværende situation, herunder, hvorfor hun søger abort, hendes økonomiske og boligmæssige forhold, uddannelse, arbejdssituation, forhold til fostrets far, opvækst, andre børn etc. Hvis hun har andre børn, er det vigtigt at belyse, hvilken indflydelse et ekstra barn vil have for dem samt børnenes forhold til far, deres generelle trivsel osv.. Sagsbehandleren skriver en konklusion i sagsfremstillingen og oftest også en indstilling til Abortsamrådet. I sager, hvor kvinden er meget langt henne i graviditeten, dvs. efter 18. til 20. uge, eller hvis andre forhold taler for det, kan sagsbehandleren sørge for, at kvinden bliver henvist til vurdering hos en speciallæge i psykiatri. På baggrund af sagsbehandlerens oplysninger og en eventuel speciallægeerklæring fra en psykiater behandler Abortsamrådet sagen. Deres møder er oftest telefonmøder. De aftales ad hoc. Sekretariatet tilstræber, at en sag er færdigbehandlet i Abortsamrådet senest en uge efter, at sagsakterne er modtaget. Sekretariatet træffes alle hverdage. Umiddelbart efter Abortsamrådets møde kontakter sagsbehandleren kvinden og meddeler hendes Abortsamrådets beslutning. Hvis hun har fået tilladelse til abort, beder man hende om at kontakte det sygehus, hvor hun ønsker aborten foretaget for at aftale tid til indgrebet. Kvindens informeres også om, at tilladelsen gælder en uge. Beslutningen/tilladelsen underskrevet af Abortsamrådets formand faxes til det pågældende sygehus. Hvis Abortsamrådet afslår anmodningen om abort, orienteres kvinden om afslaget og får at vide, at hun har mulighed for at anke afgørelsen til Ankenævnet. Hvis kvinden ønsker at anke, sørger sekretariatet for det praktiske. Dette sker så vidt muligt samme dag. Ankenævnet træffer som regel afgørelse i løbet af en til to dage. Ankenævnet meddeler sin afgørelse telefonisk til sagsbehandleren, der straks kontakter kvinden. Kvinden får ved både tilladelse og afslag besked både telefonisk og skriftligt med angivelse af grunden til beslutningen. Såfremt kvinden har anket et afslag anføres Ankenævnets beslutning også i brevet. 4 Sekretariatets øvrige opgaver i 2009 Lægeforeningen Sjælland har i løbet af 2009 afholdt to temamøder om seksuel sundhed blandt unge for læger i almen praksis, sygehuslæger og kommunalt ansatte. Der er blevet afholdt et temamøde på Holbæk Sygehus og et i Psykiatrien Vordingborg. Sekretariatet har været inviteret med til begge temamøder for at fortælle om Abortsamrådets arbejde samt for 8

at præsentere resultater fra årsrapporterne. Begge møder har været godt besøgt, og der har været livlig debat om bl.a., hvordan man kan undgå uønsket graviditet. I løbet af 2009 har sekretariatet tilbudt de gynækologiske afdelinger i regionen at komme og fortælle om Abortsamrådets arbejde samt resultater fra årsrapporterne. Formålet har været at optimere samarbejdet med de gynækologiske afdelinger samt sikre, at de gynækologiske afdelinger bliver gjort opmærksomme på procedurer omkring disse sager. Formålet har også været at sikre en kvalitetsforbedring i disse sager i forhold til regionens sygehuse. Der har været afholdt et temamøde, nemlig på Gynækologisk Afdeling, Holbæk. Der var et stort fremmøde ved mødet og livlig spørgelyst. 5 Samrådet i tal Som det fremgår af figur 1, er det samlede antal sager nogenlunde stabilt. Af figuren fremgår det endvidere, at der er en tendens til, at antallet af sager på social indikation falder, mens antallet af sager på medicinsk indikation stiger. Selv om tallene for frafald er små, er der dog tegn på, at antallet af kvinder, der frafalder ansøgningen om abort er faldende. Fordeling af sager 200 150 Antal 100 50 0 Totale antal Sociale Medicinske Sterilisation Fosterreduktion Frafald 2007 150 103 44 9 3 13 2008 142 83 46 0 0 10 2009 146 76 56 5 1 8 Kategori Figur 1 Fordeling af antal sager behandlet i samrådet samt antal sager, hvor kvinden har frafaldet ansøgningen Antallet af sager omkring fosterreduktion og sterilisation er små og varierer fra år til år. I forhold til sterilisationssagerne kan det oplyses, at der blev givet tilladelse til sterilisation i to af sagerne, mens tre af sagerne fik afslag. I sagen om fosterreduktion kan det oplyses, at det ene foster havde trisomi 21. Kvinden var mellem 26 og 39 år og var gravid i uge 15+0. Der blev givet tilladelse til fosterreduktion på denne baggrund. På grund af det lille antal, som disse to kategorier af sager udgør, vil kategorierne ikke blive belyst yderligere. 9

