BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. SEKTION. ONSDAG 16/11/2011 Nr. 36 Farven er grøn Offentlige indkøb for 250 mia. kr. skal skabe fornyelse, innovation og grøn vækst. 18 Alt om Danmarks Bedste Arbejdspladser special rapport 27-47 Gamle venner og globale topfolk i Mærsk-chefens netværk 56

Få din nye Audi A4 leveret inden den 31. december Audi A4 med businesspakke uden beregning, beskatningsgrundlag fra kr. 325.116 Kom til Audi Days i weekenden den 19. og 20. november kl. 10.00-16.00 og prøv den ultimative firmabil med et attraktivt beskatningsgrundlag Audi er en oplevelse. Hvordan dufter den? Hvordan lyder den? Hvordan føles den? Til Audi Days har du f.eks. mulighed for at prøve en Audi A4 2.0 TDI med 136 hk. Selv med et brændstofforbrug på 21,7 km/l., får man stadig et lille smil på læberne, når man trykker på speederen. Har du andre ønsker eller behov, er der 45 forskellige Audi modeller at vælge imellem, alle med et meget attraktivt beskatningsgrundlag. Og så vil vi gerne benytte lejligheden til fortælle, at vi samtidig har snigpremiere på den nye Audi A5 og Audi Q3. Vi glæder os til at se dig. Audi A4 inkl. Businesspakke uden beregning (værdi kr. 24.700). Fabriksmonteret DVD navigation. Kampagnepris kr. 10.000 Audi A4 Avant 2.0 TDI 136 hk. Brændstofforbrug v/blandet kørsel 20,8 km/l. CO 2 udslip: 125 g/km. 1/2 årlig grøn ejerafgift: 1610,- Beskatningsgrundlaget på modelprogrammet fra Audi v/erhvervsleasing starter med en Audi A1 fra kr. 203.459

JYLLAND Audi Aalborg Ny Kærvej 47 9000 Aalborg Audi Århus Grenåvej 347 8240 Risskov Audi Fredericia Kongens Kvarter 32 7000 Fredericia FYN Audi Odense Middelfartvej 50 5200 Odense V SJÆLLAND Audi Holbæk Bilbyen 1 4300 Holbæk Audi Hørsholm Kokkedal Industripark 28 2980 Kokkedal KØBENHAVN Audi Gladsaxe Dynamovej 8 2730 Herlev Audi Amager Englandsvej 437 2770 Kastrup Audi Kundecenter 7070 1025

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 4 re dak tøre n Økonomi Et lille lys i krisemørket Få økonomiske nøgletal giver anledning til glæde, og selv det eneste lyspunkt har sin flamme placeret i det dystre økonomiske gravkammer. Lad os først lune os lidt ved flammen den danske betalingsbalance. Overskuddet i september var på 12 mia. kr. Over en 12 måneders horisont er overskuddet på 117,5 mia. kr. eller 31,5 mia. højere end den forrige 12 måneders periode. Alt andet lige luner det, at Danmark har styr på den økonomiske balance. Det vidner om, at udenlandske investorer opfatter Danmark som en tryg havn til placering af penge. Bufferen betyder, at dansk økonomi er godt rustet mod at komme i dybe økonomiske problemer, som præger de sydeuropæiske lande. Men de lune tal fra en solid betalingsbalance er desværre kun et lille lys i krisemørket. Det store overskud på betalingsbalancen bunder i en meget lav indenlandsk efterspørgsel og en meget stor privat opsparing, ligesom virksomhederne holder igen med investeringerne. Overskuddet på betalingsbalancen skyldes desværre ikke en styrket konkurrencekraft. Tværtimod. Den er blevet stadig ringere. De nøgne tal: I den seneste tid er vi blevet præsenteret for flere mørke sider af dansk økonomi. Tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten er faldende, og importen er stigende. Det mest bekymrende er, at tendensen er blevet forstærket, efter at gældskrisen satte ind i Europa i august i år. Hidtil har eksporten været drivkraften i forsøget på at genoprette dansk økonomi, men pilen pejer nu den forkerte vej, og udviklingen vil på sigt true overskuddet på betalingsbalancen. Tallene for dankortomsætningen er lige så dystre. Forbrugernes tillid er kulsort. Nok steg dankortforbruget med en procent over en periode på et år, men da forbrugerpriserne er steget med 2,5 procent, oplever vi en realnedgang i forbruget. Endelig viser nøgletallene fra virksomhederne, at de har taget ved lære af finanskrisen, hvor det var uhyre vanskeligt at opnå finansiering. Over en bred kam har virksomheder nedbragt nettogælden i forhold til egenkapitalen, så den er på laveste niveau i 25 år. På den ene side er det fornuftigt, at virksomheder og private holder igen og nedbringer gælden, på den anden side er det et tegn på en ond spiral, som ses tydeligt i de seneste regnskaber fra virksomheder som Carlsberg, Vestas, Mærsk og IC Companys, som alle er hårdt ramt af den økonomiske opbremsning. Flere af virksomhederne må nu justere målsætningerne og oprette nødplaner med afskedigelser og strategiske