Brug ressourcerne Tema om etniske minoritetsforeninger

Medlemsmagasin magasin fra Dansk for flygtningehjælp e i DFH September marts 08 09 14 Brug ressourcerne Tema om etniske minoritetsforeninger

LEDER Flygtninge og indvandrere har ret til medindflydelse Flygtninge og indvandrere er ofte i en særlig situation og har mange krævende udfordringer. Derfor støtter Dansk Flygtningehjælp en række etniske minoritetsforeninger. De fleste af os har brug for at dele hverdagens udfordringer med andre gerne andre i en situation, som ligner den, vi selv er i. Det er i mødet med andre, der er i samme båd, at man kan definere fælles behov og sætte en dagsorden. Generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp Flygtninge og indvandrere er ofte i en særlig situation og har mange krævende udfordringer. Derfor støtter Dansk Flygtningehjælp en række etniske minoritetsforeninger. Støtten skal styrke etniske minoriteters egen organisering, så de er repræsenteret på lige fod med andre befolkningsgrupper i det danske foreningslandskab. Både for den enkelte og for samfundet spiller foreningerne en vigtig rolle. For det er guld værd at kunne dele erfaringer og diskutere de særlige udfordringer, der knytter sig til at finde sit ståsted mellem to kulturer. Det er af stor betydning for at forme en ny identitet ud fra det, man allerede har med i bagagen, og det nye, man møder. Og det er en daglig integrationsindsats, som kommer alle til gode. Det er også i mødet med andre, der er i samme båd, at man kan definere fælles behov og sætte en dagsorden. Med støtten ønsker Dansk Flygtningehjælp at styrke foreningerne som aktive medspillere i løsningen af fælles integrationsudfordringer. Udfordringer, som medlemmerne af foreningerne har tæt inde på livet. Den viden skal bruges. Sådan støtter Dansk Flygtningehjælp etniske minoritetsforeninger Mange etniske minoritetsforeninger oplever et behov for at styrke deres kompetencer i forhold til for eksempel fundraising, udarbejdelse af strategier og bestyrelsesarbejde. Dansk Flygtningehjælp yder i øjeblikket faglig bistand til otte foreninger. I løbet af de kommende år vil endnu flere blive tilbudt støtte. 2 Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, Tlf. 33735000, Fax 3332 8448, www.flygtning.dk. Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør (barselsvikar): Annemette Grant Larsen, tekster: Annemette Grant Larsen, Iben Kjøller de Neergaard, foto: side 2 Jon Norddahl, side 14 Mikkel Mortensen Forsidefoto: Mikkel Mortensen E-mail til redaktionen: bladet@drc.dk. Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard og Line Ruhe/Datagraf ISSN 1902-2875 Oplag: 6.000 Næste nummer af Frivillig udkommer i december 2009

Indhold 18 20 Haven er min bedste ven. Det er meget sjovere at være her end hjemme, fortæller Kung Siang, der har flygtningebaggrund, om familiens kolonihave. Annie Mbehimi har gennem Dansk Flygtningehjælp lært at sy. Det har gjort en stor forskel for hende og familien. 8 profiler 1:1 Jeg har fået en ny lille familie, siger Birgit Christensen om Midia Saheli og hendes to børn. 13 Lad os høre fra dig, Har du ideer til, hvad Frivilligudvalget skal tage op, hører udvalget gerne fra dig. 14 Uanset hvor meget man sætter pris på den nye kultur, er der mange ting, man savner Det er fællesskabet, der gør, at Fakhoor, Hana og Noreddine kommer i en etnisk minoritetsforening fællesskabet med andre, som har en baggrund, der ligner deres egen. 16 etniske minoritetsforeninger er et stærkt kort De har viden, de har erfaring, og de er en oplagt samarbejdspartner for grupper, siger Asim Latif fra Dansk Flygtninge hjælp om etniske minoritetsforeninger. Fælles erfaringer og indbyrdes hjælp er vigtige årsager til at folk med samme baggrund samles, siger forsker, Flemming Mikkelsen. I Kurdisk Kvindeforening går de ting op i en højere enhed. 14 18 Burmesisk know-how i dansk kolonihave I Esbjerg har en kolonihaveforening doneret en have til en flygtningefamilie. Frivillige har banet vejen. 20 muligheder til flygtningekvinderne Søndag den 8. november samler Dansk Flygtningehjælp ind til verdens flygtningekvinder. Mania, Annie og Fadumo har allerede modtaget støtte. Og de ved, hvor mange flere muligheder det giver. Midia Saheli fik sin første venskabsfamilie, som hun stadig har kontakt til, da hun som flygtning kom til Lemvig. I dag bor Midia i Kolding og har fået endnu en veninde. 9 Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen internt fordrevne skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse internationalt og nationalt FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: www.flygtning.dk PROJEKTER Mentor Fyn 20 29 29 64, mentor@drc.dk Dansk Flygtningehjælp Ældre 33 96 87 09 Lis.v.hjorth@aeldresagen.dk 33 96 86 32 Drengeklubprojektet 33 73 52 59/33 73 52 60 maria.kavita.nielsen@drc.dk/ kim.nielsen@drc.dk Guideprojektet København: 33 73 52 42 guideprojektet@drc.dk Frivilligt Mentorprogram 22 99 17 80, knud.hansen@drc.dk Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger 33 73 52 58, asim.latif@drc.dk Kultursekretariatet 33 73 52 54, marianne.madsen@drc.dk FRIVILLIGNET 33 73 52 43, net@drc.dk www.net.dk 3

