30. april 2015, uge 18 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,1% 2.107 Nikkei -3,0% 19.520 C20cap -3,1% 993 S30-4,6% 1.627 FTSE -1,2% 6.946 DAX -3,7% 11.433 Euro 50-2,9% 3.617 BRIC + 1,6% 308 VIX + 5,4% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +3,6% 1,1112 EUR/DKK - 0,0% 7,4614 USD/DKK - 3,5% 6,7150 SEK/DKK +0,9% 0,8046 NOK/DKK +1,4% 0,8915 GBP/DKK - 0,9% 10,3608 CHF/DKK - 0,8% 7,1373 JPY/DKK - 2,7% 5,6479 Opvarmning til vigtige tal fra USA De europæiske obligationsrenter er steget ganske meget, efter at nogle af verdens førende finansfolk havde udtrykt bekymring over de meget lave renter. De kan ikke se ideen i at investere i eksempelvis tyske statsobligationer, der p.t. har negativ rente helt ud til 7 års løbetid, og disse udtalelser fik kurserne til at falde. F I N A N S U G E N Der er ikke noget nyt fra Grækenland, men udskiftning af deres chefforhandler har øget sandsynligheden for en forhandlingsløsning en smule. Den amerikanske centralbank synes ikke at have travlt med at hæve renten i USA, og det har fået euro til at genvinde lidt styrke mod US dollar. Næste uge: Industri-tal fra Tyskland, valg i UK og USA-arbejdsmarkedsrapport Fra eurozonen kommer tal fra Tyskland for industriproduktion, ordreindgang og udenrigshandel, alle vedrørende marts. Generelt har tysk økonomi haft en stærk start på året, og det ventes også at præge marts måned. På tirsdag udsender EU-Kommissionen en ny prognose for økonomien i eurozonen. Vi venter, at Kommissionen opjusterer deres skøn for vækst og inflation i 2015. Fokus på finansmarkedet vil derudover især ligge på friske prognoser for landenes offentlige finanser og for statsgælden. Også prognoserne for Frankrig og Italien bliver vigtige, da de to lande hidtil har haft svært ved at følge med fremgangen i de andre store eurozonelande. Sluttelig afholdes torsdag parlamentsvalg i Storbritannien, der potentielt kan få langsigtet betydning for EU. Den nuværende premierminister, David Cameron, går blandt andet til valg på, at han vil genforhandle Storbritanniens medlemsvilkår med EU, hvis han bliver genvalgt. Meningsmålingerne peger dog mest i retning af et grumset resultat, hvor Cameron ikke bliver i stand til at danne ny regering alene. Fra USA kommer den månedlige arbejdsmarkedsrapport på fredag. Tallet kaldes populært kongetallet på finansmarkedet, fordi det hører til blandt dem, der påvirker markedsstemningen mest. Forventningen til fredagens tal er, at jobvæksten vender tilbage til et normalt niveau på ca. 225.000 nye stillinger efter de meget skuffende marts-tal. Arbejdsløshedsprocenten ventes at falde, mens lønstigningstakten ventes at være forblevet stabil. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,02 0,57% US 10Y +0,05 2,03% Tysk 10Y +0,12 0,28% Dansk 10Y +0,12 0,38% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,3% 1.203 Olie (WTI) +6,0% 59 Metaller +4,0% 2.859 Opdateret per: 30. april Side 1 af 6
Indhold Olieprisen er steget... 2 Grækenland fyrede sin chefforhandler... 3 Tæt på 0-vækst i USA i starten af 2015... 4 Ingen travlhed i USA s centralbank... 5 20% dyrere olie år-tildato, målt i euro Olieprisen er steget Noget tyder på, at olieprisen har set bunden i denne omgang. Målt i euro ligger prisen for en tønde råolie godt 20% over niveauet ved årets start, mens prisstigningen målt i USD er på godt 10%. De væsentligste årsager til prisstigningerne er dels, at efterspørgslen efter olie er stigende, fordi der er fremgang i verdensøkonomien, og dels at udbuddet af råolie er faldet, fordi lave priser har ført til lukning af hundredevis af oliebrønde i USA verdens næststørste olieproducent. Inflationen på vej tilbage i positivt territorium Betyder at inflationen kan have passeret bunden De højere oliepriser betyder, at inflationen ikke længere er faldende i USA og i eurozonen. I eurozonen bundede inflationen i -0,6% på årsbasis i januar, og er siden steget til omkring 0%. Der er stadigvæk