Langt det overvejende antal sager er ansøgning om abort på social eller medicinsk indikation. Som det fremgår af figur 2, er der en klar tendens til, at andelen af ansøgninger på medicinsk indikation stiger, mens andelen på social indikation tilsvarende falder. Der er således sket et fald i andelen på social indikation på 12,5 procent, nemlig fra 70,1 procent i 2007 til 57,6 procent i 2009. Fordeling af aborter på social og medicinsk indikation i procent 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 2007 2008 2009 Sociale 70,1 64,3 57,6 Medicinske 29,9 35,7 42,4 Årstal og kategori Figur 2 Fordeling af sager på social og medicinsk indikation i procent 5.1 Anmodning om abort på social indikation Som tidligere anført behandlede Abortsamrådet 76 sager om ansøgning om abort på social indikation. Fire af disse kvinder er bosiddende i kommuner uden for Region Sjælland. Det drejer sig således om en kvinde fra Ikast-Brande Kommune, to fra Odense Kommune og en fra Taastrup Kommune. De tre af kvinderne har afbrudt forholdet til faderen til fostret. Den ene kvinde har været udsat for fysisk vold, den anden kvinde fra psykisk terror og den tredje kvinde er dybt religiøs. For den sidste kvinde gælder, at hun har en psykisk lidelse. I det følgende vil de fire sager vedrørende kvinder bosiddende i andre regioner ikke blive behandlet og indgår derfor ikke i den efterfølgende statistik. 5.1.1 Alder Som det fremgår af figur 3, er der et faldende antal ansøgninger hos kvinder i aldersgruppen 15-17 år og 26-39 år, mens antallet af ansøgninger stiger i aldersgruppen 18-25 år. Samtidig ses der også flere ansøgninger fra kvinder på over 40 år. 10

Aldersfordeling i procent 50,0 40,0 Alder 30,0 20,0 10,0 0,0 Under 15 15-17 18-25 26-39 40+ 2007 1,1 23,3 31,1 37,8 6,7 2008 5,6 20,8 38,9 31,9 2,8 2009 5,6 19,4 40,3 26,4 8,3 Figur 3 Opgjort på 72 kvinder i 2009, 72 i 2008 og 90 i 2007. 25,0 procent af kvinderne er under 18 år (18 kvinder). Af disse 18 kvinder er der seks kvinder, der søger om abort før udgangen af 12. svangerskabsuge uden forældrenes vidende. To af kvinderne begrunder ansøgningen med, at de kommer fra en stærkt troende familie, mens de sidste fire søger om tilladelse til abort uden forældrenes vidende, fordi de f.eks. bor på en ungdomsinstitution, hos en plejefamilie eller lignende. Alle seks kvinder har fået tilladelse til abort. Andelen af kvinder, der søger uden forældres tilladelse, svinger meget fra år til år. Tallet var således 11 i 2007, tre i 2008 og seks i 2009. 5.1.2 Graviditetslængde Fordelingen i forhold til svangerskabsuge følger mønstret fra 2007 og 2008, dog med den undtagelse, at der er en stigning i antallet af ansøgninger med en svangerskabslængde på 18+. Andelen udgjorde således i 2007 20,0 procent, i 2008 23,6 procent og i 2009 29,2 procent, hvilket er en stigning i forhold til 2007 på 46,0 procent. 11

Svangerskabsuge 35 30 25 20 15 10 5 0 <12 12-13+6 14-15+6 16-17+6 18-19+6 20-21+6 22+ 2007 12,2 22,2 32,2 13,3 11,1 5,6 3,3 2008 5,6 19,4 30,6 20,8 19,4 4,2 0 2009 8,3 25,0 26,4 11,1 16,7 9,7 2,8 Graviditetslængde Figur 4 Opgjort for 72 kvinder i 2009, 72 i 2008 og 90 i 2007. De 29,2 procent svarer til 20 kvinder. De 20 kvinder fordeler sig antalsmæssigt, som vist i tabel 1. Under 15 år 15-17 år 18-25 år 26-39 år 40+ år 1 3 8 6 2 Tilladelse 1 2 3 5 0 Afslag 0 1 5 1 2 Anket 0 0 3 1 0 Tabel 1 Opgørelse i antal kvinder, der har ansøgt om abort efter udgangen af 17. svangerskabsuge i forhold til antal, Abortsamrådets afgørelse, om de har anket afgørelsen. Som det fremgår af opgørelsen, er der flest kvinder i aldersgruppen 18-25 år, som ansøger om abort efter udgangen af 17. svangerskabsuge. 55 procent, svarende til 11 kvinder får tilladelse til abort, mens resten får afslag. Af de ni kvinder, som får afslag, anker de fire af kvinderne afgørelsen til Ankenævnet. Der er dog ingen af disse fire kvinder, der får tilladelse til abort af Ankenævnet. Andelen af kvinder, der søger om tilladelse til abort fra uge 12-13+6 er stigende, mens andelen er faldende i både 2008 og 2009 for kvinder, der er gravide i svangerskabsuge 14-17+6. 5.1.3 Bopælskommune I figur 5 er vist antallet af absolutte sager i den enkelte kommune, mens figur 6 angiver antallet af sager pr. 10.000 kvinder i den fødedygtige alder. 12

