Uddannelsesvejledning under rehabilitering En rapport om praksis Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Giulio Gabbianelli Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Denne udgivelse er et resultat af EduCoRe (141844-LLP-1-2008-1-AT-GRUNDTVIG-CMP). Projektet er støttet af EU Kommissionens Grundtvig program. Udgivelsen udtrykker udelukkende forfatternes synspunkter, og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af de information, der er indeholdt i disse.
Uddannelsesvejledning under rehabilitering. En rapport om praksis Forfattere: Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Giulio Gabbianelli Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Redaktør: Elisabeth Frankus Dansk oversættelse: Jan Gejel Ansvarshavende for dansk oversættelse: Århus Social og Sundhedsskole Produktion: word up Werbeagentur Udgiver: die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh 2010 die Berater Unternehmensberatungs gesellschaft mbh ISBN 978-3-9502970-4-1 Dansk oversættelse af Educational Counselling during Rehabilitation. A practice report ISBN 978-3-9502970-0-3 die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh Projektets partnere die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh Austria www.dieberater.com Dounau-Universität Krems Austria www.donau-uni.ac.at Århus social- og sundhedsskole Denmark www.sosuaarhus-international.com Training 2000 Italy www.training2000.it BUPNET Bildung und Projekt Netzwerk GmbH Germany www.bupnet.de Glotta Nova Slovenia www.glottanova.com
Uddannelsesvejledning under rehabilitering En rapport om praksis
2 Denne udgivelse er et resultat af EduCoRe (141844-LLP-1-2008-1-AT-GRUNDTVIG-CMP). Projektet er støttet af EU Kommissionens Grundtvig program. Udgivelsen udtrykker udelukkende forfatternes synspunkter, og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af de information, der er indeholdt i disse.
Indhold Projektets partnere... 2 Indledning... 4 1. Livslang læring i genoptræningscentre... 6 1.1 Genoptræningscentre: et nyt område for livslang læring... 6 1.1.1 Hvad er livslang læring?... 6 1.1.2 Europæisk strategi og samarbejde i voksenuddannelse: De fem prioritetsområder:......................................... 7 1.2 EduCoRe projektet.... 8 1.2.1 EduCoRe projektets koncept... 8 1.2.2 EduCoRes projektfaser.... 9 1.2.3 Projektets partnere.... 9 1.3 Blended learning konceptet... 11 2. Livet på genoptræningscentre... 15 2.1 Baggrunden for genoptræning... 15 2.2 Genoptræningsprocesser.... 15 2.3 Genoptræningspersonalets rolle... 16 2.4 Patienter som lærende voksne... 17 2.4.1 Acceptfaser... 18 2.5 Forudsætninger for integration af undervisnings- og vejledningsmoduler på genoptræningscentre... 19 2.5.1 Læringsscenen.... 20 3. Vejledere og undervisere der arbejder med patienter i genoptræning... 21 3.1 Vejledning og undervisning på genoptræningscentre i forhold til jobafklaring... 21 3.2 Vejleder- og underviserrollen... 22 3.2.1 Krav til vejledere og undervisere i EduCoRe.... 23 3.2.2 Vejledningens 5 trin... 25 4. Piloterfaringer fra EduCoRe projektet... 29 4.1 Samarbejde med nationale genoptræningscentre.... 29 4.2 EduCoRe forløbenes patientmålgrupper... 29 4.3 Fire pilotforløb på genoptræningscentre i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien... 29 4.3.1 Østrig... 29 4.3.2 Italien... 31 4.3.3 Tyskland... 32 4.3.4 Slovenien... 34 4.4 Hvad lærte vi? De vigtigste resultater fra EduCoRe forløbene i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien... 35 4.5 Hvad lærte vi? De vigtigste problemer og udfordringer fra EduCoRe forløbene i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien... 36 4.6 Ekskurs: Erhvervsvejledning og - undervisning for genoptræningspatienter i Danmark... 36 4.6.1 Center for Genoptræning af Hjerneskadede i Århus.... 36 4.6.2 Danske genoptræningspatienters situation... 37 4.6.3 Betydningen af kvalificeret vejledning i forbindelse med genoptræning... 38 4.6.4 Det hele menneske i genoptræningen.... 38 4.6.5 Vejledning på Center for Genoptræning af Hjerneskadede... 38 5. Evaluering af blended learning aktiviteter på genoptræningscentre anbefalinger og kritiske punkter... 41 5.1 Evaluerings strategi... 41 5.2 Evalueringskriterier.... 42 5.3 Overordnede evalueringsresultater... 42 5.3.1 Intern og ekstern evaluering... 42 5.3.2 Evaluering af afprøvning/pilotprojekt?... 43 3
Indledning Indledning Elisabeth Frankus Livslang læring er nøglen til personlig udvikling, men også til økonomisk succes 1. I tider med økonomisk krise, hastig teknologisk udvikling, krævende perioder i arbejdslivet og andre forhold kan der skabes ustabilitet i menneskers personlige og arbejdsmæssige liv. Her kan muligheder på arbejdsmarkedet forbedres gennem yderligere uddannelse. Denne udgivelse ønsker at fremme livslang læring for en bestemt målgruppe med bestemte behov: patienter der, efter en ulykke eller efter sygdom, skal tilbringe uger eller måneder med genoptræning. Disse mennesker er ofte tvunget til ikke blot at måtte reorganisere deres privatliv, men også deres arbejdsliv. I tider med usikkerhed, bekymringer og fysiske og mentale begrænsninger, kan en hjælpende og ledsagende hånd genskabe øjeblikke med stabilisering. I de fleste tilfælde er patientens familie og nære venner allerede udmattede af den nye og ofte tyngende situation. I tider med sådanne forandringer, kan støtte fra professionelle vejledere og undervisere være til stor nytte for patienten. Integrationen af et sådant tilbud på det genoptræningscenter, hvor patienten tilbringer det meste af genoptræningstiden, kan reducere kløften mellem behandling og genoptagelse af arbejdslivet. Det er EduCoRes mission og metode. I form af en lokal samarbejdsindsats mellem uddannelsesudbydere og genoptræningscentre har EduCoRe partnerskabet udviklet, testet og evalueret et blended learningvejlednings- og undervisningstilbud i Østrig, Tyskland, Italien, Danmark og Slovenien. Det overordnede mål med denne service er at støtte genoptræningspatienter i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Udover diverse ansøgningsstrategier arbejder vejledningen og undervisningen med særlige bløde færdigheder, såsom kommunikation, teamwork, konflikthåndtering og personlig fremtoning og præsentation. Da vejlednings- og undervisningsforløbet er opbygget i moduler, kan blended learning-materialet tilpasses den enkeltes behov. Denne udgivelse er baseret på erfaringerne fra EduCoRe projektet og er skrevet af et team af lærere, e-læringsfacilitatorer og projektledere fra de seks partner-organisationer