Risikovillig kapital til kreative virksomheder

Risikovillig kapital til kreative virksomheder Jørgen Rosted December 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Forord Integrations- og beskæftigelsesborgmesteren i København tog i 2011 initiativ til en kortlægning af de kreative industrier i København 1, og i en efterfølgende rapport blev der fokuseret på vækstlaget inden for Art & Technolgy. 2 I Københavns Kommunes budget for 2013 blev der afsat midler til udarbejdelse af en erhvervsstrategi for de kreative industrier i København. Dansk Design Center har stået for arbejdet. Der er udarbejdet et strategioplæg, en rapport om inkubatorer for arttech iværksættere og som sidste element denne rapport om risikovillig kapital til kreative virksomheder. 3 Rapporten bygger blandt andet på samtaler med personer, der har mange års erfaringer med formidling af risikovillig kapital til iværksættere og mindre virksomheder og flere af dem med særlige erfaringer indenfor kreative virksomheder. Det gælder, Christian Motzfeldt, Jimmy Fusing Nielsen, Allan Rasmussen, Rune Teill og Peter Torstensen. De skal alle have stor tak for deres gode vurderinger og forslag til styrkelse af markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder. Jørgen Rosted 1 Det Kreative København En FORA publikation. August 2011. (www.foragroup.dk) 2 Art & Technology i København En FORA publikation. November 2011. (www.foragroup.dk) 3 Inkubator med fokus på arttech behovsafdækning og anbefalinger, DDC 2013, Erhvervsstrategi for kreative industrier i København, DDC 2013 2

Kreativitet og kreative virksomheder i en ny rolle 4 Markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder 6 Hvad er risikovillig kapital? 6 Business Angels 6 Innovationsmiljøer 7 Ventureselskaber 8 Crowd funding 10 Impact investment 11 Vurdering af markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder 13 De kreative industrier under forandring 15 Betydningen af stærke økosystemer 17 Krav til et professionelt marked for risikovillig kapital til kreative virksomheder 19 Forslag til offentlige initiativer 22 Opstartskapital til kreative virksomheder 22 Crowdf unding til kreative industrier 23 Opfølgningsfond(e), der skal bringe kreative virksomheder over dødens dal 24

Kreativitet og kreative virksomheder i en ny rolle Med 150.000 ansatte er de kreative industrier både det største og det hurtigst voksende erhvervsområder i København. De kreative industrier vil skabe mange nye jobs i de kommende år, og de kreative industrier vil komme til at spille en nøglerolle i de næste årtiers store forandringer i erhvervslivet. Det samme gælder i andre metropoler, der ønsker at gå foran og vise, hvordan der kan skabes store dynamiske bymiljøer, hvor mennesker både kan arbejde, bo og trives under bæredygtige vilkår. De kreative industrier består af meget forskellige erhvervsklynger, som alle har det tilfælles, at kreativitet og kreative kompetencer spiller en afgørende rolle. Bortset fra dette væsentlige fællestræk er de kreative industrier imidlertid også meget forskellige. Det gælder både deres produktion, forretningsmodeller og virksomhedskultur. Der kan derfor næppe tales om ét erhverv, men alligevel kan det give mening, at arbejde med en fælles vision og strategi for de kreative industrier, som København har ambition om. Som alle andre erhverv står også de kreative industrier overfor store forandringer. Det skyldes især de muligheder, som skabes af nye teknologiske landvindinger og den globale udvikling, som skaber nye konkurrencevilkår og åbner helt nye markeder. Den digitale teknologi og internettet har ændret både produktions- og distributionsformer for mange kreative produkter, og samtidig har helt nye produkter og muligheder set dagens lys. Denne udvikling er ikke slut, tværtimod er der mange tegn på, at vi kun er ved begyndelsen og at endnu større forandringer venter forude. Den globale udvikling har givet en markant stigning i velstanden, og milliarder af mennesker i verdens fattige lande er, eller er ved, at blive trukket ud af fattigdommen og ind i en ny middelklasse med betydelig appetit på mange af de goder, der skabes af de kreative industrier. Det gælder film, og musik, men også fashion og design samt ikke mindst alle de nye kreative muligheder, som internettet giver. Den vestlige verden står også overfor en voksende turisme fra nye dele af verden, som i høj grad ønsker at opleve og trække på de kunstneriske tilbud, som den vestlige kultur har skabt. De kreative industrier oplever derfor en stigende efterspørgsel samtidig med, at de teknologiske muligheder både overflødiggør gamle produkter og jobs og skaber nye produkter og jobs. Nogle oplever derfor nedgangstider samtidig med at andre oplever opgangstider, men sådan vil det altid være, når der indtræder så store forandringer. Men ikke nok med at de kreative industrier selv gennemgår en voldsom forandringsproces, så er kreativitet og kreative kompetencer en stadig mere efterspurgt vare i andre industrier, der alle har store udfordringer med at udnytte de nye muligheder. Der kommer stadig flere eksempler på, at nyheder skabt i kreative virksomheder, hvor kunst og ny teknologi mødes, har givet resultater, som kan bruges i andre erhverv. Blandingen af kunst og teknologi og i en bredere formulering blandingen af kreativitet og videnskab er ved at udvikle sig til en vigtig kilde til innovation i mange industrier, som ikke tidligere har haft mange berøringsflader med de kreative industrier. 4