TEMA Det er primært unge med dansk-kurdisk baggrund, der kommer i UniKurd. Flere generationer er samlet under ét tag i Den Kurdiske Kvindeforening, både mænd og kvinder. Grønne Stjerne klar til kamp. Kilde: Flemming Mikkelsen, forsker i indvandring og integration ViDste du, at... opfattelsen af, hvad der er t arbejde, er anderledes end den gængse blandt mange etniske minoriteter. Her ses indsatsen ofte bare som en selvfølge. Men mange af aktiviteterne i de etniske minoritetsforeninger ville i andre foreninger gå under betegnelsen t arbejde. Her støtter Dansk Flygtningehjælp etniske Kan din gruppe have gavn af at samarbejde med etniske minoritetsforeninger? Anne Guldborg Jensen, Frivilliggruppen i Ålborg Vi vil rigtig gerne have gang i nogle samarbejder. Derfor har vi lige holdt møde med to fra Integrationsrådet, som gav os navnene på etniske minoritetsforeninger i byen. Jeg tror, vi kan have gavn af hinanden på flere måder. For os er det en måde at reklamere for vores tilbud. Samtidig har vi brug for input, i forhold til om vores tilbud reelt møder de behov, der er. Der er jeg sikker på, at vi ved at være i dialog med foreningerne vil kunne målrette vores tilbud bedre. Trine Marqvard Nymann Jensen, Pigeklubben i Gyldenrisparken, Amager Vi har ikke undersøgt samarbejdsmulighederne men det kunne være spændende, og noget, vi formentlig kunne have glæde af. De teenagepiger, som kommer her, er nemlig oppe imod lidt andre problemstillinger end dem, os e selv har haft inde på livet, da vi var teenagere. Vi kunne især godt bruge input i forhold til kønsroller og seksualisering, eller bare i forhold til det at være teenager med anden etnisk baggrund. Arne Madsen, Netværksgruppen i Gentofte Vi samarbejder med en multietnisk forening for kvinder, som også bruger vores lokaler. Derudover er der ingen etniske minoritetsforeninger i Gentofte. Gennem samarbejdet med kvindeforeningen har vi fået kontakt til flygtninge og indvandrere, som ikke tidligere kom til vores aktiviteter, så kvindeforeningens succes smitter helt klart af på os. 4

Etniske minoritetsforeninger Kurdisk dans er et fast indslag til festerne i Den Kurdiske Kvindeforening. Også til hverdag er der mulighed for at lære dansetrinene. Formanden for Vejle Ungdoms & Kultur Forening foran foreningens lokaler. Etnisk kunst er en ud af mange aktiviteter i Vejle Ungdoms & Kultur Forening. minoritetsforeninger med faglig bistand Grønne Stjerne Multietnisk fodboldklub for unge. Den Kurdiske Kvindeforening i Danmark Familieorienteret forening, hovedsageligt for familier af kurdisk oprindelse. På programmet er madlavning, fællesspisning, fester, sport, kurdisk sang og dans. UniKurd For unge, primært med dansk-kurdisk baggrund. Her er lektiehjælp, dans, fester og uddannelsesrådgivning. Vejle Ungdoms- & Kulturforening Lokalt samlingssted, især for folk af tyrkisk afstamning. De fleste aktiviteter retter sig mod børn og unge. Her er lektiehjælp, sport, personlig vejledning, dans, kunst og meget andet. Den Somaliske Forening danner rammen om modersmålsundervisning, café, svømning og syning for kvinder, temaftener med eksterne oplægsholdere, fodbold for børn og fælles udflugter. Dansk Anatolien Ungdom Paraplyorganisation for fem ungdomsorganisationer. Foreningen arbejder for at styrke medborgerskabet og integrationsindsatsen over for unge, hovedsagelig med dansktyrkisk baggrund. Byer, hvor Dansk Anatolien Ungdom har medlemsorganisationer Nisa Tværetnisk forening for kvinder og børn med blandt andet temaaftener om ernæring og sundhed samt mor-barn-aktiviteter. Muslimernes Fælles Råd Tværetnisk landsdækkende paraplyorganisation for 14 muslimske foreninger, repræsenteret i 30 byer. Hensigten er at være et fælles talsrør for muslimer i Danmark i dialogen med myndigheder og ngo er. Byer, hvor Muslimernes Fælles Råd har medlems organisationer Mellem 15 % og 25 % af indvandrere i Danmark kommer i en etnisk minoritetsforening Cirka 10% er medlem af andre foreninger. Medlemskab af en etnisk minoritetsforening øger sandsynligheden for medlemskab af en anden forening. Kilde: Flemming Mikkelsen, forsker i indvandring og integration Kom godt i gang gå kun ind i samarbejdet, hvis det er en win-win situation for begge parter. Find ud af, hvor I hver især har jeres styrker, og bring dem i spil. Stil spørgsmål. Spørgsmål skaber tillid og nedbryder fordomme. I behøver ikke være enige om eller diskutere alt. Men spørgsmål skaber afklaring, og I ved, hvor I hver især står. Uden spørgsmål vil samarbejdet ikke holde, hvis det overhovedet kommer op at stå. Samarbejd om alt fra ide til planlægning og udførelse. Husk, at mange etniske minoritetsforeninger er vant til at samarbejde, for eksempel med kommunen. Og husk, at foreningerne ofte får mange henvendelser. Derfor er det vigtigt, at henvendelsen ikke kun handler om at få information. Samarbejdet skal være nærværende for begge parter og helst være vedvarende. Der er mange fællestræk ved at være flygtning eller indvandrer på tværs af etnisk baggrund. Derfor vil medlemmerne af en etnisk minoritetsforening i mange tilfælde have viden og erfaringer, der også kan bruges i forhold til flygtninge og indvandrere med en anden etnisk baggrund. byg samarbejdet på ligeværdighed. Vær åben, og modificér jeres ideer på baggrund af de input, I får. tag derhen. Invitér til besøg i gruppen og spørg, om I må komme en dag og se, hvad de laver. Der kan være en sprogbarriere. Ha god tid ved møder. Afstem forventningerne, når tilliden er skabt. Definér roller og ressourcer. Lav gerne samarbejdsaftaler med flere foreninger 5