justringer. Sohns sang: I dagens magasin bringer vi et interview med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) for at få hans visioner for et Danmark i fremgang. Det er renset for spekulationer om hans kommunistiske fortid, men fokuserer skarpt på de muligheder, regeringen ser for sig. Sagt med det samme. Det er en vision, men om den er realistisk og kan løsrive sig fra en global økonomisk nedtur, er en helt anden sag. Sohn er klar over, at konkurrenceevnen er faldet, fordi de danske lønninger er steget i forhold til andre lande. Og Sohn har ingen forventninger om, at vi kan konkurrere på lønninger. Derfor skal vi skabe vækst gennem innovation og ny viden, som er vanskelig at kvantificere og dermed mere udgør et lysegrønt håb end en positiv bundlinje. Til gengæld åbner han for en intelligent udnyttelse af de offentlige indkøb på 250 milliarder kroner. Ifølge Sohn behøver udbudsmaterialet ikke kun handle om den lavest mulige pris. Det kan også indeholde krav om nye måder at løse opgaverne på, så innovation og ny viden stimuleres. Det er en konkret vision, der kan skabe nye markeder, og bør afprøves i jagten på flere lys i mørket. B clsk@berlingske.dk Af Claus Skovhus Redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin De lune tal fra en solid betalingsbalance er desværre kun et lille lys Læs og kommentér clausskovhus.blogs.business.dk Pilestræde 34, 1147 København K. Telefon: 33 75 74 00 Telefax: 33 75 74 44 Email til redaktionen: redaktion@bny.dk www.bny.dk Redaktionsledelse Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør Linda Overgaard, erhvervsredaktør Claus Skovhus, redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin Redaktion Hella Andersen, red.sek. Nina Vinther Andersen, journalist Birgitte Erhardtsen, journalist Birgitte Elkær Jensen, AD er Laurits Harmer Lassen, journalist Lisbeth Jørgensen, korrektur Lars Pryds, AD er Anders Rostgaard, journalist Vibeke Vestergård, journalist Lars Wang, red.sek. Annoncesalg Henrik Klitvad, tlf. 40 14 07 69 Michel Madsen, tlf. 25 45 61 21 Annoncemateriale Anette Lange Peterson, alp@berlingske.dk tlf. 25 45 61 23, fax: 33 75 75 95 Berlingske Nyhedsmagasin udkommer hver onsdag med Berlingske. Tryk Aller Tryk ISSN: 1604-2603

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 6 indhold 08 Analyse/Globalt: Konglomeraternes tid er tilbage. 10 Tobakspenge: Strid om familieformue efter salget af House of Prince. 18 Interview: Danskerne skal lære at nytænke. Og offentlige indkøb skal trække den grønne fornyelse, siger erhvervsminister Ole Sohn. 24 Analyse/politik: Hvor bliver fremtidens virksomheder af? special rapport Danmarks Bedste Arbejdspladser 28 Arbejdspladser 1: Virksomhederne lærer medarbejdere at styre privatlivet. Reportage fra vinderen Abbott. 31 Arbejdspladser 2: Se alle årets placeringer. 34 Arbejdspladser 3: McDonald s vinder de stores pris. 36 Arbejdspladser 4: De 10 bedste af de store 38 Arbejdspladser 5: De 10 bedste af de offentlige 40 Arbejdsdpladser 6: De 35 bedste af de mellemstore 47 Arbejdspladser 7: Sådan bliver arbejdspladserne målt Danmarks Bedste Arbejdspladser 2011 special rapport Hos medicinalfirmaet Abbott har medarbejderne og direktøren, Christina Horan, alle fået uddannelse i livsnavigation. Firmaet er en af årets vindere i konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser. Læs om trenden og se årets placeringer. SIDE 28-47 48 Fra direktionsgangen: Virksomhederne kan selv skubbe til den grønne udvikling, skriver direktør Bo Rygaard fra Rockwool. 50 Bøger: Fem stjerne til Liv og ledelse om Lars Nørby Johansen. 52 Rasmus Ankersen: Erfaring betyder ikke, at man bliver stadig bedre. 54 Analyse/it: Spil som redskab til at engagere, uddanne og udvikle. 56 Netværk: Gamle venner og verdens store industribosser præger Nils Smedegaards netværk. 58 New business: Ny app fra Amazon kan scanne stregkoder i butikker og fluks give dig prisen hos Amazon. Frit valg på alle hylder Som Mærsk-chef har Nils Smedegaard mulighed for at vælge frit, når det gælder netværk. Læs om hans gamle venner og de globale topbosser. SIDE 56 Ny runde i tobaksstriden Tineke Færch har ikke givet op. Hun vil have sine A-aktier i Færch Holding tilbage. og dermed sin del af kæmpegevinsten fra salget af House of Prince. SIDE 10 Forsidefoto: NIels Ahlmann Olesen fotos: Nils Meilvang, Liselotte Sabroe, Bax Lindhardt, pr