Der er derfor mange gode grunde til, at der i disse år er særlig fokus på kreativitet, kreative kompetencer og kreative industrier. De regioner og metropoler, der forstå at skabe de rigtige vækstbetingelser for kreativitet og de kreative industrier, vil også blive de regioner og metropoler, der bliver bedst til at skabe bæredygtige job, velfærd og velstand. En helt afgørende betingelse for at skabe en dynamisk og voksende kreativ industri er, at der er gode betingelser for at starte nye kreative virksomheder og få dem til at vokse og udnytte et globalt potentiale. At skabe stærke økosystemer for de forskellige kreative erhvervsklynger er en stor udfordring. Men det er også en forudsætning for at få en underskov af små kreative virksomheder, der udgør det vækstlag, som de kreative industrier selv kan øse af, og som kan give et afgørende bidrag til innovation og vækst i mange andre erhverv. At skabe stærke økosystemer kræver en bredspektret erhvervspolitisk indsats, hvor et af de vigtige områder er et velfungerende marked for risikovillig kapital til nye vækstorienterede virksomheder. Denne undersøgelser giver et bud på, hvordan det eksisterende marked for risikovillig kapital fungerer i forhold til kreative iværksættere, og hvad der kan gøres for at markedet udvikles hurtigere og bliver bedre i stand til at møde kravene fra virksomheder, hvor kreativitet og videnskab er motoren i skabelsen af nye kreative og innovative løsninger. 5

Markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder Hvad er risikovillig kapital? For at starte en virksomhed eller udvikle noget nyt i en eksisterende virksomhed kræves kapital, der kan finansiere udviklingen af det produkt, den nye virksomhed skal sælge eller den innovation, som skal give en eksisterende virksomhed et nyt forretningsområde. Risikovillig kapital er villig til at vente på afkast indtil virksomheden kan betale. Kapitalen er med andre ord villig til at tage en risiko for, at der aldrig kommer et afkast og at kapitalen er tabt. Til gengæld for at løbe denne risiko, tager den risikovillige kapital også betydelig del i en eventuel gevinst ved kommerciel succes. Risikovillig kapital kan komme fra mange kilder. Det kan være iværksætteren eller virksomheden selv, der har sparet op og regner med ret hurtigt at få kunder, der kan (med)finansiere driften og den videre opbygning af virksomheden. En sådan organisk vækst er grundlaget for mange iværksættere og etablerede virksomheder, også inden for de kreative industrier, men i mange tilfælde kræver det så meget kapital at starte eller udvikle en virksomhed, at det er nødvendigt med risikovillig kapital udefra. En del udefrakommende opstartskapital kan komme fra familie og venner eller, som amerikanerne siger: family, friends or fools. I de tilfælde bygger kapitaltilførslen på en høj grad af tillid, og ofte er der ingen eller ret løse aftaler om vilkår og aflønning. Den form for ekstern risikovillig kapital vil ikke blive behandlet i denne undersøgelse, som koncentreres om det professionelle marked for risikovillig kapital til iværksættere og små vækstvirksomheder. Der er mange former for ekstern risikovillig kapital, men de adskiller sig normalt på en eller flere af følgende tre faktorer: 1. Hvilke krav og kompetencer følger med leveringen af den risikovillige kapital? 2. I hvilken fase af virksomhedens udvikling leveres kapitalen; er det opstart, opfølgning eller vækstkapital? 3. Hvordan aflønnes kapitalen; er det gennem ejerskab og løbende afkast, ejerskab med salg for øje, eller er det uden ejerskab, men i stedet aftaler om bonus eller afkast bestemt af overskuddet. De tre faktorer vil blive anvendt til at beskrive markedet for risikovillig kapital. Først omtales de vigtigste aktører på markedet for risikovillig kapital og i næste afsnit gives der en vurdering af markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder. Risikovillig kapital til start af virksomheder eller udvikling af et nyt forretningsområde kan hente professionel risikovillig kapital fra i hvert fald tre kilder: Business Angels, innovationsmiljøer eller venture selskaber. Business Angels Business Angels er personer med erfaring i virksomhedsudvikling og up-start af virksomheder, ofte fordi de selv har været iværksættere eller virksomhedsledere. Business Angels har selv kapital eller adgang til kapital, som investeres i iværksættervirksomheden. Business Angels er som regel motiveret af både arbejdet med at udvikle en virksomhed og udsigten til afkast, men ofte er det udviklingsarbejdet, der er den største drivkraft. Der findes ikke en officiel statistik, der definerer Business Angels og opgør deres investerede kapital, men usikre skøn peger på mellem godt 200 til op imod 1.000 aktive Business Angels i Danmark, alt efter hvor snæver en definition af Busines Angels, der anvendes. Det er imidlertid meget få af dem, der er aktive inden for de kreative industrier, jf. boks 1. 6

Innovationsmiljøer I slutningen af 90 erne oprettede regeringen et antal innovationsmiljøer, der for de flestes vedkommende var tilknyttet universiteternes forskerparker og inkubatorer. Innovationsmiljøernes opgave var, og er, at tilføre risikovillig kapital til start af nye virksomheder, der baserer sig på ny viden eller teknologier med et betydeligt forretningsmæssigt potentiale. Innovationsmiljøerne modtager et årligt tilskud fra staten (finanslovbevilling). Boks 1 Business Angels Business Angels (BA) er personer, som investerer egne midler i iværksættere eller små vækstvirksomheder og som har forretningsmæssige kompetencer og interesse i at være med til at udvikle virksomhederne gennem aktivt ejerskab. Der findes ingen officiel opgørelse af antallet af BA i Danmark eller hvor meget, der investeres af BA. Der kan hentes nogle oplysninger fra forskellige netværk for Business Angels, men der er stor forskel på de foreliggende forsigtige skøn. De går lige fra godt 200 til 300 til op imod 1000 aktive Business Angels i Danmark alt efter den valgte definition. En stikprøve undersøgelse har vist, at 7% af danske vækstiværksættere har modtaget kapital fra BA, og den gennemsnitlige investering har udgjort 1.5 mio. kr., men spredningen er stor. Den går fra 50.000 kr. til 8 mio. kr. I USA har mange Business Angels og de står for en pæn andel af opstartskapitalen til hig-tech iværksættere i USA. Danmark skulle have mange flere BA, hvis det forholdsmæssige antal i Danmark skulle svare til USA,. Det vil nok aldrig kunne lade sig gøre med den samfundsmodel, der kendetegner de nordiske lande. Der er imidlertid potentiale for flere BA i Danmark. Antallet af danskere, der har en solid baggrund for at blive Business Angel, fordi de har været selvstændig eller virksomhedsleder og har en formue på mere end 10 mio. kr. udgør ca. 1.000 personer. Sættes formuekravet ned til 5 mio. kr. er der 3.000. De har tilsammen en nettoformue på henholdsvis 32 og 48 mia. kr. Det er få danske BA, der har investeret i kreative virksomheder, men der er eksempler på det. Et interessant eksempel på BA investeringer i kreative virksomheder er udviklingsselskabet Blå Himmel. Det er stiftet af serieiværksætter Lars Lundbye og har investeret i en række virksomheder inden for kunst, kultur og mode. Forhåbentligt kan der også komme et eksempel på Thomas Madsen Mygdals investeringer i kreative virksomheder? Kilder: DVCAs vækstkatalog 2013, Investeringer er vejen ud af krisen; Business Angels i Danmark og USA, FORA, 2009; http://blaahimmel.blogspot.dk Lige fra starten har innovationsmiljøerne haft fokus på teknologivirksomheder, især inden for bioteknologi og IT, og ofte iværksættervirksomheder der havde interessante intellektuelle ejendomsrettigheder eller havde udsigt til at få det. Efter en lidt træg start, hvor der blev gjort mange og ofte dyrekøbte erfaringer, er innovationsmiljøerne blevet stadig mere professionelle, og det er vurderingen, at Danmark til trods for de forholdsvis få Business Angels har et ganske veludviklet marked for tilførsel af risikovillig kapital til opstart af teknologivirksomheder inden for bioteknologi og IT såkaldt seed capital. 7