Frivillignyt Film og flugtspil på FN s flygtningedag Hvad tager du med på flugt? Din baby, vand eller måske penge? Fremmødte i Cinemateket fik tjekket deres overlevelsesevne i dilemma spillet På flugt Hvad kan du undvære?. Frivillige fra Københavnernetværket deltog i samarbejde med Cinemateket i arrange mentet Film og Flugtspil på FN s flygtningedag den 20. juni. Her satte de sammen med generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, der indledte arrangementet, fokus på verdens flygtninge. Fire meget forskellige film om flugt og asyl satte tankerne i gang. Og i pausen præsenterede de e dilemmaspillet På flugt Hvad kan du undvære?. Et tankevækkende spil, hvor det er deltageren selv, der er på flugt, og hvor et valg kan have hårde konsekvenser. Hvor hårde, kom bag på mange. Se mere om flugtspillet på net.dk under oplysning. Ti computere til flygtninge i Esbjerg Gennem personlige kontakter til Rambøll Olie & Gas har gruppen i Esbjerg fået ti computere til flygtningefamilier i byer. Computerne kunne ikke længere bruges i professionelt øjemed, men gør en stor forskel for de ti burmesiske familier, der har modtaget dem. Nu kan de for eksempel kommunikere med venner og familie per mail. Khim Mar Nwe Nve er glad for, at computeren fra Rambøll Olie & Gas ikke endte på lossepladsen. Lalandia et stort hit Tres børn og voksne fra Lyngby Netværksgruppe satte fredag den 17. juli kurs mod Lalandia. Turens helt store trækplaster var vandrutsjebanen, men også legelandet og børnediskoteket tog kegler. Et godt tilbud på to nætter for en nats pris samt støtte fra diverse fonde gjorde turen mulig. Det betød, at deltagergebyret kunne holdes nede på 250 kr. Børnene fra Lyngby Netværksgruppe kørte på vandrutsjebanen i timevis. Nyt hæfte og kursus om oplysning gennem kunst og kultur Kunst og kultur kan bruges og bliver brugt i det e arbejde til at sætte fokus på blandt andet flygtningesagen og integration. Med en udstilling eller et teaterstykke kan selv svære emner som for eksempel asylpolitik gøres vedkommende og spændende. Brug hæftet til at slippe fantasien løs, når I vil arrangere oplysningsaktiviteter med kunst og kultur som løftestang. Du kan downloade inspirationsguiden til kreative oplysningsaktiviteter på net.dk eller rekvirere den på 33 73 52 49. Du kan også tilmelde dig det helt nye kursus Brug kultur som redskab i det daglige integrationsarbejde den 19. september. Her giver skuespiller Ellen Nyman et bud på, hvordan du kan bruge kunst og kultur i det daglige samarbejde mellem e og etniske minoriteter. Læs mere og tilmeld dig på net.dk. 6

FrivilligNyt DFUNK på festival-turne Mens størstedelen af Danmark har været præget af sommerferie, har unge e fra DFUNK, Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, været i aktion på årets Roskilde Festival og Reggae Festivalen Raggapak, i Silkeborg. Dansk Flygtningehjælp har ca. 4.000 e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: www.flygtning.dk/. Du kan også kontakte en af vores konsulenter: NORDJYLLAND Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg 9877 0968/2095 5909 henrik.bo.rasmussen@drc.dk VESTJYLLAND Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens 4091 1951 hans.bo.pedersen@drc.dk MIDT- OG ØSTJYLLAND Anna Marie Busk Larsen Vestermarksvej 10, Haurum, 8450 Hammel 8657 9629/2224 8769 anna.marie.busk.larsen@drc.dk SYDVESTJYLLAND Mette Bjørn Østparken 114, 6840 Oksbøl 2347 7090 mette.bjoern@drc.dk SYDØSTJYLLAND Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding 2222 8165 else.tersgov@drc.dk DFUNK erne nåede bredt ud med information om verdens flygtninge på årets Roskilde Festival og Raggapak Festivalen i Silkeborg. Det gav nye medlemmer til DFUNK. FYN Poul Erik Jensen Klingenberg 15, 1., 5000 Odense C 6311 0750/2222 8152 poul.erik.jensen@drc.dk NORDVESTSJÆLLAND Line Pinstrup Andersen Lonevej 34, 3060 Espergærde 2163 1002 line.pinstrup@drc.dk På festivalerne har de sat fokus på verdens flygtninge og på DFUNK, samtidig med at de selv har haft nogle rigtig gode dage. Og festivalgæsterne har taget godt imod. Det har været en bragende succes. Vi har fået tusindvis af unge i tale, vi har fået sat verdens flygtningeproblem til debat, og vi er selv blevet beriget med en fantastisk oplevelse. Det behøver ikke være en sur pligt at gøre en forskel, fortæller Thor Larsen, formand for DFUNK, om Roskilde Festivalen. Her tog festivalgæsterne udfordringen op, da 60 e DFUNK ere uddelte nødhjælpsrationer og debatterede verdens flygtningeproblemer. En 170 m 2 møbelinstallation med siddepladser, lavet af genbrugspaller og krydsfiner, dannede rammen om de forskellige events og dialog med festivaldeltagerne. Installationen blev bygget på bare ti dage af engagerede DFUNK ere, og festivalgæsterne var hurtige til at indtage den. Og selvom smagen og udseendet af nødhjælpsgrøden måske ikke lige var, hvad festivalgæsterne var vant til, var nysgerrigheden også stor der. På Raggapak Festivalen oplyste DFUNK erne fra scenen om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de afviste irakere, ligesom festivalen var en anledning til at gøre reklame for DFUNK. Med oplysning, dialog og events, midt i to store fester, har DFUNK erne været med til at sætte fokus på verdens 42 millioner flygtninge, og forhåbentligt har de smittet mange andre med det engagement, som driver dem. SYDSJÆLLAND, VESTEGNEN OG BORNHOLM Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø 5591 0061 kristine.bjerre@drc.dk STORKØBENHAVN Lars Feldvoss 3536 8067/6029 9450 lars.feldvoss@drc.dk Anne Cathrine Lausten 3536 8067/2042 2115 ac@drc.dk Nicholas Farr 3536 8067/2588 3520 nicholas.farr@drc.dk Lisa Tange 3536 8067/2961 2064 lisa.tange@drc.dk Dansk Flygtningehjælp Nørrebrogade 32, mezz., 2200 Kbh. N 7