Antal sager fordelt på kommuner Antal Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2009 2008 2007 0 2 4 6 8 10 12 14 Kommuner Figur 5 Der var i både 2008 og 2009 72 sager, mens der i 2007 var 84 sager Det mest bemærkelsesværdige resultat for 2009 er den store stigning i antal sager i Lolland Kommune, idet antallet er steget fra to sager i 2007, fire sager i 2008 til 12 sager i 2009. Udover Lolland Kommune har Kalundborg Kommune et højere antal sager i 2009 end i de foregående år. De øvrige kommuner har et uændret antal eller et faldende antal. Det er værd at bemærke, at Slagelse Kommune har mere end halveret deres antal fra 2007, hvor der var 13 sager til, til 2009, hvor der var seks sager, samt at der i Vordingborg Kommune er sket en halvering fra otte til fire sager. Når man ser på antallet af sager pr. 10.000 kvinder i den fødedygtige alder, skiller Lolland Kommune sig ud fra de andre kommuner, idet der her er over 10 sager pr. 10.000 kvinder. Den kommune, der har næst flest, er Kalundborg Kommune med 6,0 sager pr. 10.000 kvinder. De øvrige kommuner har alle mellem nul og 4,1 sag pr. 10.000 kvinder. 13

Antal sager pr. 10.000 kvinder i fødedygtig alder Antal pr. 10.000 kvinder Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2009 2008 2007 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Kommune Figur 6 5.1.4 Årsag til den sene henvendelse Tallene for 2007 adskiller sig fra tallene for 2008 og 2009, idet der dels er flere kategorier i 2008 og 2009, og der har været mulighed for at registrere flere årsager til den sene henvendelse. Den hyppigste årsag til den sene henvendelse er, at kvinden ikke har mistanke om, at hun er gravid. I over 60 procent af tilfældene er dette tilfældet. Næst hyppigste årsag er, at egen læge mistolkede graviditetslængden og ses i næsten en femtedel af tilfældene. Antallet af tilfælde, hvor graviditeten oprindeligt var ønsket er faldende gennem de tre år, der er opgjort, idet andelen i 2007 udgjorde 13,3 procent mod 9,7 procent i 2009. Kvinderne angiver følgende grunde til, at de nu ønsker graviditeten afbrudt: Parforholdet til faderen til fostret er afsluttet i to af tilfældene. I det ene tilfælde fordi faderen til fostret var utro 14

Faderen til fostret vil smide kvinden ud, hvis hun får barnet, som hun ikke kan magte alene Der er en enkelt, der angiver kulturelle/religiøse forhold eller sociale forhold. Årsag til sen henvendelse i procent 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 ikke mistanke om graviditet Svigt fra egen læge Oprindeligt ønsket Kultur/religion Socialt Andet 2007 27,8 11,1 13,3 0,0 0,0 38,9 2008 68,1 5,6 11,1 0,0 1,4 27,8 2009 61,1 19,4 9,7 1,4 1,4 4,2 Kategori Figur 7 Baseret på 66 sager i 2009, 69 sager i 2008 og 71 sager i 2007 Kategorien andet er nedbragt og udgør i 2009 4,2 procent. Kvinderne har angivet følgende årsager: Ønskede abort, men var for længe om at henvende sig hos egen læge på grund af praktiske problemer Havde været i tvivl om hun skulle gennemføre graviditeten, men er kommet til den beslutning at hun ønsker abort, da begge er uddannelsessøgende Kommunen vil tvangsfjerne barnet ved fødslen Der er i 2009 ikke registreret svigt fra sygehusenes side. 38-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden er gift og har to børn på henholdsvis seks og syv år. Hun arbejder som dagplejer og har lange arbejdsdage. Ægtefællen er ofte på forretningsrejse. Børnene er meget tryghedssøgende og vågner stadig mange gange hver nat. Kvinden har følt sig meget stresset de sidste seks til syv år og er netop nu ved at finde en smule mindre ro. Hun føler ikke, hun hverken psykisk eller fysisk kan magte endnu et børn på nuværende tidspunkt. Kvinden fik graviditeten konstateret hos egen læge ni dage før, hun kom til scanning på sygehuset. Egen læge vurderede hende gravid i uge 7. Hvis lægen havde henvist kvinden akut til abort, ville hun have kunnet få denne inden udgangen af 12. svangerskabsuge. Abortsamrådet gav tilladelse til abort jf. Sundhedslovens 94. 15

5.1.5 Anvendelse af prævention Der er oplysning om præventionsform i 64 af sagerne fra 2009. Feltet er ikke udfyldt i de tilfælde, hvor kvinden oprindeligt var ønsket gravid. Billedet er stort set uændret fra de to tidligere år. Der er en let stigende tendens til anvendelse af p-piller, og der er fortsat mellem 40 og 50 procent, der ikke har anvendt prævention. Andelen, der angiver, at de har brugt kondom, er faldet fra 2008 til 2009, og ligger på niveau med andelen i 2007. I kategorien andet er der kun en enkelt besvarelse. Denne dækker over en kvinde, der er blevet gravid efter, at hun for mange år siden er blevet steriliseret. Præventionsform 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kondom P-piller Spiral Afbrudt samleje Sikre perioder minus prævention Andet 2007 20,3 23,2 0,0 1,4 1,4 49,3 4,3 2008 28,8 24,2 1,5 1,5 0,0 42,4 1,5 2009 18,8 31,3 1,6 0,0 0,0 46,9 1,6 Kategori Figur 8 Opgjort på 64 sager i 2009, 66 i 2008 og 69 i 2007 5.1.6 Samlivsforhold Andelen af kvinder, der er hjemmeboende, ligger stabilt fra år til år. Det drejer sig langt overvejende om kvinder under 18 år, idet der kun er fem af de tyve kvinder, der er over 18. De fire er 18-25 år og en enkelt over 25 år. 16

