Formandens beretning Ataatsimeersuarnermi Oqalugiaat Inuvik, 21. juli 2014 Kære delegerede til ICC s 12. generalforsamling, Deres excellencer, ærede gæster. Det er en stor ære at have været en del af Inuit Circumpolar Council i så mange år. Jeg er ydmyg over at have tjent som uofficiel talsmand for flere end 160.000 Inuit, som lever i fire forskellige nationalstater. Det har været et stort privilegium at arbejde tæt sammen med mange Inuit ledere, og at have mødt mange inspirerende repræsentanter for Arktis. Jeg takker vores samarbejdspartnere, regeringer, virksomheder, den akademiske verden, fagfolk og Inuit, der har hjulpet ICC til at opnå, hvad vi blev bedt om at gøre for fire år siden i Nuuk. En særlig tak til offentligheden og civilsamfundet i Arktis for deres interesse og støtte til det arbejde, vi gør, men også for at kræve mere information om ICC s aktiviteter og til de mange, der støtter vores arbejde gennem offentlige og sociale medier. Til de mange mennesker jeg har mødt, der støtter Inuits sag og det internationale samarbejde gennem ICC: Tak, qujanarsuaq. Før jeg fortsætter, vil jeg henlede opmærksomheden på Rapporten om ICC s Aktiviteter, som I har foran Jer. Denne tale berører emner, som rapporten allerede omtaler. Jeg vil derfor henstille til, at I giver Jer selv tid til at studere rapporten. Jeg takker alle i hovedbestyrelsen for deres samarbejde samt næstformændene for deres arbejde med rapporten og udarbejdelsen af erklæringen. Jeg vil også gerne udtrykke min tak over for vore medarbejdere og alle de mange, der har hjulpet os ikke bare op til generalforsamlingen, men generelt. Inuit bor i en af de barskeste klimazoner på jorden, i et af jordklodens mest isolerede områder. Vi lever også i fire forskellige nationalstater. Arktis er rigt på ressourcer, og nationalstaterne er både rige og magtfulde. Set i det lys er det fantastisk, at vi Inuit har kunnet finde vores fælles stemme i Inuit Circumpolar Council. I dag vil enhver omtale af Arktis indbefatte Inuit på lige fod med andre oprindelige folk, ligesom omverdenen langt om længe har accepteret Inuit som et unikt folk i Arktis. Ingen andre grupper af mennesker, samfund eller byer med omkring 160.000 indbyggere kan fortælle samme historie. Inuit er synlige og identificerbare, og vi er ikke ved at forsvinde! Gennem de sidste fire år har hovedbestyrelsen arbejdet på at implementere ICC s Nuuk-deklaration fra 2010 og dens 54 operative afsnit. Mange af emnerne er aktuelle problemstillinger, som vi arbejder med i Arktisk Råd og dets 7 arbejdsgrupper. Mange emner er relaterede til FN-arbejdet og det nuværende arbejde med oprindelige folks rettigheder i FN s underliggende organisationer.
