LEV STÆRK SYND NU S \ AG DEM INDEN 18 AUGUSTI,MÀcilull,l, î,,, T, B Fiådb d lsreklame fra Frisko, som spiller på ideen om de syv dødssynder Giv i fællesskab eksempler på, hvad I hver især har v eret fristet af og fået eller ikke fået. Hvad er fristelse? En fristelse er normalt noget attraktivt. Mennesker fristes af forskellige ting, som de godt kunne tænke sig, enten fordi de mangler det, de fristes af, eller fordi man vurderer, al den pågældende ring kan gørelret bedre for én. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. Ac falde for en fristelse kan føre ên pfl afveje og Få negative konsekvenser. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser, man møder på sin vej, hedder det sig, at man er blevet slave af sit eget begær. Og at være begærlig opf,attes almindeligvis ikke som noget positivt. Faktisk minder det mere om det, man i middelalderen kaldte dødsrynder. Nogle af de mest typiske ting, mennesker begærer) er: penge, magt, lykke, tryghed, kærlighed, sex, opmærksomhed, mad, forbrug mv. Således er der inden for de seneste år opståetetnytbegreb i dansk sprog powershopping - som dækker over, at man pä rekordtid bruger et hav tf penge på ting, som ofte er hgegyldtge for én. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko, der lancerede en ny serie af is, som var navngiver efter middelalderens dødssynder. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is, fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage, og fordi is rtlfwer kroppen sukker, der smager sødt og godr. Samtidig ved de fleste udmærket, at is også er usundt pga' sukkeret, og fordi nogle is sa,mtidig indeholder fedt. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død.
Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to lneget rige og arisete familier (Capulet og Montague), som af grunde, der havde fortonet sig, var blevet så dødeligt uvenner) at de, der støttede hver af familierne, ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. Ved en stor fest hos familien Capulet blev fa-milierne imidlertid viklet ind i hinanden. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Moncague rned til festen, fordi Romeo, som han hed, var vildt forelsket i ell af de piger, som også var inviteret. For ikke ar blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigter, l-rvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. Så kunne man nemli g gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt, hvis de skulle gå hen og afuise én. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse - at give efter for den. Oscar Wilde, i rsk forfatter 1 854-1 900.
Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. Baz Luhrmanns: Romeo + lulietfra 1996. Romeo var dog dårligt kommet ind til festen, før han blev slået afen anden og langt dybere forelskelse i en pige, som dog hurtigt viste sig ar være datteren i familien Capulet, hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende, så hun kom til a"t fatte sympati for ham. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. Han ville være sammen med sin nye kærlighed' Derfor vendce han om og klatrede over mltren, der løb rundt om familien Capulets bolig. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie, som stod og pressede sin kind mod ruden. Lidt efter kom hun ud på balkonen, hvor hun stocl og kiggede Iængselsfuldt op mod stjernerne, mens hun sukkede. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt ogfølte, at hun på forunderlig vis gik i et med hele universec, der forenede dern. Hans iyst til hende voksede, og han havde svært ved at styre sig. Sä da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat, gav han sig srraks til kende. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afuise ham, men forelskelsen overmandede hende, og de talte sammen til daggryetnærmede sig. Og inden de skiltes, havde de afttlt at gifte sig allerede næste dag. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk, han kendte, til at forestå brylluppet. Det lykkedes, og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed' Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigr hinanden på gad.en og kom op at skændes. Det udviklede sig så voldsomt, at Julies fætter, Tybalt, slog Romeos bedste ven, Mercutio, ihjel på åben gade. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet, og han blev selvføigeltgchokeret over, hvad der var sket. Alligevel forsøgte han, pga. sit nye slægtskab med familien Capulet, at gyde olie på vandene og især fordi han vidste, at Julie holdt meget af sin fætter. Det endre dog med, at situationen eskalerede, fordi vennerne på begge sider piskede scemningen op. Pä den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp, hvorved Tybalt blev dræbt af et stød. fra Romeos kårde. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen tli æt alætmere fyrsten og hans soldater, som kom og genskabte ro og