Samlivsforhold i procent 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Gift Enlig (sep./skilt) Enlig (enke) Enlig (ugift) Hjemmeboende Samlevende Samboende 2007 29,2 11,2 16,9 12,4 1,1 29,2 0,0 2008 28,2 4,2 28,2 9,9 0,0 29,6 0,0 2009 27,8 12,5 20,8 5,6 0,0 33,3 0,0 Kategori Figur 9 Opgjort på 72 sager i 2009, 71 sager i 2008 og 89 sager i 2007 Hvis man slår kategorierne gift og samlevende sammen, finder man, at der samlet er en let stigende andel fra år til år. Den udgjorde nemlig i 2007 28,1 procent, i 2008 32,4 procent og i 2009 33,3 procent. Samtidig er der en tendens til, at andelen af enlige, der er blevet skilt eller separeret er faldende, mens andelen af kvinder, der aldrig har været gift, er let stigende. 5.1.7 Uddannelsesmæssig baggrund Andelen af kvinder, der kun har grundskolen som længste uddannelse, er steget, så den næsten udgør to tredjedele. Derimod er andelen, der går eller har taget en uddannelse på teknisk skole faldet, så den i 2009 udgør 1,4 procent. Andelen med en gymnasial uddannelse ligger konstant på omkring ti procent, og ca. 30 procent er stadig under uddannelse. Som de to foregående år er der ikke nogen kvinder med en lang videregående uddannelse, der har ansøgt om abort. 17

Uddannelsesmæssig baggrund i procent 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Grundskole Gymnasial udd. Teknisk Skole Kort Mellemlang Lang Stadig u. udd. 2007 54,4 8,9 11,1 15,6 10,0 0,0 32,2 2008 52,8 12,5 18,1 8,3 6,9 0,0 37,5 2009 66,7 9,7 1,4 15,3 8,3 0,0 29,2 Kategori Figur 10 Opgjort for 72 sager i 2009, 71 sager i 2008 og 89 sager i 2007 Når man ser på andelen af kvinder med en afsluttet uddannelse har ca. 57 procent kun grundskolen. Denne andel ligger konstant gennem de tre år, og er mere en 20 procent højere end for kvinderne på mellem 15 og 55 år i Region Sjælland. Andelen af kvinder, der ansøger om abort efter udgangen af 12. uge med en kort videregående uddannelse ligger i 2009 betydeligt over gennemsnittet hos kvinderne i regionen, idet den udgør 21,4 procent mod 4,4 procent i Region Sjælland. Længste uddannelse hos abortsøgende kvinder og 15-54- årige kvinder i Region Sjælland 100 50 0 Grundskole Gymnasial udd. Teknisk Skole Kort Mellemlang Lang 2007 58,9 12,3 5,5 15,1 8,2 0,0 2008 54,3 8,7 15,2 10,9 10,9 0,0 2009 57,1 8,9 1,8 21,4 10,7 0,0 Reg. Sj. 33,6 8,6 33,5 4,4 16,2 3,7 Kategori Figur 11 Opgjort for 56 kvinder i 2009, 46 i 2008 og 73 i 2007 18

5.1.8 Arbejdsmæssig situation Der er en stigende andel af kvinderne, der er bistandsmodtagere. Andelen er således steget fra 20,0 procent i 2007 til 31,9 procent i 2009. Tilsvarende er der også sket en stigning i andelen af arbejdsløse. Andelen var konstant i 2007 og 2008 på 5,6 procent, men er i 2009 steget til 9,7 procent. I www.statistikbanken.dk kan man ikke finde oplysninger om antal arbejdsløse fordelt på regioner, men det fremgår, at antallet af arbejdsløse kvinder i Danmark i perioden fra primo 2007 til ultimo 2009 er steget. Arbejdsmæssig situation i procent 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Fuld tid Deltid Pension Arbejdsløs Bistandsmodtager Sygedagpenge Hjemmegående Uddannelse Intet af ovenstå- Andet 2007 18,9 13,3 5,6 20,0 2,2 0,0 0,0 0,0 0,0 40 2008 19,4 9,7 5,6 25,0 1,4 4,2 2,8 34,7 1,4 0 2009 18,1 5,6 9,7 31,9 0,0 1,4 1,4 29,2 2,8 0 Kategori Figur 12 Baseret på oplysning om 72 kvinder i 2008 og 2009 samt 90 kvinder i 2007 1 29-årig kvinde gravid i 14.uge. Kvinden er gift med faderen til de tre børn på henholdsvis to, fem og otte år. Kvinden er uden arbejde og uden indtægt. Hun lever pt. af en mindre arv fra sin far samt ægtefællens indtægt. Familien bor i et meget gammelt og forsømt hus. Kvinden har haft en problemfyldt opvækst med en meget streng og ofte krævende far og en mor, der var misbruger. Kvinden har i flere perioder i sin opvækst levet på gaden, og hun har været anbragt på en døgninstitution for adfærdsvanskelige børn. Kvinden mistede sit første barn ved vuggedød. Det var en meget traumatisk oplevelse for hende, og den plager hende stadig. Hun er altid angst for, at et af hendes børn skal dø, mens hun sover. Kvinden oplyser, at hun flere gange har været psykotisk. Abortsamrådet gav tilladelse til abort jf. Sundhedslovens 94. 1 I 2007 var kategorien andet meget høj. Dette er der taget højde for i 2008 og 2009, da der er oprettet nye kategorier, nemlig sygedagpenge, hjemmegående, uddannelse og intet af ovenstående. 19