ICC s hovedbestyrelse har organiseret sit arbejde, således at byrderne kan fordeles, derfor har ICC- Alaska været ansvarlig for koordineringen af aktiviteterne i Arktisk Råd, indtil ICC-Canada tog over, da Canada overtog formandskabet for Arktisk Råd. Hver enkelt af ICC s næstformænd er ansvarlige for arbejdet i Arktisk Råd, mens formanden er ansvarlig for de ministerielle møder i Arktisk Råds regi. ICC-Grønland har traditionelt taget hånd om FN-spørgsmål, menneskerettigheder og opgaver i forhold til oprindelige folk, hvilket også har været tilfældet i de sidste 4 år. Jeg takker mine kolleger for deres vigtige bidrag til arbejdet i ICC de seneste fire år. Som I ved har FN s Permanente Forum for Oprindelige Folk, som blev etableret i 2002, på sit sidste møde i maj enstemmigt valgt en Inuk som formand. Jeg er meget stolt af vores repræsentant Dr. Dalee S. Dorough fra Alaska, der nu sidder som leder af verdens største FN-forsamling for oprindelige folk. Vi er stolte af dig, Dalee! Siden ændringerne af ICC s fundats og vedtægter i 2002 samt ændringen af vores navn i 2006, er det organisatoriske arbejde i Inuit Circumpolar Council blevet ændret gennemgribende. Med indførelsen af den internationale formand og de fire næstformænd, for hvert af medlemslandene, har formandens rolle ændret sig, ligesom de enkelte landes kontorer er blevet uafhængige i forhold til aktiviteter udført i deres respektive hjemlande. Formandens rolle er klart defineret som at være ansvarlig for det internationale samarbejde og møder i internationale fora. Medlemmerne i hovebestyrelsen har nu også bedre betingelser for at gennemføre beslutninger truffet af hovedbestyrelserne i deres respektive lande. Mange Inuit, jeg har mødt, vil gerne høre meget mere om ICC s aktiviteter. I nogle områder har ICC en kontinuerlig offentlig tilstedeværelse, mens man i andre vælger at kommunikere på en anden måde. De sprog, som vi bruger i vores kontorer eller som kommunikationsmiddel, er vores egne Inuit sprog såvel som engelsk, russisk eller dansk. Inuit-sproget er i mange jurisdiktioner stadig ikke officielt anerkendt. Vi håber en dag at kunne få adgang til en løbende nyhedstjeneste på tværs af vore områder via tv, radio og de sociale medier Jeg takker for de mange opfordringer til at tale i en lang række fora og til at besøge regionerne. En særlig tak til Alaska Federation of Natives for de mange gange, jeg er blevet inviteret til at tale under deres konferencer, men der har også været mange andre vigtige møder, jeg har deltaget i under mine fire år som formand. Det vil være for meget at henvise til hver af disse møder, kongresser, konferencer osv., men lad mig nævne Det Russiske Geografiske Selskab, som organiserer sine årlige møder som International Arctic Forums, Territory of Dialog in Russia, konferencen i Montreal i 2012 i forbindelse med Det Internationale Polar År og det nyetablerede Arctic Circle, et årligt forum, som finder sted i Reykjavik, Island for at nævne nogle få af dem. Det internationale samarbejde gennem ICC, en ikke-statslig organisation og organisation for oprindelige folk, er sommetider som en balancegang på en knivsæg. Derfor er den store udfordring i forhold til ICC s fremtidige rolle at fastlægge retningslinjer for lederne af ICC, der gør det muligt at navigere inden for de rammer, der er fastsat af politiske og økonomiske interesser, og på samme tid at fokusere på vigtigheden af Inuits værdier, vores livs- og verdensopfattelse, for at kunne gøre vore værdier gældende på lige fod med omverdenens politiske og økonomiske interesser, og på en måde så ICC altid er i stand til ikke alene at arbejde på tværs af grænser, men også inkluderer andre vigtige faktorer for Inuit s velfærd, for eksempel vores fælles forståelse af vores identitet som Inuit, vort fælles sprog og vores fælles mentale forståelse af verden, Sila, som inkluderer is, vejr, klima, miljø, himlen - universet. Sila er også vores individuelle intellekt. Kære delegerede. 2