orden. Også de to familier ankom, og begge var de chokerede over, hvad der var sket. Efter en kortlægning af sagen, dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona, inden næste dags morgen. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. Udvisningen var en katastrofe for Romeo, fordi det betød, at han ikke længere kunne få sin elskede at se. Det gjorde ham forwivlet og modlqs, hvorfor han var Parat til at tage sit eget 1iv, hvilket munken dog fik talt ham fra. I stedet klatrede han, da rnørket faldt på', igen over muren til familien Capulets ejendom fot at tage afsked med ulie. Det blev en hed afsked, som varede hele natten. Få dage efter, at Romeo havde forladt byen, erklærede Julies far, at han havde fundet en mand af bedste familie til hende, da det var på tide, hun blev gift. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. Hun ville ikke wangsgiftes men leve sit liv medtden, hun elskede, og som hun jo allerede var gift med. Det kunne hun dog ikke sige noget om, hvorfor hun prøvede med alle mulige aridre undskyldninger - bl.a. at man ikke kunne holde en glædesfesg når der lige havde været dødsfald i familien, og når den døde end ikke var blevet begravet. Ingenting bed dog på faderen, og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. I sin forwivlelse søgte Julie råd hos munken, som straks lagde en plan. Dagen før sit bryllup sku1le Julie drikke en bedøvelsesvæske, som munken gav hende. Den ville få hende til at se død ud i 28 tirner. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennelr:rføres, og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. Her tllbød munken at bryde ind om natten) når hun vågnede, og smugle hende ud af byen, så hun kunne blive forenet med Romeo. Hal lovede samtidig at give Romeo besked, så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. Om end Julie var noget skeptisk ved at sku1le índtage bedøvelsesdrikken - hun kunne jo ikke med sikkerhed vide, om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken - g1k hun med på munkens plan. På dagen for brylluppet låjulie som død, da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og güe hende klar dl bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve. hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød, dvs. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. I den katolske kìrke er bryllup et af i alt syv sakramente dvs. hellige handlingen I deri evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente, da det ikke menes at have indfiydelse på troen. 99
LAD DIG FRISTE OG... Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. Det kan den gøre på forskellig vis, og man kan derfor også tale om, at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik, venskab, forelskelse, familiebånd, kærlighed til viden (filosofi), medmenneskelighed osv. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil, Romeo og lulíe, er den såkaldte balkonscene, hvor Romeo klatrer op til Julies værelse, og de bliver forelskede. Denne tegning viser scenen i en eldre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. luppet. Det vakte selvfølgelig stor opstand og posryr, at bruden afuforklarlige ärsagerva:r a;fgiletved døden på selve bryllupsdagen, men der var ikke andet at gøfe end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter' Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om, at det hele blot var en hemmelig plan. Den budbringer, munken havde sendt af sted, blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvetq hvorfor han aldrig nåede frem. I stedet forwivlede Romeo, da han høtte, tt hans elskede var død. IH:an føite ikke, der v&t tírere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker, han boede til leje hos- Derefter besluttede han a ville tage en sidste afsked med sin elskede, inden han drak flaskens indhold og lagde sigtllatdø ved siden afhende. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. Mens han var ved ac bryde døren til mausoleet op, blev han anråbt. Det var den mand, som Julie skulle have været gift med, der ogsåvar ude ved graven for atlægge blomster og sørge. Paris, som manden hed, anså af gode grunde Romeo, som han ikke kendte, for at være Iigrøver og drog straks sin kårde, men da Romeo var en fremragende fægtet, tabte Paris kampen ogdøde. Derefter kunne Romeo'uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked medjulie. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang, kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden afhende, hvorefter han drak giften og døde. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleec, og han blev noget forskrækket over at se, at døreî allerede var brudt op, og at der brændte lys i mausoleet. Så opskræmt var han, at han slet ikke så den døde Paris, men han cog sig forwivlet til hovedet, da han så Romeo ligge livløs ved siden afjulie. I samme øjebllk begyndte Julie at røre på sig. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed men det þkkedes ikke. Da hun så den døde Romeo på gulvet, skreg hun af smerte, trak sin drggert frem og begik selvmord, inden munken kunne nå. at rergere. Tragedien var total. I det sammehørte munken støj tden for mausoleet og gik ud. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården, men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100