tale om en meget lav inflation, men pilen peger opad. Særligt når vi kommer ind i andet halvår, vil de stigende oliepriser mærkes tydeligere på inflationen, fordi den såkaldte basiseffekt aftager. I øjeblikket er basiseffekten stor ( trækker ned i inflationen ), fordi olieprisen for et år siden var betydeligt højere end i dag, men olieprisfaldet satte ind i juni 2014, så fra juni 2015 og frem vil oliepriserne gradvist trække mindre ned i inflationsraten. De lidt højere oliepriser betyder videre, at lidt af stimulansen af privatforbruget falder bort, men næppe i et omfang, der truer fremgangen i europæisk økonomi, men allerhøjest tager toppen af opsvinget. Egentlig burde det også føre til lidt højere obligationsrenter i eurozonen, men det forhindres indtil videre især af ECB s storstilede obligationsopkøb. Overflødiggør yderligere pengepolitiske lempelser For pengepolitikken er de stigende oliepriser/stigende inflation formentlig en kærkommen gave, da det mindsker risikoen for deflation og dermed overflødiggør yderligere lempelser af pengepolitikken. Side 2 af 6
Finansmarkedet gætter på moderate olieprisstigninger det næste år Ny chefforhandler øger sandsynligheden for en forhandlingsløsning Hvad der sker med oliepriserne de kommende måneder, er svært at forudsige. Et pejlemærke kan imidlertid være prisen på oliefutures. 12-måneders futuren på Brent Oil ligger i 70 USD pr. tønde mod aktuelt 64 USD pr. tønde. Finansmarkedet forventer med andre ord kun moderate olieprisstigninger på et års sigt. Grækenland fyrede sin chefforhandler Der er måske omsider mulighed for fremskridt i Grækenlands forhandlinger med kreditorerne (EU, IMF og ECB) efter ugers skyttegravskrig. Den græske premierminister Tsipras har nemlig udskiftet sin hidtidige chefforhandler, finansminister Varoufakis, med landets viceudenrigsminister. Ifølge de internationale medier er den nye mand på posten mere erfaren og mere villig til at indgå kompromisser end forgængeren. Finansmarkedet kunne godt lide nyheden, og derfor faldt renten på en 10-årig græsk statsobligation med et helt procentpoint. Desuden faldt obligationsrenterne i de andre sydeuropæiske lande, fordi markedets frygt aftog for et græsk euroexit og efterfølgende spredning til de andre lande. Grækenland har givet rentestigning til Sydeuropa De seneste ugers usikkerhed om Grækenland har smittet negativt af på obligationsmarkederne i de andre sydeuropæiske lande, som har underpræsteret i forhold til tilsvarende papirer fra mere sikre lande. Figuren nedenunder viser ændringen i de 10- årige statsrenter, siden ECB påbegyndte sit opkøbsprogram af statsobligationer 6. marts. Sydeuropa har underpræsteret i forhold til Nordeuropa Trods grækernes udskiftning af chefforhandler, er situationen fortsat højest usikker. Sandsynligheden for et græsk euroexit er tæt på fifty-fifty, hvorimod vi skønner, at den er tæt på 0 i de andre sydeuropæiske lande, hvor de nuværende regeringer lever op til EU s krav om strukturreformer af økonomien. 9. maj er den næste vigtige milepæl for grækerne For Grækenland er de næste vigtige datoer: 9. maj her forventer Tsipras senest at have indgået en aftale med kreditorerne 12. maj her skal Grækenland afdrage 0,8 mia. euro på et lån i IMF 6. 19. juni Grækenland skal afdrage yderligere 1,5 mia. euro på lån i IMF. Side 3 af 6
Lav vækst skyldes en blanding af forbigående forhold og mere fundamentale forhold Tæt på 0-vækst i USA i starten af 2015 Det amerikanske BNP voksede mikroskopiske 0,2 % kvt/kvt annualiseret (svarende til 0,05% kvt/kvt.) i første kvartal 2015 efter en vækst på 2,2% p.a. kvartalet før. En nedgang i væksten var forventet, fordi økonomien i første kvartal blev hæmmet af endnu en vinter, der var hårdere end normalt, hvortil kom en langvarig strejke blandt havnearbejderne på USA s vestkyst. Oven i disse midlertidige forhold hæmmedes væksten først på året imidlertid også af mere fundamental-økonomiske forhold, nemlig