Prøv et stressfrit alternativ til aktier Hvis du elsker at se din opsparing vokse, men ikke bryder dig om uroen på værdi papirmarkedet, bør du overveje en højrentekonto hos FIH. Her vokser din formue i ro og mag med op til *3,75 % om året uden de bekymringer, som ofte følger med andre investe ringsformer. FIH Privat Højrente er en opsparingskonto, hvor du binder dine penge i op til 3 år. Jo længere du binder pengene, jo højere rente får du. Bestil nu på FIH.dk FIH ERHVERVSBANK A/S I LANGELINIE ALLÉ 43 I 2100 KØBENHAVN Ø I WWW.FIH.DK FIH er Danmarks 6. største bank. Med en stærk ejerkreds i ryggen tilbyder vi specialiseret finansiel rådgivning til erhvervslivet og solide opsparingsprodukter til private kunder via netbank. Læs mere på FIH.dk. * FIH Privat Højrente 3,75 %: Fast rente, binding 36 mdr. (førtidig hævning 1-2 % dekort), indskud min. 25.000 kr., max. 10.000.000 kr. Indskydergarantifonden dækker ikke indskud over 750.000 kr.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 8 analys e globalt Konglomerater tilbage på banen Flere af verdens største selskaber går i et strategisk samarbejde for at kunne klare sig, og det sætter fokus på alliancer og den stærke rolle, som Asiens konglomerater spiller i forhold til Vestens fokuserede selskaber. I2011 har vi været vidne til en ny eller forstærket tendens til et stærkere strategisk samarbejde blandt selv de største internationale selskaber. Selv giganterne har svært ved at udvikle nye produkter hurtigt nok, og nogle begynder at alliere sig med andre selskaber på et specialområde, især hvis det er vigtigt at kunne erobre et marked lynende hurtigt. Det giver ideen bag konglomerater et nyt løft. Et af de mest markante eksempler er Samsungs samarbejde med Google om at lave en konkurrent til Apples iphone. For kun et år siden var Samsung en ubetydelig spiller på det stærkt voksende marked for smartphones. Men i løbet af det seneste år har Samsung fire-fem-doblet sit salg. Selskabet solgte 28 millioner eksemplarer i tredje kvartal mod Apples 17 millioner, en stigning på 40 procent i kvartalet. Samsung har nu en markedsandel på næsten 24 procent mod Apples næsten 15 procent, viser tal fra analysefirmaet Strategy Analytics. Det er sjældent, at en storspiller er fejet så hurtigt af banen på så kort tid. Apple har fuldstændigt domineret dette marked de seneste år og nåede at blive verdens største målt på markedsværdi, ikke mindst efter lanceringen af ipad. Samsung vidste, at selskabet ikke af egen kraft kunne hamle op med Apple på kort tid, så derfor gik det i samarbejde med Google for at få adgang til Google s populære Android software til Samsungs Galaxy-produkter. Samsung lancerede i oktober sin Galaxy Nexus smartphone, mens Apple lancerede sin nye iphone 4S. Begge er prissat som premium-produkter. Dermed kan Samsung trække på en populær software, Android, med et efterspurgt design. Selskabet trækker samtidig på sin egen teknologiske styrke og sit omfattende, globale distributionssystem. Dristigt: Det er en dristig satsning, for Samsung er også leverandør af teknologi til Apple, men har altså valgt at gå direkte i kødet på det markedsledende selskab. Årsagen er, at der er penge i smartphones. I tredje kvartal fordoblede Samsung sin driftsindtjening på smartphones til 2,3 milliarder dollar. Det svarer til 60 procent af konglomeratets driftsindtjening. Det overgik indtjeningen fra selskabets hidtidige cash cow, salg af chips. Satsningen viser den styrke, konglomerater har, hvis der er vilje til at bruge hele paletten af aktiviteter. Samsung spænder fra elektronik og skibsbygning til it, telekom, hoteldrift og livsforsikringer. Det har 344.000 ansatte og havde sidste år en omsætning på 258 milliarder dollar og en indtjening på 27,6 milliarder dollar. Samsung tjener ikke så meget på en smartphone som Apple, men Apple har fået konkurrence. Det kommer, samtidig med at begge selskaber beskylder hinanden for at kopiere hinandens produkter. Apple hævder, at Samsung har kopieret dets design fra iphone og Ipad og har fået forbudt salget af Samsung-tavlecomputere i Australien og Tyskland. Holland har midlertidigt forbudt salget af Samsungs smartphones. Omvendt forsøger Samsung at forbyde A s ie n i tal Aktiekursudvikling År til dato. Kina -9% Indien -25% Japan -14% Sydkorea -11% Indonesien 0% Danmark -20% Note: Toneangivende aktieindeks i danske kroner. Kilde: Macrobond. Vækst i eksporten Seneste år. Kina 16% Indien 44% Japan 12% Sydkorea 9% Indonesien 46% Note: Målt i dollar. Kilde: Macrobond. Research: Jens Ruskov, Berlingske Research.