LAD DIG FRISTE OG Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristefse[ der er i historien, og afgør i fællesskab, hvad bagsiden af de enkelte fristelser er, hvis der er en sådan. Diskuter det realistiske i, at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. 5ammenhold billedet på s. 101 med teksten og diskuter, om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse, forførelse og fristelse. Skriv hver især et bud på, hvad forskellen på de tre begreber er. Dískuter; om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. Paris og Romeo, hvorfor han i stedet varløbet efter hjælp hos firsten, der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier, blev de fyld af sorg og var utrøstelige. De havde totalt mistet livsmodet og klrnne ikke se mening med noget som helst. Den situa ion udnyttede $rrsten imidlerdd til at formidle en forsoning mellem familierne, som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdødebørn. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening, gjorde de som firsten foreslog og rejste hver især et minde om den alden families barn. Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der) at Romeos begær efter Julie blev forøget, fordi ha;n føite sig Forbundet med hende gennem åndedrættet. I religionspsykologien siger man, at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. Som menneske længes man med andre ord efter det, ma:r ikke har, hvis det vurderes som godt. Man kal også sige det på den måde, at mennesket tit føier, at det mangler noget, for at livec kan opleves som Perfekt. Denne mangel udløser et behov, som kan ùiføje \ivet støffe nydelse. Og behovet afîøder et begær mod det, som man tror) vil give én tilfredsstillelse. Derefter kan man så sdføre de handlinger, der skal til for t skaffe én det, man begæter eller fristes af. 1t7 Djævelens Advokat I filmen, Djævelens Advokat, fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat, der, pga. sin succes som anklager i en lille provinsb pludseligfãr et rilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York, hvor en storslået karriere venter ham. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin, som den unge advokat i filmen hedder, med en meget høj Iøn,
Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem, hvor Djaevelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se, om Gud vil redde ham. Fra'Mangel' til 'Det gode liv' anerkendelse) magt) en stor luksuriøs lejlighed, dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Dette frerngîr af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton - spillet af Al Pacino. Jobsamtalen finder sted på toppen af fìrmaets skyskraber i New York, og stedet virker nærmesr sygeligt, da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. Går man for langt ud til kanten - hvilket Milton hele tiden gør - er der altså stor risiko for ar falde ned og slå sig ihjel. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i Ørkenen fra bl.a. Lukasevangeliets kapitel 4. lrj.er er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen, så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave, der skal fa folk til at tro på Gudsriget. Efter 40 dages koncentration får han besøg af DjæveIen, der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. Det gør han bl.a. ved at stille ham en række goder i udsigt. Men selv omjesus på det tidspunkt et qlr'get af sult ogtørst, modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. I Bibelteksten er pointen bl.a., at man sorrì menneske hele tiden skal vurdere de muligheder, man stilles overfor og tænke sig godt om, inden man vælger, hvad man vil. Feed back = Ny oplevelse af mangel Mangel v Behov v Begaer Handling v Nydelse v Det gode liv 103
Milton med sin datter Christabella. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord, som et offerlam på alteret, for at friste den unge succesrige advokat. Kevin. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djaevlebarn, idet Kevin, uden at v ere klar over det, er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Det samme gør KevLr' i filmen. I sin fantasi gennemgår han det scenarium, der vil udspille sig, hvis han siger "jì' úl det fristende tilbud. Hans kone Mary Ann (Chtrlize Theron) vil være ellevild af begejstring, fordi de så vil kunne gøre th det, de har drømt om. Og seiv vil han vade fra den ene succes lil den anden, blive berømt og tjene stadigt flere penge. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid, at der kommer problemer i ægteskabet. Af den grund vil der være risiko for, at han forelsker sig i en anden kvinde, hvorfor det kan ende helt gilt for ham. Og for at saette hovedet på sømmet fortælier hans fantasi ham, at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far, som er i ledtog med selve Djævelen, og som kun er ude på ac lokke ham i en fælde. Den går ud på, at få ham til avle et barn med sin egen søster - den skønne advokatkollega Christabella- - der spilles af clanske Connie Nielsen. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. Milton har arrangeret sit skrivebord som et