i de fem deltagende lande. Teamarbejdet og udgivelsen reflekterer forskellige metoder og perspektiver i de forskellige partnerorganisationer og -lande. Forfatterne er på det rene med, at udgivelsen ikke er en udtømmende guide til blended learning vejledning og -undervisning i genoptræningscentre. Det ville kræve mange flere af denne slags projekter og initiativer. Udgivelsen kan derimod betragtes som en beskrivelse af den erfaring og indsigt, der blev skabt gennem planlægning, organisering og gennemførelse af vejlednings- og undervisningsprogrammet for patienter på forskellige genoptræningscentre i Europa. Udgivelsen vil være en inspiration for lignende og måske yderligere udviklede træningsaktiviteter. Således henvender udgivelsen sig først og fremmest til fire grupper: Undervisere, kursusudviklere og ledere i voksenuddannelse Medarbejdere i arbejdsmarkeds- og uddannelsesvejledning Genoptræningscentre, myndigheder, sygesikringsorganisationer og andre organisationer, der finansierer og driver genoptræningscentre Uddannelses- og e-læringsforskere 1 Lifelong Learning Programme, Creativity and Innovation, European success stories: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/publ/pdf/ll-learning/ creativity_en.pdf De forskellige målgrupper vil formentligt ikke være lige interesserede i alle afsnit. Ikke desto mindre kan de beskrevne erfaringer, 4
redskaber og anbefalinger være nyttige i forskellige faser af etableringen af blended learningvejledning og -undervisning på genoptræningscentre. Det første afsnit indeholder generel information om livslang læring i genoptræningscentre. Genoptræningscentre beskrives som nye områder for livslang læring og der leveres informationer om EduCoRe projektet og dets partnerskab. Desuden præsenteres den tilgang, der kaldes blended learning. Andet afsnit handler om emnet Livet i genoptræningscentre. Her gives en indføring i genoptræning og i genoptræningsforløb og en beskrivelse af medarbejdernes roller i forløbene. Afsnittet berører også temaet lærende patienter og emnet forudsætninger for integration af vejlednings- og undervisningsforløb på genoptræningscentre. Afsnit tre giver en kort beskrivelse af vejlederens og underviserens rolle i projektets sammenhæng. Denne del afsluttes med en præsentation af en eksemplarisk 5-trins vejledningsmodel. Fjerde afsnit indeholder beskrivelser af pilotforløbene i Østrig, Italien, Tyskland og Slovenien samt af resultater og udfordringer fra disse forløb. Denne del afsluttes med en ekskurs om vejledning og undervisning på erhvervsuddannelsesområdet for genoptræningspatienter i Danmark. Den beskrevne model kan tjene som rollemodel for vejledning og undervisning på erhvervsuddannelsesområdet på genoptrænings-centre i Europa. Det femte og sidste afsnit omhandler forskellige sider af pilotprojekternes evaluering, samt andre resultater af pilotforløbene. Denne del identificerer en række kritiske aspekter og giver anbefalinger til interesserede organisationer som for eksempel uddannelsesudbydere, der ønsker at etablere et sådant eller et lignende vejlednings- og undervisningstilbud på genoptræningscentre. Indledning 5 5
1. Livslang læring i genoptræningscentre 1. Livslang læring i genoptræningscentre Elisabeth Frankus, Sabine Wiemann 1.1 Genoptræningscentre: et nyt område for livslang læring 1.1.1 Hvad er livslang læring? At gøre livslang læring til virkelighed og fremme kreativitet og innovation er to af de vigtigste prioriteter, der fremsættes af EU Kommissionen i dens strategiske vision for uddannelse og undervisning frem til 2010. Udviklingen af kompetencer og færdigheder gennem uddannelses- og undervisningsystemer med høj kvalitet er et afgørende element i den måde, hvorpå Europa vil møde udfordringer som globalisering, teknologiske fremskridt og en aldrende befolkning. Viden, færdigheder og kompetencer er væsentlige aktiver for menneskers succes på arbejdsmarkedet og for virksomheders evne til at forstærke deres konkurrencedygtighed og deres innovative kapacitet 2. Livslang læring er ikke blot nøglen til personlig udvikling, men også til økonomisk succes. Ved hjælp af livslang læring kan den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet forbedres. Kommissions Livslang Læring Program (LLP) spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte borgeres erhvervelse af færdigheder og kompetencer. Elever, studenter, voksenelever og undervisere indeholder store potentialer som drivkræfter i forhold til kreativitet og innovation 3. 2 Lifelong Learning Programme, Creativity and Innovation, European success stories: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/publ/pdf/ll-learning/ creativity_en.pdf 3 Lifelong Learning Programme, Creativity and Innovation, European success stories: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/publ/pdf/ll-learning/ creativity_en.pdf Høj kvalitet i førskole, grundskole, ungdoms- og erhvervsuddannelser og videregående uddannelser er grundlæggende for Europas succes. Livslang læring skal gøres til virkelighed i hele Europa. Det er afgørende for vækst og arbejdspladser, og for at alle har mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet. De nationale regeringer er ansvarlige for uddannelse og undervisning, men en række udfordringer er fælles for alle medlemsstaterne: det aldrende samfund, manglen på færdigheder hos de arbejdende og global konkurrence Disse udfordringer kalder på fælles fodslag og på samarbejde, hvorigennem landene lærer af hinanden 4. Ved at deltage i aktiviteter på tværs af landene udveksler mennesker fra forskellige dele af Europa forskellige tilgange og metoder i forhold til læring, undervisning og træning. Voksnes adgang til uddannelse i betydningen livslang læring bør forenkles, og tilbuddene må tage udgangspunkt i de lærendes sociale og uddannelsesmæssige behov. Tilbuddene må anvende metoder, der tillader fleksibel tilpasning til den enkelte. Voksenuddannelse, som et væsentligt element i livslang læring, er afgørende for konkurrencedygtighed og beskæftigelsesevne, for social integration, aktivt medborgerskab og personlig udvikling overalt i Europa. Der skal imidlertid gøres en større indsats, for at endnu flere voksne deltager i læringsaktiviteter i løbet af deres liv 5. Det betyder, at der skal tilbydes muligheder for at lære i forskellige livssituationer. Hospitaler og andre sundhedsinstitutioner er nye områder, hvor borgerne kan involveres i læring, og voksenuddannelser bør udforske disse potentialer mere. Patienter, der har været udsat for en ulykke eller har været alvorligt syge, tilbringer ofte adskillige uger eller måneder på genoptræningscentre, hvor de modtager langtidsbehandling. Behandlingen retter sig mod at fjerne eller reducere fysiske og mentale svækkelser og gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet og et normalt liv. Den tid, de tilbringer i genoptræningscentre, kan udnyttes til 4 http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc28_en.htm 5 http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc28_en.htm 6