3. SEKTION. ONSDAG 16 /11 /2011. BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 9 Af hugo gården journalist, Shanghai Styrke: Samsung har på et år firefem-doblet sit salg af smartphones og overhalet Apple. foto: DAMIEN MEYER salget af iphone 4S i Japan og Australien samt i Frankrig og Italien. Både stridighederne og Samsungs voldsomme satsning for at få en førende position på et nyt område viser, at det er barske tider, producenter af elektroniske forbrugsvarer står overfor. Også Nokia har erkendt, at det er svært at klare sig på egen hånd. Det finske selskab har indgået et samarbejde med Microsoft for at lancere sin første smartphone ved hjælp af softwaren fra Microsoft. Nokia har ikke været hurtig nok til at erkende, at markedet ændredes dramatisk med Apples smartphones. Sony er gået i en lidt anden retning og har købt Ericsson ud af et joint venture for mobiltelefoner for at integrere smartphones med Sonys forbrugerprodukter.til gengæld er Sony i sig selv et konglomerat og kan selv udnytte sin bredde til at gå ind på nye områder. Skåret for hårdt til: De strategiske alliancer viser, at core business-strategien i de vestlige selskaber øjensynlig har sine begrænsninger i visse erhvervssegmenter. Når der skæres for meget ind til kernen, er der risiko for, at stammen knækker. I Asien og Sydamerika holder mange store selskaber benhårdt fast i deres konglomerater, fordi de mener, at de er stærkere end core business. Et par af Indiens største selskaber er konglomerater, Tata og Reliance, og verdens rigeste mand, Carlos Slim, har et vidtforgrenet konglomerat. Den britisk baserede servicekoncern G4S fik ikke held med at købe det danske facility-managementselskabet ISS. Det ville have bevæget et fusioneret selskab i retning af et konglomerat med en bredere vifte af serviceydelser. Pudsigt, at G4S-bestyrelsesformanden, Alf Duch-Pedersen, har været med til at skære Danisco så meget til, at det til sidst blev en særdeles tynd stamme med enzymer og ingredienser, der kunne passe ind i et globalt selskab som DuPont med en langt bredere produktsammensætning. Pudsigt, at ISS-bestyrelsesformand Ole Andersen, der også er formand i B&O, er ved at skære B&O endnu mere til omkring lyd, men hvor B&O-lyden i massivt omfang skal ind i andre produkter og selskaber og ikke blot sælges i B&O s velkendte butikker som egne produkter. Vi ser tydeligvis en ny tendens, der kan føre til gennemgribende ændringer i og mellem virksomheder. B redaktion@bny.dk De strategiske alliancer viser, at core businessstrategien i de vestlige selskaber øjensynlig har sine begrænsninger 10 ÅRS BNP VÆKST I KINA BNP VÆKST I UDVALGTE ASIATISKE LANDE Procent 3. kv. 2011 16 9,1% 14 12 10 8 6 4 2 0 3. kv. 2001 3. kv. 2011 Procent 10 8 6 4 2 0-2 9,1% Kina 7,7% 6,5% 3,5% Indien Indonesien Sydkorea -1,1% Japan Kilde: Macrobond. Note: Seneste offentliggjorte årlige vækstrate. Kilde: Macrobond.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 10 Blev tobaksenken snydt for 200 millioner? Et vidneudsagn fra tidligere formand for plast- og tobakskoncernen Færch Holding Thomas Hartwig kaster måske nyt lys over en omstridt aktiehandel mellem Færchaktionærerne Tineke Færch og Merethe Færch i efteråret 2006. Dagen efter at Merethe Færch skrev under på aktiehandelen med sin mor, blev værdien af aktierne mangedoblet, fordi British American Tobacco indgik en gigantisk købsaftale med Skandinavisk Tobak. Tineke Færch har i årevis hævdet, at hun blev snydt og kræver aktierne tilbage i en retssag til januar. Men nu trækker Hartwig sin forklaring tilbage. Af Birgitte Erhardtsen foto: Bax Lindhardt, Torben Åndahl B illedet af den smukke og Chanel-klædte tobaksenke, den nu 79- årige Tineke Færch, har været trykt igen og igen, mens medierne fascineret har fulgt den årelange, bitre kamp mellem hende og adoptivdatteren Merethe Færch. Den hollandskfødte Tineke Færch er enke efter Stener Færch, den ene af to fætre, der i fællesskab kontrollerede den ene af Danmarks tre store tobaksformuer i Færch Holding. Tineke Færch er overklasse til fingerspidserne og har i en menneskealder boet i Villa Adriana i Vedbæk. Stener og Tineke Færch fik aldrig børn, men adopterede datteren Merethe og sønnen Erik. Modsat moderen ligner Merethe Færch en almindelig husmor og fører en beskeden livsstil på en mindre hestegård i udkanten af Gillelejes industrikvarter, hvor hun bor sammen med ægtemanden, en Lyngby-guldsmed, og deres to børn. Og modsat moderen har Merethe Færch holdt sig i god afstand af pressefotografernes linser. Men trods Merethe Færchs underspillede image er hun ligesom moderen styrtende rig. Væsentligt rigere end det mødrene ophav men dog kun hvis hun tæller en omstridt aktiepost med. En aktiepost til en kvart milliard kroner, som mor og datter har sloges om i fire år. Handlen: Fjendskabet mellem mor og datter blev grundlagt, da Merethe Færch overtalte sin mor til at sælge sin værdifulde aktiepost på 48 procent