5.1.9 Boligforhold Andelen af hjemmeboende ligger konstant mellem 26 og 30 procent. Der er færre boligløse i 2009 end i de to foregående år. Andelen der bor i lejebolig og ejerbolig ligger ligeledes nogenlunde konstant. Kategorien andet dækker over, at der er en, der bor på en døgninstitution for unge, en bor hos en plejefamilie og en bor på et opholdssted. Boligforhold i procent 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Hjemmeboende Hos andre Ejerbolig Lejebolig Skolehjem m.m. Krisecenter Boligløs Andet 2007 26,1 0,0 15,9 25,0 0,0 0,0 6,8 26,1 2008 29,2 1,5 13,8 46,2 3,1 0,0 6,2 0,0 2009 26,4 1,4 19,4 41,7 0,0 0,0 2,8 5,6 Kategori Figur 13 Opgjort på 72 kvinder i 2008 og 2009 samt 90 i 2007. Kategorierne skolehjem m.m. og krisecenter blev først oprettet i 2008. I 2009 har der ikke været kvinder, der har ansøgt om abort på social indikation, der har haft disse to boformer på ansøgningstidspunktet. 5.1.10 Opvækst I 2007 blev de familiære opvækstforhold kun registreret i én kategori. På trods af dette ser man, at andelen, der vokser op hos en enlig forsørger eller hos andre, er næsten konstant. 20

Familieforhold under opvæksten 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Kernefamilie Enlig forsørger Hos andre Sammenbragt familie 2007 60,0 42,2 15,6 0,0 2008 77,8 45,8 12,5 22,2 2009 55,1 42,0 13,0 34,8 Kategori Figur 14 Opgjort for 72 kvinder i 2008 og 2009 samt 90 i 2007. Opgørelsen over opvækstforhold afspejler, at opvækstforholdene er omskiftelige. Det gælder for gruppen af kvinder, der søger om abort, men også for børn generelt. Om de familiære forhold er mere omskiftelige for kvinderne, der ansøger om abort, end for gruppen af kvinder som helhed, eksisterer der ikke oplysninger om. Kategorierne alvorlig sygdom og kriminalitet var ikke med i 2007 i forhold til opgørelse vedr. problemer under opvæksten. Andelen af kvinder, der oplever problemer med alkoholmisbrug under opvæksten er konstant mellem 15 og 20 procent. Andelen, der har oplevet stofmisbrug i 2009, ligger på niveau med andelen i 2008 og udgør næsten tre procent. Næsten ni procent har oplevet vold i hjemmet under opvæksten. Andelen er lavere end i 2008, men højere end i 2007. Andelen af kvinder, der har oplevet seksuelt misbrug er faldende gennem de tre år og udgør i 2009 1,4 procent. Nogle af kvinderne (7,2 procent) har oplevet alvorlig sygdom i familien under opvæksten. I et af tilfældene er det oplyst, at det drejer sig om alvorlig psykisk sygdom. Nogle af kvinderne er opvokset i udlandet og har måttet flygte til Danmark fra henholdsvis Afghanistan og Iran. Den ene har oplevet at være udsat for tortur under opvæksten. 21

Problemer under opvæksten 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Vold Seksuelt misbrug Alvorlig sygdom Alkoholmisbrug Stofmisbrug Kriminalitet 2007 18,9 6,7 7,8 5,6 0,0 0,0 2008 11,1 2,8 13,9 2,8 11,1 2,8 2009 15,9 2,9 8,7 1,4 7,2 0,0 Kategori Figur 15 Opgjort for 72 kvinder i 2008 og 2009 samt 90 i 2007. 18 kvinder har minimum et problem under opvæksten, svarende til 25,0 procent, hvilket er lidt lavere end i 2008, hvor andelen var 29,2 procent. Der er fire af kvinderne, der har mere end et problem under opvæksten, svarende til 5,6 procent, hvilket er lavere end i 2008, hvor den var 12,5 procent. 5.1.11 Nuværende livsforhold Nuværende livsforhold 1 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Eget alko.- misbrug Eget stofm. Vold Voldtægt Kvinden kriminel 2007 5,6 4,4 16,7 2,2 0,0 2008 2,8 4,2 9,7 0,0 1,4 2009 1,4 5,6 8,3 1,4 0,0 Kategori Figur 16 Opgjort for 72 kvinder i 2008 og 2009 og 90 i 2007 I 2007 var der færre kategorier, nemlig kun otte mod 14 i 2008 og 2009. I figur 16 er det kategorien kvinden kriminel, der ikke var med i 2007. 22