mange former for læringsformål. Den eneste måde, at tilbyde disse patienter adgang til uddannelse på, er oftest at tilbyde læringsaktiviteter, der hvor de befinder sig: nemlig på genoptræningscentret, så de kan udnytte tiden mellem de forskellige behandlingsaktiviteter. Sundhedsinstitutioner som rum for læring Fig.1. Sundhedsinstitutioner som rum for læring. Et tidligere Grundtvig projekt ved navn ehospital (www.ehospital-project.net) undersøgte mulighederne for at gøre hospitalet til et rum for læring. Syv pilotforløb for forskellige målgrupper blev udviklet og testet i seks forskellige lande, og disse forløb identificerede gennem mange samtaler med patienter og medarbejdere på hospitalerne et stort behov: patienter, der er nødt til at gennemgå genoptræning efter hospitalsopholdet har brug for støtte til at håndtere fremtidige erhvervs- og uddannelsesvalg. Denne tilgang går hånd i hånd med EU Kommissionens forestillinger om voksenuddannelse, der fremhæver betydningen af voksnes læring for beskæftigelsesevne og mobilitet i EU, samtidig med at behovet for større anerkendelse af voksenuddannelse i form af synlighed, politisk prioritering og tilførsel af ressourcer pointeres. EU Kommissionen fulgte disse synspunkter op med Communication on Adult Learning i oktober 2006 og med en handlingsplan i september 2007 med fem prioriterede indsatser 6 : 1.1.2 Europæisk strategi og samarbejde i voksenuddannelse: De fem prioritetsområder: At reducere den arbejdskraftsmangel, der skyldes demografiske ændringer, ved at højne kvalifikationsniveauet i arbejds- 6 http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc28_en.htm styrken generelt og ved at opskole lavt uddannede arbejdere (80 millioner i 2006) At tage fat på det vedvarende høje antal elever, som forlader skolen tidligt (næsten 7 millioner I 2006) ved at tilbyde de, der indtræder i det voksne liv uden nogen form for kvalifikationer, en ny chance At reducere fattigdom og social udelukkelse blandt marginaliserede grupper. Voksenlæring kan både forbedre voksnes færdigheder og hjælpe dem til aktivt medborgerskab og personlig selvstændighed At forstærke integrationen af indvandrere i samfund og arbejdsmarkeder. Voksenlæring tilbyder skræddersyede forløb også sproglæringsforløb, der bidrager til denne integrationsproces At øge deltagelsen i livslang læring og især gøre en indsats i forhold til det faktum, at deltagelsen falder fra 35 års alderen. I en tid hvor den gennemsnitlige arbejdsalder er stigende i Europa, er der behov for en forøgelse af voksenlæring blandt ældre medarbejdere EduCoRe Educational Counselling during Rehabilitation er rettet mod disse behov, idet projektet tilbyder e-vejledning og e-læring kombineret med tilstedeværelsesforløb for patienter på genoptræningscentre. Dette tilbud, der varetages af professionelle vejledere og undervisere, vil bidrage til at reintegrere disse patienter på arbejdsmarkedet. Vejledere og undervisere, der arbejder med patienter på genoptræningscenterene, må finde det rigtige tidspunkt for processens start, da der ellers kan ske det, at patienten må afbryde sin læringsproces. Det er derfor afgørende, at patienten virkelig ønsker at gøre brug af vejlednings- og undervisningstilbuddet under genoptræningen. Da der er fokus på erhvervsmæssig reintegration, skal patienten føle behovet for at vende tilbage til arbejdslivet. Hvis dette ikke er tilfældet, må der sættes en 1. Livslang læring i genoptræningscentre 7 7
anden målsætning, og det må godtgøres, at denne passer ind i EduCoRes tilbud. Den følgende afsnit beskriver EduCoRe projektet, dets koncept og faser og præsenterer projektets partnerskab. Efter hopitalsopholdet tilbringer disse patienter adskillige uger eller måneder på genoptræningscentre, hvor de modtager en langtidsbehandling, der skal fjerne eller begrænse deres fysiske og mentale svækkelser, og således gøre det muligt for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet og til et normalt liv. 1. Livslang læring i genoptræningscentre 1.2 EduCoRe projektet EduCoRe er et transnationalt samarbejdsprojekt, støttet af EU Kommissionen. Projektet gennemførtes fra 2008 til 2010 af et partnerskab fra Østrig, Tyskland, Danmark, Italien og Slovenien. Hver partner samarbejdede med et genoptræningscenter i eget land. 1.2.1 EduCoRe projektets koncept EduCoRe bygger på erfaringerne fra Grundtvig projektet e-hospital (www.ehospital-project.net). Dette projekt undersøgte potientialet i at betragte hospitaler som rum for ikke-formel læring og kommunikationsteknologier til patientlæring. Syv pilot e-læringsforløb for forskellige målgrupper blev udviklet og testet i seks lande. Under disse forløb blev man opmærksom på en målgruppe med særlige uddannelsesbehov, og disse uddannelsesbehov blev drøftet med interessenter i sundhedssystemet: De fysiske eller mentale skader, patienterne får gennem en ulykke eller en alvorlig sygdom, truer deres beskæftigelsesevne og deltagelse i samfundet. Fig. 2. Patienter på genoptræningscentre Men genoptræning har ikke kun et terapeutisk aspekt. I mange tilfælde må disse patienter lægge deres fremtidige forhold til arbejdsmarkedet og (videre)uddannelse helt om. Mange genoptræningspatienter er tvunget til at ændre deres beskæftigelse og til at finde livslang læringstilbud, der gør et karriereskift muligt. Andre, ikke mindst ældre patienter der udgør en stor del af gruppen af genoptræningspatienter, benytter afbrydelsen af det normale liv til at overveje nye læringsmulighder, der ville gavne dem i deres personlige udvikling. Sådanne behov udfordrer begrebet om livslang vejledning og livslang lærings- politikker. Mennesker på genoptræningscentre har brug for skræddersyet uddannelses- og erhvervsvejledning samt styrkede personlige færdigheder, der sætter dem i stand til at håndtere deres skrøbelige livssituation. Idéen med EduCoRe var, at patienternes udkomme af sådanne tilbud kunne realiseres i kraft af det profesionelle personale, der behandler dem på genoptræningscentret. Derfor var de primære målgrupper i EduCoRe projektet medarbejdere på genoptræningscentrene, der (udover deres normale arbejde) gerne ville støtte patienternes mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Målgrupperne bestod af medicinske medarbejdere (læger, sygeplejersker og fysioterapeuter) og terapeutiske medarbejdere (socialrådgivere og psykoterapeuter). Denne oprindelige forestilling måtte revideres i løbet af projektet. I løbet af testene blev det klart, at dette mål ikke var realistisk. Det kræver særlige vejlednings- og undervisningskompetencer at vejlede og/eller undervise patienter, uafhængigt af om de 8