Det er vurderingen, at der i Danmark startes mindst lige så mange teknologivirksomheder, som i de mest dynamiske miljøer andre steder i Europa og i USA. Det er endda vurderingen nogle steder, at der startes flere teknologivirksomheder i Danmark, end der er kompetencer og ressourcer til udnytte, hvorfor det anbefales at koncentrere indsatsen om de mest lovende. 4 Innovationsmiljøerne har investeret i kreative virksomheder, men det har været ret spredt og kun et enkelt innovationsmiljø har specialiseret sig inden for den kreative industri, og det er CAT, der fra midten af 2000 begyndte at investere i spilindustrien, og i dag har adskillige spilvirksomheder i sin portefølje, jf. boks 2. Boks 2 Innovationsmiljøer Fra den 1. januar 2014 vil der være 4 innovationsmiljøer i Danmark: 1. CAPNOVA (fusion af CAT Innovation og Østjysk innovation) 2. DTU Symbion Innovation 3. Borean (fusion af Innovation Midtvest og NOVI Innovation) 4. Syddansk Teknologisk Innovation CAT innovation er det eneste innovationsmiljø, som har en strategi for at investere i kreative virksomheder og har etableret investeringsvirksomheden CAT Game Invest, som investerer i Computer Gaming (www. catgameinvest.dk). De holder til i GameHouse, som er Danmarks største hub for spiludvikling. Siden 2006 har CAT investeret i 20 danske spilselskaber, men fokuserer også på den øvrige teknologibaserede oplevelsesøkonomi som f.eks. digitale lydkoncepter og e-learning, hvor de også har foretaget investeringer. Den gennemsnitlige investering ligger på 2,7 mio. kr. med en maksimum investering på 5,4 mio. kr. Ingen af de andre innovationsmiljøer har en strategi for at investere i kreative virksomheder, men blandt deres porteføljer kan der findes virksomheder fra de kreative industrier. F.eks. har Innovation Midtvest investeret i PlayAlive, der laver interaktive legepladser og Syddansk Teknologisk Innovation har investeret i Gravity Board Games som laver en ny type brætspil. Kilder: www.catscience.dk; www.dtusymbioninnovation.dk; www.innovationmidtvest.dk; www.novi.dk; www.sdti.dk; www.oei.dk Ventureselskaber Allerede i midten af 1980 erne var der i Danmark eksperimenter med venturekapital til iværksættervirksomheder. Et af dem var Dansk Udviklingsfinansiering (DUF), som blev til på initiativ af Finansministeriet og med kapital fra pensionskasser og livsforsikringsselskabers pensionsformuer. I 90 erne blev det fulgt op af et regeringsinitiativ med statsgaranti til private udviklingsselskaber. Men hverken DUF eller garantierne til udviklingsselskaber fik den ventede succes. I 2001 fik Vækstfonden via en ny lov mulighed for at operere som et statsligt ventureselskab og ligeledes mulighed for som investor at deltage i opbygning af et stærkere kommercielt venture marked. Hensigten med at skabe en mere kommerciel statslig operatør på venturemarkedet var først og fremmest, at det offentlige kunne være med til at tage en del af den betydelige risiko, der er forbundet med at indhøste de erfaringer og opbygge de kompetencer, der er 4 Nordic Growth Entrepreneurship Review 2012, Nordic Innovation. 8