3. SEKTION. ONSDAG 16 /11 /2011. BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 11 retssag: Hvem vidste hvad om handelen med House of Prince? Det er omdrejningspunktet for Tineke Færchs bestræbelser på at få sine aktier tilbage.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 12 af de stemmeberettigede A-aktier i familiedynastiet Færch Holding i efteråret 2006. Merethe Færch havde i forvejen fået overdraget stemmeretten, der var tilknyttet aktierne. Tineke Færch forklarede under en retssag sidste år, at datteren og svigersønnen sammen med mor og datters fælles advokat pressede hende til et hurtigt og forceret salg af aktierne. Parret ville undgå en uoverskuelig stor skatteregning, som de ikke kunne betale. Tineke Færch stod med foden ude af døren til en større udlandsrejse. Men hun blev overbevist om, at det ville ruinere datteren, hvis hun ikke skrev under, inden hun rejste i slutningen af oktober 2006. Så det gjorde hun. Salt i såret: Fjendskabet mellem mor og datter næres yderligere af, at Tineke Færch anser Merethe Færch for at være gået over til Jyllands-Færch erne. I Færch-dynastiet er Merethes grandkusine Lone Færch matriark. Hun har i mange år siddet som direktør i Færch Holding og sammen med tre søskende kontrolleret 52 procent af A-aktierne og dermed haft magten i tobakskoncernen. Modsætningsforholdet til Jyllands-Færch erne har altid været centralt for Sjællands-Færch erne det vil sige for Tineke Færch og hendes to børn. Ligesom det var vigtigt for hendes nu afdøde mand, Stener, at opretholde balancen mellem de to grene af dynastiet. Derfor er det salt i såret, at Merethe Færch nu ifølge Tineke-siden er blevet nær veninde med Lone Færch. Retssagerne: Siden handlen med datteren har Tineke Færch kæmpet ved forskellige instanser herunder Advokatnævnet og domstole for at få sine mange A-aktier tilbage, men hidtil har hun ikke haft heldet med sig. Merethe sidder stadig på den store aktiepost, som siden handlen med moderen er steget i værdi fra 57 mio. kr. til over 250 mio. kr. Tineke Færch og hendes rådgivere har gennem alle årene kredset om netop denne markante værdistigning, som har gjort datteren så styrtende rig, samtidig med, at moren er gået glip af en formue. Kendte datteren og svigersønnen til værdistigningen, da Merethe Færch gik i Danske Bank og lånte penge til at købe morens aktier, spørger de? I februar 2008 meddelte den internationale tobakskoncern, British American Tobacco (BAT) og Skandinavisk Tobakskompagni (ST), at BAT havde købt ST s vigtigste aktiv, House of Prince for 23 milliarder kroner. Pludselig var værdien af de aktier, som Tineke Færch havde solgt til sin datter mangedoblet. Færch Holdings vigtigste aktiv var nemlig en 15 procents aktiepost i Skandinavisk Tobak. Frem til BAT s overtagelse af House of Prince blev værdien af aktierne i Færch Holding sat til en lav intern kurs, og de unoterede aktier i selskabet var næsten uomsættelige. BAT-handlen bragte i den grad værdierne frem i lyset, og Merethe Færch kunne glæde sig, mens Tineke Færch ærgrede sig. Vidneudsagnet: Men i et hidtil hemmeligholdt vidneudsagn fortæller Færch Holdings tidligere bestyrelsesformand og forhandlingsleder i BAT/ST-handlen, advokat Thomas Hartwig, at bestyrelsen i Skandinavisk Holding, som han ligeledes var medlem af, allerede i november 2006 modtog besked om, at BAT endegyldigt accepterede den pris, ST havde krævet for at sælge House of Prince, hvorved aftalen om at gennemføre handlen var indgået. Helt konkret fik bestyrelsen besked 28. november 2006 om, at BAT havde accepteret at betale den pris, ST havde krævet. Det var dagen efter, at Merethe Færch satte sin underskrift på overtagelsesaftalen med sin mor. Morens advokat, professor dr. jur. Preben Stuer Lauridsen, mener, at Thomas Hartwigs forklaring viser, at alle undtagen den dengang 74-årige Tineke Færch vidste, at de aktier, hun solgte til datteren, var langt mere værd end købsprisen. Thomas Hartwigs vidneudsagn er aflagt på hans kontor i København 12. april 2011 under overværelse af Hartwigs advokat, Michael Vinther, og Tineke Færchs advokat, Preben Stuer Lauridsen. Berlingske Nyhedsmagasin er i besiddelse af et referat af mødet, som Preben Stuer Lauridsen har udfærdiget og efterfølgende sendt til Thomas Hartwig og advokat Michael Vinther. Vidneudsagnet skal anvendes som bevismateriale i en verserende sag i Østre Landsret mellem Tineke Færch og hendes tidligere advokater fra Lind Cadovius. BAT-handlen: Ifølge Thomas Hartwigs forklaring startede forhandlingerne mellem Skandinavisk Tobakskompagni og BAT allerede tilbage i 2001. BAT var en oplagt køber til Skandinavisk Tobakskompagni, fordi selskabet allerede havde en ejerandel. Bestyrelsen i Skandinavisk Tobakskompagni, hvor Lone Færch repræsenterede Færch Holding, ønskede en værdisætning af ST, som svarede til BAT s egen børsværdi. Det afviste BAT i lang tid. Længe lå forhandlingerne i dødvande,

3. SEKTION. ONSDAG 16 /11 /2011. BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 13 sagerne: Tineke Færch har allerede udkæmpet flere retssager for at få aktierne tilbage. Her ses hun ved en af dem sammen med sønnen Erik Færch. men pludselig i efteråret 2006 kom der en meddelelse til Skandinavisk Tobakskompagni om, at BAT havde accepteret den ønskede pris. Alle blev overordentlig glade, og Thomas Hartwig selv mente også, at det var et flot resultat. Bestyrelsen og A-aktionærerne i Færch Holding A/S, herunder Merethe Færch, blev orienteret om resultatet 28. november 2006. Dagen før havde Merethe Færch underskrevet aktieoverdragelsesaftalen med sin mor. Tineke Færch havde allerede sat sit navn på aftalen en måned før, den 27. oktober 2006. Men uvist af hvilke årsager skrev Merethe Færch altså først under en måned senere. Ifølge referatet af Thomas Hartwigs vidneudsagn ville det efter hans personlige opfattelse ikke være fagligt tilfredsstillende, såfremt Tinekes og Merethes rådgivere ikke var opmærksomme på muligheden for en BAT-handel og den eksorbitante kursstigning, en sådan handel ville medføre. Det var rådgiverne tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke dem, der rådgav Tineke Færch. Ny forklaring: Problemet for Tineke Færch og hendes rådgivere er, at da Berlingske Nyhedsmagasin forelægger