pågældende er raske eller ej. Det virkede uforsvarligt at lade medarbejdere uden tilstrækkelig forudsætning gennemføre disse aktiviteter. Selv om genoptrænings-medarbejdere som regel har stærke sociale kompetencer, kan en specific kompetence indenfor vejledning og undervisning ikke umiddelbart erstattes eller kompenseres for. Derfor er projektets vejlednings- og undervisningsmateriale rettet mod vejledere og undervisere, som enten er interne medarbejdere (med den fornødne uddannelse), eller er eksterne medarbejdere, der er tilknyttet centret og arbejder med patienterne i specifikke sammenhænge. Det er projektteamets opfattelse, at det ikke kun er patienterne, der vinder ved denne ændrede tilgang, men også medarbejderne på genoptræningscentrene, idet profesionelle kompetencer er til stede på alle niveauer. Medarbejderne har ikke et direkte ansvar for vejlednings- og undervisningsaktiviteterne, men kan bidrage positivt til dem. Patienterne kan således nyde godt af de tilbud, der gennemføres af professionelle, der ved, hvordan patienterne skal mødes, også i vanskelige følelsesmæssige situationer. Behovs analyse Produktion af værktøjer og platform 1.2.2 EduCoRes projektfaser Pilotforløb Projektledelse, kvalitet og evaluering, formidling, implementering Fig. 3. EduCoRes projektfaser God praksis brochure I begyndelsen af projektet gennemførte alle partnerlandene en behovsanalyse (Østrig, Tyskland, Danmark, Italien, Slovenien). Både patienter og centermedarbejdere blev spurgt om patienternes behov, når de skulle hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. På baggrund af denne behovsanalyse udviklede og testede projektet et blended learning vejlednings- og undervisningstilbud for patienterne på genoptræningscentrene i partnerlandene. Tilbuddet om uddannelses- og erhvervsvejledning og -træning indeholder online vejlednings- og e-læringselementer samt tilstedeværelsesforløb. Tilbuddet retter sig mod at støtte patienterne til: At tage gennemtænkte beslutninger om fremtidigt job At finde ud af hvilke typer efteruddannelse der er behov for i den særlige situation for at forbedre beskæftigelsesmulighederne At udvikle personlige og sociale kompetencer for at understøtte realiseringen af erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige beslutninger På denne måde kan patienter i genoptræning lettere komme tilbage til arbejdsmarkedet og tage del i samfundslivet efter deres genoptræningsperiode. Under afprøvningen af materialet, som patienterne fra genoptræningscentrene i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien deltog i, indsamledes tilbagemeldinger fra såvel deltagerne som fra vejledere og undervisere. Disse kritiske tilbagemeldinger indgår både i den endelige redigering af vejlednings- og undervisningsmaterialet, samt i denne brochure. 1.2.3 Projektets partnere EduCoRe partnerskabet består af seks partnere fra fem EUlande: die Berater Unternehmensberatungs GmbH www.dieberater.com die Berater er en privat virksomhed, grundlagt i 1998 med 480 medarbejdere, der arbejder mere end 60 forskellige steder i Østrig. Virksomhedens kerneområder er uddannelse og undervisning, coaching, outplacement og konsulentvirksomhed, samt EU projekter. 1. Livslang læring i genoptræningscentre 9 9
die Berater udvikler og organiserer uddannelseseminarer og kurser for enkeltpersoner, organisationer og virksomheder. Hovedsigtet med disse tilbud er at motivere og kvalificere kunderne til fuldt ud at udnytte deres potentialer i økonomisk henseende, på arbejdsmarkedet og i deres personlige liv. Virksomheden tilbyder en stor vifte af uddannelse og undervisning fra bløde kompetencer til sprog og informationsteknologi. Indhold og metoder skræddersyes til kundernes behov. Fairplay, respekt, tolerance og social ansvarlighed er nøgleværdier for virksomheden. social- og sundhedsuddannelser samt efteruddannelse på området. Unge, indvandrere og flygtninge tilbydes et særligt grundkursus i social- og sundhedsfag. Skolen har et medieteam bestående af profesionelle multimediedesignere, der i samarbejde med undervisere og partnere producerer digitale undervisningsmidler og websites. Skolens undervisere arbejder med at anvende webbaserede ressourcer i den daglige undervisning og forsøger at overføre disse kompetencer til andre grupper for eksempel til patienter og klienter i behandlingssystemet. 1. Livslang læring i genoptræningscentre Donau-Universität Krems, Austria www.donau-uni.ac.at Danube Universitetet i Krems er Europas eneste statsdrevne universitet med overbygningsuddannelse, som kombinerer høj kvalitet i uddannelse, forskning og konsulentvirksomhed. Over 3500 studerende fra 50 lande er indskrevet på de over 150 akademiske kurser. Universitetets kompetenceområder omfatter økonomi og management; kommunikation, IT og medier; medicin og sundhed; jura, administration og internationale relationer; kultur- og uddannelsesvidenskaber; arkitektur og miljø. Igennem forsknings- og undervisningssaktiviteter fokuserer Afdelingen for Interaktive Medier og Uddannelsesteknologi på design, realisering og evaluering af didaktikker baseret på teknologistøttet læring. Der fokuseres specielt på de komplekse relationer mellem face-to-face og faceto-interface scenarier i e-læring. Training 2000, Italy www.training2000.it Training 2000 er et center for erhvervsuddannelse, der opererer i Marche regionen i Italien. Organisationen har erfaring med voksenuddannelse og træning af socialt og økonomiske svage grupper. Fra 1994 har Training 2000 været involveret i forskning og udvikling af nye værktøjer og metodikker for livslang læring, fjernundervisning og voksenundervisningens pædagogiske aspekter. Training 2000 deltager i EU-projekter om uddannelse, e-læring og blended learning, IT og innovation, samt integration af udsatte grupper i samfund og arbejdsmarked. Organisationen arbejder løbende på at fremme voksenlæring for praktikanter, ansatte, arbejdsløse og befolkningen i udkantsområder. Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med en række partnere eksempelvis lokale myndigheder, foreninger, sundhedsorganisationer, universiteter og fagforeninger. Århus social- og sundhedsskole, Denmark www.sosumedia.dk Århus Social- og Sundhedsskole er en statsfinansieret, selvejende institution med omkring 500 årselever og 115 medarbejdere. Skolens formål er at levere kortere BUPNET Bildung und Projekt Netzwerk GmbH, Germany www.bupnet.de Trænings- og projektnetværket BUPNET blev dannet i 1985 og udbyder voksenundervisning i Tyskland. Organisationen er certificeret til at samarbejde med det 10