nødvendige for at skabe et stort og velfungerende venture marked. Lignende initiativer har også været nødvendige i andre lande, f.eks. gav USA i 1970 erne og 80 erne massive skattesubsidier til venturebranchen. Initiativet med Vækstfonden og fremkomsten af nogle få private venturefonde, som f.eks. Bankinvest og Dansk Kapitalanlæg, var med til at bane vejen for et stadig mere velfungerende dansk venture marked. Ligesom tilfældet er med innovationsmiljøerne har venture fondene især fokuseret på teknologivirksomheder inden for bioteknologi og IT. Fra begyndelsen opstillede Vækstfonden som en af sine vigtigste målsætninger, at Danmark i løbet af en halv snes år skulle have et af Europas største (målt i forhold til BNP) og mest velfungerende venture markeder. Det har taget længere tid end forventet, men det er vurderingen, at Danmark i dag har et stort og ganske velfungerende venturemarked for teknologivirksomheder inden for bioteknologi og IT. 3 Ventureselskaberne har investeret inden for et bredt spekter af industrier og erhvervsområder, men som sagt med hovedvægt på bioteknologi og IT. Men nogle ventureselskaber har fokuseret og specialiseret sig inden for dele af den kreative industri. Det gælder især Sunstone Capital, der har et betydeligt antal porteføljevirksomheder inden for softwareservices, men også andre ventureselskaber har vist interesse for iværksættervirksomheder i den kreative industri. Boks 3 Ventureselskaber Ventureselskaber investerer kapital i nystartede virksomheder og tilfører kompetencer, netværk og erfaring. De forvalter godt 20 mia. kr., primært indskudt af pensionskasser og banker. Det danske venturemarked består i dag af 18 aktører. Der er stor forskel på, hvor tidligt i iværksætterens udviklingsforløb de enkelte selskaber investerer og hvilken strategi, de har. Danske venture fonde investerer i virksomheder både i Danmark og i udlandet. I 2012 blev der investeret 760 mio. kr. i danske virksomheder, hvoraf ca. halvdelen var i life-science virksomheder. Der er ikke venturefonde, som alene fokuserer på kreative virksomheder, men en del af dem har IT og softwarevirksomheder som en del af deres portefølje. Og en del af porteføljevirksomhederne tilhører de kreative industrier, sådan som de sædvanligvis opgøres. Det synes især at være software services, der tiltrækker venturefondenes interesse. Det ventureselskab, der investerer mest i software services, er især Sunestone, men også North Cap, North Zone, Seed Capital og Via Ventures har porteføljevirksomheder fra den kreative industri. Det har ikke været muligt at opgøre de samlede venture investeringer i kreative virksomheder, men en usikker vurdering, baseret på skøn fra venturebranchen, peger på at de årlige venture investeringer i kreative virksomheder ikke udgør mere end ca. 50 mio. kr. Kilder: Det danske marked for venture Kapital, Vækstfonden, 2013; www.dvca..dk, respektive hjemmesider Ud af et samlet årligt venturemarked på ca. 750 mio. kr. udgør venture investeringer i kreative virksomheder dog næppe mere end ca. 50 mio. kr. Jf. boks 3. 3 http://www.vf.dk/om-vaekstfonden/aarsrapport.aspx 9

Crowdfunding Crowdfunding er en ny måde for innovative virksomheder at skaffe risikovillige kapital. Nøglen til crowdfunding er søgning efter investorer på internettet. Crowdfunding bygger på princippet at mange bække små, gør en stor å. Kreative projekter kan på web sites skabe opmærksomhed om deres ideer og tiltrække rigtig mange mennesker, der hver skyder mindre beløb i projektet. Der er eksempler på crowdfunding, hvor der er økonomiske incitamenter i form af afkast, hvis projektet lykkes, men i mange tilfælde er der ingen økonomiske incitamenter, men belønning i form af gratis eksemplarer af produkter, indbydelse til events eller effekter der er med til udbrede viden om det nye produkt, som f.eks. T-shirts med særlige budskaber. Crowdfunding startede i USA, hvor det også er mest udbredt, jf. boks 4. Boks 4 Crowfunding i USA Kickstarter.com er en amerikansk crowdfunding website for kreative industrier. Det er verden største og nærmer sig 1 milliard dollars i fundraising. Der er rejst penge til mere end 50.000 projekter. Over 5 millioner brugere har givet penge til alt fra dans og tegneserier til ny teknologi. Godt 40% af alle der søger, opnår det søgte beløb. Ansøgerne afgiver ikke aktier, ejerandele eller anden form for økonomisk afkast, men giver andre former for belønninger. De donererede beløb svinger fra en til flere tusinde dollars. Opbakningen fra donorerne kan ses som garant for idéens bæredygtighed, og donorerne kan fungere som ambassadører, der kan hjælpe med markedsføringen. Et eksempel på en succesfuld crowdfunding på Kickstarter.com er Thermomodo som indsamlede 336.000 dollars blandt knap 9.000 brugere på én måned til at udvikle et ipad-termometer. En snes danske firmaer har fået finansieret ideer på Kickstarter.com til udvikling af spil, mode, kunst og software. Kilder: www.kickstarter.com Crowdfunding har bredt sig til store dele af verden også til Norden og Danmark, jf. boks 5. Boks 5 Danske crowdfunding hjemmesider Danmark findes der to crowdfunding hjemmesider, Booomerang.dk, som har eksisteret siden 2011 og w, som er helt nyetableret og endnu ikke har aktive projekter. Derudover findes der en nordisk crowdfunding hjemmeside, som hedder Manymade.org. 10

Boks 5 (fortsat) Booomerang.dk er Danmarks første crowdfunding platform, hvor iværksættere, kunstnere, foreninger og andre kreative rejser penge til at realisere gode idéer og projekter gennem økonomisk støtte fra enkeltpersoner. På booomerang.dk findes der mange projekter inden for de kreative industrier. Især aktører i musikbranchen søger finansiel støtte på booomerang.dk og er også dem, der indtil nu har rejst flest penge. Siden Booomerang.dk startede, har 132 projekter modtaget funding, hvoraf 49 projekter opnåede hele det søgte beløb. Tilsammen er der rejst 963.138 kr. i gennemsnit 417 kr. fra hver af de mere end 2.300 bidragydere. Doneringerne er blevet større. Hvor den typiske store donation i 2012 var på 20.000 kr., er den i 2013 kommet op på 40.000 kr. Den største samlede donation er givet til produktion af en CD i 2013, hvor virksomheden rejste i alt 175.000 kr. FundingCreatives.dk er etableret i november 2013 og vil fokuserer på danske designere og har fravalgt andre typer af projekter som fx film, musik eller teater. Manymade.org er en nordisk crowdfunding hjemmeside, som støtter kreative projekter med særlig fokus på kunst, kultur og teknologier relevante for kreative virksomheder. Siden november 2012 har 5 projekter modtaget en samlet funding på næsten en halv million. Kilder: www.booomerang.dk; www.fundingcreatives.dk; www.manymade.org Selv om crowdfunding kun har eksisteret et par år i Danmark, blev der i 2012 doneret 700.000 kr. via crowdfunding. 5 Impact investment Hidtil har fonde normalt kunne opdeles i fonde med et klart forretningsmæssigt sigte, der investerede i private virksomheder, og filantropiske fonde, der finansierede organisationer, foreninger og projekter m.v., som havde almene formål. Det kunne være formål som senere i forløbet kunne give forretningsmæssige muligheder, men filantropiske fonde finansierede ikke kommercielle virksomheder. I dag er det billede langt mere broget. Fonde med et erhvervsmæssigt siget har set, at et godt langsigtet afkast kan være foreneligt med, at der på kortere sigt gives større prioritet til den samfundsmæssige effekt end det kortsigtede afkast. Omvendt har filantropiske fonde set, at de sommetider kan opnå en større samfundsøkonomisk effekt ved at investere i en virksomhed end i et alment projekt, der måske har samme formål som virksomheden, men formålet kunne bedre realiseret ved at blive drevet kommercielt. I de seneste år er der opstået fonde som fra fødslen er skabt som en blanding mellem forretning og filantropi, men med et klart sigte om på lang sigt at opnå en passende forretning. Et dansk eksempel er Den Social Kapitalfond, som bl.a. har rejst kapital hos Trygfonden. Den nye type fondsfinansiering har endnu ikke fået et dansk navn, men betegnes impact investment. Der er også danske fonde på vej ind i impact investment og et interessant dansk initiativ er sat i gang af verdens største designpris, Index, jf. boks 6. 5 DVCAs Vækstkatalog 2013, Investeringer er vejen ud af krisen; Metro Epress 4. juni 2013. 11