Som det fremgår af figur 16, er andelen af kvinder, der har været udsat for vold eller er stofmisbrugere faldende gennem de tre år. Andelen af stofmisbrugere er således faldet fra 5,6 procent til 1,4 procent, mens andelen af kvinder, der har været udsat for vold i sin nuværende livssituation er faldet fra 16,7 procent til 8,3 procent altså mere end en halvering i begge tilfælde. Andelen af kvinder, der selv er stofmisbrugere, er svingende, og andelen af kvinder, der har været udsat for voldtægt er svingende og lille gennem alle tre år. Nuværende livsforhold 2 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Partners alko.m. Partners stofm. Partner kriminel 2007 2,2 6,7 0,0 2008 0,0 1,4 1,4 2009 1,4 0,0 0,0 Kategori Figur 17 Opgjort for 72 kvinder i 2008 og 2009 og 90 i 2007. Kategorien partner kriminel fandtes ikke i 2007. Som det fremgår af figur 17, er andelen af kvinder, der er blevet gravid med en partner, der er stofmisbruger faldende og er i 2009 faldet til nul, hvor den i 2007 var 6,7 procent. Det er også kun meget få kvinder, der i alle tre år er blevet gravide med en partner, der har et alkoholmisbrug. Ingen af kvinderne er blevet gravide med en partner sigtet for kriminalitet. Som det fremgår af figur 18, er der et konstant fald i antallet af kvinder, der angiver, at de har psykisk underskud til at få børn. Andelen, der angiver dårlig økonomi som årsag til ønsket om abort, er stort set uændret. Det samme er også tilfældet for kvinder med en psykisk lidelse (denne kategori fandtes ikke i 2007). Derimod er andelen, der har en fysisk lidelse, fordoblet fra 2008 til 2009, og omvendt en andelen der er dårligt begavet/umoden halveret. Andelen, der ikke er parat til at få børn er uændret. 23

Nuværende livsforhold 3 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Psyk. Underskud Dårlig økonomi Psyk. Lidelse Fysisk sygdom Dårligt beg./umoden Ikke parat til børn 2007 63,3 24,4 0,0 0,0 0,0 0,0 2008 38,9 4,2 19,4 4,2 9,7 46,5 2009,0 29,2 5,6 19,4 9,7 5,6 45,8 Kategori Figur 18 Opgjort for 72 kvinder i 2008 og 2009 og 90 kvinder i 2007. 5.1.12 Antal børn i forvejen I figur 19 er opgjort antallet af børn i forvejen, for de sager, hvor der findes oplysninger om dette. Som det fremgår, er der i 2009 lidt færre, der ikke har børn i forvejen, end i de foregående år. Omvendt er andelen, der har både to og tre eller flere børn i forvejen steget og udgør i 2009 27,8 procent mod 16,2 procent i 2008 og 24,7 procent i 2007. Antal børn i forvejen i procent 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0 børn 1 barn 2 børn 3 el. flere børn 2007 60,7 14,6 14,6 10,1 2008 63,2 20,6 10,3 5,9 2009 55,6 16,7 13,9 13,9 Kategori Figur 19 Opgjort for 72 kvinder i 2009, 68 kvinder i 2008 og 89 kvinder i 2007. 24

Fædre til fødte børn 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 2008 2009 Samme far 42,9 57,1 Forskellige fædre 57,1 42,9 Kategori Figur 20 Opgjort for de 21 kvinder i 2009 og 14 kvinder i 2008, der har mere end 1 barn i forvejen. Som det fremgår af figur 20, er andelen af kvinder, hvor der er forskellige fædre til de børn, hun har i forvejen, faldet fra 57,1 procent til 42,9 procent. Det er altså kendetegnende for kvinderne i 2009 i forhold til 2008, at der både er flere kvinder, der har mere end to børn i forvejen, og at børnene har samme far. 5.1.13 Etnicitet hos kvinderne Anden etnisk baggrund end dansk hos abortsøgende kvinder og 12-55-årige kvinder i Region Sjælland 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 2007 2008 2009 Reg. Sj. Ja 21,3 18,1 19,7 4,9 Nej 78,7 81,9 80,3 95,1 Kategori Figur 21 Opgjort for 71 kvinder i 2009, 72 i 2008 og 89 i 2007. Ja svarer til andelen af kvindern med anden etnisk baggrund end dansk, mens nej svarer til andelen af etnisk danske kvinder. 25

Som det fremgår af figur 21, er billedet uændret fra de foregående år. Andelen af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ligger uændret på ca. 20 procent, hvilket er fire gange højere end andelen af kvinder i den fødedygtige alder med anden etnisk baggrund end dansk i Region Sjælland som helhed. Kvinderne kommer fra mange forskellige lande, der er således to fra Afghanistan, Bosnien og Tyrkiet, en fra Filippinerne, Iran, Kroatien, Pakistan og Serbien, mens to af kvinderne er halvt danske, idet de har en dansk far, mens den ene mor er fra Chile og den anden fra Thailand. Nationaliteten er ikke oplyst for en af kvinderne. 17-årig kvinde gravid i 13. uge. Kvinden bor hjemme hos forældrene sammen med fire yngre søskende. Hun går stadig i skole. Familien er flygtninge fra Afghanistan. Forældrene er troende muslimer. Kvinden er overbevist om, at hun vil blive smidt ud hjemmefra, og at familien vil slå hånden af hende, hvis de opdager, at hun er gravid. Hun frygter også, at hun vil blive sendt tilbage til Afghanistan. Ifølge forældrenes tro, er det ikke tilladt at have sex før ægteskabet. Kvinden og faderen til fostret holder deres forhold hemmeligt over for deres familier. Abortsamrådet gav tilladelse til abort jf. Sundhedslovens 99 stk. 2 og 84. 5.1.14 Abortsamrådets afgørelse I 2007 og 2008 lå andelen af sager, hvor der blev givet afslag på ansøgning om abort på social indikation, konstant. Andelen i 2009 er steget til mere end det dobbelte, idet andelen nu er næsten en femtedel, svarende til 14 sager. Seks af kvinderne har anket afgørelsen til Abortankenævnet. I et af tilfældene har Abortankenævnet ændret afgørelsen til en tilladelse, men afgørelsen er stadfæstet i de øvrige sager. 23-årig kvinde gravid i 14. uge. Kvinden bor alene. Hun og faderen til fostret er kærester, men ønsker ikke at bo sammen. Kvinden arbejder i en større trælasthandel med skiftende arbejdstider. Kæresten er arbejdsløs. Kvinden har en HF eksamen og vil gerne uddanne sig til frisør. Det er dog svært at finde en læreplads. Kvinden beskriver sin opvækst som god, og hun har et godt forhold til forældrene. Boligforhold og økonomi er i orden. Under samtalen kommer det frem, at kvinden egentlig gerne vil beholde barnet. Det er kæresten, der er bange for, at han ikke kan magte opgaven som far. Kvinden fremstår som moden svarende til alderen. Abortsamrådet gav afslag på abort under henvisning til kvindens samlede situation. Kvinden ankede ikke Abortsamrådets afgørelse. 26