nationale arbejdsløshedskontor. BUPNET har gennemført kurser indenfor en række områder såsom socialsektoren, sundhedssektoren, e-handel, turisme, miljøøkonomi, journalistik, marketing, nye medier og interkulturelle anliggender. Aktiviteterne foregår både på nationalt og europæisk niveau. BUPNET har udviklet sin egen multisproglige e-læringsplatform, der er testet gennem både nationale og europæiske projekter. BUPNET har deltaget i europæiske samarbejdsprojekter om uddannelse og beskæftigelse på højt niveau gennem de seneste 10 år og er en af stifterne af et blended learning netværk, kaldet BLINC. Glotta Nova, Slovenia www.glottanova.com Glotta Nova er et international uddannelsescenter med speciale i bløde kompetencer og sproglæring, som faciliterer europæiske virksomheder, der arbejder på at udvikle kompetente medarbejdere. Organisationen har siden 1992 høstet erfaringer indenfor følgende områder som kommunikation, retorik, salg og markedsføring, teambuilding, time- management og sprog. Gennem sine mange aktiviteter har organisationen opbygget et solidt og langsigtet samarbejde med en række virksomheder. Glotta Nova er blandt andet kendt for kvalitet, innovation, højt kvalificerede medarbejdere og et klart fokus på kundetilfredshed. EduCoRe projektets er baseret på et blended learning koncept. Det betyder, at forløbene ikke kun omfatter tilstedeværelsesaktiviteter, men også e-læring og e-vejledning. 1.3 Blended learning konceptet Blended learning er en kombination af flere tilgange til læring, hvor virtuelle og fysiske aktiviteter blandes. Oftest er blended learning karakteriseret ved at kombinere teknologibaseret materiale med aktiviteter, hvor deltagerne arbejder sammen fysisk. I EduCoRe projektet er elementer af e-vejledning og e-læring integreret i blended learning tilbuddet. Valget af læringskoncept er baseret på forestillingen om, at IT indeholder store potentialer for mennesker, der har begrænset mobilitet eller som skifter sted under genoptræningen (hospital hjem genoptræningscenter hjem). En definition på e-læring 7 : E-læring er en deltagerfokuseret tilgang til de nye multimediete k- nologier og til internettet. Målet er at forbedre læringens kvalitet ved at give adgang til en række ressourcer og ydelselser og til at samarbejde på afstand. Gennem et årti har erfaringerne i Europa vist, at konceptet er et værdifuldt innovationsmiddel i uddannelse og undervisning. Fig. 4. Definition af e-læring E-læring gør det muligt for patienter at opnå ny viden, når de ønsker det. Læring bliver mulig til enhver tid og på ethvert sted. Gennem netbaserede læringsmaterialer kan deltagerne i vejlednings- og træningsforløbene arbejde med særlige emner, når de vil. Online modulerne i EduCoRe er tilrettelagt som selvstændig læring kombineret med gruppeinteraktion. Hensigten er, at de skal forberede, gentage og støtte de trænerstyrede aktiviteter, og 7 http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc/sec2629.pdf 1. Livslang læring i genoptræningscentre 11 11
1. Livslang læring i genoptræningscentre de leveres gennem en e-læringsplatform. En internetforbindelse er derfor altid nødvendig. E-læringsplatformen bør introduceres til patienterne på en tilstedeværelsessession for at sikre, at alle patienter er bekendte med dens funktionaliteter og således er i stand til at arbejde med den selvstændigt. Et indledende modul er uhyre vigtig for at undgå frustration hos deltagerne. Der vil altid blive rejst forskellige tekniske spørgsmål i løbet af aktiviteterne. Der bør være tid til at arbejde med disse spørgsmål i face to face træningen enten individuelt eller gruppevist. Den ideelle løsning er, at online aktiviteterne støttes af en undeviser eller tutor, der giver feedback på og hjælper med tekniske problemer. Gennem netbaseret vejledning er det muligt at yde støtte gennem hele genoptræningsforløbet fra hospitalsperioden til den dag, patienten er hjemme efter genoptræningen. Face-to-face moduler og e-læring og e-vejledning er kendetegnet ved en række faktorer, som demonstreres i figuren nedenfor: høj B E T Y D N I N G lav Organisation Kommunikation, interaktion Tilførsel af ekstern motivation Pris Selvstændig læring Nødvendig intern motivation IT færdigheder Traditionel vejledning og tllstedeværelsesundervisning Nødvendig intern motivation IT færdigheder Selvstændig læring Kommunikation, interaktion Tilførsel af ekstern Pris motivation Organisation e-læring og e-vejledning Fig. 5. Traditionel vejledning og tllstedeværelsesundervisning versus e-læring og e-vejledning Denne illustration viser at tilstedeværelsesundervisning/traditionel vejledning og e-læring/e-vejledning er relateret til de samme faktorer, men at disse spiller forskellige roller i de to læringsformer. Eksempelvis foregår interaktionen deltagerne imellem og mellem deltager og underviser på vidt forskellig måde. I tilstedeværelsesaktiviteter kan underviseren eller vejlederen optræde som motivator, mens e-aktiviteterne i høj grad er baseret på evnen til at motivere sig selv og til at lære selvstændigt. Selv om computeren og internettet allerede spiller en væsentlig rolle i de fleste meneskers liv, er ikke alle mennesker vant til at anvende disse værktøjer, og nogle bryder sig måske ikke om at lære på denne måde. IT support er ikke altid ved hånden, når den skal bruges. Hvis man ikke er vant til at anvende computeren, vil man muligvis afvise den som et læringsredskab, også selv om vi af erfaring ved, at når deltagerne blive mere kendt med e-læringsmaterialerne, så føler de sig også mere trygge ved computeren. I sådanne tilfælde vil deltageren opdage, at man kan arbejde i eget tempo med materialerne. Meget afhænger af, at materialet og værktøjerne er grundigt introduceret, ellers vil nogle deltagere være uvillige til at arbejde på denne måde. På den anden side vil brugen af e-læringsredskaberne gennem forløbet øge deltagernes computerfærdigheder, hvilket vil gøre dem i stand til at anvende moderne teknologi i deres daglige arbejde og i deres fremtidige arbejdsmarkeds-forløb. Dette stemmer helt overens med EU s uddannelsespolitikker, der peger på IT som en hjørnesten i vidensamfundet og som et nødvendigt redskab til at tilpasse uddannelse og undervisning til dette vidensamfund 8. Alle disse aspekter må tages i betragtning, når et undervisningsog vejledningstilbud som EduCoRe planlægges. E-læring omfatter forskellige vejlednings- og undervisningsscenarier med brug af elektroniske medier. I EduCoRe forløbene 8 http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc/sec2629.pdf 12