Boks 6 Impact Investment Impact investment er investeringer som har til formål at generere målbare sociale og miljømæssige resultater samtidig med, at de giver et økonomisk afkast. Impact investment er et relativt nyt, men stærkt voksende fænomen mange steder i verden. World Economic Forum har således taget et globalt inititiv for at fremme impact investment. 6 Et dansk initiativ inden for impact investment er startet af INDEX: sammen med Accelerace, inkubationsprogram fra forskerparken Symbion. Ti af finalisterne til INDEX: Awards er udvalgt til at præsentere deres idéer for impact investment investorer. Inden præsentationen får de rådgivning fra Accelerace teamet samt erhvervsrådgivere fra CBS (Copenhagen Business School) og frivillige studerende fra DANSIC (Danish Social Innovation Club) om udarbejdelse af forretningsmodel. To af projekterne er nu i forhandlinger med impact investment investorer. Det er danske Monstrum som designer legepladser, der lægger op til høj fysisk aktivitet, og japanske Mebiol, der har udviklet en måde at dyrke grøntsager på, som reducerer vandforbruget med 90% og minimerer brug af kunstgødning. Blandt danske fonde, der er gået ind i impact placement kan nævnes Lauritzen Fonden, LFI, Sister Capital og Den Sociale Kapitalfond Kilder: INDEX: Good News Avisen, december 2013 Når impact investment kan have særlig interesse for kreative virksomheder, og måske især blandt kreative virksomheder i blandingsfeltet mellem kreativitet og videnskab, er det fordi mange af de kreative virksomheder fødes af en idé om at lave et projekt eller en virksomhed, der skal give mennesker et bedre liv eller bidrage til at skabe en verden, der er bedre at leve i. Som det kan være tilfældet med crowfunding, kan der også være et slægtskab mellem mange af de nye kreative virksomheder og impact investment, som Index eksemplet også illustrerer. xxxxxxxxx Pellentesqu 6 http://reports.weforum.org/impact-investment/ 12

Vurdering af markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder Kreative industrier er ikke én industri, men mange, og det er ikke mindst afgørende, når emnet er formidling af risikovillig kapital til iværksættere eller små innovative virksomheder. Det kræver specialiseret viden, høje kompetencer og mange erfaringer at tjene penge på levering af risikovillig kapital. Det gælder i alle industrier, men inden for kreative industrier er forskellene formentlig større, og det er kun muligt at få en fornuftig forrentning af den investerede kapital, hvis fokus er snævert og specialiseringen høj. I mange kreative virksomheder er starten af nye virksomheder finansieret af en ofte beskeden egenkapital og efterfølgende vækst kombineret med, at ejerne stiller sig til tåls med en beskeden indtægt i de første år. Det gælder brancher som arkitekter, designere, kunsthåndværkere, mode og reklame. Det er ikke nødvendigvis et problem; en del taler for, at det i mange tilfælde kan være den mest hensigtsmæssige finansieringsform i hvert fald i opstartsfasen. Etableringsomkostningerne i de nævnte brancher er begrænsede, og ved at finansiere opstarten selv bevarer ejerne den fulde kontrol med virksomheden, hvilket kan passe ganske godt til mange virksomheder inden for dele af de kreative industrier. Der kan være virksomheder inden for de nævnte brancher, som har udsigt til et vækstforløb, der kun kan realiseres, hvis der tilføres ekstern risikovillig kapital, men i de tilfælde er det sandsynligt, at der er aktører på markedet, som vil levere den nødvendige kapital. I nogle tilfælde kan det være etablerede virksomheder, som ser en kommerciel interesse i at (med)finansiere et innovativt vækstforløb i en iværksættervirksomhed f.eks. inden for modeindustrien. Et udtryk for, at brancher som arkitekter, designere og mode må have rimeligt gode vilkår, er deres globale succes. Alle tre brancher har i flere år leveret succeser, som også i international målestok er opsigtsvækkende. Musikbranchen har i høj grad været udsat for strukturelle forandringer forårsaget af den digitale teknologi og internettet. Men også på dette område synes markedet at fungere. Både produktions- og distributionsomkostningerne er faldet, og de etablerede globale distributionsselskaber synes at udvikle forretningsmodeller, hvor alle dele af branchen synes at finde nye profitable veje. Film og TV er specielle brancher med egne finansieringsformer. Film er domineret af offentlig finansiering og grænseoverskridende finansieringskonsortier. Også TV domineres af offentlig finansiering og store globale koncerners ønske om at være præsenteret på mange markeder. Både indenfor musik, film og TV er der mange danske succeser, som må være et udtryk for, at vilkårene ikke er så ringe endda, selvom den offentlige debat ofte kan give det modsatte indtryk. Men i de senere år er der inden for film, musik og beslægtede områder opstået nye typer af virksomheder, som dyrker særlige nicher som f.eks. særlige former for elektronisk musik, animation, tegnefilm eller lignende, som kan have større finansieringsudfordringer. Den største kreative industri er software services herunder digitale indholdstjenester, computerspil og sociale medier. Det er den del af de kreative industrier, der umiddelbart har flest berøringspunkter med de teknologivirksomheder, hvor Business Angels, Innovationsmiljøer og Ventureselskaber har sine kerneaktiviteter. 13