Abortsamrådets afgørelse i procent 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 2007 2008 2009 Tilladelse 91,1 91,7 80,6 Afslag 8,9 8,3 19,4 Kategori Figur 22 Opgjort for 72 sager i 2009 og 2008 og 90 sager i 2007. For ni af de sager, hvor der er givet afslag, gælder, at kvinder er gravid i uge 18+. De øvrige fem kvinder er gravid fra 13+3 dage til 17+1 dag på den dato, hvor sagsbehandleren har haft kvinden til samtale. To af kvinderne angiver som årsag til den sene henvendelse, at de ikke troede, at de var så langt henne, mens de tre øvrige angiver, at egen læge mistolkede graviditetslængden. Der er kun en af kvinderne, der ikke har brugt prævention. De øvrige angiver at have brugt p-piller eller kondom. Tre af kvinderne angiver at være alene, mens en bor hos forældrene, og en er samboende. To af kvinderne har ingen børn i forvejen, mens to har to eller flere børn i forvejen. 20-årig kvinde gravid i 19. uge. Kvinden er undersøgt af en speciallæge i psykiatri i forbindelse med anmodningen om tilladelse til abort. Dette skyldes, at hun er så langt henne i sin graviditet, og hun vil ikke kunne få tilladelse til abort udelukkende af sociale årsager. Forældrene er skilt. Kvinden bor hos sin far. Hun er netop blevet færdig med gymnasiet og ønsker på et senere tidspunkt at begynde på universitetet. Kvinden har pt. ufaglært arbejde. Kvinden er ikke længere kæreste med faderen til fostret. Kvinden beskriver sin opvækst som god, og hun har god kontakt til sin familie. Psykiateren beskriver kvinden som velbegavet og med god formel og emotionel kontakt. Hun vurderes til være uden nævneværdige adfærdsmæssige eller psykiske problemer. Abortsamrådet gav afslag på ansøgningen om abort under henvisning til kvindens samlede situation. Kvinden ankede samrådet afgørelse til Ankenævnet. Ankenævnet stadfæstede Abortsamrådets afgørelse. 27

5.2 Anmodning om abort på medicinsk indikation Abort på medicinsk indikation handler om kvinder, der søger om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge på grund af misdannelser hos fostret eller livstruende sygdomme hos kvinden. I 2009 var der en enkelt sag om fosterreduktion på grund af trisomi 21 hos det ene foster. Denne sag regnes ikke med i det følgende. I 2009 var der 56 sager om ansøgning om abort på medicinsk indikation. To af kvinderne er bosiddende uden for Region Sjælland, nemlig i Taastrup og Frederikssund Kommuner. 5.2.1 Alder Som det fremgår af figur 23, er der kun små forskydninger i aldersfordelingen fra år til år. Aldersfordelingen viser også, at det er under en fjerdedel af kvinderne, der er 25 år eller derunder, hvilket ikke er overraskende, da risikoen for at føde et misdannet barn stiger med kvindens alder. Aldersfordeling i procent 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 under 15 15-17 18-25 26-39 40+ 2007 0,0 0,0 27,7 66,0 6,4 2008 0,0 0,0 23,9 67,4 6,5 2009 0,0 1,9 22,2 68,5 7,4 Kategori Figur 23 Opgjort for 54 kvinder i 2009, 45 i 2008 og 47 i 2007. 28

5.2.2 Bopælskommune Antal pr. kommune antal Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2009 2008 2007 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Kommune Figur 24 Fordeling baseret på 54 sager i 2009, 45 i 2008 og 46 i 2007. Antallet af sager i alt og pr. kommune er små, hvorfor der også er et stort udsving i antallet af sager pr. kommune pr. år. Det er svært at sige noget entydigt om tallene, dog synes der at være en tendens til, at der er flere sager pr. 10.000 kvinder, når man ser på Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune. 29