Profiler 1:1 Jeg har fået en ny lille familie Birgit Christensen læser lektier, hygger og snakker med Midia Saheli og hendes to børn, Allan og Emilia, som hun har mødt gennem Dansk Flygtningehjælp. Hvorfor havde du lyst til at få en venskabsfamilie? Jeg kan godt lide at snakke med andre mennesker, og jeg savnede lidt en reservefamilie, fordi min søn og svigerdatter og mine to børnebørn bor langt væk. Så jeg er rigtig glad for at have lært Midia, Allan og Emilia at kende. Jeg har fået en ny lille familie. Hvad laver I, når I er sammen? Vi snakker og hygger os. Nogle gange hjælper jeg også med lektier eller med en ansøgning eller et brev, der kan være svært at forstå. Forleden læste jeg diktat op for Midia og to af hendes medstuderende, da de forberedte sig til eksamen. Hvad kan du sagtens undvære? En mand, hvis det giver mig store problemer at have en. Det er en af de ting, Midia og jeg er helt enige om. Vi ved begge to godt, at det kan være hårdt at klare sig alene, men vi ved, at man kan. Så vi snakker en del om, hvordan det er at være alene med børn. Hvilken hjemmeside bruger du mest? Facebook. Her holder jeg kontakt til familie og venner i det daglige. Min søn skriver meget om mine børnebørn og lægger fotos ind, så jeg går ind hver aften og kigger. Derudover bruger jeg Google meget til at slå forskellige ting op. For eksempel når jeg laver lektier med Allan. Eller da Midia og jeg sidste jul kom til at snakke om advent. En snak, der gik lige lidt videre end min paratviden. Godt vi har Google. Hvad er det vigtigste for dig? At jeg fungerer i hverdagen. Og det at være noget for nogen. Selvfølgelig over for familie og venner det bedste er, når jeg er sammen med mine børnebørn. Men det er også noget, jeg lagde vægt på, da jeg arbejdede som frisør. Jeg kunne rigtig godt lide at snakke med kunderne, og det betød meget for mig, at de følte sig godt tilpas, når de gik. Birgit Christensen 8 er 69 år, pensionist og bor i Kolding. Hun har kendt midia og hendes to børn, Allan og Emilia, i et år. Birgit og familien har mødt hinanden gennem initiativet Venskabsfamilier, som e i Dansk Flygtningehjælp står bag. Birgit er uddannet frisør, er skilt og har en søn, svigerdatter og to børnebørn i Køge.

Profiler 1:1 Mine børn har behov for andre end mig Hvad laver du, når du slapper af? Jeg går på Messenger og snakker med min familie i Irak. Jeg har et webcam, så vi kan se hinanden. Samtidig er der god lyd ud i rummet, så jeg kan gå og lave mad og samtidig se og høre, hvad de laver. Vi har det tændt fra om eftermiddagen, og indtil vi går i seng. Nogle gange er det næsten, ligesom de bor her, og jeg savner dem ikke på samme måde, som dengang jeg kun kunne ringe. Hvad er det vigtigste, du har gjort? I Irak var jeg på et krisecenter. Med hjælp fra centerets bevæbnede vagter befriede vi kvinder, der var blevet låst inde af familien. Men regeringen var imod vores arbejde, og det var en af grundene til, at det til sidst blev for farligt for mig at være i Irak. I dag er jeg tolk på kvindekrisecenteret her i Kolding. Hvorfor har du en venskabsfamilie? Fordi jeg ikke har familie her. Og mine børn har behov for, at det ikke bare er mig og dem hele tiden. De er vilde med Birgit og glæder sig helt vildt, hver gang hun kommer. Gør du noget for, at dine børn får kendskab til din baggrund? De snakker flydende kurdisk og ser kurdiske tegnefilm og irakisk tv i ny og næ. Men jeg går ikke så meget op i det, for der er ting, som er vigtigere for dem. Så jeg prioriterer faktisk mere, at de får kendskab til danske traditioner. Jeg er ikke selv religiøs, så vi fejrer jul og tager til sankthans osv. Hvad er det mærkeligste, du har oplevet? At min far forsvandt fra den ene dag til den anden. Når det banker på døren, tænker vi stadig, efter 16 år, om det mon er ham. Han skulle til Bagdad for at sælge dæk. Vi tror, han er blevet slået ihjel, fordi han havde penge på sig. For lige efter Golfkrigen var mange irakere meget fattige, og kriminaliteten utrolig høj. Midia Saheli slapper af på Messenger til daglig og et par gange om måneden sammen med veninden, Birgit Christensen Midia Saheli er 32 år og går på pædagogseminariet. Hun bor i Kolding med sine to børn på 10 og 5 år. Midia stammer fra Iran, men flygtede med sin familie til Irak, da hun var to år. For syv år siden kom hun til Danmark som flygtning. Midia er skilt og har en kæreste. 9

Et øjeblik i... Fordrevne i Sri Lanka mangler alt Et øjeb 25 års borgerkrig i Sri Lanka sluttede i maj. Men mere end 300.000 lever som interne flygtninge som følge af krigen. De fordrevne mangler alt fra vand, mad til madrasser og kogegrej men mest af alt mangler de at få at vide, hvornår de kan vende hjem. Sri Lanka. Omkring 300.000 civile ofre for Sri Lankas borgerkrig lever lige nu i telte i store lejre i Vavuniya, Jaffna, Trincomalee og Mannar. De er helt afhængige af humanitær hjælp. Dansk Flygtningehjælp udleverer telte, vand, mad og såkaldte non-food items som for eksempel køkkengrej, sæbe, myggenet, sovemåtter og tøj. Behovene er enorme. Før de fordrevne får udleveret non-food items fra Dansk Flygtningehjælp, er deres telte helt tomme. De har ingenting, bare teltet. For meget få af de fordrevne har haft mulighed for at tage noget med sig enten fordi de ikke havde noget, eller fordi de ikke kunne bære tingene under flugten. I lejrene bor to til tre familier i samme telt. Forude venter regntiden og dermed oversvømmelser. Oversvømmelser, 10

i Sri Lanka På tide at vende hjem lik i som teltene har svært ved at stå imod. Og med regnen spredes også sygdomme som for eksempel malaria og kolera. Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtningene med at få dækket de basale behov, men der er et behov, som er svært at gøre noget ved behovet for at komme hjem igen. Regeringen i Sri Lanka har slået fast, at lejrene ikke skal være permanente, og Dansk Flygtningehjælp samt de øvrige humanitære organisationer i Sri Lanka opfordrer regeringen til at stå ved det, så processen med at hjælpe folk hjem kan komme i gang. For hjemme har de langt større chance for at klare sig selv. Du kan læse mere om Dansk Flygtningehjælps arbejde i Sri Lanka på www.flygtning.dk. 11