Det er derfor naturligt, at der er en del eksempler på, at de professionelle formidlere af ekstern risikovillig kapital er begyndt at interesserer sig for denne del af de kreative industrier. Og interessen og engagementet vil givetvis blive større i de kommende år. Det kan muligvis forekomme som den mest nærliggende konklusion, at markedet for risikovillig kapital til kreative virksomheder fungerer rimeligt godt, og at der ikke er behov for offentlige initiativer, men at de udfordringer, der vitterligt er, vil blive løst tilfredsstillende af markedet selv. Måske ikke mindst med en hjælpende hånd fra de offentlige aktører der allerede findes i form af i innovationsmiljøer og Vækstfonden. Det er imidlertid næppe den rigtige konklusion. 14

De kreative industrier under forandring De kreative industrier står overfor store forandringer, som kræver et dynamisk vækstlag af nye kreative virksomheder, der kan være en drivende kraft i omstruktureringen. De store forandringer er del af en kompliceret proces. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt at sondre mellem forandringer inden for de kreative industrier og de kreative virksomheders voksende involvering i andre erhverv, selvom det i den sidste ende er to sider af samme sag. Alle dele af de kreative industrier er stærkt påvirket af de nye muligheder, teknologien skaber og af den måde, den globale konkurrence udvikler sig. Stort set alle produkter fra de kreative industrier fremstilles, distribueres, sælges eller opleves på nye måder. Modedesignere kan designe i 3D og afprøve nye modeller og tekstiler på animationer af virkelige modeller. Det er ikke en mulighed, der er udviklet i modeindustrien, men en teknik der er skabt i arttech. Industrielle designere kan lave prototyper på 3D printere og meget nemmere og meget billigere afprøve forskellige formudtryk. Og det er kun et spørgsmål om tid, før kokke kan afprøve nye opskrifter med 3D printere. Eksemplerne er talrige, men fælles for dem er, at det er blandingen af kunst og teknologi, eller kreativitet og videnskab, der udforsker de nye muligheder. 7 Og det er næppe en overdrivelse at hævde, at vi kun har set begyndelsen på denne udvikling, og at den vil have mærkbare konsekvenser for alle dele af de kreative industrier. I dag ses konsekvenserne tydeligst inden for software services, hvor der skyder en række nye virksomheder op, som alle har det tilfælles, at medarbejderskaren er en blanding af f.eks. softwareingeniører, censor- eller robotteknologer og f.eks. filmkunstnere, animatorer, og designere. Over tid vil alle kreative industrier blive en større eller mindre del af denne udvikling, og det er stadig mere klart, at de regioner eller metropoler, der går foran og viser vejen, opnår en fordel i den globale konkurrence og dermed bedre muligheder for at skabe job og bæredygtig velfærd. De nye teknologiske muligheder og den ændrede globale konkurrence påvirker naturligvis også alle andre erhverv. Der bliver større muligheder for at skabe nye, mere intelligente systemer, som kan være med til at løse de globale klima- og ressourceudfordringer, skabe nye mere brugervenlige velfærdsløsninger og meget, meget mere. Der er ved at blive etableret intelligente elnet, hvor energiforbrugende apparater trækker strømmen, når den er billigst. Der overvejes nye vandsystemer, hvor vi renser og genbruger vandet, så der kan blive rent vand til alle. Skolebørn bruger allerede e-learning og det vil vokse, ligesom robot- og censorløsninger kan skabe en bedre og mere menneskeværdig tilværelse for mange ældre. Autonome elbiler, der kører uden chauffør, er under afprøvning. At slutbrugeren får installeret 3D printere og køber fysiske produkter over nettet, eller får dem leveret af droner, hører måske også fremtiden til. Eksemplerne er talrige, men for dem alle gælder, at det afgørende er, at de nye teknologiske muligheder får et menneskeligt ansigt, så brugeren forstår dem, er trygge ved dem og i den sidste ende ikke kan undvære dem. De skal med andre ord være så godt designet, at alle ønsker at bruge dem, som den naturligste ting i verden. 7 Art & Technology i København. Opr. Cit 15

Det kræver kreative kompetencer, og det kræver at mange forskellige fagdisciplinære samarbejder på helt andre måder, end vi har været vant til. Det er derfor, der i de kommende mange år vil være stor interesse fra næste alle sider for at samarbejde med kreative virksomheder om udformningen af fremtidens løsninger. Det er naturligvis ikke nyt, at alle erhverv samarbejder med kreative virksomheder. Mange af de kreative industrier har således leverancer til andre erhverv som deres hovedindtægtskilde. Det gælder reklamebureauer, designere, arkitekter, men også film, TV og musik, som ellers har leveret deres produkter direkte til forbrugerne, der i de senere år har oplevet efterspørgsel fra andre erhverv som f.eks. virksomhedsinterne TV-nyheder. Der er også interessante eksempler på, at spilindustrien leverer løsninger til erhverv, som man ikke umiddelbart forestiller sig som aftagere. F.eks. har den danske spilindustri leveret løsninger til danske virksomheder som LEGO, Egmont og Mærsk. 8 Det nye er imidlertid, at det vil få et meget større omfang, og at kreative kompetencer vil blive en nøglekompetence i udviklingen af nye løsninger, hvor der er lagt stor vægt på, at brugerne forstår produktet, og ret hurtigt bliver fortrolig med anvendelsen. Vi vil derfor se helt nye samarbejdsformer og måske ligefrem nye virksomhedskonstellationer, hvor store og små virksomheder og vidensinstitutioner eksperimenterer og udvikler nye løsninger sammen. En vigtig motor i en sådan industriel revolution vil blive nye kreative virksomheder, som blander kreativitet og videnskab. Der ligger derfor et stort samfundsmæssigt potentiale i at skabe gode erhvervsvilkår for denne nye type kreative virksomheder, og det kræver bl.a. et velfungerende marked for risikovillig kapital til kreative virksomheder. Det er ikke givet, at det eksisterende marked for risikovillig kapital er gearet til at møde denne udfordring, tværtimod er der tegn på, at det ikke er tilfældet. Men inden det emne tages op, er det vigtigt at fastslå, at tilstrækkeligt med kompetent risikovillig kapital ikke er nok til at møde udfordringerne. Det kan muligvis være nok til at skabe en masse start-ups, men hvis det skal lykkes at udnytte deres globale vækstpotentiale, kræver det, at de nye kreative virksomheder fødes i stærke økosystemer. 8 Mandagmorgen, Navigation 2. december 2013. 16