Antal pr. 10.000 kvinder i fødedygtig alder antal pr. 10.000 Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2009 2008 2007 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 kommune Figur 25 Fordeling baseret på 54 sager i 2009, 45 i 2008 og 46 i 2007. 5.2.3 Årsag til ansøgningen Den hyppigste enkeltårsag til ansøgning om abort på medicinsk indikation er Downs syndrom/trisomi 21. Antallet af ansøgninger med denne diagnose er 14, svarende til 25,9 procent, hvilket er højere end i både 2008 og 2007, hvor andelen var henholdsvis 20,0 procent i 2008 og 20,5 procent i 2007. Den anden hyppigste enkeltdiagnose er spina bifida/rygmarvsbrok, som i 2009 udgør 13,0 procent. Den anden hyppigste enkeltdiagnose var i 2008 og 2007 anencephali, der udgjorde henholdsvis 11,1 og 11,4 procent. Der var ikke tilfælde af anencephali i 2009. Udover de to hyppigste diagnoser er der beskrevet en række andre misdannelser, hvoraf mange er så svære, at de er uforenelige med liv. Der har i 2009 ikke været tilfælde, hvor der er ansøgt om abort på medicinsk indikation på grund af alvorlig sygdom hos moderen. 30

I 35 af de 54 sager, svarende til 64,8 procent har kvinden været til undersøgelse andre steder end på Region Sjællands egne sygehuse. Det drejer sig hyppigt om specialscanning på landslandsdelssygehuse eller til gentestning på Kennedy Instituttet. Andelen af kvinder, der er til undersøgelse uden for Region Sjælland, stiger lidt fra år til år, idet den i 2007 var 57,4 procent, i 2008 60,0 procent og i 2009 altså 64,8 procent. 5.2.4 Graviditetslængde Figur 26 viser, at der er en tendens til, at andelen af kvinder, der er gravid i uge 18 21+6 er stigende, mens andelen, der er gravid i uge 22+ svinger fra år til år. Når man ser på kvinder, der er gravide svarende til uge 18+, er der en tendens til en stigende andel fra år til år, idet andelen i 2009 udgør 48,2 procent mod 46,6 procent i 2008 og 39,2 procent i 2007. Svangerskabsuge 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 <12 12-13+6 14-15+6 16-17+6 18-19+6 20-21+6 22+ 2007 0,0 28,3 32,6 0,0 8,7 19,6 10,9 2008 0,0 22,2 13,3 17,8 4,4 24,4 17,8 2009 0,0 24,1 16,7 11,1 13,0 29,6 5,6 Kategori Figur 26 Opgjort for 54 kvinder i 2009, 45 i 2008 og 46 i 2007. Trisomi 21 og rygmarvsbrok er de to hyppigste diagnoser. Trisomi 21 drejer det sig i alle tilfælde om ansøgning om abort før uge 18, mens diagnosen rygmarvsbrok først stilles i uge 18+. 31

5.2.5 Etnicitet hos kvinderne I seks af tilfældene, svarende til 11,1 procent er kvinderne af anden etnicitet end dansk. Dette tal er lavere i 2009 end i 2008 og 2007, idet andelen her udgjorde henholdsvis 17,1 procent og 14,9 procent. 5.2.6 Samrådets beslutning I 2009 fik 96,3 procent af kvinderne tilladelse til abort på medicinsk indikation. To af kvinderne fik afslag. Begge kvinder var gravide i uge 24+. I det ene tilfælde var der risiko for betydelige misdannelser af hjernen, mens det andet tilfælde drejer sig om en kvinde, der har en balanceret translokation på et af generne, hvor der er en risiko på ti procent for at fostret bliver mentalt retarderet. Begge kvinder er etnisk danske. Ingen af kvinderne ankede afgørelsen til Abortankenævnet. 6 Perspektivering Det er nu tredje år, at Region Sjælland udarbejder en årsrapport for området. Årsrapporterne er med til at følge kvaliteten af arbejdet med de kvinder, der ansøger om abort på især social indikation, og årsrapporterne kan være med til at sætte fokus på de områder, hvor der sker uhensigtsmæssige ting i både primær og sekundær sektoren. I 2009 er der ikke rapporteret om tilfælde, hvor der har været organisatoriske svigt i hverken primær eller sekundær sektor. Derimod tyder resultaterne på, at den alment praktiserende læge i næsten 20 procent af tilfældene har skønnet graviditetslængden til at være kortere, end den ved senere undersøgelser viste sig at være. Resultaterne tyder på, at der igennem de tre år er sket en opstramning af procedurer i de forskellige led, da antallet af ansøgninger om abort på social indikation er støt faldende. Region Sjælland vil arbejde på, at der fortsat holdes fokus på området, så antallet af aborter på social indikation kan minimeres så meget som muligt. 32

1. Bilag 1 Lovgrundlaget Sundhedsloven Afsnit VII Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Kapitel 25 Betingelser for svangerskabsafbrydelse 92. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. 93. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. 94. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan kvinden få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis 1) svangerskabet eller fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af barnets helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold, 2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens 210 eller 216-224, 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse 4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller 5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller 6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet antages at ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde og personlige forhold til øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold. Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. Stk. 3. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelsen kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt tager for det. 33

Kapitel 26 Betingelser for fosterreduktion 95. En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet foretager inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, eller et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred bil blive væsentligt forringet. Stk. 2. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Stk. 4. Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde antages af være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. 96. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet. Kapitel 27 Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter 94, 95, stk. 2 og 3, 98, stk. 2 og 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortræder beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet. 34