Anvendelsesstrategier Personlig planlægning Proces evaluering EduCoRe Moduler Fig. 6. EduCoRe materialets fem moduler Udvikling af (inter) personelle evner og kompetencer Patientens selvevaluering består e-læringsdelene af selvstudie- enheder, der leveres i form af tekster, flersporede tests, spørgeskemaer, samt wikis og audio-visuelle materialer, der alle berører de forskellige emner i de fem trænings- og vejledningsmoduler. De fem moduler er fleksible rent tidsligt og kan derfor tilpasses patientgruppens behov. Online vejledning kan foregå på forskellige måder. De mest benyttede i EduCoRe sammenhæng er: Asynkron skriftlig online dialog E-mail: patienten skriver en besked til vejlederen om et problem eller en situation. Vejlederen prøver at hjælpe med at finde en løsning. Fordelen ved denne måde er, at mail-dialogen foregår i et lavt tempo, der tillader at finde mere reflekterede løsninger. Synkron skriftlig online dialog for eksempel i form af chat: her kan patienten og vejlederen mødes samtidigt og gennemføre en dialog. Patienten kan få omgående feedback ligesom i en face-to-face dialog. Synkron mundtlig online dialog i et dertil indrettet online rum, eller for eksempel via Skype: patienten og vejlederen kan her gennemføre en mundtlig dialog, der ligner en face-to-face dialog endnu mere. Sammenlignet med traditionel vejledning er der en række fordele ved e-vejledning: Fordele Online vejledning overfor traditionel vejledning Mere tid til reflektion Skriftlighed som en alternativ måde at udtrykke sig på Store afstande ingen hindring/ Ingen fysiske forudsætninger Vejledning, der matcher læringsstil Mindre pres MISSING TEXT Hvorfor? Nogle mennesker med vejledningsbehov vil finde denne mulighed nyttig, idet de måske ikke ønsker eller magter at møde vejlederen personligt. Der er mere tid til refleksion, og det er muligt at gennemarbejde tanker og følelser mere grundigt, end hvis man indgår i en almindelig samtale. Patienternes respons er ofte mere tænksom. Patienter kan have svært ved at tale om deres bekymringer i en personlig samtale og foretrækker at skrive i stedet. Der kan ydes vejledning til mennesker, der fysisk befinder sig langt væk fra vejlederen. E-vejledningen er heller ikke begrænset af daglige arbejds- eller genoptræningsplaner eller fysisk mobilitetsevne (handicappede eller isolerede patienter). E-vejledning kan på baggrund af en række overvejelser tilpasses den vejledningssøgendes læringsstil, evner eller præferencer Online vejledning (i asynkron form) kan lette det svar-pres, der kan hvile på patienten. MISSING TEXT Fig. 7. Fordele ved e-vejledning 1. Livslang læring i genoptræningscentre 13 13
1. Livslang læring i genoptræningscentre E-vejledning kan opfattes som et nyttigt alternativ til traditionel vejledning. Ikke desto mindre er der nogle ulemper, som man skal være opmærksom på: Ulemper Risiko for misforståelser på grund af manglende visuelle, auditive og ikke-sproglige signaler Det kræver tid at etablere et tillidsforhold Mangel på privathed og fortrolighed Hvorfor? Bortset fra visse videobaserede former er online vejledning uden visuelle og auditive signaler. Traditionel vejledning bygger i høj grad på udtryksformer som ansigtsudtryk, kropssprog, øjenkontakt, stemmeføring og endog stilhed, som alle bidrager til patientens og vejlederens samlede kommunikation. Eksempler på nonverbal kommunikation fra en patient kunne være: patienten taler højt og hastigt, men påstår at være fattet; patienten falder modløst sammen i stolen, men bedyrer at have det fint. Det er ofte lettere for patienten at etablere et tillidsforhold til vejlederen, når man mødes som normalt, end når man mødes virtuelt. Internetkommunikation er ikke nødvendigvis sikker. Meddelelser mellem patienten og vejlederen kan være genstand for udefrakommendes indblanding, med mindre særlige forholdsregler træffes. E-mail og for eksempel chat er ikke beskyttet af autentificering og kryptering. Ulemper Upålidelig teknologi Hvorfor? Fig. 8. Ulemper ved e-vejledning Der er altid en mindre risiko for, at computere og netværk ikke leverer en tilfredsstillende service eller virker ordentligt. Mens en manglende mail kan skabe visse vanskeligheder, vil en afbrydelse eller gentagne afbrydelser af chat eller video dialoger volde betydelig mere skader, og være langt mere indgribende og en mulig stress faktor for patienterne. Forfatterne er klar over, at de nævnte fordele og ulemper kun repræsenterer et lille udsnit af de udfordringer, både patienten og vejlederen kan forvente at møde. I sidste ende må vejleder og patient afgøre, hvilken form for dialog der skal anvendes og hvilket form, der tjener formålet bedst. Det følgende afsnit handler om livet på et genoptræningscenter, og relaterer dette til mulighederne for non-formel læring: 14
2. Livet på genoptræningscentre Sabine Wiemann, Elisabeth Frankus 2.1 Baggrunden for genoptræning Ordet rehabilitering stammer fra det latinske rehabilitare, som betyder at gøre klar igen. I sundhedsplejen består genoptræning (rehabilitering) af aktiviteter, der rækker ud over den medicinske behandling, hvis mål er at hjælpe personer med skader og sygdomme med at genetablere sig selv som produktive og socialt virksomme borgere. Det overordnede mål med genoptræningen er at forbedre patientens evne til at fungere i hjemmet og i samfundet på grundlag af ofte komplekse tilbageblivende virkninger af skaden eller sygdommen. Denne idé er ikke ny. Gennem hele menneskehedens historie er mennesker konfronteret med usikkerhed, forårsaget af arbejdsløshed, sygdom, handicaps, død og alderdom. Så tidligt som i 1601 indførtes den engelske fattiglov, som kan betragtes som den første systematiske beskrivelse af statens ansvar for borgernes velfærd. Ikke desto mindre slog begrebet om genoptræning først rigtigt igennem under den første verdenskrig, hvor et stort antal soldater havde behov for genoptræning efter deres hjemkomst. Genoptræning har