en høj dollarkurs og faldende olieinvesteringer. Detaljerne i BNP-tallene viste, at svagheden var bredt baseret i økonomien. Nedgangen i væksttempo skyldes derfor ikke alene forbigående forhold, men også mere fundamental-økonomiske forhold. I tabellen nedenfor er vækstbidragene fra nationalregnskabets vigtigste underposter vist, og særligt bemærkes: vækstbidrag i procentpoint fra: 2013 2014 2015 I II III IV I II III IV I Privatforbrug 2,45 1,23 1,39 2,51 0,83 1,75 2,21 2,98 1,31 - heraf varer 1,35 0,30 0,80 0,83 0,23 1,33 1,06 1,07 0,05 - heraf tjenesteydelser 1,11 0,93 0,59 1,69 0,60 0,42 1,15 1,91 1,26 Faste bruttoinvesteringer 1,12 1,03 2,50 0,62-1,13 2,87 1,18 0,61 0,34 - heraf erhvervsinvesteringer 0,20 0,21 0,67 1,23 0,20 1,18 1,10 0,60-0,44 - heraf boliginvesteringer 0,22 0,53 0,34-0,28-0,17 0,27 0,10 0,12 0,04 - heraf lagerændringer 0,70 0,30 1,49-0,34-1,16 1,42-0,03-0,10 0,74 Nettoeksport -0,08-0,54 0,59 1,08-1,66-0,34 0,78-1,03-1,25 - heraf eksport -0,12 0,82 0,67 1,30-1,30 1,43 0,61 0,59-0,96 - heraf import 0,04-1,36-0,09-0,22-0,36-1,77 0,16-1,62-0,29 Offentligt forbrug -0,75 0,04 0,04-0,71-0,15 0,31 0,80-0,35-0,15 BNP i alt 2,7 1,8 4,5 3,5-2,1 4,6 5 2,2 0,2 Hård vinter og havnearbejderstrejke parret med vigende erhvervsinvesteringer især i olieindustrien God sandsynlighed for bedring i andet kvartal Vækstbidraget fra privatforbruget blev mere end halveret (til 1,31 procentpoint mod 2,98 procentpoint i 4. kvt). Det skyldes formentlig især det unormalt hårde vintervejr. Privatforbruget trækker dog fortsat op i BNP-tallene. Markant nedgang i erhvervsinvesteringerne (vækstbidrag på -0,44 pp mod 0,60 pp kvartalet før). Det afspejler formentlig mere realøkonomiske forhold, nemlig dels nedgang i olieinvesteringerne, dels at virksomhederne tøver med nye maskininvesteringer grundet den høje USD-kurs. Samtidig steg varelagrene, og leverer et vækstbidrag på tre kvart procentpoint. Lageropbygning i dag betyder normalt mindre produktion de følgende måneder. Nettoeksporten var sløj, og kom for andet kvartal i træk ud med et stort negativt vækst bidrag, nemlig på -1,25 procentpoint. Det skyldes især fald i eksporten, hvilket formentlig mere skyldes havnearbejderstrejken på vestkysten end den høje USD-kurs. Vi tror på fremgang de kommende møder Kikkes fremad på 2. kvartal venter vi en noget højere BNP-vækst, fordi de ting, der trak ned i første kvartal, vil have udspillet deres rolle. Privatforbruget, byggeriet og eksporten burde klare sig bedre end i 1. kvartal. Omvendt vil især olieinvesteringerne fortsætte med at trække ned i BNP-væksten, da de seneste tal viser, at der fortsat lukkes oliebrønde. Side 4 af 6
Vi skønner, at BNP-væksten i 2. kvartal vil ligge på 3-3½ % p.a. Konsensus på finansmarkedet er 3%. Væksten i eurozonen ser ud til at have været højere end i USA De europæiske BNP-tal ser bedre ud Fra Europa er der foreløbig kommet BNP-tal fra 4 store/større lande, og her har væksten i alle tilfælde været højere end i USA: Belgien UK Spanien Østrig 0,3% kvt/kvt. 0,3% kvt/kvt. 0,9% kvt/kvt. 0,1% kvt/kvt. Ingen travlhed i USA s centralbank Der skete som forventet ingen ændringer i pengepolitikken på mødet i USA s centralbank (Fed), det tredje af årets i alt otte pengepolitiske møder. Rentepilen peger fortsat opad De fleste gætter på rentestigning til efteråret Markedsforventningerne vil være meget påvirkelige af den løbende nyhedsstrøm Rentepilen peger fortsat opad i den forstand, at Fed s næste renteændring bliver en forhøjelse af den pengepolitiske rente, som siden 2008 i praksis har været 0%. Men samtidig peger alt på, at Fed ikke har travlt med at hæve renten. Finansmarkedet tolker signalerne fra Fed derhen, at 0-rentepolitikken først forlades til oktober, og at vi derefter skal frem til april 2016, før renten hæves til 0,50%. Før signalerne fra amerikansk økonomi begyndte at have en skuffende undertone, ventede mange, at 0-rentepolitikken ville blive forladt