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 14 Tineke Færch Tineke Færch, enke efter Stener Færch, kan i dag opvise en formue på knap 300 mio. kr. i sit selskab SF-Gruppen. Men lykkes det hende at tvinge datteren til at levere den omdiskuterede A- aktiepost tilbage, vil hun kunne lægge knap 200 mio. kr. oven i sin formue og ende på en rund halv milliard. Merethe Færch Formue i prince: Det var salget af House of Prince ud af Skandinavisk Tobak, der dramatisk forøgede formuen hos de gamle danske tobaksfamilier Obel, Augustinus og Færch. Merethe Færch er i dag rigere end sin mor med en formue i sit selskab, Chalemenza, på knap 480 mio. kr. Men hun må trække 200 mio. kr. fra sin formue og se sin pengetank reduceret til knap 300 mio. kr., hvis moderen vinder retssagen over hende. Merethe egen formue er skabt. dels via arvede B-aktier i Færch Holding, dels via B-aktier, som hun gennem årene har købt af sin bror Erik. B- aktierne har haft samme værdistigning som A-aktierne efter BAT-handlen. Thomas Hartwig referatet et halvt år efter, at det blev skrevet, ændrer han forklaring: Enten har Preben Stuer Lauridsen hørt forkert, eller også har jeg sagt forkert. Aftalen om BAT-handlen blev først indgået i slutningen af 2007, siger Thomas Hartwig. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke har bedt om at ændre den påståede fejl i referatet, siger han: Jeg beskæftiger mig ikke så meget med Færch, så jeg har ikke lagt mærke til det. Preben Stuer Lauridsen afviser lodret, at der er sket en fejl: Vi sad på Hartwigs kontor, og jeg bad ham under overværelse af hans egen advokat om at tjekke datoen. Han rejste sig og gik ind og kiggede i sit arkiv og kom tilbage med datoen 28. november 2006. Det er mere end et halvt år siden, at jeg fremsendte referatet, så Hartwig har haft rigelig tid til at fremkomme med rettelser, siger han. Kompliceret handel: Ifølge Preben Stuer Lauridsen er det også usandsynligt, at den store handel mellem BAT og Skandinavisk Tobakskompagni kunne klares på tre måneder: Det er en yderst kompliceret transaktion, som involverer alle de tre danske tobaksfamilier, Færch, Obel og Augustinus samt en grundig due diligence. Desuden skulle såvel norske Tiedemann som pibetobaksproducenten Orlik sælges fra. Preben Stuer Lauridsen peger derudover på, at nyhedsbureauet Dow Jones allerede i marts 2007 skrev, at en annoncering af handlen imellem BAT og ST var nært forestående. Advokaten peger yderligere på et forhold, der viser, at BAT s accept af prisen var kendt blandt nogle af aktionærerne. Merethe Færch og hendes mand var nemlig allerede ved salget til moren efteråret 2006 i stand til at påstå, at det ville koste dem 65 millioner at arve aktieposten efter Tineke Færchs død. Det fremgår af en båndoptagelse mellem mor og datter og svigersøn: Aktierne havde før BAT/ST-handlen en samlet værdi af 57,3 millioner, og handlen udløste dengang en skat på 16,3 millioner. Dagen efter Merethe Erik Færch Tineke og Steners adoptivsøn, som har haft en mindre heldig hånd i pengesager end sin søster. Erik Færch har brugt sine penge fra de solgte B-aktier på forskellige forretningsprojekter, som er gået mindre godt. Han bor i dag i Portugal, og står i modsætning til søsteren sin mor nær. Lone Færch Færch Holdings matriark og overhoved i det splittede familie-dynasti. Sad sammen med sine tre søskende på i alt 52 procent af A-aktierne i Færch Holding, hvor hun var direktør indtil sidste år. Hun bogfører en egenkapital i sit selskab L. Færch på godt 170 mio. kr.

3944 Coupé, coupé, coupé. C-Klasse, E-Klasse & CLS. Fås som samlet pakke eller stykvis fra 534.900 kr. Du kan få din ny Mercedes-Benz coupé inden nytår. Daimler Biler kan levere både den ene, den anden og den tredje nu. C-Klasse fra 534.900 kr. og E-Klasse fra 691.600 kr., men CLS coupé skal du nok ringe og høre om med det samme. Dem er der kun tre af tilbage, tilbage, tilbage. Herlev: Dynamovej 7, 2730 Herlev, tlf. 4485 5757. Hørsholm: Ådalsvej 54, 2970 Hørsholm, tlf. 4516 5959. Ishøj: Baldersbækvej 8M, 2635 Ishøj, tlf. 8880 4848. www.daimlerbiler.dk C180 BlueEfficiency coupé fra 534.900 kr. Forbrug ved blandet kørsel: 14,9 km/l. CO2-emission: 157 g/km. E-Klasse BlueEfficiency coupé: Kontantpris fra: 691.600 kr. Forbrug ved blandet kørsel: 14,1,4 km/l 13,5 km/l. CO2-emission: 129-184 g/km. CLS. Kontantpris fra: 1.030.200 kr. Forbrug ved blandet kørsel: 19,6-18,9 km/l. CO2-emission: 134-138 g/km. Prisen er vejledende og ekskl. levering: 3.680 kr. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 16 Hovsa: Tineke Færchs rådgivere opdagede i år, at der cirkulerer to udgaver af aktieoverdragelsesaftalen en med og en uden bestemmelsen om særeje. parret at lave et fuldstændigt særeje. I Tineke Færch og hendes advokats øjne er aktiehandlen dermed ugyldig, og Preben Stuer Lauridsen ophævede derfor aftalen i sommer. Tineke og Merethe Færchs tidligere advokat, Jess Thiersen fra Lind Cadovius, har erklæret sig bekendt med, at der cirkulerer to versioner af aftalen, ligesom han har erkendt, at de begge er udsendt fra hans kontor. Men han har ikke forklaret, hvordan det er sket. Merethe Færch har erkendt, at hun er i besiddelse af en original aftale, som indeholder punkt 3.2. Men hun mener, at fejlen er forårsaget af Jess Thiersen, som hun beskylder for at have vildledt hende. Færch underskrev aftalen, var aktierne 227 millioner værd, hvilket ville udløse en skat på ja, 65 millioner, siger Preben Stuer Lauridsen. Berlingske Nyhedsmagasin har kontaktet Merethe Færchs mand, Lance Henningsen, som på vegne af sin kone ikke har nogen kommentarer til sagen. To udgaver af samme dokument: Thomas Hartwigs vidneudsagn, som han altså nu har ændret, er et blandt flere nye våben, som Tineke Færch har samlet i løbet af det seneste år til brug i et endeligt opgør med datteren ved retten i Helsingør til januar. En retssag, som nu også omhandler dokumentfalsk. Tineke Færchs rådgivere opdagede i forsommeren, at der hos domstolene cirkulerer to forskellige udgaver af aktieoverdragelsesaftalen mellem mor og datter. Den ægte aftale indeholdt i modsætning til den falske et vigtigt punkt, punkt 3.2, Punktet stipulerer utvetydigt, at Merethe Færch har pligt til at sørge for, at aktierne forbliver i hendes fuldstændige særeje. Hun må altså ikke dele ejerskabet af A-aktierne med en eventuel fremtidig ægtefælle. Hvis Merethe Færch misligholder denne forpligtelse, kan Tineke Færch købe aktierne tilbage til kursen på købstidspunktet. Og det er lige præcis, hvad hun planlægger at gøre nu. For i 2009 giftede Merethe Færch sig med sin kæreste, guldsmed Lance Henningsen. Men i strid med den oprindelige overdragelsesaftale undlod Fil ikke tjekket: Sagen om den forfalskede aftale blev meldt til politiet i juni i år, men siden er Tineke Færch og hendes rådgivere løbet ind i nye problemer. Preben Stuer Lauridsen undrer sig således over, at han ikke har hørt fra politiet. Politiet bør tjekke den elektroniske skrivefil på den computer, som aftalen blev lavet på hos Lind Cadovius. Kun på den måde kan man se, hvornår dokumenterne er oprettet, ændret og printet ud. Vi undrer os over, at retsvæsnet kan leve med, at der i én og samme sag verserer to forskellige udgaver af den samme aftale, siger han. Merethe Færch og Lance Henningsen har efterfølgende ændret deres testamente og ægtepagt, så den nu lever op til betingelserne i punkt 3.2 om fuldstændigt særeje. Men det formilder ikke Tineke Færch. Hun vil have sine aktier tilbage i retten. Kommer hun igennem med sit krav, vil det være en kraftig økonomisk bét for datteren og svigersønnen, som i givet fald må vinke farvel til en formue på næsten 200 mio. kr. Det endelig slag kommer til at stå i Helsingør Ret i januar 2012. B bge@berlingske.dk

Der er flere måder at se tingene på det gælder også dine investeringer Nøglen til gode investeringsbeslutninger er blandt andet, at vi sætter tal på din risiko. Book et møde med os, og få vores perspektiver på dine investeringer. Ring til Nordea Private Banking på 33 33 30 30 og book et møde, eller besøg nordeaprivatebanking.dk Finanstidsskriftet Euromoney har i 2011 kåret Nordea som bedst til private banking i Danmark.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 18 Danmarks grønne vækstminister Ole Sohn vil forvandle Danmark til en innovationskedel af fornyelse. Det skal ske ved at danskerne systematisk lærer at nytænke og iværksætte og at det er OK at fejle. Offentlige indkøb for 250 milliarder kroner skal trække fornyelsen, hvis farve hverken er rød eller blå men grøn. Af Mikael R. Lindholm Foto: NIels Ahlmann Olesen Han er intet mindre end minister for Danmarks vækst. Den vækst, vi skal leve af og som skal finansiere det danske velfærdssamfund. Med en dansk økonomi uden hjertelyd og udsigt til massiv arbejdsløshed gør det SF s Ole Sohn til Danmarks måske vigtigste minister. Og måske er han også velvalgt til opgaven som erhvervs- og vækstminister. Ole Sohn er den eneste politiker i regeringen, der har evnet at skabe en Gazelle-virksomhed det vil sige en virksomhed, der har positiv vækst fire år i træk og en samlet vækst på over 100 procent i samme periode. Forlaget Sohn har trodset trenden i forlagsbranchen og imponeret kolleger ved at skabe markant vækst i et marked, hvor andre kæmper for blot at overleve. Spørgsmålet er så, om den folkesocialistiske iværksætter-minister kan gøre det samme for Danmark. Hvordan vil du gøre Danmark til en Gazelle-nation? Det er ikke ligetil. Vi står med en udfordring, hvor væksten mangler globalt. Den danske konkurrenceevne er faldet, fordi vores lønninger er steget relativt meget i forhold til landene omkring os, og udlandet investerer ikke i Danmark, mens danske virksomheder flytter produktion ud. Det er ikke ligetil. Jeg ser det ikke som noget dårligt, at danske virksomheder flytter til udlandet. Det er et tegn på succes. Vi har bygget noget, der har succes. Som vindmølleindustrien, der blev udviklet af hippie-typer med en forkærlighed for vedvarende energi for årtier siden. Det