altid bygget på to imperativer: et moralsk, der siger, at det ikke er tilstrækkeligt at holde mennesker med skader eller sygdomme i live, men at deres liv skal være værd at leve og et økonomisk, der siger, at samfundet skal forsøge at reducere den byrde, mennesker med handicaps er for samfundet 9. FN s Globalt Aktionsprogram vedrørende Handicappede Personer blev vedtaget i 1982 som en global strategi for forebyggelse af invaliditet, at fremme genoptræning og sikringen af, at menne- 9 Slack, P. (1990). The English Poor Law, 1531 1782. London: Macmillan sker med handicap kan deltage fuldt ud og med lige rettigheder i samfundslivet. Vægten blev lagt på træning af ledere på handicapområdet, samt på evnen til arbejde for egen sag. WHO har været ledende i at finansiere internationale indsatser, inklusive genoptræninsprogrammer i lokalsamfundene 10. Det følgende afsnit handler om genoptræningscentret som et sted for medicinsk genoptræning: 2.2 Genoptræningsprocesser Genoptræningscentre er specialiserede i genoptræning af mennesker, der er blevet ramt af invaliderende fysiske skader eller sygdomme. Genoptræningsaktiviteter finder sted på almindelige hospitaler eller på særligt indrettede centre, for eksempel genoptræningsklinikker, erhvervstræningscentre, eller skoler og kan have form af behandling under indlæggelse, træning på dagcentre eller ambulant behandling. Aktiviteterne omfatter vurdering af og behandling af mennesker med handicaps. Genoptræningscentrene er indrettet til at yde pleje, der fokuserer på patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov i et miljø, der fremmer sundhed og velvære. Den primære opgave er at hjælpe mennesker med at maksimere deres uafhængighed og med at tilpasse og genopbygge deres liv. Genoptræning er vigtig og udgør ofte et vigtigt skridt på patientens vej mod bedring. De forskellige sygdomsmønstre vil ofte kræve langvarig rekonvalescens. For eksempel kan patienten modtage behandling og pleje på en intensivafdeling på hospitalet og derefter blive overflyttet til en medicinsk afdeling. Når patienten er stabil, kan vedkommende overflyttes til langtidsple- 10 Duncan, B. (Ed.). (1992, September). International rehabilitation review (Vol. 43, No. I). New York: Rehabilitation International 2. Livet på genoptræningscentre 15 15
2. Livet på genoptræningscentre Moderat til alvorligt skadede patienter kan modtage specialiseret genoptræning fra et team af specialister fra forskellige områder, såsom fysisk terapi, beskæftigelsesterapi, tale- og sprogterapi, psykologi, psykiatri og socialrådgivning. Teamets ydelser og indjeafdeling, til en genop-træningsenhed baseret på indlæggelse, eller til et selvstændigt genoptrænings-center. Beslutningerne, om hvor og hvornår en patient skal behandles i de forskellige faser i rekonvalescensen, kan være forbundet med mange vanskeligheder og afhænge af mange faktorer, herunder i hvilken grad patienten selv kan deltage aktivt i genoptræningen. Man forsøger generelt at undgå hospitalsbehandling og i stedet tilbyde ambulant behandling, der gør det muligt for patienten at vende tilbage til vante omgivelser. Under ambulante behandlingsforløb forskydes målene ofte fra at støtte patienten i selvstændigt at kunne varetage de daglige rutiner til mere helhedsorienterede vurderinger af patienten og bearbejde de bredere psykosociale forhold, der er forbundet med langsigtet tilpasning og reintegration i samfundet. Behandlerne hjælper patienten med at komme overens med de pågældende handicaps og til at forandre patientens daglige rammer og betingelser, så hverdagens aktiviteter bliver lettere at håndtere. Det kan give patienterne problemer, når de i løbet af denne tilpasningstid bliver mere og mere klar over de tilbageværende svækkelser. Det er en udfordring for patienterne at komme overens med disse langsigtede virkninger af deres skade eller sygdom og at blive i stand til atter at påtage sig de forventede social roller. Genoptræningen kan være af kortere eller længere varighed. Så snart patienten er medicinsk stabil, begynder tankerne om at vende tilbage til jobbet. Genoptræningsteamet består oftest af professionelle, der støtter reintegrationen ved at udvikle en handlingsplan, der sikrer en holdbar og stabil tilbagevenden til arbejdslivet. Når patientens tilstand forbedres, fokuserer reintegrationen på at lukke de eventuelle huller, der er mellem den funktionelle (fysisk og mentale) formåen og de specifikke krav på jobbet. Reintegrationen består af følgende trin: At opnå en bedre forståelse af den funktionelle formåen og den aktuelle status samt at identificere eventuelle indsatskrævende barrierer for en tilbagevenden til arbejdet Identificere mulige aktiviteter, der kan bidrage til at vedligeholde afgørende færdigheder, der er påkrævet for at fortsætte den tidligere beskæftigelse At udvikle en plan for genoptagelse af jobbet At besøge arbejdsgiveren og diskutere planen, hvilket også indebærer at finde ud af, hvorvidt mulige barrierer på jobbet kan overvindes, og hvorvidt barriererne er af midlertidig eller vedvarende karakter At gennemgå den foreslåede plan sammen med den behandlende læge og eventuelt med andre professionelle afhængigt af forskellig national praksis At fuldende genoptræningsplanen ved at fastsætte en startdato og en estimeret dato for genoptagelsen af arbejdet Oftest vil genoptræningsplanen være rettet mod at sætte patienterne i stand til at vende tilbage til deres tidligere beskæftigelse, hvor de har den største viden om og erfaring med arbejdspladsen og jobbet. Hvis dette ikke er muligt for patienten på grund af funktionelle begrænsninger, men patienten godt kan påtage sig andet arbejde, vil man undersøge, om dette kan lade sig gøre i den virksomhed, hvor patienten tidligere var beskæftiget. Først hvis dette ikke er muligt, vil alternative beskæftigelsesmuligheder blive overvejet. 2.3 Genoptræningspersonalets rolle 16