Nyheder fra Dansk Flygtningehjælp Landsindsamling 2009 til flygtningekvinder Protektor for Dansk Flygtningehjælp, H.K.H. Kronprinsesse Mary, i Uganda. Dansk Flygtningehjælps landsindsamling er søndag den 8. november. Du kan spille en vigtig rolle som indsamler eller koordinator. H.K.H. Kronprinsessen støtter Dansk Flygtningehjælp Hvad går pengene til? Pengene fra indsamlingen går til at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter. Dansk Flygtningehjælp arbejder i mere end 30 lande i Afrika, Asien, Kaukasus og på Balkan med uddeling af nødhjælp, beskyttelse, genopbygning, minerydning og anden hjælp. I år har vi særlig fokus på flygtningekvinder, da kvinder er en særlig sårbar og udsat gruppe i konfliktområder, hvor voldtægt og andre overgreb ofte anvendes systematisk. Men kvinderne er stærke. Får de muligheden og ressourcerne, investerer de i familien. Sagt med andre ord: Hjælper vi kvinderne, hjælper vi familierne. Hvad kan du gøre? Du kan deltage i indsamlingen som koordinator eller indsamler. Som koordinator kan du være med til at organisere indsamlingen lokalt. Ofte går flere sammen om opgaven og hjælper hinanden med at organisere indsamlingen i et distrikt. Som lokal koordinator er du indsamlingens repræsentant i distriktet, og de vigtigste opgaver er at hverve indsamlere, afvikle indsamlingen på selve dagen og synliggøre indsamlingen bl.a. i den lokale presse. Yderligere oplysninger og tilmelding som koordinator på telefon 33 73 51 70 Som indsamler går du en rute. Det tager dig kun to til tre timer at gå en indsamlingsrute, og du får omkring 1.000 kr. i indsamlingsbøssen. For 1.000 kr. kan Dansk Flygtningehjælp give ti kvinder såsæd og redskaber, så de kan dyrke jorden og forsørge deres familier. Som indsamler får du besked om praktiske forhold vedrørende indsamlingen i dit distrikt direkte fra din lokale indsamlingskoordinator. Du kan tilmelde dig som indsamler på www.flygtning.dk eller ringe på 33 73 51 70. I efteråret 2008 oplevede jeg forholdene for flygtninge og internt fordrevne i det nordlige Uganda. Det var gribende billeder, der brændte sig fast i min hukommelse. Men jeg fik også set, hvordan det lykkedes Dansk Flygtningehjælp at hjælpe mennesker til en ny og bedre tilværelse. Landsindsamlingen er en vigtig kilde til en forstærket indsats for mennesker, der har mistet alt. Jeg håber, at mange danskere vil bidrage til et godt indsamlingsresultat, fortæller H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor for Dansk Flygtningehjælp. To af sidste års indsamlere. Søndag den 8. november går det løs igen. 12

Nyheder fra Dansk Flygtningehjælp Lad os høre fra dig, Har du et forslag eller en god ide, som kan gøre det e arbejde endnu bedre? Så kontakt Frivilligudvalget. Dine input er afgørende for, at udvalget ved, hvad der rører sig blandt de e. Kontakt det medlem af Frivilligudvalget, der dækker din region Hans Henrik Lund, formand 32 84 60 16 mobil 28 29 71 41 hhl@kit-danmark.dk Stig Seidenfaden 97 52 81 20, 61 67 81 20 stse@skivekommune.dk Vestjylland Karl-Erik Jørgensen 86 89 18 33, karl@privat.dk Nordjylland samt Midt- & Østjylland Har du ideer til, hvad Frivilligudvalget i Dansk Flygtningehjælp skal tage op, hører udvalget gerne fra dig. Jan Østergaard Bertelsen 30 28 61 17 Janbertel2@gmail.com Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm Har du et forslag eller en god ide, som kan gøre det e arbejde endnu bedre? Eller er der en problemstilling, der særligt optager gruppen eller dig som? Så kontakt endelig Frivilligudvalget. Udvalget består af syv e, valgt af netværket selv, og det fungerer som ideforum og bindeled mellem e og resten af Dansk Flygtningehjælp. Dine input er vigtige Dine input er afgørende for, at udvalget ved, hvad der rører sig blandt de e, ikke bare i deres egen gruppe, men i hele landet. Og dine input er afgørende for at få foldet de es synspunkter ud i andre udvalg og fora i Dansk Flygtningehjælp, som medlemmer af Frivilligudvalget er repræsenteret i og har kontakt til. Ring eller send en mail til udvalgsmedlemmet i din region, hvis du synes, der er noget, Frivilligudvalget skal vide. Om Frivilligudvalget Udvalget drøfter blandt andet, hvordan det e arbejde skal udvikle sig. Af større principiel betydning har udvalget senest været involveret i beslutningen om at styrke oplysnings-, fortaler- og indsamlingsarbejdet i grupperne. Det betyder blandt andet, at e fremover skal rustes bedre til at medvirke i kampagner eller stå for arrangementer, der sætter fokus på flygtninges forhold. Udvalgsposterne er på valg hvert andet år. Næste gang er 2010. Alle e i Dansk Flygtningehjælp har mulighed for at stille op og for at stemme. Hanne Bjerregaard 74 52 17 05 (ingen mail) Sydøstjylland Ellen Tønder 75 42 37 48, mobil 30 42 36 40, ellentoender@gmail.com Sydvestjylland Adam Jensen 97 85 47 48, adamjdk@hotmail.com Fyn Er du i tvivl om, hvilken region du tilhører, kan du finde din region på www.flygtning.dk under mest for e. 13