Det er min personlige overbevisning, at stærke kulturer tilpasser sig forandringer, og reelt også bliver styrket af forandringerne. Jeg mener, at dette er sket for Inuit gennem tiderne. Vi er forblevet et stærkt folk, på trods af udenlandske hvalfangere, der gjorde indhug i vore resurser for et par århundreder siden; på trods af missionærer, der ændrede vores religion; på trods af kolonisering; og på trods af sygdomme bragt udefra, som midlertidigt svækkede os. Samtidig indrømmer jeg, at andre kulturer er blevet alvorligt truet og faktisk ødelagt af forskellige påvirkninger udefra, og selvfølgelig har Inuit også taget mange negative aspekter fra omverdenen til sig, hvilket har været med til at svække nogle af os. Selv om medlemmerne af ICC deler en masse ligheder, har vi også mange forskelle. Vores koloniale historie varierer en del, ligesom moderniseringen af vore samfund også har taget mange forskellige retninger. Dette giver sig selv, når vi bor i fire forskellige nationalstater og opererer inden for forskellige ledelsesstrukturer. Inden for alle fire nationalstater udgør vi hver for sig et mindretal, men udgør dog et flertal i mange lokalsamfund. Imidlertid er det givet, at ICC er den eneste organisation, hvor Inuits stemme høres som et stærkt budskab, som påvirker beslutninger taget af regeringer, virksomheder, industrien, den akademiske verden m.v. Det er min overbevisning, at Inuits stemme, som vi har været i stand til at rejse og ladet lyde i en omverden i hastig forandring, har sin oprindelse i vores fællesskab som Inuit, på trods af de politisk skabte grænser og på trods af lokale forskelle i dialekter, kultur og historie. Det drejer sig om den følelse af fællesskab, der kommer til udtryk, selv når vi møder hinanden for første gang, som består af det faktum, at vi kan kommunikere med hinanden blot ved at se på hinanden eller løfte et øjenbryn, og ikke mindst i vores fælles Glæde og den måde vi udtrykker den på. På dette grundlag er ICC blevet en meget indflydelsesrig organisation, og vi er overalt, hvor det gælder. Igennem de sidste 34 år har vi set en udvikling i retning af politisk indflydelse i vores hjemland, Inuit Nunaat. De forskellige selvstyrende strukturer, som vi har kæmpet for at opnå, fungerer i dag, mens aftaler om rettighederne til land stadig er under implementering. Inuit, som er engageret i det regionale politiske arbejde, gør et stort stykke arbejde på trods af afsides beliggenhed og mangel på menneskelige ressourcer. Men det er gennem ICC, at vi er forbundet med hinanden og skaber kontakt på tværs af afstande og isolation. Gennem ICC når vi ud til alle verdenshjørner. Vi er stolte af at være Inuit, og vi vil fortsætte vores arbejde for et Nyt og Bedre Arktis! Vores åbenhed over for nye måder at leve på og vores tilpasningsevne i forhold til ny udvikling har hjulpet os til, ikke blot at overleve, men også til at trives. Vi forestiller os en ny fremtid for vort folk, hvor vi er reelle partnere i udformningen af vores tilværelse, og i stand til at gøre livet bedre for de kommende generationer. I den sammenhæng er vi nødt til at skabe nye idéer i forhold til vores traditionelle erhverv samtidig med, at vi er på udkig efter mere stabil beskæftigelse og en mere stabil og bæredygtig økonomisk udvikling. Men det er ironisk, at den fremtidige udnyttelse af vores arktiske rigdom kræver tilgang af udenlandsk arbejdskraft, hvilket vi allerede har negative erfaringer med fra 1950'erne og 60'erne, hvor det fik alvorlige konsekvenser for vores små samfund. Den næste udvikling må finde sted på bæredygtige præmisser, hvor offentligheden er fuldt informeret om konsekvenserne af, hvordan industri, olie- og gasprojekter kan påvirke natur, miljø og samfund. Arktis er igen blevet et af verdens mest strategisk vigtige områder. Der er grund til at være bekymret for vores miljø og sundhed, og dette gælder ikke kun os, der bor her, men også for mange andre rundt omkring i verden. Mange af os kan huske den tid, hvor den kolde krig adskilte og isolerede os. Ser vi på den lærdom, vi kan drage af historien og den seneste udvikling i relationerne 3