Betydningen af stærke økosystemer Et stærkt økosystem er karakteriseret ved, at der fødes mange nye virksomheder, at mange af dem kommer ind i et vækstforløb, hvor de realisere deres globale potentiale, og at der findes nogle åbne og innovative etablerede virksomheder, der er globalt førende. Økosystemer er koncentreret inden for et forholdsvis lille område. Det er ikke antallet af mennesker, der er afgørende; det afgørende er, at de har mulighed for en naturlig og hurtig personlig kontakt. Hovedstadsregionen har således sine egne økosystemer, og det gælder også de andre danske regioner. Økosystemer er også specialiserede. Der findes ikke ét fælles økosystem for f.eks. miljøteknologi, velfærdsteknologi eller de kreative industrier. Der findes simpelthen ikke fælles økosystemer for så brede erhvervsområder, fordi der er for få fælles interesser og erfaringer. Og det gælder også for de kreative industrier. Det stærkeste økosystem i Hovedstadsregionen er inden for bioteknologi. Undersøgelser tyder på, at det bioteknologiske økosystem i Hovedstadsregionen er blandt de to til tre stærkeste i Europa. Og hvis USA tælles med, er det blandt de fem til seks stærkeste. 9 Der findes også et stærkt økosystem i Hovedstadsregionen inden for IT, koncentreret om B2B software og IT-services. Inden for de kreative industrier har København ikke økosystemer i verdensklasse, men der findes interessante miljøer, som har muligheden for at udvikle sig til stærke økosystemer. Forudsætningen for et stærkt økosystem er, at fem vigtige aktører er tilstede i det rigtige antal og med de rigtige kompetencer. Det drejer sig om uddannelses- og vidensinstitutioner, der producerer de rigtige kandidater og skaber relevant viden af høj kvalitet. Endvidere skal der findes rådgivere med de rigtige kompetencer og med forretningsmodeller, der passer til klyngens virksomheder. Der skal også findes kompetent kapital, der kan levere den nødvendige kapital på de rigtige vilkår. Men den vigtigste aktør er de etablerede virksomheder. De er nøglen til at få økosystemet etableret og fungere på den rigtige måde. 10 Etablerede virksomheder kan være åbne og innovative med mange spinn-offs og erfarne medarbejdere, der er villige til at forlade den etablerede virksomhed, for at hjælpe en iværksættervirksomhed i gang måske kun for en periode, fordi medarbejderen kan regne med at kunne vende tilbage til modervirksomheden. For stærke økosystemer kan der laves stamtræer, der viser, hvordan åbne og innovative store virksomheder har været med til at føde et stort antal nye virksomheder. Det kan nogle få universiteter også, men uden de åbne innovative store virksomheder, går det ikke. Det er erfarne ledere fra etablerede virksomheder, der skal være med til at realisere væksten i iværksættervirksomheder med globalt potentiale. Er der først gået hul på bylden, kan der skabes en kultur, hvor succesfulde iværksættere, der afhænder deres virksomhed, bliver i regionen og starter nye virksomheder eller etablerer sig som rådgivere, bestyrelsesmedlemmer, Business Angels eller lignende og bliver det helt nødvendige kit, der binder økosystemet sammen. 9 Understanding Business Ecosystems, www.foragroup.dk 10 Understanding Business Ecosystems, Opr. Cit. 17

Hvis de etablerede virksomheder derimod er lukkede, og hverken leverer spinn-outs eller har en kultur, der stimulerer medarbejdere til at tage ledende stillinger i iværksættervirksomheder, er det meget svært eller nærmest umuligt at skabe et stærkt økosystem. Når nye økosystemer fødes, er der altid en eller flere succesfulde iværksættervirksomheder, der, selvom de bliver blandt verdens førende, bevarer den åbne innovative kultur, og bliver modervirksomhed i et nyt stamtræ. Inden for de kreative industrier i Hovedstaden er der ansatser til et nyt økosystem inden for spil. Det spirende økosystem er centreret om GameHouse og har i de seneste fem til seks år haft en betydelig succes. Der er skabt en kultur og et netværk, der giver håb om, at der kan udvikles et stærkt økosystem for spilindustrien i Hovedstadsregionen. 11 11 Mandagmorgen. Opr. Citat. 18