har skabt 20.000-30.000 arbejdspladser i Danmark. Nu rykker de så til Asien, hvor fremtidens marked er. Det er en naturlig følge af succesen. Vores opgave er at opfinde noget nyt. Opbygge nye markeder og nye virksomheder, som kan blive morgendagens store succeser, siger Ole Sohn. Innovative muskler: Det er altså det nye og evnen til at skabe nye produkter og ydelser til det globale marked, der skal være Danmarks vækstkilde. Selvfølgelig skal rammevilkårene for erhvervslivet være i top på alle de parametre, der tæller, som gode uddannelser, enklere regler, konkurrencedygtige lønninger, med mere. Men siger Ole Sohn: Når vi taler om konkurrenceevne, ser vi ofte på lønnen. Det, mener jeg, er for snævert. Ganske vist har vi oplevet en forringelse af lønkonkurrenceevnen i de senere år, hvilket gør ondt. Men vi kan ikke have de samme lønninger som i Vietnam. Vi skal til gengæld have flere innovative muskler, vi Vi kan ikke have de samme lønninger som i Vietnam. Vi skal til gengæld have flere innovative muskler ole sohn (SF), erhvervs- og vækstminister. skal være hurtigere til at omstille os, vi skal være mere effektive. Ole Sohn ser samfundets infrastruktur som en vigtig del af konkurrenceevnen. Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser, hvilket betyder, at Danmark i højere grad end de fleste andre lande i verden formår at mobilisere hele befolkningens talenter på arbejdsmarkedet. Men det forudsætter samtidig, at vi har børnehaver, der kan passe børn, mens forældrene arbejder. Det forudsætter en tryghed, hvis vi mister jobbet. Det forudsætter gode transportforhold, så vi hurtigt kan komme på arbejde, og at virksomhederne kan handle med udlandet. Det skaber et højere skattetryk herhjemme end i så mange andre lande, hvilket øger presset på lønudviklingen. Ifølge Ole Sohn er svaret imidlertid hverken et opgør med den danske model eller en massiv lønnedgang. Svaret handler om at få mere ud af modellen. Det er ikke realistisk, at danskerne går ned i løn. Men hvis vi sørger for, at deres børn får bedre uddannelser, og at de selv kan få bedre uddannelser, som åbner for nye muligheder, så kan vi måske få et lavere pres på lønnen. Her er de kommende trepartsforhandlinger af stor betydning, siger Ole Sohn. Verdensklasse: Hvad er det så, vi skal kunne? De danske ledere og medarbejdere skal have verdensklasse i at anvende viden på nye måder. Det er helt cen-

3. SEKTION. ONSDAG 16 /11 /2011. BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 19 Erhvervsdrivende: Ole Sohn har erfaring som selvstændig fra skabelsen af Forlaget Sohn, som han og hustruen driver.

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN. ONSDAG 16 /11 /2011. 3. SEKTION 20 Ole Christian Liep Sohn Stilling: Erhvervs- og vækstminister. Alder: 57 år. Karriere: Han læste HF og arbejdede som jord- og betonarbejder. 1987-1991: Formand for Centralkomiteen i Danmarks Kommunistiske Parti. 1992: Efter Sovjetunionens sammenbrud skiftede han til Socialistisk Folkeparti. 1998-: Medlem af Folketinget for SF. 2011-: Erhvervs- og vækstminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt. I øvrigt: Ole Sohn er forfatter til en række bøger og har stiftet Forlaget Sohn sammen med sin hustru. tralt for fremtidens vækst. Danmark skal være en stor innovationskedel. Innovation bør sammen med iværksætteri være en del af vores uddannelser fra folkeskolen og op gennem hele undervisningssystemet. Det er ikke nok at lære en bestemt måde at gøre noget på. Vi skal lære at finde nye måder at gøre tingene på. Den tid, hvor en uddannelse holdt et helt arbejdsliv, eksisterer ikke mere. Vi skal alle forandre os og omstille os hele tiden. Dette har jeg en fælles forståelse med undervisningsministeren om. Mange analyser viser, at danske virksomheder i dag ikke arbejder synderligt innovativt. Hvad vil du gøre ved det? Det er afgørende, at lederne på de danske arbejdspladser formår at tænke innovativt. Erhvervsledere, der tænker statisk, er dømt til vanskeligheder. Men vi kan ikke diktere private virksomheder at blive mere innovative. Vi kan til gengæld sørge for, at de får medarbejdere, som er uddannede og kan det. Det kan hjælpe på det. Professionelle lederuddannelser som MBA, der kvalificerer ledere i innovationsledelse, er meget dyre i Danmark. Det afholder mange ledere fra at kvalificere sig? Hvis uddannelsessystemet ikke understøtter ledelseskompetencer i innovation, så har vi en udfordring, som vi skal se på i regeringen. Jeg ved, at ministrene er opmærksomme på dette. Men ifølge Sohn er det ikke nok at omstille uddannelsessystemet, så danskerne lærer at arbejde mere innovativt. Der skal mere til. Vi skal se på koblingen mellem, hvad vi forsker og udvikler, og hvad vi producerer. Vi fik en ny biotekindustri i Danmark, fordi der var synergi mellem forskningen og produktionen. Jeg mener, det er afgørende, at vi ikke forsker i elfenbenstårne, løsrevet fra virkeligheden, men at vi formår at omsætte viden til nye produkter. Det er en central udfordring. Vi har mange gode ideer og viden i Danmark, men det skal ud på markedet for at skabe værdi. Det er i kommercialiseringen, gevinsten ligger. Den proces skal vi blive bedre til at understøtte. Indkøb for milliarder: Regeringen har allerede instrumenter, der kan bidrage til målsætningen. Vækstfonden tilby-