altet ogfäet Christabella til atlæ.gge sig fristende til rette for Kevin, så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. Lykkes det, vil Kevin for alvor miste sin sjæl, mens Milton har formået ^t føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. PL den måde få filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo ogjulie. OPGAVE C Fristelser Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse, hvor Gud vil teste, om de troende er trofaste mod ham. Den første fristelse, manlrrører om i Bibelen, står allerede i skabelsesberetningen, hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. Den fristelse var, som det fremgårhfhistorien for stor for menneskerne- Derfor opfattes mennesket i kristendommer som syndigt. Det kan ikke af egen drift Iadevære med at vend e ryggeî til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. Mange af fortæilingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente' Det var en af måderne, hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgtat vise, at jødernehavde misforstået forholdet til Gud' Modfortællingen til sjtødefaldsmyten, soír' historien om Adam og Eva kaldes, er fortællingen omjesus i ørkenen. Ved at modstå de ftistelser, som Djævelen her udsætter Jesus for, bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. På samme måde somjesus modstod fristelserng skal alle andre ogsit gøte det - netop fordi frisrelser i den jødisklkristne forsråelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. Af samme grund rdgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Føderuor. Ftdewot er tfølge Bibelen lavet afjesus selv og givet til de roende som den enestebøn, der er nødvendig at bede for en kristen. Het hedder det bl.a.: "Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde". I bønnens logik er der, som det ses, en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab' Fristelser føret úl ulykke OPGAVE C Afdæk i fællesskab, hvad det er for fristelser, som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. Diskuter risikoen for, at de ulemper; som hovedpersonen forestiller sig, er reelle. Se evt. filrnen, Djævelens Advokat og diskuter, hv d I mener, der får den urige advokât, Kevin, til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget, som han føler sig overbevist om er skyldig. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). Afdæk i rnindre gruppeç hvad det er, der frister Agnete til at følge havrnanden, og hvad det senere el der får hendè til at forlade ham igen, samt hvilke konsekvenser det får. 105
LAD DIG FRISTE OG... Undersøg i diverse leksika (bl.a. et symbolleksikon) og på neüet den symbolske betydning af begrebet'vej/vejen' og find ud af. hvordan forskellige bud på 'den reüe vej'forholder sig til de fristelser, som tilværelsen byder på. Mdsatte side: lllustration fra 1300-tallet af de tre fristelser, som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. og ondskab, og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. Indirekte står der i bønnen, at det er Gud, der anlægger den vej, de troende bevæger sig på gennem livet. Derfor er det også op til Gud, om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. Derimod kan man ud af bønnen se, at man inden for kristendommen er bevidste om) at det er det enkelte menneske, der selv afgør, om det vil falde for de forskellige fristelser, det Íîøder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. Det er bl'a. det, fortællingen omjesus t ørkenen skal hjælpe til. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente, hvis hovedpersoner bl.a. er tænkt som forbilleder for de troende. Den ene er fortællingen om Abraham, der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn, og den anden er fortællingen omjob, der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djaevelen og bliver udsat for alverdens lidelser. I disse to fortællinger indgãr der ikke umiddelbart fristelser, som vi normalt forstår dem, men i jødisklkrrsten forsta:rd handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse - nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og'ramme ved siden af' det kristne må. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser - i den føtste gennem en ordre, i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med ob, så han udsættes for alle tænkelige lidelser - bortset fn døden. I{ar' mister børn, husdyr, slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme, hvorefter h ns venner også undsiger ham. Pointen i begge historier er imidlertid at bäde Abraham og Job klarer prøvelserne - Abraham ved at adlyde Guds ordre, hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live, Job ved at fastholde sin tro pä Gud, hvorved han får alt, hvad Djævelen har taget fra ham, tifold tilbage. 1û6