Krav til et professionelt marked for risikovillig kapital til kreative virksomheder De kreative industrier er som nævnt ikke én erhvervsklynge med ét økosystem, men adskillige erhvervsklynger med hver sit økosystem. Der er naturligvis samarbejder på kryds og tværs, og nogle aktører kan være med i flere økosystemer. At levere kompetent risikovillig kapital til kreative industrier, kræver derfor en betydelig specialisering og forretningsmæssig erfaring inden for de kreative erhvervsklynger. Som diskuteret i det tidligere afsnit, er det næppe tilfældet for det overvejende antal af de eksisterende formidlere af risikovillig kapital, at de har denne specialiserede viden om kreative erhvervsklynger, og der er tilsyneladende heller ikke en overvældende interesse for at gå ind i området. I de stærke økosystemer inden for biotek og IT er der specialiserede Business Angels og en række innovationsmiljøer, som efterhånden har en betydelig erfaring med at levere opstartskapital (seed og early stage). Det er kapital, der finansierer udvikling af forretningsmodel, prototyper og proof of concept og i nogle tilfælde også arbejdet med at skaffe den første kunde. Det er risikovillig kapital, der typisk går efter iværksættere med et stort vækstpotentiale og som kræver en betydelig ejerandel ofte over 50%, fordi de bliver udvandet i det efterfølgende vækstforløb. Innovationsmiljøerne skal bidrage til, at lovende iværksættere, der har svært ved at få startkapital, får en mulighed for at komme i gang. Men innovationsmiljøerne skal også tænke forretningsmæssigt, hvilket skærpes af den incitamentsstruktur, der gælder for innovationsmiljøerne, hvor en stor del af det årets statslige bevilling baseres på det forrige års tiltrækning af privat kapital. Det betyder, at innovationsmiljøerne må give prioritet til selskaber, som kan tiltrække mange midler og være interessante for ventureselskaber, hvilket kan være godt inden for nogle erhvervsklynger, men næppe passer til de kreative industri. De er de færreste kreative iværksættere, der har et omsætningspotentiale på en milliard kroner eller mere, som ventureselskaberne søger at finde. Der kan være få kreative virksomheder, der har det, men de skal nok blive fanget af innovationsmiljøer og ventureselskaber. Det er formentlig en meget begrænset del af iværksættervirksomheder, der har et omsætningspotentiale på en milliard eller derover, hvorfor både innovationsmiljøer og ventureselskaber også investerer i mange iværksættervirksomheder med et mindre omsætningspotentiale. Men også i dette tilfælde er det vigtigt, at der er et vækstpotentiale, som iværksættervirksomheden hurtigt kan realisere, og at der er gode exitmuligheder. Mange high-tech iværksættere inden for IT har både gode muligheder for at realisere et hurtigt vækstforløb og har gode exit muligheder. Det samme er næppe tilfældet for iværksættere i de kreative industrier. Endvidere er det muligt, at der blandt mange iværksættere inden for de kreative industrier eksisterer en virksomhedskultur, som er fjern for de fleste investmentmanegers i innovationsmiljøer og ventureselskaber. Blandt andet kan kreative iværksættere have mindre fokus på at realisere hurtig vækst end i andre industrier, og der kan være en større ulyst til afgive magten og lade eksterne ejere bestemme. 19

Der er således mange grunde til, at der er brug for at udvikle nye former for risikovillig kapital, der er tilpasset de særlige vilkår og den særlige kultur, der findes i de forskellige kreative erhvervsklynger. Inden for spilindustrien har CAT udviklet en udbyttebegrænset model, som anvendes som alternativ til almindelig venture investering. I stedet for ejerandel, kræves en bonus på 50% om året. Til gengæld for den store bonus, kan spilvirksomheden købe CAT ud, hvornår de vil. På den måde kan succesfulde spilvirksomheder bevare kontrollen med virksomheden, og senere i forløbet overveje at tage traditionel venture kapital ind uden at miste kontrollen med virksomheden. CAT har også en interesse i bonus-modellen fremfor traditionel venture kapital, fordi exit mulighederne i spilindustrien, som i andre kreative industrier ofte er begrænsede. Accelerace anvender også alternativer til traditionel venture finansiering. Accelerace anvender en lånemodel, hvor løbetiden er fem år og den årlige rente 10%. I de første to år betales kun renter. Der aftales en (beskeden) bonus ved exit eller stort overskud. Kautioneres der for lånet, er renten 4%. Der er brug for flere af den slags initiativer, men det må understreges, at det kræver medvirken af blød kapital (offentlige penge), som kan tage den første risiko, så private får en præferencestilling. Det har innovationsmulighederne mulighed for, da de har en finanslovsbevilling, men der kan være brug for mere blød kapital, jf forslagene i følgende afsnit. Overgangen fra seed og early stage kapital til ekspansions- eller vækstkapital er en udfordring på de fleste markeder for risikovillig kapital. At komme fra en lovende opstart af virksomheden til en gående forretning er svær. Innovationsmiljøer og Business Angels har sjældent kapital til at finansiere hele forløbet og ventureselskaberne tøver ofte, fordi risikoen er for stor og/ eller afkastudsigterne er for dårlige, hvorfor mange iværksættere bukker under. Perioden mellem opstart og gående forretning kaldes derfor dødens dal. Skal der etableres et velfungerende marked for kreative erhvervsklynger, skal der også findes veje til at bygge bro over dødens dal. Der er principielt to forskellige måder at løse problemet med dødens gab. Det kan enten være ved skub over dalen eller ved træk over dalen. Ved skub menes, at innovationsmiljøer, business angels og andre leverandører af opstartskapital får bedre muligheder for at levere opfølgningskapital og dermed bringe lovende iværksættere over dødens gab. Et eksempel på det er innovationsmiljøet Seed Capital, som både kan levere opstartskapital med bløde penge i form af finanslovsbevillingen og via en venturefond kan levere opfølgningskapital med et islæt af bløde penge. Ved træk menes at venturefonde får bedre muligheder for at trække lovende iværksættervirksomheder over dødens gab. Et eksempel på det er Vækstfondens syndikeringslån. Vækstfonden kan yde syndikeringslån, der supplerer opfølgningskapital fra venturefonde i forholdet 1:1. Lånet skal sammen med eventuel startkapital fra innovationsmiljøer holde sig inden for EU s de minimis regler, dvs. under 7,5 mio. kr. Vækstfonden har en på pulje på 250 mio. kr. til syndikeringslån. Halvdelen kommer fra en speciel finanslovsbevilling og den anden halvdel fra Vækstfondens kapital. 20