mellem Øst og Vest, kan man være bange for, at vi måske står over for en anden kold krig, men vi, der bor her, ønsker og håber, at Arktis altid vil være et område med fred. Faktisk forventer vi af regeringer, virksomheder og alle andre med interesse i Arktis, at de behandler os med respekt, ikke kun os Inuit, men også alle de andre oprindelige folk i Arktis! I et Nyt og Bedre Arktis er det vigtigt, at Inuit styrer udviklingen af resurserne i vores egne områder, baseret på et fundament af ærlighed, integritet og gennemsigtighed. Det er vigtigt, at et Nyt og Bedre Arktis gør det anderledes og meget bedre end tidligere. Vi ønsker og har brug for at styre vores egen skæbne! Og jeg vil påstå, at hvis vi ikke bekymrer os over den miljømæssige udfordring på en ny og bedre måde, vil vi ikke have megen skæbne at have kontrol over. Et nyt Arktis skal være et bedre Arktis. Somme tider ser det ud som om, regeringer og industri bruger klimaforandringerne som en mulighed for at forcere udviklingen og være uærlige for hurtigst muligt at komme ind i en ny men ikke nødvendigvis bedre æra for Arktis. ICC hilser et Nyt og Bedre Arktis velkommen, men der er meget, der nødvendigvis må ændres, hvis udviklingen også skal gavne Inuit, og der virkelig skal være tale om et bedre Arktis. For ICC er det vigtigt, at beslutninger, der involverer miljø og lokalsamfund, tages efter en tilstrækkelig offentlig høringsproces. Undladelse af respekt for principperne om frit, forudgående og informeret samtykke, samt ikke at oplyse befolkningen om konsekvenserne af denne politik er ikke god regeringsførelse. For den arktiske befolkning er det vigtigt, at vores hjemlande nyder frihed og politisk stabilitet i fremtiden, muliggjort gennem førnævnte processer. Vi henstiller til industrien og regeringerne at være gennemsigtige og ansvarlige. Vi skal udvikle de nyeste og mest moderne miljøvurderingsprocesser. Jeg ville være glad, hvis vi i Arktis simpelthen kan vedtage de bedste principper, som andre fremsynede lande anvender i deres miljømæssige politikker og procedurer. Jeg mener, at Arktis bør stræbe efter at udvikle intet mindre end de allerbedste. Processer, der omfatter fuld høring, som FN kalder det, og som ICC i mange år har slået til lyd for, nemlig principperne om frit, forudgående og informeret samtykke. Processer, der tager hensyn til de sociale og økonomiske samt miljømæssige konsekvenser. Overalt hvor der er spørgsmål skal disse stilles og besvares fuldt kvalificeret på grundlag af uafhængig ekspertbistand. Desuden er det endnu mere vigtigt, at alle svar leveres i et sprog, som er klart og forståeligt for alle, der berøres eller på anden måde er involveret. Det er vigtigt, at oprindelige folks organisationer, såsom ICC fortsat kæmper for Oprindelige Folks Rettigheder og især, at de rettigheder, vi allerede har opnået, bliver anerkendt, respekteret og implementeret i lovgivning og regelfastsættelse i vore samfund. Jeg har talt længe om vores rettigheder, men jeg kan ikke nævne rettigheder uden at nævne en af de vigtige søjler i vores liv, nemlig ansvar. Vi er ansvarlige for fremtiden i Arktis, og vi er ansvarlige for vores eget og vores families liv. Vi er også ansvarlige for vores del af livet i vores samfund. Jeg nævnte Sila tidligere, hvilket er en meget vigtig faktor i Inuits traditionelle livs- og verdenssyn. Imidlertid er det sådan, at for at udvikle det hele menneske, er det nødvendigt at inddrage et menneskes åndelige, socio-kulturelle og identitetsrelaterede udvikling inden for vores egen Sila, Anersaaq, Tarneq og Ateq i vores traditionelle verdensopfattelse.. Det er derfor af yderste vigtighed, at vi uddanner vores børn og unge til at være hele mennesker, som kender deres rødder og i stand til at vokse, trives og forgrene sig ud i den moderne verden. Dette kræver blandt andet, at vi kender vores egen historie, og er i stand til at forholde os til denne, i stand til at reflektere over vores egen situation og tage ansvar både for os selv, vores familier og de samfund, vi er en del af, så vi forbliver stærke Inuit, der er i stand til at forsørge sig selv. ICC har en vigtig rolle som talerør for alle Inuit i Arktis og i forhold til at assistere vore børn og unge til at kunne udvikle sig i respekt for vores Anersaaq, Tarneq og Ateq. 4
Efter fire dages drøftelser vil vi afslutte vores møde med at vedtage en erklæring, der består af 45 operative afsnit. Det mandat der gives hovedbestyrelsen og formanden kan virke overvældende, men det forventes, at arbejdet udføres inden for 4 år. Til slut vil jeg gerne takke de nationale, regionale og lokale regeringer i de arktiske lande, hvor vi Inuit lever, for deres omfattende støtte til det fortsatte arbejde med at styrke Inuits samarbejde til fordel for et Nyt og Bedre Arktis! ICC er velplaceret og velforberedt til at spille en vigtig rolle i fremtiden i et Nyt og Bedre Arktis! Tak for opmærksomheden. 5