allerede i juni måned, og at den ledende rente derefter ville blive hævet med 25 bp en gang i kvartalet. Samtidig skal dog huskes, at disse forventninger er meget afhængige af signalerne fra økonomien. Markedsforventningerne til Feds kommende renteforhøjelser kan meget hurtigt vokse igen, hvis arbejdsmarkedsrapporten bliver overraskende stærk næste fredag, og hvis de økonomiske signaler retter sig henover foråret (som vi forventer). Vi vurderer under alle omstændigheder, at de kommende renteforhøjelser vil ske i et så forsigtigt tempo, at Fed ikke risikerer at fremprovokere uro på finansmarkederne i form af bratte stigninger i obligationsrenten og/eller store kursfald på aktier. Bevægelserne på de amerikanske børser smitter normalt af på de europæiske børser, så den amerikanske pengepolitik vil få betydning her i Europa. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 04.05.15 til 08.05.15 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina HSBC industri-pm I (04:30) april indeks 49,4 49,2 04-05-2015 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) april indeks 51,9 prelim: 51,9 USD factory orders (16.00) marts % m/m 2,2 0,2 ITA Offentlig budgetsaldo (19.00) januar-april mia.eur 110,7 Tirsdag FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) januar-marts mia.eur 05-05-2015 SPA arbejdsløshed (09.00) april ændring -60.000 SEK industriproduktion (09.30) marts % m/m og år/år -0,1/ -3,9 EUR PPI (11.00) marts % m/m og år/år 0,3 / -2,2 0,5 / -2,8 EUR Kommissionens økonomiske rapport (11.00) USD handelsbalance (14.30) marts mia. USD -40-35 USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) april indeks prelim: 57,8 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) april indeks prelim: 57,4 DKK valutareserven (16.00) april ændring / ialt, mia.kr. 0,1 / 737 USD ISM -service (16.00) maj indeks 56 56,5 103,9 Onsdag Kina HSBC service-pm I (04:30) april indeks 52,3 06-05-2015 EUR PM I-Composite (10.00) april indeks 53,5 prelim: 53,5 EUR PM I-service (10.00) april indeks 53,7 prelim: 53,7 EUR detailomsætning (11:00) marts % m/m og år/år -0,2 / 3,0 GRE arbejdsløshed (11.00) marts % 25,7 GRE sælger skatkammerbeviser (11.00) USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) april antal nye jobs 185.000 189.000 USD produktivitet (14.30) 1.kvt.2015 % kv/kv ann. -1,5-2,2 USD enhedslønomkostninger (14.30) 1.kvt.2015 % kv/kv ann. 3,6 4,1 0,7 / 2,0 Torsdag UK Parlamentsvalg 07-05-2015 DEU industriens ordreindgang (08.00) marts % m/m og år/år 1,5 / 2,3-0,9 / -1,3 FRA industriproduktion (08.45) marts % m/m og år/år 0,0 / -0,8 NL inflation (09.30) april % m/m og år/år 1,3 / -0,3 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente, % 1,25 EUR M arkit-pm I for detailhandlen (10.10) april indeks 48,6 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD forbrugerkreditter (21.00) marts mia.usd 15,8 15,5 0,5 / -3,3 Fredag Kina handelsbalance (04.00) april mia.usd 3,0 08-05-2015 Kina import (04.00) april % m/m -12,7 Kina eksport (04.00) april % m/m -15,0 DEU industriproduktion (08.00) marts % m/m og år/år 0,4 / 0,4 0,2 / -0,3 DEU handelsbalance (08.00) marts mia.eur 20 19,2 DEU import (08.00) marts % m/m 1,8 DEU eksport (08.00) marts % m/m 1,5 DEU betalingbalance (08.00) marts mia.eur 16,6 DKK industriproduktion (09.00) marts % m/m 0,8 SPA industriproduktion (09.00) marts % år/år 0,6 CHF inflation (09.15) april % m/m og år/år 0,3 / -0,9 NOK industriproduktion (10.00) marts % m/m og år/år 1,2 / 0,8 ITA industriproduktion (10.00) marts % m/m og år/år -0,2 GRE inflation (11.00) april % år/år -1,9 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) april ændring, 1000 jobs 220k 126k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) april ændring, 1000 jobs 215k 129k USD arbejdsløshed (14.30) april % 5,4 5,5 USD gns. timeløn (14.30) april % m/m 0,2 0,3 USD participation rate (14.30) april % 62,7 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6