TEMA Hvad er det, der samler folk i de etniske minoritetsforeninger? For Fakhoor Rousta, Hana Faridoon og Noreddine Amadid handler det om fællesskab. Men der er også meget hjælp at hente i foreningerne, siger forsker. Uanset hvor meget man sætter pris på den nye kultur, er der mange ting, man savner F akhoor Rousta er stifter af Iransk Ældreklub. Her udveksler medlemmerne nyheder fra Iran, spiser iransk mad og holder fester. Og her mødes de for at snakke om fortiden, hverdagen og fremtiden, og for en gang om ugen at være sammen med to danske medlemmer og besøgsvenner. Uanset hvor meget man sætter pris på den nye kultur, er der mange ting, man savner. Gruppen er en måde at holde sit gamle jeg i live. Her kan man snakke med nogen på ens egen alder, der snakker farsi og har den samme historie som en selv, fortæller Fakhoor. Og ifølge Flemming Mikkelsen, forsker i indvandring og integration, er det en god tommelfingerregel, at folk med samme sprog og baggrund samles. Det ser man alle steder. Også i forhold til danskere, der tager til udlandet. Det handler meget om det sociale. Om fælles erfaringer og en naturlig trang til at være sammen med nogen, man kan kommunikere med på sit eget sprog. Det er meget down to earth, siger han. Men der er også meget hjælp at hente i foreningerne, forklarer han: Man kan lære meget. Her kan man samle information om Kurdisk Kvindeforening på picnic. For Hana Faridoon til venstre alle mulige ting, der gør, at man kan klare sig. Både gennem andre og via de arrangementer, som mange foreninger afholder, hvor for eksempel en sundhedsplejerske kommer ud. Hvis man skulle finde ud af alt det selv, ville det blive en meget langstrakt proces, som den enkelte ville have meget svært ved at klare. Resultaterne ligger i hverdagen Kurdisk Kvindeforening er en af de foreninger, hvor hygge, aktiviteter, netværk og indbyrdes hjælp smelter sammen. Her mødes flere gene- Fakhoor Rousta, 79 år Kom til Danmark, da hun var 56 år. Kommer i Iransk Ældreklub. Fordi vi går i Iransk Ældreklub, savner vi ikke den iranske side så meget. Og når man er glad og tilfreds, tager man også nemmere imod alle de gode ting i Danmark. Hana Faridoon, 23 år Kom til Danmark som etårig. Kommer i Kurdisk Kvindeforening. Jeg har ikke kendt så mange kurdiske unge før. Det har været sjovt at finde en masse ligheder mellem vores forældre. 14

Etniske minoritetsforeninger og andre familiearrangementer, men efterhånden også til dans, basketball i ny og næ, og hvad hun ellers har lyst til. Tidligere har hun dyrket forskellige former for sport i andre foreninger, men lige nu passer det hende bedst, at sportsaktiviteterne foregår i Kurdisk Kvindeforening. Jeg har travlt for tiden og ikke tid til at være så seriøs, som man skal være andre steder. Her i foreningen er træningen meget mere fokuseret på, at det skal være hyggeligt, siger Hana, der dog regner med at starte hårdere op i en anden klub, når hun om cirka et halvt år afslutter sin uddannelse og får mere tid. i billedet er det hyggen og fællesskabet med de andre i foreningen, der er det store trækplaster. rationer af begge køn. Mange unge, der går i gymnasiet, spørger mig om forskellige studieting. Måske kan de bedre identificere sig med mig, fordi jeg også har kurdisk baggrund, end med unge med dansk baggrund. Jeg tror, de tænker, at hvis jeg kan, så kan de også, fortæller Hana, der snart er færdig som ingeniør, om den indbyrdes vejledning og støtte. Og resultaterne ligger netop i hverdagen, siger Flemming Mikkelsen: Det handler om at få folk til at trives og ofte også om at holde de forskellige generationer samlet. På den måde er det en daglig integrationsindsats, men det er selvfølgelig samtidig vigtigt ikke at isolere sig. Hyggen er det vigtigste For Hana er det hyggen og fællesskabet med familie og venner, der er det allerbedste ved at komme i Kurdisk Kvindeforening. Egentlig vil vi gerne have alle mulige folk til at komme, men det er jo mest interessant for kurdere, for vi danser kurdiske danse, synger kurdiske sange og fejrer kurdiske højtider, mener Hana, der begyndte at komme i klubben for et år siden. I starten mest til fællesspisning, julehygge Passer bedre ind Noreddine har fundet sin klub. Han har marokkansk baggrund og spiller fodbold i Grønne Stjerne. Og det er han glad for. For i Grønne Stjerne, der er en mere multietnisk klub end de andre klubber, han har spillet i, oplever han et stærkere fællesskab og en større fælles forståelse. Her er langt flere sociale arrangementer, som jeg har lyst til at være med til. Andre steder handler det meget om at drikke nogle øl og hygge sig med det. Men det med alkohol er ikke lige mig. Så det er klart, at jeg har knyttet stærkere bånd her. Man bliver jo stærkere af at lave noget sammen ud over fodbold, forklarer han. Også rutinerne i klubben passer ham bedre. Rutiner som at bede en bøn før en kamp eller faste i Ramadanen. Det er ikke, fordi alle gør det, men det respekteres fuldt ud, fortæller Noreddine. Men klubben er ikke et fristed: Det er ikke noget med, at jeg kobler fra og bare er mig selv her. Jeg er altid mig selv og bliver accepteret de steder, jeg er. I de andre klubber stod jeg for de samme ting, som jeg gør nu, men der var bare ikke andre, der også gjorde det, siger han. Flemming Mikkelsen Sociolog, politolog og historiker, forsker i indvandring og integration. Ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Etniske minoritetsforeninger har fat i indvandrere og flygtninge, som andre organisationer ikke på samme måde har kontakt til. Det gør dem til et vigtigt bindeled til resten af samfundet. Noreddine Amadid, 28 år Er født og opvokset i Danmark. Går til fodbold i Grønne Stjerne. I de andre klubber, jeg har gået i, havde jeg også venner. Bare en anden slags venner. For her i Grønne Stjerne har vi mere til fælles end bare fodbolden. 15