lertidig situation, der i begyndelsen er ukendt og virker meget anderledes end det normale liv eller patienten er, afhængigt af sygdommen eller skaden, tvunget til at pendle mellem hjem og genoptræningscentret, hvilket medfører midlertidige afbrydelser af de daglige gøremål. Fig. 9. Patientcentreret genoptræning satser, hvis kompetencer er nødvendige for at opnå resultater med patienterne, rettes normalt mod de praktiske problemer, patienten står overfor. Behandlingsprogrammerne fokuserer normalt på det overordnede mål at optimere patientens funktioner og uafhængighed ved at sammensætte den nødvendige faglige ekspertise. Flere typer behandlinger finder ofte sted samtidig, hvilket gør koordinering og teamwork ekstremt vigtigt. Men udover disse professionelle aspekter er der et følelsesmæssigt aspekt, der kan være lige så vigtigt eller endog vigtigere for patientens bedring. Patienter forventer naturligvis en række professionelle kompetencer fra sundhedspersonalet, men de forventer også et tillidsfuldt forhold. På grund af deres sygdom eller skade befinder de sig i en sårbar situation, hvor deres fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle, sociale eller åndelige funktioner er forandrede eller formindskede. Alt efter personlighed og social og kulturel baggrund har den enkelte patient sin egen særlige måde at håndtere den sygdom eller skade, der delvist eller måske fuldstændigt ændrer livførelsen. Dertil kommer, at genoptræningsprocessen ofte finder sted i et fremmedartet miljø, der er meget anderledes end patientens normale liv. Patienten må tilpasse sig en mid- På denne baggrund er det indlysende, at det forhold patienten får til personalet er vigtigt, og at det på godt og ondt har indflydelse på patientens følelsemæssige tilstand. Forholdet til personalet kan påvirke tilstanden og oplevelsen af denne. Personalet har meget stor indvirkning på patientens oplevelser, mens de er i behandling og pleje. Et veluddannet og omsorgsfuldt ekspert team kan have afgørende indflydelse på patientens genoptræningssproces og være en støtte for patientens bedring. Især udgør personalet for patienter, der er langtidsindlagte, en stor del af deres daglige verden. Derfor er patientens oplevelse af livskvalitet tæt knyttet til deres forhold til personalet. Det er grunden til, at personalet skal være i stand til at stabilisere og håndtere patienternes følelser og støtte dem i at udvikle de holdninger og grundlæggende evner, der skal til at for at se den nye situation i øjnene og acceptere den både under genoptræningen og efter de er vendt hjem. Som det ses af disse beskrivelser af genoptræningscentre, så kan patienter, der tilbringer uger eller måneder i en sådan institution, betragtes som en særlig gruppe lærende voksne. 2.4 Patienter som lærende voksne En patient er en person, som modtager en eller anden form for lægelig behandling eller pleje. Denne person er typisk skadet eller syg og har behov for behandling hos en læge eller en anden sundhedsprofessionel. En person, der konsulterer lægen for at foretaget rutineundersøgelser, kan dog også betragtes som en patient. Der skelnes mellem indlæggelse og ambulant behand- 2. Livet på genoptræningscentre 17 17
2. Livet på genoptræningscentre ling. En ambulant patient besøger et hospital eller en lignende instititon for at få stillet en diagnose eller modtage behandling, men patienten er ikke hopitaliseret. Ambulante operationer undgår indlæggelse og udnytter hospitalets ressourcer mere effektivt. Flere rutineoperationer foretages nu i lægens konsulationsværelse, fremfor på operationsstuer. Ambulante operationer er rettet mod patienter, der i det store og hele er raske, men skal have foretaget mindre indgreb. En indlæggelse vedrører derimod en hospitalisering, hvor patienten opholder sig på hospitalet eller en lignende institution i dage eller uger, i sjældne tilfælde endnu længere 11. Uanset arten af den sundhedsinstitution, patienten opsøger, er patienten en del af et system, der er bestemt af forskellige rutiner, såsom medicinsk og psykologisk behandling 12. Idéen bag EduCo- Re er at udnytte tiden mellem behandlinger og konsultationer til læringsaktiviteter. Det er et vejlednings- og undervisningstilbud udført af professionelle vejledere og undervisere, som kan passes ind i patientens rammer, og det har som mål at støtte patientens vej tilbage til arbejde og sociale liv. Ud fra erfaringerne fra ehospital 13 og de grundlæggende principper i voksenlæring 14, er det vigtigt at være opmærksom på følgende anbefalinger i relation til læringsaktiviteter under genoptræning: Voksne er motiverede for at lære, når de opdager, at deres behov bliver imødekommet gennem læring. Refleksionen over egen erfaring er en værdifuld læringsressource. Dette kan være udgangspunktet for at fastlægge ens 11 http://en.wikipedia.org/wiki/patient 12 Hurrelmann, K. (2006, 6th edition), Gesundheitssoziologie. Eine Einführung in sozial-wissenschaftliche Theorien von Krankheitsprävention und Gesundheitsförderung. Juventa, Munich, 92 13 Bienzle, H. (2008), ehospital: Experiences with E-Learning Activities for Patients, die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh 14 Peterson, P.; Clark, C., Dickson W. (1990). Educational Psychology as a Foundation in Teacher Education: Reforming an Old Notion, in Tozer, S., Anderson, T., Armbruster, B. (Eds): Foundational Studies in Teacher Education. A Re-examination, New York, Teacher College Press, 24 48. behov. Programmet tilbyder deltagerne at forme deres egen læringsvej. Individuelle forskelle tiltager med alderen. Ældre voksne har som regel mere definerede læringsstile, og de har ofte tilegnet sig visse intellektuelle arbejdskompetencer. Denne gruppe lærende har mere klart definerede præferencer og forventninger. Derfor bør selvstyret læring foretrækkes. Nogle voksne har ingen erfaringer med at lære ved hjælp af de nye teknologier. Derfor kan de ikke forventes at være åbne overfor e-læring og e-vejledning i begyndelsen af forløbet. Disse barrierer må bearbejdes med støtte fra vejledere og undervisere. De må træne patientens evne til at anvende IT, give råd om teknologien, forholde sig til patientens bekymringer og problemer, samt motivere og forberede denne på selvstudie. Vejledningen og undervisningen skal begynde på det rigtige tidspunkt, og dette skal findes for hver enkelt patient. Først og fremmest må patienten acceptere den nye situation, før der igangsættes aktiviteter rettet mod tilbagevenden til jobbet. Derfor handler næste afsnit om de forskellige faser i denne accept. 2.4.1 Acceptfaser En ulykke eller sygdom kan forårsage forskellige former for fysiske og psykiske indvirkninger på ens liv. Udover den fysiske genoptræning kan det tage tid for en patient at blive i stand til at acceptere den nye situation, som oftest er kendetegnet ved en eller anden form for begrænsning i forhold til tiden før ulykken eller sygdommen. Patienter skal normalt igennem forskellige faser af accept, før de er kommet overens med deres nye livssituation. Denne proces kan sammenlignes med de første 5 stadier i et sorgbearbejdningsforløb (Elisabeth Kübler-Ross) 15 : 15 Kübler-Ross, E. (1969), On Death and Dying 18