tema Etniske minoritetsforeninger er et stærkt kort Vejle Ungdoms- & Kulturforening er en af de mange etniske minoritets foreninger, som har godt fat i medlemmerne og stor viden om deres behov. Det gør foreningerne til en oplagt samarbejdspartner for grupper, mener Asim Latif fra Dansk Flygtningehjælp. Har I nok e, men mangler børn i lektiecafeen? Eller savner I nogen, som ved, hvad der rører sig blandt drengene, og kender til hverdagens udfordringer? Så kunne det måske være en mulighed at samarbejde med en eller flere af de mange etniske minoritetsforeninger, som ligger spredt ud over hele landet. Det er foreninger med tæt kontakt til flygtninge og indvandrere og med en kæmpe viden om deres behov og de udfordringer, de står over for, siger udviklingskonsulent for etniske minoritetsforeninger i Dansk Flygtningehjælp Asim Latif. Han hjælper en række foreninger med at lægge udviklingsstrategier, og faktisk er samarbejder det område, de fleste af de foreninger prioriterer højest, fortæller Asim. Brug spidskompetencerne Vejle Ungdoms- & Kulturforening, VUKF, er en af de foreninger, Asim hjælper. Her kommer den 24-årige formand, Ahmet Incikli, tit. Både sammen med familie og venner til fællesspisning, filmaftener og Ramadanfester, og når der skal holdes samarbejdsmøder med kommunen, boligselskabet eller skolen i den ghetto, Nørremarken, hvor VUKF har til huse. Udtrykket ghetto er Ahmets. Det hedder jo ghetto, siger han med et skævt smil, men vi er nu glade for at bo her. Ahmet fungerer, sammen med otte andre, også som rollemodel for unge, der har brug for et godt råd. Noget, han selv tidligere har haft behov for. Måske er drømmen om at blive læge bristet. Det er en stor stressfaktor for Etnisk kunst er en ud af mange aktiviteter i Vejle Ungdoms- & Kulturforening. Pigen i baggrunden danser tyrkisk dans. mange. Her hjælper det at snakke med unge, der selv har stået midt i det. Unge, som har prøvet at takle skuffede forældre, og som ved, at man godt kan få en god karriere alligevel, forklarer Ahmet. Og ifølge Asim er den personlige støtte et godt eksempel på den indbyrdes hjælp og unikke indsigt, som findes i de etniske minoritetsforeninger. En indsigt, som det hand- At sidde sammen med andre tyrkere har hjulpet mig rigtig meget. Det giver svar på mange spørgsmål. Hvem er jeg, og hvad laver jeg her? Ahmet Incikli, formand for Vejle Ungdoms- & Kulturforening, om behovet for at mødes med andre unge med tyrkisk baggrund. 16

Etniske minoritetsforeninger Find foreningerne vil din gruppe finde frem til lokale etniske minoritetsforeninger, kan I spørge hos kommunen. Medarbejdere, der administrerer støtte til foreninger, for eksempel paragraf 18 eller støtte til folkeoplysende aktiviteter, kender mange af dem. ikke alle foreninger modtager støtte. Så du kan også henvende dig til en beboerrådgiver i et boligområde, eller du kan spørge de flygtninge og indvandrere, du møder i lokalområdet. Der findes ingen officielle oversigter over etniske minoritetsforeninger. ler om at få i spil i et samarbejde: Det handler om at finde ud af, hvor man hver især har sine styrker, og bruge dem, så det bliver en win-win situation for begge parter, siger han. VFUK kender de unges behov VUKF startede som et mødested for tyrkiske indvandrere midt i 80 erne, og lokalerne fungerer stadig som fælles mødested og huser ud over børne- og ungdomsaktiviteter aktiviteter for kvinder, mænd og ældre. Men hen ad vejen har VUKF målrettet flere og flere tilbud mod børn og unge. Be hovene har ændret sig, i takt med at nye generationer er kommet til, forklarer Ahmet. I dag er der lektiehjælp, tyrkisk dans, etnisk kunst, fodbold, studieture til Tyrkiet, udflugter og mange andre ting, altsammen for børn og unge. Vi vil gerne bygge bro og udvikle børn og unge i området, så de bliver en del af samfundet, men stadig er bevidste om deres kulturelle og religiøse rødder, fortæller Ahmet. Selv har han haft brug for at finde sit ståsted, midt mellem forældre og omgivelserne, hvor han på en eller anden måde var anderledes: At sidde sammen med andre tyrkere har hjulpet mig rigtig meget. Det giver svar på mange spørgsmål. Hvem er jeg, og hvad laver jeg her? Det har hjulpet mig til at finde min egen identitet. Og man bliver ligesom en stærkere person og kan bedre klare sig, når man accepterer og kender sin baggrund, siger han. Mange behov i foreningerne Udviklingen er ikke noget, der bare er kommet til VUKF. Vi har bevidst valgt at fokusere på børn og unge. For det begynder at blive uoverskueligt, når der kommer rigtig mange og fra forskellige generationer. Selvfølgelig har vi mistet nogen på grund af det, men samtidig er vi blevet en mere bred forening, forklarer Ahmet. Bred, fordi hvert tredje barn nu har en anden baggrund end tyrkisk, og på grund af væksten i aktiviteter for børn og unge. Vi bliver altid spurgt, hvorfor vi har så mange aktiviteter, men det er vi jo sådan set nødt til. For lektiehjælp og uddannelsesaktiviteter er ikke førsteprioritet for de fleste børn og unge her. De fokuserer på idræt og på at have det sjovt, og derfor er vejen ind idrætsaktiviteterne, siger han. Det brede udvalg af aktiviteter er et mønster, Asim kender. Der er rigtig mange behov, og de færreste foreninger kan håndtere dem alle. Så i stedet for at bruge krudt på det hele og risikere at drukne i for mange aktiviteter handler det om at fokusere på det, man helst vil, og så samarbejde med andre om resten, anbefaler han. Kun fantasien sætter grænser. You name it. Det handler om at finde ud af, hvor man hver især har sine styrker, og bruge dem, så det bliver en win-win situation for begge parter. Asim Latif, konsulent i Dansk Flygtningehjælp, om samarbejdsmulighederne mellem grupper og etniske minoritetsforeninger. 17

Frivillige baner vej Burmesisk knowhow i dansk kolonihave I Esbjerg har en kolonihaveforening doneret en have til en nyankommen flygtningefamilie. For familien, og tre andre flygtningefamilier i foreningen, er haverne lig med grill, hygge og store besparelser. Frivillige i Dansk Flygtningehjælp har banet vejen. er min bedste ven. Det er meget sjovere at Haven være her end hjemme, siger Kung Siang, der som den anden burmesiske familie, ud af fire, fik en kolonihave i foreningen Hedelunden af 1981. Her er kun lidt græs og få fli- 18

Frivillige baner vej Haven er min bedste ven. Det er meget sjovere at være her end hjemme. Kung Siang, Burmesisk flygtning med kolonihave ser. Til gengæld er her masser af bede med grøntsager, og det gør flygtningefamiliernes haver anderledes end de andre haver i foreningen. Almindeligt kolonihaveinventar som grill, gæster, badebassiner, små legetøjstraktorer og havepynt til bedene fra naboen har dog også holdt sit indtog. Og det er da også netop hyggen og så de store besparelser på grøntsager, der er det bedste ved haverne, fortæller tre af familierne samstemmende. Et godt match Kung Siang og hans familie er, ligesom de tre andre familier, vant til at dyrke afgrøder fra hjemlandet (I dag officielt Myanmar). Og det var netop interessen for gulerødder og løg, der blev startskuddet til de fire familiers kolonihaveeventyr. For Van Duh Ting og Ni Hliang Cung, den første af familierne i foreningen, var på besøg hos kontaktfamilien, Johannes og Anna Lise Lind, og her blev køkkenhaven nærstuderet. Vi kunne se, at det var noget for dem og tænkte, at det også ville være en god måde at komme i kontakt med andre danskere på, forklarer Johannes Lind om beslutningen om at sponsorere en have. Først senere fandt Johannes og Anna Lise Lind ud af, hvor stor betydning det har ikke at have udgifter til grøntsager. Penge, som kan bruges et andet sted. Det viste sig, at vores kontaktfamilie, mens de var på starthjælp, og før de fik haven, kun havde råd til kød to gange om måneden. Og børnehaven var sure over, at børnene ikke havde frugt med. Men det var der ikke råd til, fortæller Johannes Lind. Frivilliggruppen fulgte efter med endnu et havesponsorat, og som det seneste skud på stammen er kolonihaveforeningen nu på banen. Det er, fordi vi er blevet så glade for de to andre familier. Man er altid velkommen og får ti knus, inden man kommer ind. Det får jeg altså ikke af andre herude, og så passer familierne godt til den oprindelige kolonihavetanke, siger formand for Hedelunden af 1981, Hans Hansen. En tanke, der handler om, at familier i lejligheder skal have mulighed for at komme ud og få sol og dyrke grøntsager som supplement til husholdningsbudgettet. Og som, ifølge Hans Hansen, efterhånden er gået lidt fløjten, fordi de fleste i dag bruger Man er altid velkommen og får ti knus, inden man kommer ind. Det får jeg altså ikke af andre herude, og så passer familierne godt til den oprindelige kolonihavetanke. Formand for kolonihaveforeningen Hedelunden af 1981 Hans Hansen kolonihaven som et sommerhus og primært har prydhaver. Ingen grise, flere grøntsager Grøntsagerne er både dem, familierne kender fra Burma, og som ikke fås i det nærmeste supermarked, og mere almindelige ting som kartofler og løg. Og faktisk er det meget nemt at dyrke grøntsager i Danmark. I Burma løber grise og høns frit rundt. Om dagen kan du holde dem væk fra afgrøderne, men når du står op, kan de være blevet spist, forklarer Kung Siang. Dog er kunstgødningen lidt af en gåde. Derhjemme brugte vi kogødning. Her køber man gødning i poser, og der er så mange slags at vælge imellem. Det er lidt svært at finde rundt i, siger han og lufter samtidig en vis undren over, hvor kompliceret det kan gøres. Men anstrengelserne bærer frugt. Der er grøntsager i rigelige mængder, og der bliver gavmildt uddelt til e, den afghanske underbo hjemme i opgangen, ligesom den tredje have i praksis deles af to familier. Vi er kun glade for, at haven bliver brugt, og for den måde, de er sammen og dyrker på. De har slet ikke den egoisme, som mange danskere har, mener Hans Hansen. Og noget tyder på, at foreningen virkelig er glade for de fire familier. I hvert tilfælde er haveforeningen siden burmesernes ankomst blevet udstyret med en volleyballbane, som flere gange om ugen bruges af familierne og op til 30-50 burmesiske venner. Endnu har ingen fra Hedelunden af 1981 udfordret dem ved nettet. Plejefamilie for 30 grønkål I kolonihaveforeningen er de fire familiers talent og flid, når det kommer til grøntsager, blevet bemærket. Det har blandt andet ført til, at formandens grønkål, som ikke havde det så godt derhjemme, nu bliver plejet og passet hos Van Duh Ting, Ni Hliang Cung og deres fire børn, til gengæld for en omgang havefliser. Eller til, at næstformanden med hjælp fra Van Duh Ting har genopdaget en god gammel tørremetode til løg. Og det er tips og tricks, der giver respekt i en haveforening med mange, både formelle og uformelle, konkurrencer om haver og grøntsager. 19

ud i verden Dansk Flygtningehjælp samler ved landsindsamlingen søndag den 8. november ind for at kunne give flere muligheder til verdens flygtningekvinder. Muligheder for at klare sig selv, for at dyrke jorden og for at sende børnene i skole kort sagt muligheder for at overleve og skabe sig en fremtid. De muligheder har Mania Kone, Annie Mbehimi og Fadumo Ahmed fået. De tre kvinder, hvis historier du kan læse her på siderne, er blot tre af dem, der har fået flere muligheder, efter de har fået en hjælpende hånd fra et af Dansk Flygtningehjælps projekter. 20